Tag: E-vitamin

E-Vitaminer – the good and the bad

Klaus Sall

10. december 2024

E-vitamin er en stor familie af aktive stoffer, hvor alfa-tocopherol er det mest kendte og anvendte, men det har gode og dårlige slægtninge.

Åreforkalkning og hjerte-karsygdomme er nogle af de mest udbredte årsager til dødsfald verden over, og mindsker derudover livskvaliteten for millioner af mennesker. Forfatterne til en ny artikel har gennemgået den nyere videnskabelige dokumentation for hvilke effekter et øget indtag af de to hovedformer for E-vitamin, tocotrienoler og tocopheroler, har på patienter med åreforkalkning og de hjerte-kar-sygdomme, der følger med åreforkalkning (Rafique et al., 2024).

Artiklen har sat fokus på, at E-vitamin er meget mere end det almindeligt kendte alfa-tocopherol, og at nogle af de andre former for E-vitamin i kosten måske kan bidrage med en bedre beskyttelse af kroppens hjerte-kar-system.

Et forsøg på at illustrere E-vitamins opbygning kan ses nedenfor, hvor de fire tocotrienoler står til venstre med tre dobbeltbindinger i den lange kulstofkæde, og de fire tocopheroler står til højre.

Tocotrienoler                                                                     Tocopheroler

Figur 1: De otte stoffer som naturligt hører til E-vitamin-gruppen i planter. Toco-trienolerne står til venstre, og toco-pherolerne til højre. Med rødt ses alfa-tocopherol. Pilene i figuren viser hvordan trienoler kan omdannes til alfa-tocopherol i vores krop. (Figur er modificeret efter Querchi et al. (2015)).

Den nye artikel er baseret på en gennemgang af 5 studier publiceret i de 8 år fra 2015-2022, hvor man har undersøgt effekten af tilskud med tocotrienol eller tocopherol på udvikling af åreforkalkning eller patienter med allerede opstået åreforkalkning og andre hjerte-kar-sygdomme.

En undersøgelse der fremhæves i den nyligt publicerede artikel viste, at toco-trienol ved en dosis på 250 mg per dag i 16 uger, havde en klar positiv effekt på at reducere kolesterol og reducere vigtige biomarkører for oxidativt stress og betændelse i kroppen (Querishi et al 2015):

  • C-reaktivt protein (CRP): et fald på 40%

CRP produceres i leveren og er en ofte anvendt markør for betændelse i kroppen generelt og også for åreforkalkning, hvor et lavere niveau giver patienter lavere risiko for at få en blodprop.

  • Malondialdehyd (MDA): et fald på 34%

Malondialdehyd produceres i kroppens væv og høje niveauer er tegn på oxidativt stress og et lavt antioxidantniveau.

  • Gamma-glutamyl transferase (GGT): et fald på 22%

Højt GGT-niveau i blodet er tegn på belastning af lever-galde systemet og bugspytkirtlen.

Samtidig med ovenstående positive ændringer, blev den samlede antioxidant-status i blodet hævet med 22%, og cytokiner der fremmer betændelse, som f.eks. interleukiner (IL-1, IL-12) blev reduceret med 15-17%. Tocotrienol havde også en positiv virkning på flere typer mikro-RNA, som er vigtige i reguleringen af betændelse og fedtsyrestofskiftet.

Alt i alt viste artiklen at tocotrienol kan bidrage til at reducere de processer i kroppen der fører til åreforkalkning – i særlig grad hos patienter med allerede opståede symptomer på hjerte-kar problemer.

De positive undersøgelser af tocotrienoler, der er nævnt i den nye artikel, er imidlertid alle af kortere varighed – 3–6 måneder. I modsætning hertil er de undersøgelser, som artiklen sammenligner med alle udført med alfa-tocopherol, og af en varighed på helt op til 30 år.

Disse langvarige undersøgelser af alfa-tocopherol, har vist resultater med betydelig variation. Et finsk studie (Huang et al 2019), hvor man har fulgt 29.000 mandlige rygere i 30 år viste, at en bedre kost med et ca. 30% højere indhold af naturlig alfa-tocopherol, som udgangspunkt reducerede dødelighed med 22%, herunder åreforkalkning med 10-21%, hjerteanfald med 2-17% og hjerneblødning med 22-38%. Et tilskud af 50 mg/dag RL alfa-tocopherol i ca. 6 år indenfor den 30-årige periode påvirkede derimod ikke symptomer eller dødelighed på kort eller lang sigt.

Et andet længerevarende amerikansk studie fulgte 3.780 raske kvinder i 11 år, hvor man målte effekten af et alfa-tocopherol tilskud for at fordoble indholdet af alfa-tocopherol i blodet. Kvinder havde ved begyndelsen af studiet en alder på mellem 50 og 79 år. Undersøgelsen fandt en 8% reduceret forekomst af hjerneblødninger ved højere indhold af alfa-tocopherol i blodet, men en øget forekomst af andre hjerte-karlidelser således, at den samlede forekomst af hjertekar-problemer steg med 8%.

Kemisk fremstillet ”E-vitamin”
Da E-vitamin er en stærk antioxidant, der er kendt for at mindske den uønskede oxidation af LDL kolesterol og andre fedtstoffer i cellernes vægge, og derved modvirke åreforkalkning mv. (Belcher et al 1993) er det relevant at spørge, hvorfor store og langvarige undersøgelser ikke entydigt viser, at et tilskud af E-vitamin er super godt.

En forklaring kunne være, at vi på en eller anden måde har brug for frie radikaler, og at E-vitamin med sin antioxidant virkning, derfor fjerner noget ”godt”. En i mit perspektiv mere troværdig forklaring er at man i store forsøg ofte har anvendt en billig og dårlig form for kemisk fremstillet E-vitamin.

Når man taler om, at der findes 8 former for E-vitamin, er det ofte med tanke på de 8 forskellige molekyler, som er vist ovenfor (figur 1). Men alfa-tocopherol er et komplekst molekyle, og tre steder i molekylet er et kulstofatom knyttet til fire andre atomer/molekyler. På figuren nedenfor er placeringen af de tre kulstof-atomer markeret med røde stjerner (figur 2).

Figur 2: Tegning af alfa-tocopherols molekylestruktur, hvor stjernerne markerer de tre steder, hvor et kulstof har fire forskellige bindinger. (Figur modificeret efter Kohlmeier (2015)).

Når man ser tegningen, kan man let forestille sig, at de forskellige molekyler kan dreje frit rundt, men i virkeligheden sidder de meget stabilt. Hvis brint (H) og methyl-molekylet (CH3) blot et af stederne sidder modsat af det, der er vist på tegningen – ja – så har man biologisk set et andet molekyle.

Desværre er det netop det, der sker, når man fremstiller E-vitamin på gammeldags kemisk vis. Altså at atomer og molekyler vender sig tilfældigt, hvilket betyder, at de på tre forskellige steder har to mulige placeringer.

Derfor produceres der kemisk 2 forskellige x 2 forskellige x 2 forskellige = i alt 8 forskellige former af molekylet – se figur 3 nedenfor. Heraf er kun én form den naturlige form for E-vitamin, som findes i planter og derfor i vores kost, mens de øvrige syv versioner af molekylet er ukendte for planter og dyr.

Særligt de fire former der er vist til højre i figuren nedenfor, nedbrydes forholdsvis hurtigt i leveren som andre fremmede stoffer. Men, hvilken giftvirkning de har inden de nedbrydes, og hvilke langsigtet giftvirkninger, der opstår på grund af de mere eller mindre nedbrudte stoffer ved vi meget lidt om.

Figur 3: Grafisk illustration af de otte former for E-vitamin der skabes, når man forsøger at producere E-vitamin med simple kemiske metoder. Det naturlige alfa-tocopherol er markeret med rødt. (Figuren er modificeret efter Kohlmeier (2015)).

Når man ønsker at producere billige kosttilskud som f.eks. billige multivitaminpiller, anvender man ofte kemisk fremstillet E-vitamin. I disse billige produkter kaldes blandingen af de otte former for E-vitamin for rac alfa-tocopherol eller DL alfa-tocopherol. Det naturlige alfa-tocopherol har man givet fornavne som D alfa-tocopherol eller RRR alfa-tocopherol.

For at øge holdbarheden af forskellige fødevarer anvender man ofte E-vitamin som antioxidant under produktionen. Da man ret målrettet søger E-vitamins antioxidant virkning og ikke dets virkning som vitamin, foretrækker mange producenter at anvende den billigste form for E-vitamin, som altså er den kemisk fremstillede, der indeholder alle 8 former i lige mængder.

Nedenstående figur 4 viser grafisk, hvordan de otte naturlige former for E-vitamin skal forstås, sammenholdt med de syv ekstra former der opstår, når man producerer alfa-tocopherol kemisk.

Det ses at variationen i de naturlige E-vitamin skyldes variation i ringen som er vist til venstre, mens variationen i de kemisk producerede alfa-tocopheroler skyldes ændringer i den lange kæde som strækker sig ud fra ringene.

Figur 4: Øverst de otte former for E-vitamin, der findes i planter, og som derfor naturligt findes i vores kost, og derefter de otte former for alfa-tocopherol – den ene naturlig og de øvrige syv former der fremkommer ved den kemiske fremstilling af alfa-tocopherol, som derfor også findes i vores kost når ”E-vitamin” anvendes som antioxidant og i billige kosttilskud. (Figuren er modificeret efter Kohlmeier (2015) og Querchi et al. (2015)).

Konklusion
Det er efterhånden godt dokumenteret, at de forskellige former af E-vitamin, ud over deres fælles virkning som anti­oxidan­ter, har ret forskellige virkemekanismer i kroppen. De forskellige naturlige former for E-vitamin bidrager med forskellige mekanismer til at beskytte kroppens hjertekar-system, centralnervesystemet og giver også en vis beskyttende effekt mod visse former for cancer.

Den kemiske fremstilling af alfa-tocopherol kaster derimod en skygge over de resultater, der opnås med mangeårigt tilskud af alfa-tocopherol således, at det ikke er muligt at afgøre, om et dagligt tilskud af dette E-vitamin bidrager til et sundt og langt liv eller måske har negative effekter.

Tocotrienolerne udvindes altid fra naturlige kilder, og de eksisterende studier viser, at de har en sikker virkning også ved forholdsvis høje daglige indtag. Det er derfor en fordel at vælge et E-vitamin med et højt indhold af tocotrienoler.

Klaus K. Sall
Biolog, Cand. Scient.
Sall&Sall Rådgivning

Noter

EFSA: Den Europæiske Fødevare Sikkerheds-Autoritet EFSA vurderer at et dagligt tilstrækkeligt indtag af E-vitamin målt som alfa tocopherol er 13 mg/dag for mænd og 11 mg/dag for kvinder (EFSA 2015). I 2024 har EFSA vurderet at den højeste daglige indtag for voksne er 300 mg D alfa-tocopherol (EFSA 2024). I en tidligere konkret sag har EFSA vurderet at et daglig indtag af 1000 mg blandede tocotrienoler og tocopheroler ikke medfører risici (EFSA 2008).

Kiral: De otte former for alfa-tocopherol der dannes ved den kemiske fremstil­ling – er del af et fænomen der kaldes kirale molekyler. Jeg har lavet en hjemme­side der beskriver dette fænomens betydning for alt liv: www.kiral.dk.

Mix: Undersøgelser har vist at alfa-tocopherol undertrykker kroppens anvendelse af tocotrienoler. I kosttilskud der både indeholder alfa-tocopherol og tocotrienoler vil man derfor primært udnytte tocopherolerne (Querishi et al 2015).

12: Der er i alt fundet 12 naturlige molekyler som har E-vitamin virkning. De fire forekommer sjældent i mad til mennesker og er ikke kendt i kosttilskud.

Økologi: I økologiske fødevarer er det ikke tilladt at anvende de u-naturlige former for alfa-tocopherol.

Referencer og til videre læsning

Belcher, J.D. et al. (1993) ‘Vitamin E, LDL, and endothelium. Brief oral vitamin supplementation prevents oxidized LDL-mediated vascular injury in vitro.’, Arteriosclerosis and Thrombosis: A Journal of Vascular Biology, 13(12), pp. 1779–1789. Available at: LINK.

EFSA (2008) ‘Opinion on mixed tocopherols, tocotrienol tocopherol and tocotrienols as sources for vitamin E added as a nutritional substance in food supplements, EFSA Journal, 6(3), p. 640. Available at: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2008.640.

EFSA (2015) ‘Scientific Opinion on Dietary Reference Values for vitamin E as α-tocopherol’, EFSA Journal, 13(7), p. 4149. Available at: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2015.4149.

EFSA (2024) ‘Scientific opinion on the tolerable upper intake level for vitamin E’, EFSA Journal, 22(8), p. e8953. Available at: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8953.

Huang, J. et al. (2019) ‘Relationship Between Serum Alpha-Tocopherol and Overall and Cause-Specific Mortality’, Circulation Research, 125(1), pp. 29–40. Available at: LINK.

Kohlmeier, M. (2015) Fat-Soluble Vitamins and Nonnutrients: Vitamin E, in: Nutrient Metabolism: Structures, Functions, and Genes, pp. 514–525. Elsevier. Available at: LINK.

Qureshi et al. (2015) ‘Pharmacokinetics and Bioavailability of Annatto δ-tocotrienol in Healthy Fed Subjects’, Journal of Clinical & Experimental Cardiology, 6(11). Available at: LINK.

Rafique, S. et al. (2024) ‘Comparative efficacy of tocotrienol and tocopherol (vitamin E) on atherosclerotic cardiovascular diseases in humans’, Journal of the Pakistan Medical Association, 74(6), pp. 1124–1129. Available at: https://doi.org/10.47391/JPMA.9227.

Sen, C. et al. (2000) ‘Molecular basis of Vitamin E action – Tocotrienol potently inhibits glutamate-induced pp60(c-Src) kinase activation and death of HT4 neuronal cells’, The Journal of biological chemistry, 275, pp. 13049–55. Available at: https://doi.org/10.1074/jbc.275.17.13049.

Sen, C.K. et al. (2007) ‘Tocotrienols: The Emerging Face of Natural Vitamin E’, Vitamins and hormones, 76, p. 203. Available at: https://doi.org/10.1016/S0083-6729(07)76008-9.

Sundt og sikkert

Robert Verkerk

25. oktober 2007

Når det hævdes, at der mangler videnskabelig dokumentation om kosttilskud, vitaminer og mineraler, så er det måske værd at bemærke, at der findes over 480.000 offentliggjorte og videnskabeligt godkendte forskningsforsøg over kosttilskud eller indholdsstoffer brugt i kosttilskud, og størstedelen af disse har vist positiv virkning.

Der findes kun en lille håndfuld forsøg, der har vist negativ virkning, og disse kan generelt forbindes med høje doser eller syntetiske ingredienser som A-vitamin, betacaroten og E-vitamin.

Angående A-vitamin, er der ingen tvivl om, at meget høje doser af dette fedtopløselige vitamin kan være skadeligt og at en øvre grænse for indtagelse af dette vitamin er på sin plads.

Der findes 3 forsøg, som viser negativ effekt af betacaroten givet til syge patienter i højrisiko-grupper, men disse har alle benyttet syntetisk betacaroten, og ikke det kompleks af naturlige carotenoider, som findes i frugt og grøntsager, og som er potente cancerbekæmpende næringsstoffer. Ironisk nok vil disse ”naturlige carotenoider” blive forbudt af EUs Kosttilskudsdirektiv.

Endelig findes der fire negative forsøg vedrørende E-vitamin. Alle er udført med syntetisk E-vitamin, som kun omfatter et ud af de otte E-vitaminformer, der findes i naturen, og endda ændret i sin molekylestruktur til en såkaldt esterificeret form. Denne form for E-vitamin kaldes alfa-tocoferol, og er det eneste E-vitamin som EUs Kosttilskudsdirektiv tillader. Men denne form for E-vitamin nedsætter kroppens optagelse af gamma-tocoferol, som er en nøgle-antioxidantform af E-vitamin, som findes i fødekilder.

Dette er kun to af mange eksempler på, at EU kosttilskudsdirektiv derfor ikke vil kunne gavne borgerne i EU, men endda risikere at skade os.


Dr. Robert Verkerk, Alliance for Natural Health, Storbritannien.
(Redigeret af Claus Hancke)

Nye fejlskud mod antioxidanter

Niels Hertz

13. marts 2007

En ny artikel påstår, at man dør af antioxidanter, men artiklen bygger på skamridning af resultater fra uforenelige forsøg.

Igen har en videnskabelig artikel skabt postyr om antioxidanter. Den påstår, at man dør af dem. Det er hørt før – og afvist før. Tvunget af den almindelige usikkerhed må vi alligevel tage stilling til den.

Hovedmanden bag påstanden er en serbisk professor fra universitetet i byen Nis. Blandt medforfatterne er en dansk læge, der bl.a. i dansk TV har erklæret antioxidanter for giftige og kræftfremkaldende og endda har antydet at de er giftige i de mængder, man finder i grønsager.

Undersøgelsen er en såkaldt metaanalyse. Den slår alle mulige gamle forsøg med antioxidanter sammen og uddrager en slags middelværdi. Man blander altså små fire-ugers-forsøg med store forsøg, der har varet i op til 12 år. Forsøg med helt små doser blandes med forsøg med megadoser, forsøg med én antioxidant blandes med forsøg med kombinationer (f.eks. E-vitamin, C-vitamin og selen) osv. Alene blandt de anvendte forsøg med E-vitamin kan man finde mindst otte forskellige kombinations-behandlinger. Dette enorme rod-sammen gør naturligvis i sig selv undersøgelsen temmelig tvivlsom. Man kan ikke beregne middelværdien mellem pærer og æbler.

Dette er endda ikke det værste. I forsøget på at bevise, at E-vitamin øger dødeligheden – artiklens afgørende påstand – tvinges forfatterne til at se bort fra forsøg, hvor selen indgår sammen med E-vitamin. Selen-forsøgene har nemlig meget ofte vist nedsat dødelighed og mindsker temmelig sikkert risikoen for at få kræft. Det går jo ikke. Det forstyrrer tankegangen. Man eliminerer 11 væsentlige forsøg med E-vitamin og selen.

Man ser altså væk fra selen. Men heller ikke det er nok. Man kan stadig ikke bevise, at E-vitamin er skadeligt. Tallene vil ikke. Nu benytter artiklen sig af den omstændighed, at antioxidanten betakaroten – det gule farvestof i gulerødder – forhøjer rygeres dødelighed. Dette er alment accepteret (om end det sidste ord næppe er sagt). I to af de største forsøg, der overhovedet er lavet med antioxidanter, fandt man endda en (ganske vist meget svag) øget dødelighed af en kombination af betakaroten og E-vitamin.

Flere mærkværdigheder
Sund sans siger jo, at betakaroten var skurken i disse forsøg. Det vidste man i forvejen. Kombinationer af E-vitamin med f.eks. C-vitamin og/eller selen øger ikke dødeligheden. Antageligt tværtimod. I den store, meget grundige franske SU.VI.MAX-undersøgelse faldt dødeligheden hos mænd med over en tredjedel, når de fik E- og C-vitamin samt selen (foruden zink og betakaroten!). Det var epokegørende, især fordi man her for første gang i vor del af verden brugte en bred vifte af antioxidanter, hvilket er, hvad alle anbefaler. Fødens antioxidanter er et orkester, ikke soloinstrumenter. De skal spille sammen for at virke. I det kinesiske forsøg fra Linxian så man det samme: Mindre dødelighed efter tilskud af E- og C-vitamin, selen, betakaroten og A-vitamin.

Men artiklen påstår altså, at man dør af E-vitamin. Påstanden bygger – efter de omtalte indledende manøvrer – i realiteten på de to nævnte forsøg, der var så store, at de øvrige E-vitamin-forsøg er ubetydelige i sammenligning. I dem er E-vitamin benyttet sammen med betakaroten, hvorpå E-vitamin får skylden for ulykkerne.

Dette svarer jo til at påstå, at man dør af mineralvand, fordi man falder om efter at have skyllet et kvantum arsenik ned med en Kurvand. Den konklusion er jo gal. Det er arsenik, man dør af, ikke vand. Selv om A+B er farligt, kan man naturligvis ikke påstå, at A og B er farlige hver for sig.

Der er andre mærkværdigheder i artiklen. Bl.a. har man i mindst to forsøg opgjort dødeligheden mange år efter, at det pågældende forsøg var afsluttet. Det svarer til, at hvis man får ondt i ryggen otte år efter et trafikuheld, giver man uheldet skylden. Den slags fif har tilsyneladende været nødvendige for at opnå den ønskede konklusion.

Så utroligt simpelt kan der argumenteres i et videnskabeligt tidsskrift. Var det ikke for postyret i pressen, ville man ignorere det hele. Artiklen bygger på skamridning af en bunke uforenelige forsøg, og det er dårligt umagen værd at gå den efter. Den har da også været udsat for skarp kritik. Bl.a. er den klart afvist af mindst to uafhængige statistikere og af professor i ernæring ved Harvard universitetet, Meir Stampfer. Stampfer er verdensberømt og er blandt lederne af ernæringsstudier med til sammen over 300.000 mennesker. Han fortsætter med sine vitamintilskud, uanfægtet af artiklen, siger han. Men han tilføjer, at den kan føre til, at nogle fejlfortolker de data, vi har.

Det er desværre en nærliggende mulighed. Ikke mindst fordi forfatterne selv ihærdigt gør det samme.
Niels Hertz.


Referencer
1. Bjelakovic G, Nikolova D, Gluud LL et al. Mortality in randomized trials of antioxidant supplements for primary and secondary prevention trials. JAMA 2007;297:842-857.Virtamo J et al. ATBC Study Group.
2. Incidence of cancer and mortality following alpha-tocoferol and beta carotene supplementation: A postintervention follow up. JAMA 2003;290:476-485.
3. Lee IM et al. Vitamin E in the primary prevention of cardiovascular disease and cancer. The Women’s Health Study. A randomized, controlled trial. JAMA 2005;294:56-65.

jama.ama-assn.org

Igen uro om P-piller

Claus Hancke

31. juli 2006

P-piller dræner kroppen for antioxidanterne E-vitamin og Q10. Det kunne betyde, at tilskud ville gøre det meget sikrere at tage dem.

Mere end 100 millioner kvinder verden over bruger P-piller. Pillerne synes at have en bemærkelsesværdigt fornem sikkerhedsprofil, og man glemmer let, at alvorlige bivirkninger forekommer. Ifølge en hollandsk oversigt fra 2003 har man som bruger 3-6 gange forhøjet risiko for dyb blodprop i venerne (dyb årebetændelse), en livsfarlig tilstand. Dertil kommer en 2-5 gange forhøjet risiko for blodprop i hjertet eller hjerneblødning. Disse tal gælder endda for de moderne P-piller, som på andre områder har få bivirkninger.

Hvis den samlede risiko er lav, fordi man er ung og rask, betyder en flerdobling måske ikke så meget. Men hvad skyldes risikoen? Det har forskere fra Albert Einstein College of Medicine i New York kastet lys over. De har påvist, at P-pillebrugere har mindre E-vitamin og Q10 i blodet end kvinder, der ikke tager P-piller. E-vitamin og Q10 er som bekendt vigtige antioxidanter.

Dette er ikke nyt. Allerede for 15 år siden mente forskere, at E-vitamin kunne mindske risikoen ved pillerne. Man vidste også, at pillerne tapper blodet for antioxidanter, hvilket man direkte kunne forbinde med tendensen til blodprop. Når man mangler E-vitamin, bliver blodets fedtstoffer iltede (oxiderede), hvilket stimulerer blodpladerne til at klumpe sig sammen – og danne blodprop. Logisk foreslog man at kombinere P-pillerne med E-vitamin.

P-piller forbruger både E-vitamin og Q10. Det er altså nu igen påvist, denne gang på 15 P-pillebrugere, der var i fyrrerne, og som blev sammenlignet med jævnaldrende kvinder, der ikke tog P-piller. Forskellen, man fandt, var statistisk meget sikker. Det var et lille forsøg, men der er næppe tvivl om, at resultatet holder. Det var sådan set kendt på forhånd. Problemet er, at ingen har taget sig af det.

Uløste problemer
Hvorfor belaster pillerne blodets E- og Q10-indhold? P-piller forhøjer kroppens beholdning af østrogen. Det er derfor, de får æggestokkene til at gå i dvale, så man undgår ægløsning. Kroppen registrerer, at der er så meget hormon, at æggestokkene kan holde fri. Men selv normale (fysiologiske) mængder østrogen stimulerer dannelsen af frie iltradikaler og dermed forbruget af antioxidanter. Det har man vist i en anden amerikansk undersøgelse af de celler (endotelceller), som danner den indre væg i blodkarrene. Frie radikaler forårsaget af østrogen på dette sted fik cellerne til at vokse, så blodkarrenes vægge blev fortykkede. Dermed – formoder man – øges risikoen for blodprop. Også dette tyder på, at antioxidanter kunne forebygge alvorlige bivirkninger.

Rent praktisk minimerer man som bekendt risikoen ved at fraråde bestemte kvinder at tage pillerne. Det gælder kvindelige rygere over 35, kvinder med forhøjet blodtryk etc. Alle med forhøjet risiko for blodprop bør holde sig fra dem. Det maner jo til eftertanke. Hvem kender sin risiko? Er den så lille, at en femdobling er underordnet?

Uanset dette problem er det vigtigt at vide, at hvis man tager P-piller, svækker man sit forsvar mod frie iltradikaler. Selv om dette er kendt, har ingen hidtil tænkt på at mindske den med antioxidanter.

Et alvorligt spørgsmål er følgende: Hvordan går det på længere sigt de kvinder, der i mange år har taget P-piller, mens de var unge? I al den tid har de haft formindsket indhold i blodet af E-vitamin og Q10. På kort sigt øger det iltningen af blodets fedtstoffer og risikoen for blodprop. Men er der et efterslæb i form af varige følger? Eller er der kun varige følger af forhøjet blodtryk og rygning? Man kan kun gætte.
Vitalrådet


Referencer:

  1. Palan PR Magneson AT, Castillo M, Dunne J, Mikhail MS. Effects of menstrual cycle and oral contraceptive use on serum levels of lipid soluble antioxidants. Am J Obstet Gynecol. 2006 May;194(5):e35-8. Epub 2006 Apr 21
  2. Felty Q. Estrogen-induced DNA synthesis in vascular endothelial cells is mediated by ROS signaling. BMC Cardiovasc Disord 2006 Apr 11;6:16
  3. Ciavatti M, Renaud S. Oxidative status and oral contraceptive. Its relevance to platelet abnormalities and cardiovascular risk. Free Radic Biol Med. 1991;10(5):325-38
  4. Saha A, Roy K, De K, Sengupta C. Effects of oral contraceptive norethindron on blood lipid and lipid peroxidation parameters. Acta Pol Pharm. 2000 Nov-Dec;57(6):441-7.
  5. Tanis BC, Rosendaal FR. Venous and arterial thrombosis during oral contraceptive use: Risks and risk factors. Semin Vasc Med. 2003 Feb;3(1):69-84
  6. Crook D, Godsland I. Safety evaluation of modern oral contraceptives. Effect on lipoprotein and carbohydrate metabolism. Contraception. 1998 Mar;57(3):189-201

journals.elsevierhealth.com/periodicals/ymob/home
www.biomedcentral.com/bmccardiovascdisord/
www.elsevier.com/wps/find/journaldescription.cws_home/525469/description

E-vitamin er måske diabetikerens redning

Claus Hancke

20. december 2005

Omkring hver anden diabetiker har femdobbelt risiko for at dø af hjertesygdom. Denne risiko kan halveres med E-vitamin. Dette er en velbegrundet teori, der nu afprøves i et stort israelsk forsøg.

Det er en kendt sag, at diabetikere let bliver forkalkede i hjertets kransårer og ofte dør af blodprop i hjertet. Derfor anstrenger sundhedsvæsenet sig overmåde for at bekæmpe årefor-kalkning hos diabetikere. Diabetikere opmuntres f.eks. til at tage kolesterolsænkende medicin, selv når kolesterol-tallet er meget lavt. Diabetikeres blodtryk bør af samme grund ligeledes være ekstra lavt.

Men skal man tro den israelske forsker Andrew Levy kan endnu flere diabetikere redde livet med 400 enheder E-vitamin om dagen. Levy’s teori bliver nu afprøvet i Israel i et stort lodtrækningsforsøg med 5.000 midaldrende diabetikere. Halvdelen skal have E-vitamin de kommende fire år. Går det, som man håber, vil resultatet få kæmpemæssig betydning for den offentlige sundhed, hedder det.

Der hører optimisme til at iværksætte et så kostbart forsøg med E-vitamin. Som enhver TV-seer ved, hjælper E-vitamin jo overhovedet ikke mod noget som helst. Hvorfor går Levy og medarbejdere fra det israelske Technion teknologiske institut, hvis medarbejdere tæller flere nobelprismodtagere, så mod strømmen?

Forklaringen har at gøre med en antioxidant, som få ikke-fagfolk kender til. Den hedder haptoglobin og er et protein, som dannes i organismen. Haptoglobin binder blodets farvestof, det jernholdige hæmoglobin, hvis det undslipper de røde blodlegemer. Dermed sikrer organismen sig mod jernforgiftning og dermed overbelastning med frie radikaler under en lang række forhold, hvor røde blodlegemer går til grunde.

Overset virkning af E-vitamin
Levy og medarbejdere har gentagne gange vist, at haptoglobin ganske rigtigt virker som en antioxidant. Men hvad mere er: De har fremhævet, at haptoglobin findes i to hovedformer, som langt fra er lige gode antioxidanter. Type 1 virker meget bedre end type 2. Det stemmer med, at har man type 2 (det har 40 % af de israelske diabetikere) er risikoen for hjertedød femdoblet! En meget stor del af diabetikeres overdødelighed af hjertesygdom kan med andre ord skyldes, at ca. hver anden har et utilstrækkeligt antioxidativt forsvar – på grund af et ineffektivt haptoglobin.

Den logiske konsekvens af denne enorme forskel er ifølge Levy, at de dårligt beskyttede diabetikere med type 2 haptoglobin behøver tilskud af antioxidanter. Det er her, E-vitaminforsøget kommer ind. E-vitamin bør kunne hjælpe. Men på den anden side: Hvis det hjælper, hvorfor har forsøg med E-vitamin så ikke vist det?

Antageligt fordi man ikke har set ordentligt efter, mener Levy. Han undersøgte serum fra et stort udpluk af de ca. 10.000 deltagere i det canadiske HOPE-forsøg, hvis åreforkalkede deltagere fik 400 enheder E-vitamin om dagen. Alt i alt fandt folkene bag HOPE ingen effekt af E-vitamin. Men hvad med de godt 1.000 diabetikere i forsøget? Levy påviste for et år siden, at når de havde type 2 haptoglobin, halverede E-vitamintilskud faktisk deres hjerterisiko.

Dette overraskende resultat lå altså gemt i HOPE-forsøget, som tilsyneladende intet viste. Det er ganske lærerigt. Hvis de mest truede diabetikeres meget store hjerterisiko kan halveres med en billig, uskadelig E-vitaminpille, er betydningen sandelig meget stor.
Frem til 2010 har vi kun disse resultater. Der er ikke andet at forholde sig til. Man kan ikke en gang få målt, om man har den ene eller den anden type haptoglobin. Vil man forebygge, må man gøre det i blinde. Det er til gengæld risikofrit.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Andrew P. Levy et al. The Effect of Vitamin E Supplementation on Cardiovascular Risk in Diabetic Individuals With Different Haptoglobin Phenotypes. Diabetes Care 27:2767, 2004.
2. Levy AP et al. Strong Heart Study. Haptoglobin phenotype is an independent risk factor for cardiovascular disease in individuals with diabetes: The Strong Heart Study. J Am Coll Cardiol. 2002 Dec 4;40(11):1984-90.
3. Suleiman M, et al. Haptoglobin polymorphism predicts 30-day mortality and heart failure in patients with diabetes and acute myocardial infarction. Diabetes. 2005 Sep;54(9):2802-6.
4. En oversigt over forsøget kan findes på Clinical Trials.gov: www.clinicaltrials.gov/ct/gui/show/NCT00220831.

care.diabetesjournals.org
www.cardiosource.com/jacc/index.asp
www.clinicaltrials.gov/ct/gui/show/NCT00220831
www.iom.dk

E-vitamin sænker diabetikeres kolesterol

Claus Hancke

13. december 2005

Der er mindst otte slags E-vitamin, men vi får kun én slags i vitaminpiller. En anden type modvirker imidlertid åreforkalkning, og en tredje sænker effektivt blodets kolesterol hos diabetikere.

Når man køber E-vitamin i pilleform, er det næsten altid alfa-tokoferol, man får. Det er også alfatokoferol (naturligt og desværre undertiden syntetisk), man har brugt i stort set alle undersøgelser af, om E-vitamin hjælper mod hjerte-karsygdom.

Der er imidlertid andre tokoferoler end alfa-tokoferol. Kemisk ligner de hinanden ved, at de består af en kerne og en sidekæde. Afhængigt af sidekædens udseende taler man om alfa-, beta-, gamma- eller delta-tokoferol. Alfa-tokoferol, som altså er det, man får i vitaminpiller, har størst vitaminvirkning.

Mindre kendt er en anden slags E-vitamin: Toko-trienolerne. De adskiller sig kemisk fra de andre ved at have tre dobbeltbindinger i sidekæden. De findes i palmeolie samt i klid fra havre, byg, ris og majs. Også blandt toko-trienolerne er der en alfa-, beta-, gamma- og delta-form.

Disse toko-trienoler er nu ved at komme i søgelyset. I flere år har man på grundlag af dyreforsøg og mindre forsøg på mennesker haft mistanke om, at de hjælper mod åreforkalkning. For ti år siden viste f.eks. et amerikansk lodtrækningsforsøg med 50 personer, at toko-trienoler fra palmeolie klart modvirkede forkalkning i halspulsåren. Desværre er det forsøg ikke siden fulgt op.

Nu dukker så et indisk lodtrækningsforsøg op. Det viser, at toko-trienoler fra ris-klid sænker blodets kolesterol ret dramatisk hos type 2-diabetikere (aldersdiabetikere). I forsøget fik 19 diabetikere i 60 dage placebo (snydepiller). Før eller efter de 60 dage fik de – i en lige så lang periode – kapsler med et ekstrakt af ris-klid med stort indhold af toko-trienoler (hver deltager fik dagligt tre milligram toko-trienol pr. kilo legemsvægt). Hvornår hvem fik hvad, vidste ingen før forsøgets afslutning.

Uløste spørgsmål
Det viste sig, at toko-trienolerne sænkede blodets total-kolesterol med ikke mindre end 30%. Og endnu bedre: Det ”lede” kolesterol, LDL-kolesterol, som i oxideret (iltet) form kan give åreforkalkning, faldt med hele 42 %. Det er en reduktion, der vil noget. Den kan fuldt ud måle sig med, hvad man opnår med traditionel kolesterol-sænkende medicin, de såkaldte statiner.
Det står naturligvis enhver, der kan skaffe sig toko-trienol, frit for at forsøge behandlingen. Men før den bliver almindelig, bør et par forhold belyses nærmere.

Først og fremmest: Kan resultatet gentages i andre forsøg? Som nævnt hjalp toko-trienol ganske vist mod åreforkalkning i halspulsåren, men i det forsøg var deltagernes kolesterol uændret! Tokotrienol sænker altså ikke altid kolesterol. Men modvirker det mon altid åreforkalkning? Vi kan højst sige måske, det vides ikke.

Efter det nye forsøg kan man til gengæld gætte på, at forskellen i udfald hænger sammen med forskelle i sammensætningen af de to toko-trienol-blandinger. Den ene kom som nævnt fra palmeolie, den anden fra risklid. Hvis forholdet mellem alfa-, beta-, gamma- og delta-tokotrienol er forskelligt, bliver virkningen det også.

Andre forhold, som vi endnu mindre kan overskue, kan også spille ind. Den sandsynlige kolesterolsænkende virkning af ris-klid-tokotrienol må måles over for eventuelle bivirkninger, og sammenholdes med bivirkninger af medicin etc. etc. Et stort arbejde venter.

Hvad forsøgene imidlertid med sikkerhed viser – bortset fra, at havregrød og brune ris nok er sundt – er, at vi ikke er færdige med E-vitamin. Eller rettere med E-vitaminerne. Der er mange af dem, og de virker forskelligt. Men de er potentielt stadig meget lovende.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Tomeo AC, Geller M, Watkins TR, Gapor A, Bierenbaum ML. Antioxidant effects of tocotrienols in patients with hyperlipidemia and carotid stenosis. Lipids. 1995 Dec;30(12):1179-83.
2. Qureshi AA, Salser WA, Parmar R, Emeson EE. Novel tocotrienols of rice bran inhibit atherosclerotic lesions in C57BL/6 ApoE-deficient mice. J Nutr. 2001 Oct;131(10):2606-18.
3. Baliarsingh S, Beg ZH, Ahmad J. The therapeutic impacts of tocotrienols in type 2 diabetic patients with hyperlipidemia. Atherosclerosis. 2005 Oct;182(2):367-74. Epub 2005 Apr 20.

www.aocs.org/press
www.nutrition.org
www.athero.org
www.iom.dk

Falsk propaganda mod vitaminer

Niels Hertz

30. november 2005

En skræmmende artikel i Ekstrabladet hævder, at man bliver syg af B-vitamin og får hjertesvigt af E-vitamin. Påstandene er fusk og fordrejning.

Nedladende vurderinger af vitamintilskud er ganske almindelige. De stammer sjældent fra sagkyndige, men ofte fra folk, der ved noget om noget andet og derfor mener, de ved noget om alt.

Som regel hedder det, at vitaminerne kun giver dyr urin og overhovedet ikke hjælper mod noget som helst. Somme tider smøres der tykkere på:
Vitaminerne er giftige! Som forleden i en stort opsat artikel i Ekstra Bladet: Du bliver syg af kosttilskud, sagde overskriften. Længere nede fremgik det, at man ikke alene blev syg. Man døde!

Hver gang den slags udtalelser dukker op, er der folk, der bliver bange. De kan ikke forestille sig, at nogen vil skrive noget i Ekstra Bladet, hvis det ikke er sandt. Men det er der desværre skribenter, der ikke generer sig for. Det fremgår af den nævnte artikel, som især bygger på to grove, falske påstande. Her tager vi dem bagfra.

”Det sidste nye var så B-vitaminet folinsyre, som også skulle kunne beskytte mod hjertesygdom. For nylig viste en stor norsk undersøgelse, at folinsyre ikke gjorde brugerne mindre hjertesyge. De blev derimod syge af pillerne”.

Stemmer det? Nej. Det er forkert. I det norske lodtrækningsforsøg (det hed NORVIT) fik ca. 900 personer, der havde haft blodprop i hjertet, gennem 3-4 år tilskud af 0,8 mg folinsyre om dagen. Tabellen viser den relative dødelighed og hyppighed af blodprop i hjertet hos dem, der fik folinsyre og dem, der fik snydepiller (placebo).

……………………………Folinsyre……Placebo
Blodprop i hjertet…….57,9…………….59,2
Samlet dødelighed…..28,7……………31,7

Som det ses, var den samlede dødelighed 9 % lavere, hvis man fik folinsyre i stedet for placebo. Risikoen for blodprop var også nedsat. Hvordan stemmer det med, at folk ”blev syge (underforstået hjertesyge) af pillerne”? Svaret er, at det stemmer ikke. Ingen af forskellene var ganske vist statistisk sikre. Der var tale om en tendens. Men det er jo ikke det samme som at undersøgelsen viste det modsatte af tendensen.

Og nu til den første påstand. Den handler om E-vitamin. Man hævdede, at E-vitamin skulle beskytte mod hjertesygdom, hedder det, men ”da de store videnskabelige undersøgelser kom, viste det sig, at det… gav… hjertesvigt, blødninger og øget risiko for at falde død om”.

Hjertesvigt. Den påstand må stamme fra HOPE-TOO-undersøgelsen, den eneste af de mange undersøgelser med til sammen langt over 100.000 deltagere, hvor man har fundet hjertesvigt af E-vitamin-behandling.

I HOPE-TOO deltog 4.000 svært åreforkalkede personer. De af dem, der fik E-vitamin (400 ie/dagligt), fik en anelse oftere svækket hjerte. Forskellen var statistisk usikker, dvs. at den kunne være tilfældig. Det samme tyder jo fraværet af hjertesvigt i alle de andre undersøgelser på.

Til gengæld fandt man i HOPE-TOO en let nedsat risiko for lungekræft, og den var sikker. Men da heller ikke dette er fundet i andre undersøgelser, er det urimeligt at nævne det. Det kan være tilfældigt alligevel.

En anden ejendommelighed ved HOPE-TOO var, at selv om deltagerne fik 25 gange så meget E-vitamin som anbefalet, kunne det ikke ses på blodprøverne. Gennemsnitligt havde deltagerne meget lidt E-vitamin i blodet, trods de store tilskud. Koncentrationen i blodet (17,6 mmol/l) lå endda i underkanten af normalområdet (12-42 mol/l). Enten har deltagerne ikke taget vitaminerne, eller de har f.eks. taget dem på fastende mave, så de ikke blev opsuget fra tarmen. Hvor bliver så E-vitaminforsøget af?

Med andre ord: Her misbruges et enkelt, garanteret vildledende, resultat fra ét mindre forsøg – som ”kendsgerning”. Det er fusk og fordrejning. Og for en ordens skyld: At man skulle få blødning, endsige dø af E-vitamin i de nævnte doser, er grebet ud af luften. Derimod forebygger vitaminet, i dyreforsøg, maveblødning forårsaget af aspirin.

Professor Maret Traber, Oregon State University, anses for en af verdens førende E-vitaminforskere. Hun anbefaler E-vitamin ved en række kroniske helbredsproblemer, herunder hjertesygdom. Louis Ignarro, der fik Nobelprisen i 1998 for sin forskning i blodkar, anbefaler utvetydigt E- og C-vitamin til forebyggelse af åreforkalkning. Det virker, siger han.

Hvad selv nok så store berømtheder mener, er naturligvis i sig selv intet argument. Det er substansen, der tæller. Men alligevel. Hvis man frit kan vælge sine rådgivere, står man sig nok ved at foretrække de kyndigste – og de mest pålidelige.
Niels Hertz


Referencer:
1. A. Astrup. Du bliver syg af kosttilskud. Sund og Slank. Ekstra Bladet. 26.11.05.
2. The HOPE and HOPE-TOO Trial Investigators. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer. JAMA 2005;293:1338-47.
3. Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The Norwegian Vitamin Trial. Medscape Sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie).

www.eb.dk
jama.ama-assn.org
www.medscape.com/home
http;//www.iom.dk

E-vitamin beskytter mod blodprop og hjerneblødning

Claus Hancke

9. august 2005

Raske kvinder, der er over 65 år, kan med E-vitamin mindske deres risiko for alvorlige følger af åreforkalkning med en fjerdedel. Det viser verdens hidtil længste forsøg med E-vitamin.

I 1997 brugte 44 % af amerikanske hjertelæger rutinemæssigt antioxidanter – især E-vitamin – til at forebygge blodprop i hjertet og slagtilfælde. Tilliden til E-vitamin var så stor, at den overgik tilliden til Hjertemagnyl, som kun blev brugt af 42 %.

Hjertelægerne byggede på den – stadig enerådende – teori, der groft sagt siger, at åreforkalkning opstår, når kolesterol oxideres/iltes, og at bl.a. E-vitamin modvirker iltningen. Desværre har der manglet beviser for, at E-vitamin virkelig beskytter mod åreforkalkning og dermed hindrer blodprop. Store lodtrækningsforsøg har været skuffende, men også behæftet med åbenlyse mangler. Tvivlen råder. Men hvis lægerne i skuffelse er ophørt med E-vitamin, begynder de måske nu igen.

Anledningen er det til dato største og længste lodtrækningsforsøg med E-vitamin som tilskud. Det viste, at da raske kvinder på over 65 år fik E-vitamin, aftog deres risiko for blodprop i hjertet eller hjerneblødning med 26 %. Og nok så vigtigt: Ikke alene blev sygdommene sjældnere, de blev også mindre farlige. Den samlede dødelighed af dem blev omtrent halveret (til 51 %).

Mens andre forsøg med E-vitamin har været forholdsvis kortvarige og har haft deltagere, som led af svær åreforkalkning, varede dette forsøg i 10 år og havde raske kvinder som deltagere. Netop fordi de fra begyndelsen ikke var svært åreforkalkede, kunne man håbe, at det ikke var for sent at forebygge. I alt 20.000 kvinder fik i 10 år 600 enheder naturligt E-vitamin (alfa-tokoferol) hver anden dag. Lige så mange fik placebo (snydepiller).

De kvinder, der var over 65, fik altså en gevinst. Men langt de fleste af deltagerne var yngre end 65. De havde ingen iøjnefaldende nytte af behandlingen. 18.000 kvinder under 65 år fik E-vitamin. 352 af dem fik blodprop i hjertet eller hjerneblødning – enten dødelig eller ikke-dødelig. Det var 11 flere end blandt de 18.000, der fik snydepiller. En minimal og tilfældig forskel. E-vitamin hjalp tilsyneladende ikke de yngre.

Til sammenligning deltog kun godt 2 x 2.000 kvinder, der var over 65. I gruppen med E-vitamin forekom her 130 tilfælde af blodprop i hjertet eller hjerneblødning. I placebogruppen var der 46 flere. Denne forskel er forholdsvis stor og statistisk meget sikker.

Men hvorfor gavner E-vitamin ikke de yngre? Det nærliggende svar er, at det gør det måske også, men yngre kvinder får så sjældent blodprop, at en eventuel virkning er svær at måle. I løbet af de ti år fik mindre end 2 % af de under 65-årige blodprop i hjertet eller hjerneblødning. De ældre havde naturligvis langt større risiko (godt 8 %).

Man kan gætte på, at de yngre trods de neutrale tal blev mindre åreforkalkede af E-vitaminet. Ingen kan vide det, eftersom direkte måling af årernes forkalkning ikke blev foretaget. Det eneste mål for åreforkalkning, man havde, var de grove tal for blodprop og hjerneblødning.

Taget under ét var der statistisk set kun en tendens til gevinst af E-vitamin. Det er en naturlig følge af, at der var ni gange så mange yngre som ældre deltagere. Forskerne har imidlertid valgt at konkludere ud fra dette resultat. De mener, at forsøget ikke støtter en generel anbefaling af E-vitamin til forebyggelse af hjerte-karsygdom. Med hensyn til de over 65-årige siges det, at resultatet her afviger fra ”den samlede viden” og bør udforskes nærmere.

Dette er en noget uselvstændig kommentar. En mere kontant kom fra Maret Traber, professor ved Linus Pauling instituttet i Californien og en af verdens førende E-vitamin-eksperter:

– E-vitamin har sin klare værdi i kampen mod hjertesygdom og andre degenerative lidelser. Det er vigtigst for rygere, personer med højt blodtryk og dem, der spiser usundt, sagde hun.
Vitalrådet.


Reference:
Lee, I-Min. Vitamin E in the primary prevention of cardiovascular disease and cancer. The Womens Health Study: A randomized controlled trial. JAMA 2005;294:56-65.

jama.ama-assn.org
www.iom.dk

Ingen fare ved E- og C-vitamin

Niels Hertz

23. maj 2005

Et bredt udsnit af verdens førende forskere fastslår, at E- og C-vitamin er ufarligt selv i høje doser. Samtidig er teorien om, at de to vitaminer forebygger kronisk sygdom, stadig højst levende.

En række af verdens førende forskere i E- og C-vitamin har slået fast, at de to antioxidanter er fuldkommen sikre over et meget bredt dosisspektrum. Dermed afviser de påstande om det modsatte, som især er fremsat over for offentligheden, i mindre grad videnskabeligt.

Artiklen gør opmærksom på, at hypotesen om at antioxidanter mindsker risikoen for Alzheimers, visse typer kræft, forkalkning af hjertets kransårer m.m. – stadig er meget levedygtig. Selv om åbenlyse mangelsygdomme er sjældne i den vestlige verden, kan lavt indtag accelerere flere indikatorer for ældning. Dette kan i hvert fald delvis skyldes utilstrækkelig beskyttelse mod frie iltradikaler.

Forskerne gennemgår 24 større ”sikkerheds-observationer” af E-vitamin, omfattende alle større undersøgelser fra de senere år. I ingen af dem fandtes nogen skadevirkning.

Det samme gjaldt 29 tilsvarende undersøgelser om C-vitamin, hvor enkelte forsøg dog viste forhøjet udskillelse af oxalsyre – mistænkt for at danne nyresten – i urinen. Dette kan efter forfatternes mening tilskrives en analysefejl, som skyldes, at en del C-vitamin omdannes til oxalsyre som følge af målemetoden.

Artiklen nævner de seneste officielle anbefalinger fra det amerikanske Food and Nutrition Board (FNB), som anfører følgende sikkerhedsværdier for E- og C-vitamin:

………………….E-vitamin (mg)……C-vitamin (mg)
RDA mænd…….15……………………….90
RDA kvinder…..15………………………..75
UL…………………1.000……………………2.000

RDA betyder Recommended Dietary Allowance, dvs. anbefalet dagligt indtag (ADT).
E-vitamin vil sige naturligt E-vitamin. De 15 mg svarer til 33 enheder.
RDA for C-vitamin skal forhøjes med 35 mg for rygere, altså til 125 mg for mænd og 110 mg for kvinder.
UL betyder ”tolerable upper intake level” og er det højeste indtag, man i følge FNB kan indtage med ”rimelig sikkerhed for, at dette ikke medfører skade”.

De anbefalede indtag er højere end tidligere, som udtryk for en stigende anerkendelse – også fra officielt hold – af antioxidanternes betydning.

At de 14 forskere bag artiklen hører til de førende er ingen overdrivelse. Deres navne er kendt af alle med videnskabelig interessere for antioxidanter. Til sammen står de bag mindst 1.500 videnskabelige arbejder.

Ingen overgår dog biokemikeren Lester Packer, der i godt 40 år har været professor ved Sydcaliforniens Universitet og ubestridt er verdens mest anerkendte ekspert på området. Packer har publiceret mere end 70 bøger, heraf én for ikke-specialister, samt over 700 videnskabelige artikler.

Han er præsident for det internationale selskab for forskning i fri radikaler, vicepræsident for UNESCOs internationale selskab for molekylær- og cellebiologi og redaktør af en lang række tunge videnskabelige tidsskrifter. Han har modtaget et utal af videnskabelige priser og sidder for bordenden ved snart sagt enhver videnskabelig kongres af betydning om antioxidanter.

Nu har Packer og medarbejdere præsteret den hidtil grundigste afvisning af de angreb på E- og C-vitamin, som navnlig i Danmark har opskræmt – og muligvis derved skadet – en stor del af befolkningen.
Niels Hertz.


Reference:
Hathcock JN et al. Vitamins E and C are safe across a broad range of intakes. Am J Clin Nutr 2005;81:736-45.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Depressiv af vitaminmangel?

Claus Hancke

11. april 2005

Flere rapporter taler om sammenhæng mellem mangel på E-vitamin og depression. Noget lignende kendes for C-vitamin og selen. Foreløbig er der dog overvejende stof til spekulationer.

Kan det tænkes, at mangel på E-vitamin spiller en rolle for depression? Noget i den retning tyder en foreløbig australsk undersøgelse på.

Forskere ved Wollongong universitetet i Australien ville undersøge, om flere rapporter om underskud af E-vitamin hos depressive havde noget på sig. De undersøgte i første omgang blodets indhold af E-vitamin hos 49 depressive patienter. I gennemsnit fandt de en værdi på 4,7 mmol/l. Det er langt under de normale 12-42.

Den umiddelbare forklaring kunne jo være, at de depressive for dårlig kost. Men en systematisk udspørgen afslørede intet i den retning. De spiste som alle andre.

Her står sagen. Skal man tro australierne, må det enten være sådan, at depressive har behov for mere E-vitamin end andre – eller at de optager det dårligere fra tarmen.

Måske skal man dog fæste mere lid til andre og større undersøgelser. De har også fundet lavt indhold af E-vitamin i blodet hos depressive, men har i varierende grad fundet en naturlig forklaring: I en undersøgelse af mere end 400 depressive i Rotterdam viste det sig, at de depressive spiste for lidt, eller de fik utilstrækkelig kost.

C-vitamin og selen
Undersøgelserne er dog interessante af andre grunde. Man har nemlig fundet noget lignende, når det gælder både selen og C-vitamin. Begge dele er, lige som E-vitamin, antioxidanter. Den amerikanske C-vitaminforsker Mark Levine opdagede f.eks. under forsøg med studerende, der blev holdt på en kost med uhyre små mængder C-vitamin, at de uvægerligt blev irritable og trætte. Så snart de igen fik mere C-vitamin, steg humøret.

Tilsvarende er tidligere fundet i forsøg med selen. I et engelsk forsøg lod man depressive få enten selen (100 mikrogram/dag) eller snydepiller. Man kunne konstatere forbedring i humøret – og navnlig aftagende angst – i takt med at blodets selenindhold dag for dag steg. En tilsvarende sammenhæng er set hos alkoholikere og patienter i dialyse, hvor der let opstår underskud af selen.

Fra flere sider er der med andre ord mistanke om en eller anden sammenhæng mellem depression og mangel på antioxidanter. Foreløbig er der nok mest baggrund for spekulationer, men så meget kan man vel mene, at der i hvert ikke er grund til at risikere antioxidantmangel, hvis det kniber med humøret.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Owen AJ et al. Low plasma vitamin E levels in major depression: Diet or disease? Eur J Clin Nutr 2005;59:304-6.
2. Tiemeier H et al. Vitamin E and depressive symptoms are not related. The Rotterdam Study. J Affect Disord 2002;72:79-83.
3. Maes M et al. Lower seriúm vitamin E concentration in major depression. Another marker of lowered antioxidant defense in that disease. J Affect Disord 2000;58:241-6.
4. Benton D et al. The impact of selenium supplementation on mood. Biol Psychiatry 1991;29:1092-8.

www.nature.com/ejcn/index.html
www.sciencedirect.com
www.iom.dk