Tag: kosttilskud

Patent eller ej, det er spørgsmålet

Claus Hancke

16. november 2023

Skal det virkelig være nødvendigt med et patent og milliarder af kroner, før medierne interesserer sig for selv sensationelt gode resultater?

Forleden kunne man i Politiken læse en artikel (1) om Ozempic og Wegovy /Semaglutid, og herunder et interview med professor Jens Søndergaard, som udtalte, at et nyligt studie fra Cleveland Clinic havde vist en reduktion på 20% af alvorlige hjerte-kartilfælde efter 4 års behandling, hvilket er et så stort medicinsk gennembrud, at han aldrig havde set noget lignende, og sammenlignede det med penicillinets opdagelse. -Det er stort.

Semaglutid koster 2.400 kr. pr. måned og har bivirkninger i form af dårlig mave og kvalme.

Resultatet er ganske imponerende, selv om der er tale om relativ risikoreduktion. Men der er nu andre videnskabelige studier fra i år, som har vist langt mere imponerende resultater.

Hvad nu hvis der var en behandling, som efter 4 år viste en reduktion af hjerte-kar dødelighed på over 50% til en pris af 369 Kr. pr. måned og helt uden bivirkninger? … Hvad??

Ja, det er netop konklusionen på 10-års follow-up af 2013 studiet (2) af Selen og Q10 i kombination.

Studiet (3) er tidligere beskrevet i Vitalrådets nyhedsbrev af 23. april 2023, og det er da heller ikke det, jeg vil fokusere på her. Det er snarere selektionen af nyheder i medierne, jeg vil ind på.

Det undrer mig nemlig såre, at en risikoreduktion på 20% for hjertetilfælde trækker kæmpe overskrifter og næsegrus beundring, hvorimod et lige så validt studie, som endda viser en reduktion i hjerte-dødelighed på over 50% ikke en gang nævnes i de selv samme aviser. -Og der er vel at mærke ikke en finger at sætte på kvaliteten af dette studie.

Er det fordi, det er for godt til at være sandt, at man end ikke vil ulejlige sig med at læse den videnskabelige artikel, eller skal det absolut være en dyr receptmedicin med bivirkninger, før det er interessant?

Professor Urban Alehagen tvivlede faktisk også selv på sine egne resultater, hvorfor han analyserede dem igen og igen fra forskellige sider, men kom til samme resultat.

Og han er jo ikke den eneste, idet talrige tidligere studier har vist samstemmende øget overlevelse med selen og/eller Q10.

Overlæge Sven Aage Mortensen på Rigshospitalet publicerede flere fine studier (4) af Q10 mod hjertesvigt, men uden at de vandt nogen som helst genklang i den meget ortodokse lægestand.

Stoffer som Q10 kan jo ikke patenteres. Er det der, hunden ligger begravet? Et patent åbner jo muligheder for helt eksorbitant indtjening og deraf følgende markedsføring, presseomtale o.a., ligesom der er midler til yderligere forskning, publikationer, presse o.s.v. -Et selvforstærkende hjul, der bare kører hurtigere og hurtigere.

Stoffer, der ikke kan patenteres, drukner let i mediestrømmen, fordi der ikke er nogen større interesse, når der ikke er de store penge i det. Men netop derfor burde man da interessere sig endnu mere for den seriøse forskning, som finder sted inden for disse produkter, og Alehagens studier har med al tydelighed vist, at det er ikke nødvendigt med et dyrt, patenteret produkt for at halvere risikoen for at dø af hjerte-karsygdom.

Det er ganske enkelt utroligt, at det ikke har fundet plads på mediernes forsider.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Politiken 13/11-2023
  2. U Alehagen et al. Int J Cardiol 2013;167:1860-1866.
  3. U Alehagen et al. Antioxidants 2023, 12, 759
  4. https://iubmb.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/biof.5520180210

Kæmpe sejr for ytringsfriheden i USA

Claus Hancke

5. maj 2011

Den amerikanske Lægemiddelstyrelse og Fødevarestyrelse ”FDA” har lidt et svidende nederlag i en retssag i Washington DC, hvor deres tyranniske censur af seriøse sundhedsanprisninger er fundet forfatningsstridig.

I begyndelsen var ordet
”First Amendment to the United States Constitution” omtaler ytringsfriheden som helt grundlæggende for nationen, og er da også grundlaget for ethvert civiliseret retssamfund i dag.

Uden ytringsfrihed – ingen frihed
Imidlertid har der i mange landes embedsværk indsneget sig en tendens til at fremme egne politiske mål ved at intimidere og overadministrere frem for at underadministrere.

Dette er velkendt i EU’s enorme embedsværk, hvor ingen sag er for lille til at styre fra Bruxelles. Og her i Danmark kender vi det som embedsværkets tendens til at administrere kosttilskudsreglerne langt mere restriktivt, end det nogen sinde har været tænkt eller udtalt i EU’s kosttilskudsdirektiv, selv om dette er langt mere restriktivt end det tilsvarende i USA.

I andre EU-lande som Holland og England administreres de samme EU-regler langt mere i tråd med befolkningens tarv, end det er tilfældet her i Landet.

I USA fik borgerrettighedsgruppen ”Citizens for Health” (svarer til MayDay her i Danmark) i 1996 gennemført, at et kosttilskud kun kan forbydes, hvis det er skadeligt.
Her i Danmark bliver det forbudt, hvis det er gavnligt!

Retssag mod FDA
Den amerikanske Lægemiddel- og Fødevarestyrelse Food and Drug Administration (FDA) har i mange år været grundigt infiltreret af den farmaceutiske industri med mange inhabilitetssager til følge, og FDA har en lang tradition for at bekæmpe kosttilskud med alle til rådighed stående midler. Da de efter 1996 blev hindret i at forbyde kosttilskud, så har de i tiltagende grad spændt ben for enhver sundhedsmæssig anprisning af såvel kost som kosttilskud. På et tidspunkt forbød FDA nogle anprisninger af vitamin-E og –C og påstod, at vitaminerne E og C ikke havde nogen nævneværdig forebyggende rolle for kræftlidelser.

Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for ”Alliance for Natural Health” (ANH), og organisationen anlagde ovennævnte sag mod FDA i ”District Court for District of Columbia”, som forleden afsagde dom i sagen.

Domstolen fastslog, at FDA’s censur af dokumenterede anprisninger er i strid med den amerikanske forfatnings allerførste ord om ytringsfrihed. Domstolen tillod endda eksplicit følgende anprisninger, som dog ikke var om kosttilskud, men vitaminer: “C-vitamin kan reducere risikoen for mavekræft” og “E-vitamin kan reducere risikoen for blærekræft.”

Danmark
I en fjern fremtid må vi håbe, at danske politikere bliver vækket af befolkningen, som undrer sig over, at der er sundhedsfremmende information, den ikke må få, selv om den ønsker det.

En dag vil befolkningen gøre politikerne opmærksom på, at dette er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions art.10, hvori man ikke må forholde borgere information, som de selv måtte ønske at modtage.

Dette betyder, at myndighederne er på tynd is, når de forbyder internetsider at indeholde dokumenteret produktinformation om kost eller kosttilskud. Borgeren udfører dog en selvstændig, aktiv handling, når han eller hun taster sig ind på en hjemmeside; -altså selv søger information. Men den må han ikke få. Det er ikke godt for ham at se, hvordan han kan forbedre sin sundhed.
Det må slå en med undren, hvem der dog kan have interesse i at forholde befolkningen disse informationer.

Et råb om frihed
Tillad os her på Danmarks frihedsdag at fremsætte nedenstående fromme ønske til fremme af sundhedstilstanden i et frit Danmark:

Vitalrådet mener, at befolkningen skal have fri adgang til information om kosttilskud og fri adgang til at købe sikre kosttilskud. Det er den bedste garanti for, at der ikke sker ulykker, og for at forbrugeren får det bedst mulige produkt til netop sit behov.
Dette indebærer, at:

1. Forbrugeren skal have fri adgang til information
Vitalrådet mener, at misinformation skal straffes.
I dag straffer man information. Ikke en gang apoteker og læger må informeres om foreliggende videnskabelig dokumentation vedrørende kosttilskud.
Dette bør ændres, så forbrugeren kan få fri adgang til korrekt information.

2. Forbrugeren skal have fri adgang til kosttilskud
Vitalrådet mener ikke, at det er i befolkningens interesse at få beskåret sin adgang til at købe de kosttilskud, den måtte ønske, når disse i øvrigt er sikre at indtage.

Vitalrådet skal derfor opfordre til, at man ikke fra myndighedsside administrativt hindrer befolkningen adgang til kosttilskud, hvis sikkerhed ikke kan betvivles.
Vitalrådet.


Se i øvrigt:
http://www.anh-usa.org/free-speech-…

www.anh-usa.org

Ny rapport viser atter overbevisende sikkerhed ved indtagelse af kosttilskud, vitaminer, mineraler, urter og aminosyrer

Claus Hancke

7. februar 2011

Ingen dødsfald som følge af vitaminer, mineraler, aminosyrer eller urter

Med fare for at gentage vort nyhedsbrev fra 21. januar 2010, vil vi alligevel henlede opmærksomheden på nyeste udgave af den årlige rapport fra American Association of Poison Control Center om alle forgiftningstilfælde i USA.

National Poison Data System er med sine 57 giftcentre og mange medicinske og kliniske toksikologer et overordentligt pålideligt overvågningssystem, og den seneste rapport dækker nu år 2009, og er publiceret i tidsskriftet Clinical Toxicology

Falske advarsler
Når vi igen må gøre opmærksom på sikkerheden ved indtagelse af disse vitaminer, mineraler, urter og kosttilskud, så er det aktualiseret af den stadige strøm af forvredne advarsler fra mere eller mindre neutrale kilder inden for den ortodokse medicinske verden.

Og det er ikke mærkeligt, at det specielt er i Danmark, at disse skæve budskaber finder frem til medierne, da vi her har verdens mest restriktive administration af de regler, som gælder i EU på dette område.

Imidlertid adskiller USA sig fra Danmark ved, at en større del af den amerikanske befolkning (60 % eller over 200 millioner mennesker) indtager betydeligt større mængder tilskud og af en helt anderledes potent art og dosering, end det overhovedet er muligt at købe herhjemme.

Til trods for dette enorme indtag af stærke tilskud, har rapporten ikke registreret ét eneste dødsfald som følge af disse hundreder af milliarder årlige doser tilskud.

Dette skal sammenholdes med, at indtagelse af almindelig medicin i de lægeordinerede doser er den fjerde hyppigste dødsårsag i USA.

Frihed kontra formynderi
Vi ser således, at selv i et land med en meget liberal holdning til kosttilskud, vitaminer, mineraler og urter, sker der intet ved at give landets borgere frihed til information om-, og ret til at købe de tilskud, som de selv måtte ønske at indtage.

I en formynderstat som Danmark må befolkningen ikke engang få information om et kosttilskuds gavnlige virkning på en sygdom, uden at det bliver fjernet fra butikkerne af myndighederne. Dette selv om denne gavnlige effekt er dokumenteret.

I USA kan man derimod i enhver helsekostforretning købe midler, som i Danmark er på recept ( f.ex. melatonin) eller direkte forbudt (f.eks alfa liponsyre).

Der var alligevel ikke ét eneste dødsfald forårsaget af sådanne tilskud i hverken 2008 eller 2009, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer stoffer som cohosh, echinacea, Ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, ayurvedisk medicin, og al anden botanisk medicin. Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glucosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler. Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloidalt sølv, selen eller multimineral kosttilskud.

Hvor er medierne?
For et år siden skrev vi et nyhedsbrev over samme rapport fra året før, men med samme resultat: Enestående sikkerhed.

Alligevel blev denne ikke refereret i ét eneste af de selvsamme medier eller nyhedsbreve, som ellers lægger spalteplads til de lobbyister, som advarer mod de samme tilskud.
Vitalrådet.


Litt:
Bronstein AC, Spyker DA, Cantilena LR Jr, Green JL, Rumack BH, Giffin SL. 2009 Annual Report of the American Association of Poison Control Centers’ National Poison Data System: 27th Annual Report. Clinical Toxicology (2010) 48, 979-1178. ( De nævnte data findes specielt på siderne 1138-48 og i tabel 22B.)

Den fulde tekst artiklen er tilgængelig til gratis download på
http://www.aapcc.org/dnn/Portals/0/2009%20AR.pdf

Overbevisende sikkerhed ved indtagelse af vitaminer, mineraler og kosttilskud

Claus Hancke

21. januar 2010

Ingen dødsfald som følge af vitaminer, mineraler, aminosyrer eller urter.

Hvert år udsender American Association of Poison Control Center en diger rapport om alle mulige former for forgiftningstilfælde i USA.

National Poison Data System er med sine 61 giftcentre og 30 medicinske og kliniske toksikologer et af de få virkeligt pålidelige nationale overvågningssystemer, der findes i verden.

Seneste rapport på 174 sider er netop publiceret i tidsskriftet Clinical Toxicology og dækker året 2008.

Hyppige advarsler
Ofte ser vi i diverse aviser og andre medier advarsler mod indtagelse af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud her i Danmark, hvor vi endda har verdens mest indsnævrede og restriktive holdning til disse midler.

Det er derfor interessant at se en opgørelse af farligheden af disse midler i et land som USA, som har en af verdens mest liberale holdninger, og er et land, hvor befolkningen har frihed til at få reel information om tilskud, og endda får lov til at købe de tilskud, der passer dem.

Den eneste grund til at fjerne et tilskud fra det amerikanske marked er, at det er farligt at indtage.

I Danmark bliver et kosttilskud som bekendt fjernet fra markedet, hvis det kan forebygge, mildne eller helbrede en sygdom.

I USA kan man i enhver helsekostforretning købe (uskadelige) midler, som i Danmark er på recept eller direkte forbudt.

Det er derfor interessant at se, at der i en befolkning på mere end 300 Millioner mennesker med frihed til at købe de tilskud, de ønsker, ikke er set ét eneste dødsfald som følge af indtagelse af et eneste af disse produkter.

Der var ikke ét eneste dødsfald forårsaget af kosttilskud i 2008, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer midler som cohosh, echinacea, Ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, ayurvedisk medicin, og al anden botanisk medicin. Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glucosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler.

Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloid sølv, selen eller multimineral kosttilskud.

Enestående sikkerhed
Ikke et eneste menneske ud af 300 millioner er død af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud i en befolkning, der er 50 gange så stor som den danske, og samtidigt er storforbrugere af disse tilskud.

Over halvdelen af den amerikanske befolkning tager dagligt kosttilskud. Hvis hvert af disse mennesker blot tog en enkelt tablet daglig, så er det 150 millioner individuelle doser hver dag. Da det faktiske forbrug er væsentligt højere, er sikkerheden af kosttilskud så meget mere bemærkelsesværdig.

Mange mener, at medierne er forudindtaget i deres advarsler imod vitaminer, mineraler og kosttilskud. Lad os nu se.

Mon ikke mange tv-stationer, aviser, blade og medicinske tidsskrifter vil citere denne stærke rapport, og fortælle med samme iver, at ingen dør af kosttilskud?
Vitalrådet.


Reference
Bronstein AC et al, 2008 Årsrapport fra American Association of Poison Control Centers, National Poison Data System: 26th Annual Report. Clinical Toxicology (2009) 47, 911-1084.

Den fulde tekst artiklen er tilgængelig til gratis download på http://www.aapcc.org/dnn/Portals/0/2008annualreport.pdf

En varieret kost er slet ikke nok, og en almindelig vitaminpille er heller ikke nok

Claus Hancke

15. januar 2008

I de seneste år er vi ofte blevet advaret mod at tage kosttilskud, vitaminer, mineraler o.s.v. Den sædvanlige besked har været, at vi får tilstrækkeligt med disse ting i en varieret kost.

Heldigvis er befolkningen efterhånden blevet tonedøv over for disse udsagn, og noget tyder på at befolkningens sunde fornuft har ret.

Det lader til, at der er en særdeles stor sundhedsgevinst ved at tage et bredt spektrum af vitaminer, mineraler og mange andre tilskud.

I en artikel i Time Magazine i 1992 var der et interview med en senere navnkundig vitaminmodstander Victor Herbert, professor ved Mount Sinai Medical School. “Vi får al den næring, vi behøver, fra den mad vi spiser, ekstra tilskud giver bare en dyr urin”.

Dette letkøbte ordspil skulle i de næste 15 år blive et mantra for de mere fundamentalistiske vitaminmodstandere i den medicinske verden.

Imidlertid er det efterhånden umuligt at lukke øjnene for den tiltagende mængde videnskab, der næsten dagligt viser en eller anden sundhedsgevinst ved at supplere sin kost med diverse tilskud.

Et interessant studie blev for et par måneder siden publiceret i Nutritional Journal af en række forskere fra Berkeley University i Californien. Studiet er det første af sin art, hvor man på en gruppe mennesker med et meget stort vitamin-forbrug har målt sundhedsparametre, som er almindeligt anerkendt som risikofaktorer.
Samtlige parametre viste værdier, som enhver læge må tolke som lavere risiko for sygdom i den gruppe, der havde det største vitaminforbrug.

I studiet var der tre hovedgrupper.

Den første gruppe fik ingen tilskud til kosten, den anden fik en enkelt vitaminpille hver dag og den tredje var storkonsumenter i mindst 20 år af en lang række tilskud.

Det hurtige budskab fra denne undersøgelse er, at den gruppe, som fik en lang række forskellige kosttilskud hver dag, var langt den sundeste gruppe, målt ved en række biomarkører for livsstilssygdomme som f.eks. homocystein, CRP, HDL-kolesterol, triglycerider, LDL-kolesterol, ferritin, blodsukker og blodtryk, lige som storforbrugerne subjektivt vurderede deres generelle helbredstilstand klart bedre end de to andre grupper.

I undersøgelsen var der 278 storforbrugere af kosttilskud, 176 som fik en enkelt multivitamin dagligt, og 602, som ikke fik andet end “en varieret kost”.

Over 50% af storforbrugerne indtog bl.a. et multivitamin-mineral, vitaminerne. B, C, D, E og betacaroten samt EPA, lechitin, coenzym Q10, flavanoider og meget andet. Mange kvinder tog ekstra GLA og probiotika og mange mænd tog zink, hvidløg, savpalme og sojaprotein.

Som det sig hør og bør i en ordentlig undersøgelse, blev der også taget blodprøver, som målte, om de indtagne kosttilskud nu også blev optaget i kroppen, og der blev justeret for forskelle på alder, køn, socioøkonomisk status, uddannelse, BMI og lignende.

Resultaterne var slående
Til trods for at man har målt en rabiat gruppe storforbrugere, som har taget virkelig mange kosttilskud igennem 20 år, og sammenlignet med de, som blot tager en enkelt multivitamin eller intet andet end “en varieret kost”, så var der ingen bivirkninger af dette meget store forbrug af kosttilskud.

Og her skal vi endda huske på, at i USA er doseringen af vitaminer og mineraler mangefold større end i Danmark, hvorfor mange af disse vitamin-doser faktisk ikke var i kosttilskudsdoser, men i lægemiddeldoser. Alligevel var der ikke rapporteret bivirkninger. Derimod var der en slående forskel i de parametre, som sædvanligvis anvendes af lægevidenskaben til at estimere en risikoprofil. Der var et fald i CRP (en inflammations-parameter, som forbindes med risiko for bl.a. blodprop i hjertet), bedring i forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol, fald i homocystein, triglycerider, blodsukker, blodtryk og ferritin.

Da vitamin-C ofte skældes ud for at øge optagelsen af jern, er det interessant, at jerndepoterne, målt ved ferritin, var lavere i den gruppe, der tog mest vitamin-C.

For specielt danske læsere vil det også være interessant at bemærke, at i gruppen af storforbrugere var vitamin-E koncentrationen dobbelt så høj og betacaroten-koncentrationen tre gange så høj som hos ikke-brugere. Her i Danmark er dette tidligere blevet betragtet som risikofaktorer, men det er der altså ikke belæg for mere, snarere tværtimod.

Det er ligeledes ganske pudsigt, at det var storforbrugerne af kosttilskud, som subjektivt bedømte deres helbred bedst, til trods for at denne gruppe var ældre end ikke-brugerne.

Oftest er det jo vitamin-nihilisterne, som “ikke kunne drømme om at tage vitaminer”, som siger, at de har det aldeles fremragende. Men sådan er det reelle billede altså ikke, når man undersøger det seriøst på en større gruppe.

Ikke blot har dette studie dokumenteret nytteværdien på helbredet ved at tage et bredt spektrum af tilskud til kosten, men har også dokumenteret, at det er ganske sikkert at indtage et så stort tilskud igennem 20 år, -ja ligefrem overordentlig gavnligt.

Den gruppe, som i gennemsnit havde taget 17 (sytten!) forskellige kosttilskud igennem 20 år, havde en betydeligt bedre sundhedstilstand og risikoprofil, end den gruppe der blot havde taget en enkelt multivitaminpille og endnu bedre end den gruppe, som slet ikke havde taget noget tilskud til kosten.

Studiet siger ikke hermed, at det er nødvendigt at tage 17 forskellige kosttilskud, for at bevare et godt helbred, men det rammer en solid pæl igennem de fundamentalistiske dommedagsprofetier som forgæves har advaret befolkningen om faren ved langtidsindtagelse af store mængder kosttilskud, vitaminer og mineraler.

Og endnu en gang demonstreres det, at myndighederne direkte kunne gavne den danske befolknings sundhedstilstand ved en mindre restriktiv administration af EU’s kosttilskudsdirektiv og lægemiddeldirektiv.
Claus Hancke


Litteratur:
Usage patterns, health, and nutritional status of long-term multiple dietary supplement users: a cross-sectional study. Block G et al. Nutrition Journal 2007, 6:30 doi:10.1186/1475-2891-6-30
http://www.nutritionj.com/content/pdf/1475-2891-6-30.pdf

Interessekonflikter: Forfatteren har ingen økonomiske interesser i kosttilskudsindustrien.

www.nutritionj.com

Sundt og sikkert

Robert Verkerk

25. oktober 2007

Når det hævdes, at der mangler videnskabelig dokumentation om kosttilskud, vitaminer og mineraler, så er det måske værd at bemærke, at der findes over 480.000 offentliggjorte og videnskabeligt godkendte forskningsforsøg over kosttilskud eller indholdsstoffer brugt i kosttilskud, og størstedelen af disse har vist positiv virkning.

Der findes kun en lille håndfuld forsøg, der har vist negativ virkning, og disse kan generelt forbindes med høje doser eller syntetiske ingredienser som A-vitamin, betacaroten og E-vitamin.

Angående A-vitamin, er der ingen tvivl om, at meget høje doser af dette fedtopløselige vitamin kan være skadeligt og at en øvre grænse for indtagelse af dette vitamin er på sin plads.

Der findes 3 forsøg, som viser negativ effekt af betacaroten givet til syge patienter i højrisiko-grupper, men disse har alle benyttet syntetisk betacaroten, og ikke det kompleks af naturlige carotenoider, som findes i frugt og grøntsager, og som er potente cancerbekæmpende næringsstoffer. Ironisk nok vil disse ”naturlige carotenoider” blive forbudt af EUs Kosttilskudsdirektiv.

Endelig findes der fire negative forsøg vedrørende E-vitamin. Alle er udført med syntetisk E-vitamin, som kun omfatter et ud af de otte E-vitaminformer, der findes i naturen, og endda ændret i sin molekylestruktur til en såkaldt esterificeret form. Denne form for E-vitamin kaldes alfa-tocoferol, og er det eneste E-vitamin som EUs Kosttilskudsdirektiv tillader. Men denne form for E-vitamin nedsætter kroppens optagelse af gamma-tocoferol, som er en nøgle-antioxidantform af E-vitamin, som findes i fødekilder.

Dette er kun to af mange eksempler på, at EU kosttilskudsdirektiv derfor ikke vil kunne gavne borgerne i EU, men endda risikere at skade os.


Dr. Robert Verkerk, Alliance for Natural Health, Storbritannien.
(Redigeret af Claus Hancke)

Hold så op med de kosttilskud !

Niels Hertz

23. august 2006

Ulydige forbrugere påstår hårdnakket, at de får det bedre af at spise kosttilskud. Det gør de ikke, siger Ernæringsrådet.

Mandag morgen havde Motions- og Ernæringsrådet indkaldt til pressemøde vedrørende udsendelsen af deres nye rapport imod antioxidanter.

Præcis samme mandag morgen læser man i Ugeskrift for læger en tre siders artikel af Motions- og Ernæringsrådet om samme emne, og dertil en farverig og dramatiserende leder forfattet af Ernæringsrådets tidligere formand Arne Astrup, kendt som bannerfører for de mere ortodokse vitaminfornægtere.

Samme morgen kunne man sandelig også læse nyheden i aviserne allerede inden pressemødet. Alt dette affyret præcist og samtidigt, som var det fra et Stalinorgel.

Hvilken smuk og stilren orkestrering af en nyhed på en ellers så nyhedsfattig og trist mandag morgen i agurketiden.

Det eneste, der måske kunne bryde den smukke opsætning lidt, var, at der ikke var tale om nogen nyhed.

Rapporten var en gennemgang og opsummering af en lang række velkendte, udvalgte videnskabelige artikler, hvoraf nogen var for, men de fleste imod, brugen af specielt syntetiske antioxidanter, hvoraf betakaroten og vitamin-E blev specielt fremhævet.

Seriøse folk i Ernæringsrådet har omhyggeligt gennemlæst alle disse studier, og de hæfter sig specielt ved den manglende effekt af ovennævnte, hvilket Vitalrådet til dels er enig i. Vi er ganske enige i det nytteløse i at indtage syntetisk vitamin-E (som f.eks. findes i visse slankepulvere) og syntetisk betakaroten, som næppe har nogen gavnlig effekt.

Der er dog aldrig indrapporteret dødsfald på grund af disse, som det f.eks. er tilfældet med visse slankepiller.

Vitalrådet er også meget imponeret over den skråsikkerhed, hvormed både Ernæringsrådet og dets tidligere formand konkluderer på grundlag af denne rapport.

En skråsikkerhed, som slet ikke deles af internationalt højt ansete forskere i nobelprisklassen som f.eks. Louis Ignarro, Lester Packer, Mark Levine, John Hathcock med flere, som er langt mere forbeholdne i deres vurderinger.

Det er også lidt tyndt, at slæbe gamle artikler frem, og børste støvet af dem, -uden at nævne, at de har været imødegået i de selv samme tidsskrifter, hvor de har været publiceret (f.eks.Lancet 2004;364:1219-28).

Det er jo det, der er hele essensen af at publicere i et anerkendt tidsskrift. –At studiet kan imødegås og kritiseres. Når dette er sket, bør de ikke genanvendes, uden at man nævner denne imødegåelse.

Der er flere artikler af høj kvalitet, som vi savner. Det giver indtryk af en hildet udvælgelse af de anvendte artikler, og det er lidt synd for den ellers fine rapport, som specielt på de første 40 sider udmærker sig ved en glimrende gennemgang af begreberne oxidation, reduktion, frie radikaler og antioxidanter samt deres indvirkning på kroppens fedtstoffer og proteiner.

Motions- og Ernæringsrådet lægger naturligt nok hovedvægten på en sund og varieret kost, og her er vi naturligvis rørende enige. Måske blot med en lidt mere realistisk opfattelse af lødigheden af danskernes kost.

Det er meget vanskeligt, at få tilstrækkeligt med f.eks. selen og D-vitamin i kosten, og C-vitamin-indholdet i sydfrugterne lever slet ikke op til kosttabellerne, som udgår fra frisk frugt.
Megen frugt plukkes ganske umoden, og gasses med etylén for at se moden ud efter det lange ophold på lageret. En frisk appelsin indeholder godt 50 mg C-vitamin pr.100 g, men efter lagring indeholder den ofte under 10 mg, lige nok til at holde skørbug fra døren.

Forskeren Anne-Marie Mayer har på Cornell University undersøgt engelske data indsamlet fra 1930-1980, der viste et nedsat indhold af mineraler i 20 grøntsager i denne periode. (British Food Journal 1997, vol 99, no. 6, side 207-211).

Framingham undersøgelsen og senest Østerbro undersøgelsen viser at spec. mænd over 60 har betydende B vitaminmangel, og Donald Davis dokumenterede i dec-2004 i Journal of the American College of Nutrition (Vol. 23, No. 6, 669-682) et tab af 7 vitaminer og mineraler i kosten fra 1950 til 1999.

Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt af såvel mikro- som makro næringsstoffer i den danske kost. Især behovet for selen, jod, folinsyre, B12- og D-vitamin er vanskeligt at tilfredsstille gennem sin kost.

Specielt er det et stort problem for ældre, som ikke indtager de 10 MJ, som man i rapporten går ud fra. De har stort set ingen fysisk aktivitet, og indtager måske derfor blot 5 MJ, hvilket nærmer sig kroppens energibehov i hvile.

Denne gruppe er stærk eksponeret for vitamin- og mineralmangel, og er helt afhængige af at kunne supplere deres kost.

Rapporten roder også en del rundt i begreberne kosttilskud og lægemidler, og betragter f.eks. Q10 som et kosttilskud. Det er det ikke. Det er et lægemiddel. De i mange af forsøgene anvendte doser er heller ikke kosttilskudsdoser, men lægemiddeldoser.

Alligevel bruger man disse studier til at skabe angst for brugen af kosttilskud, og i lederen i Ugeskrift for Læger får den lige en ekstra tand, så læseren for en sikkerheds skyld generelt frarådes at ordinere alle kosttilskud, der ikke er lavet interventionsstudier på.

Så er det da godt, folk kan finde ud af at købe dem selv, for det er ikke mange producenter af kosttilskud, der har ressourcer til at lave interventionsstudier til mange millioner kroner på et produkt, de ikke kan tage patent på.

Rapporten indeholder også ganske mange positive holdninger, og det er da med glæde, at vi noterer os, at det endelig fra officiel side slås fast, at C-vitamin ikke forårsager nyresten.
Dette bør noteres af de, der i fremtiden skal skrive om C-vitamin i bøger og artikler.

Med hensyn til sikkerheden, så er der først og fremmest fundet risiko ved brug af syntetiske produkter, og ikke naturlige, som findes i de fleste kosttilskud i dag.

For det andet er den fundne risiko af meget teoretisk art, og findes kun ved hjælp at statistiske krumspring. Hvis man anvender mere anerkendte statistiske metoder, vil der ikke findes overrisiko (Lancet 2004;364:Lederen). I det hele taget er det et spørgsmål, hvor relevant det er at anvende syntetiske produkter til at danne en dokumentation, hvis resultater bruges til at skræmme folk fra at bruge naturlige produkter. Det er set før, at man har brugt dokumentation af én medicin til at miskreditere en anden medicin, men det er ærligt talt ikke særligt videnskabeligt.

En anden stor fejlkilde ved disse meta-analyser er, at de udvalgte studier er så forskelligartede i deres inklusion, eksklusion, præmisser, data og resultatopgørelse, at man knap nok kan stille dem sammen på et ark papir.

Angelo Azzi, Jeffrey Blumberg, Tammy Bray, Annette Dickinson, Balz Frei, Ishwarlal Jialal, Carol S Johnston, Frank J Kelly, Klaus Kraemer, Lester Packer, Sampath Parthasarathy, Helmut Sies og Maret G Traber har i øvrigt sidste år I American Journal of Clinical Nutrition (Vol. 81;4:736-745) dokumenteret, at Vitamin-E og C er sikre, selv i store doser.

Der er brug for meget mere viden på dette felt. Og frem for at trække gamle heste ud af stalden, ville det være velgørende at se initiativer til nye, solide studier, som kun kan udføres ved offentlig finansiering. Der er hårdt brug for et interventionsstudie af C-vitamin og naturligt E-vitamin i kombination til rimeligt raske personer, og herefter vurdere deres udvikling af f.eks. åreforkalkning. Dette er ikke gjort, selv om det er her, man kunne forvente et resultat, men det er en helt anden historie.

Tilbage står vi med en genstridig befolkning som trods denne rapport fortsætter med at indtage deres antioxidanter, vitaminer og mineraler, som det passer dem. Men det største problem er de forbrugere, som – nu mod bedre vidende – hårdnakket påstår, at de har fået det aldeles glimrende, efter at de er begyndt at tage deres kosttilskud.

Hvad bilder de sig ind?
Vitalrådet.

www.ugeskriftet.dk
www.thelancet.com
www.meraadet.dk

“Amatøragtig” udtalelse fra Anti Doping Danmark

Claus HanckeSkriv en kommentar til “Amatøragtig” udtalelse fra Anti Doping Danmark

27. oktober 2003

I flere landsdækkende dagblade kunne man midt i oktober 2003 læse ret skarpe advarsler mod kombinationen af kosttilskud og sport. Bag de dømmende udtalelser stod læge Rasmus Damsgaard fra Anti Doping Danmark.

Damsgaard er citeret for flere bastante udmeldinger – bl.a.: “Kosttilskudsprodukter virker ikke – basta”. Og han kalder det ligefrem amatøragtigt, når respekterede trænere som Ulrik Wilbæk, anvender kosttilskud til sine spillere.

Men hvad er fakta? Ja hvis man læner sig op ad videnskaben, som det må formodes at Damsgaard også gør, er der faktisk evidens for, at flere kosttilskud har gavnlig effekt i forbindelse med sport.

Det omfatter for eksempel præparater, som kan forebygge nogle af de mange skader, som eliteidrætten er hæmmet af, men også præparater der giver øget udholdenhed.

Som eksempel kan nævnes et par velgennemførte videnskabelige interventionsforsøg med placebokontrol:

Spanske basketballspillere, som dyrkede ekstrem træning over 35 dage fik efter lodtrækning tilskud af E-vitamin, C-vitamin og betakaroten eller placebo.

I vitamin-gruppen var der et fald på næsten 30 % i den skadelige fri radikal aktivitet i forhold til placebogruppen. (Eur J Nutr. 2001 Aug;40(4):178-84)

Den hyppige immunsvækkelse efter ekstrem udholdenhedssport er undersøgt hos ultramarathon-løbere (>42 Km).

Tilskud med Vitamin-C gav signifikant færre luftvejsinfektioner efter løbet, nemlig 33 % i C-vitamingruppen mod 68 % i placebogruppen. (Am J Clin Nutr. 1993 Feb;57(2):170-4)

Præstationsfremmende effekt er der såmænd også fin dokumentation for. Finske elite langrendsløbere fik efter lodtrækning Q10, 30 mg x 3, og dette tilskud gav en signifikant forbedret præstationsevne, iltoptagelse og “recovery time” i Q10-gruppen. (Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S283-90)

Desværre er Rasmus Damsgaard ikke den eneste med et meget unuanceret syn på kosttilskud. Både Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund generaliserer og tager afstand til kategorien kosttilskud.

Vitalrådet er enig i, at man skal være forsigtig med at købe kosttilskud via nettet, simpelthen fordi reglerne er anderledes i andre lande, og det kan være vanskeligt at kontrollere indholdet i det enkelte produkt.

Men kosttilskud købt i almindelig handel i Danmark, er underlagt dansk lov, og det omfatter bl.a. et krav om tydelig indholdsdeklaration.

Elitesportsudøvere er udsat for ekstrem belastning, og derfor bør de spise en optimal kost – bl.a. for at undgå skader.

Den anbefaling støtter Vitalrådet 100 %. Men elitesportsudøvere er ikke anderledes end mange andre danskere, og det kniber ofte med at følge de officielle kostråd. Maden er sjældent så sund og varieret, som den burde være. Derfor vælger også idrætsudøvere at supplere med udvalgte kosttilskud. For eksempel har Viborgs anfører Karen Brødsgaard og Slagelses træner Anja Andersen begge udtalt sig positivt omkring brugen af udvalgte kosttilskud.

Indtil videre er der kun publiceret en beskeden mængde undersøgelser i relation til kosttilskud og sport – men både med positive og negative resultater. Damsgaard bør derfor afholde sig fra at generalisere og advare mod alle kosttilskud.

Det er muligvis en nem og populær holdning, men det demonstrerer en udpræget mangel på viden om de seriøse og veldokumenterede produkter som findes.

Og ikke mindst viser det en manglende respekt for de mange professionelle idrætsudøvere som vælger et eller flere former for tilskud – med godt resultat.

Vitalrådet.

www.iom.dk

Ernæringsrådets negative udfald mod kosttilskud

Claus HanckeSkriv en kommentar til Ernæringsrådets negative udfald mod kosttilskud

12. nov. 2002

Medierne har atter ladet sig vildlede af Ernæringsrådets negative udfald mod kosttilskud.

I TV2 lød det i går “knockout til Q10 og Selen”. Dette er grov vildledning af seerne.

Ernæringsrådet har ved Steen Stender relanceret en artikel i The Lancet fra 6. juli 2002, som bl.a. fandt, at små doser Vitamin E, C og betakaroten ikke havde hverken gavnlig eller skadelig effekt på en risikogruppe af hjertepatienter. Q10 og Selen er slet ikke nævnt i denne undersøgelse.

Medierne har ukritisk nøjedes med at lytte til den ene part i dette kontroversielle felt. -og de har end ikke opdaget, at dette er en ren dansk nyhed. De har ikke undret sig over, at denne engelske undersøgelse slet ikke er nævnt i udenlandske medier.

Men den nævnte undersøgelse om Vitamin C, E og Betacarotén i små doser viste ikke desto mindre, at disse havde “no beneficial OR HARMFUL EFFECT”.
For det første er der ikke deri videnskabeligt holdepunkt for at hævde, at antioxidanter ikke virker.

For det andet er det vildledning, når man bruger denne undersøgelse til at påstå, at antioxidanter har bivirkninger.

Fødevareministeren udtalte da også i sommer, at der aldrig er registreret bivirkninger af kosttilskud i Danmark. Det svarer til status i andre lande.

Det er på tide, at medierne får øjnene op for, at de bliver udnyttet i et spil. Et spil der sigter imod at kontrollere og regulere befolkningens adgang til sundhedsfremmende kosttilskud, og censurere befolkningens adgang til fri og åben information om den sundhedsfremmede effekt af disse tilskud.
Vitalrådet.

Claus Hanckes tale ved stiftelsen af Vitalrådet

Claus HanckeSkriv en kommentar til Claus Hanckes tale ved stiftelsen af Vitalrådet

Den 20. september 2002

Det Kgl. Bibliotek, den Sorte Diamant, Holbergsalen

Hjertelig velkommen til dette pressemøde i anledning af stiftelsen af Vitalrådet.

Nogen spørger måske sig selv: Er der nu også brug for endnu en spiller på banen, når der skal diskuteres kosttilskud, vitaminer, mineraler og naturmedicin. – Ja, det er der. I allerhøjeste grad!

Der kommer konstant nye forskningsresultater, som peger på gavnlige virkninger af vitaminer, mineraler, næringsstoffer og naturlægemidler. Men disse gavnlige resultater nyder ikke samme bevågenhed i den offentlige debat, som de få negative resultater, og det betyder, at der i den danske befolkning og i den offentlige debat ofte hersker forvirring og uklarhed omkring mange af disse budskaber.

Det er baggrunden for, at Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin – støttet af en række seriøse, danske producenter og leverandører af kosttilskud, næringsstoffer og naturlægemidler – nu har taget dette initiativ: At etablere et Vitalråd, hvis formål det er, at oplyse danskerne om næringsstoffer og naturlægemidlers betydning for sundheden.

Vitalrådet vil henvende sig til offentligheden, sætte fokus på forskningsresultater og medvirke til en konstruktiv, alsidig og nuanceret debat om tilskuddenes betydning for sundheden.

Vi vil hovedsageligt arbejde ved at indsamle og kortlægge forskningsresultater om virkningen af stofferne, men vi beskæftiger os kun med generiske stoffer som en fælles gruppe og vil derfor ikke informere om enkelte leverandørers varemærker.

Vitalrådet ønsker at give en hurtig, men også præcis oplysning om nye internationale forskningsresultater, der kan gavne folkesundheden.

Vi håber dermed at kunne bidrage til mindre forvirring og mere klarhed om hvad der er godt og hvad der er skidt ved vitaminer, mineraler, andre næringsstoffer og naturlægemidler.

Vitalrådet (VR) er sammensat således:

Formand: Speciallæge Claus Hancke
Næstformand: Speciallæge Per Tork Larsen
Forskningsansvarlig: Professor dr.med., civilingeniør Jørgen Clausen
Medlem: Apoteker, cand.pharm. Poul Pedersen

Webmaster: Tamara Thérèsa Mosegaard

Formanden for Vitalrådets Støtteforening (VRS) er Direktør Peter Møller Hansen fra Dansk Droge.

Baggrunden for vort initiativ er således opstået af et behov. Et behov, som er opstået på baggrund af megen misinformation som igennem de seneste år ofte har efterladt befolkningen mere forvirret end informeret. Pakket ind som beskyttelse af forbrugeren, fremsættes ofte påstande, som er alt andet end forbrugerbeskyttende.

Nogle husker sikkert, hvordan offentlige danske råd og myndigheder i april måned i den enestedanske public-service-station, nemlig DR, oplyste befolkningen om, at kosttilskud kunne forårsage sygdom og endog død.

Udtalelserne var udokumenterede og forkerte, men alligevel fremsat på en måde, der skræmte den store del af befolkningen, der har taget disse tilskud i årevis. Udtalelserne blev senere dementeret, men da var skaden sket. Befolkningen var blevet misinformeret og opskræmt uden grund.

Sådanne udtalelser fremsættes ofte meget hurtigt efter publiceringen af en eller anden videnskabelig undersøgelse. – Desværre ofte for hurtigt.

Ofte er det nemlig så meget om at gøre, at komme først med en kommentar, at det ender med en halv sandhed. De halve sandheder er et fund, når der skal laves smarte overskrifter, men der kommer tit så forfærdelig meget sludder ud af det.

Det er som om, det er bedre at være først til at sige noget sludder, hvis det er en sensation, end det er at fortælle den reelle historie. – Den historie, som vi alle vil kunne blive klogere af.

Det andet bliver vi bare dummere af, og det skaber modsætninger, fordi mere besindige vil reagere imod sensations-sludderet, når det går op for dem, hvad der ligger til grund. – Men sensationelt sludder sælger desværre flere aviser end eftertænksom information.

Lad det være sagt med det samme, at det er intentionen med Vitalrådet, at vi vil finde en sober balance mellem publicisme og seriøsitet.

Det er jo altid godt med nogle aktuelle eksempler, og da vi hyppigt er vidne til offentlig misinformation, er det ikke vanskeligt at finde eksempler:

I forgårs kunne vi læse, hvordan forbrugeren vildledes af det statslige Forbrugerinformations nyhedsbrev. Her erklæres kostens krom at være kræft- og allergifremkaldende.

Det er forkert, og udtalelsen må, efter det foreliggende, bygge på grundlæggende manglende ernæringsmæssig viden hos den anvendte ernæringsekspert. Forklaringen er, at den hexavalente såkaldte “Krom-VI” ganske rigtigt kan være både kræftfremkaldende og allergi-fremkaldende.

Krom VI findes i støv i arbejdsmiljøet, bl.a. ved fremstilling af rustfrit stål, farvepigment og kemikalier. Men det har intet med kostens trivalente krom III at gøre.

Krom III er helt stabil, og krom VI omdannes i øvrigt let til den “uskyldige” krom III. Men det omvendte kan ikke lade sig gøre. Mennesker kan ikke omdanne krom III til krom VI. (Dietary Reference Intakes, Institute of medicine 2002: 197-215.)

Så arbejdsmiljøets risiko for kræft og allergi har intet at gøre med krom i kost og kosttilskud. Det er grebet ud af luften. – Men det er offentlig misinformation til skade for befolkningen, hvor det skaber unødig frygt.

Et andet pudsigt eksempel på offentlig vildledning af befolkningen hørte vi for 3 dage siden. En repræsentant for Fødevaredirektoratet har igen udtalt, at det for de fleste mennesker er unødvendigt at tage en vitaminpille og at langt størstedelen af den danske befolkning får dækket deres behov via kosten.
(Lars Ovesen, Fødevaredirektoratet/P. Junø, B.T., 17.9.2002)

I samme moment siger den pågældende, at gravide dog skal have folinsyre. – Men han glemmer at fortælle, at samme myndighed, nemlig Fødevaredirektoratet, stiller krav om, at folinsyrepakker mærkes med at “det ikke må indtages af gravide uden efter aftale med læge eller jordemoder”. Heri ligger altså et signal om, at når man er gravid, skal man passe på med folinsyre. Det er i sig selv et eksempel på offentlig vildledning af befolkningen.

B-vitaminet folinsyre halverer risikoen for fosterskader. Men alligevel advares danske gravide mod vitaminet på pilleglasene. Det er lidt barokt. En ny undersøgelse fra denne uge viser, at et stort antal canadiske kvinder har undgået at føde et barn med alvorlige handicap, fordi mange fødevarer i Canada nu bliver tilsat B-vitaminet folinsyre, og fordi kvinder tager vitamintilskud.

På blot fem år er antallet af børn med neuralrørs-defekt faldet til det halve. Der er tale om en alvorlig medfødt misdannelse, hvor rygmarven ikke er lukket som normalt, så barnet har lammelser og andre skader. De færre tilfælde af denne misdannelse falder sammen med, at canadiske kvinder er blevet opfordret til at sikre sig nok folinsyre, bl.a. gennem kosttilskud. I samme tidsrum er antallet af dødfødsler i Canada også blevet halveret.

Hvis en kvinde mangler folinsyre, når hun bliver gravid, stiger hendes risiko for at føde et barn med denne alvorlige misdannelse. En ud af 1.000 nyfødte rammes af neuralrørs-defekt, hvis ikke moderen har taget tilskud af folinsyre omkring befrugtningstidspunktet. Herhjemme anbefaler vi derfor en kvinde at tage et tilskud på 400 mikrogram Folinsyre, allerede når hun planlægger at blive gravid.

Men på de samme vitaminpillers pakning står der altså, at de kun i samråd med en læge må anvendes af gravide. Det er jo barokt, at kvinder på den måde nærmest skræmmes fra at forebygge fosterskader.

(Det skal i parentes bemærkes, at folinsyre er helt uden bivirkninger, selv om man tager den 10-dobbelte dosis – også som gravid.) Vitalrådet vil derfor opfordre myndighederne til hurtigst muligt at fjerne dette vildledende forbehold på vitaminpilleglassene.

Hver gang vi hører den fortærskede traver: At vi får dækket vort vitaminbehov gennem kosten, så må vi lige stoppe op og tænke os lidt om. Hvis med ordet “behov” mener, at vi lige netop holder os fri af symptomer på vitaminmangel som skørbug og engelsk syge, og vi med ordet “kost” mener den perfekte kostcirkel, så er det måske nok rigtigt.

– Men korrekt brug af vitaminer og mineraler kan meget mere, end blot holde mangelsymptomer væk. De kan også forebygge livsstilssygdomme som åreforkalkning og kræft.

Lad mig citere Ernæringsrådet fra i år:
“Ernæringsrådet har den opfattelse, at hvis kosttilskud bruges rigtigt, er de effektive midler til at forebygge og behandle vigtige sygdomme som hjerte-karsygdom, knogleskørhed og visse øjensygdomme.” (Berlingske Tidende, 17.4.2002)

Hertil kan Vitalrådet kun sige, at vi er enige. Der er en tiltagende strøm af nye forsknings-resultater, som tyder på overordentlig positiv effekt ved naturmedicin samt tilskud af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer.

Positiv effekt på de livsstilssygdomme, som kvæler livskvaliteten hos mange ældre, og som tynger de nationale sundhedsbudgetter til jorden. Alle disse positive resultater skal også ud til befolkningen. – Ikke kun de negative.

Sporadisk kan jeg nævne fra blot de sidste par måneder:

Uge 25: JAMA: Vitaminer forebygger kronisk sygdom hos voksne.
Uge 26: Brit.J.Psych.: Vold og aggressioner falder ved vitamin-mineraltilskud.
Uge 27: Arch. Intern. Med.: Vitamin B3 forbedrer lipidbalancen.
Uge 28: Arch.Neurol.: Vitamin-E forsinker den aldersrelaterede demens.
Uge 29: Gut: Folinsyretilskud nedsætter risiko for tyktarmskræft.
Uge 30: Epidemiology: Kosttilskud med vitaminer til gravide nedsætter risikoen for kræft hos børn.
Uge 36: American J. of Clinical Nutrition: Vitamin-E bremser tidlig åreforkalkning.
Uge 37: J. Canadian Medical Association: Folinsyre til gravide forebygger fosterskader.

Ikke mange af disse nyheder har været fremme i den offentlige debat. Det er her, Vitalrådet vil gøre en indsats.

Til dato har vi i Danmark haft en meget ensidig nyhedsinformation hvad angår naturmedicin, vitaminer og mineraler. Når der sker nyt på det skolemedicinske område, så hører man en skolemediciners positive omtale af nyheden – og hvis der er positivt nyt om en naturmedicin, et vitamin eller kosttilskud, så hører man igen en skolemediciner, men oftest med en negativ vurdering af nyheden.

Hvor ville det være spændende og progressivt, hvis man fra begge sider kunne samarbejde til patienternes bedste, i stedet for de offentlige hundeslagsmål, som ingen i befolkningen har glæde af.

Det ville være befriende, hvis den danske befolkning kunne få fri og uhindret adgang til neutral og seriøs information om den sundhedsfremmende virkning, som ligger i mange vitaminer, mineraler, næringsstoffer og naturmedicin.

Det er for tåbeligt, at der på pakninger med folinsyre skal stå, at det ikke bør indtages af gravide, uden efter forudgående samtale med en læge, og det er for bureaukratisk, når glucosamin skal forbydes som kosttilskud, fordi det viser sig at have en positiv virkning på gigtlidelser. Det er jo ikke blevet mere giftigt, fordi det viser sig at have en positiv effekt.

I USA er kosttilskud kun forbudt, hvis der er påvist en skadelig effekt. USA har i dag verdens frieste adgang til kosttilskud, og det er der ingen, der er døde af. Til sammenligning dør der årligt 16.000 amerikanere ved brug af almindelig gigtmedicin. Det er flere, end der dør af AIDS.

Lad os håbe, at vort restriktive bureaukrati vil blive blødt op på dette område, så det atter bliver tilladt at fortælle, at Selen forebygger kræft, at C-vitamin forebygger blodpropper og kræft, at folinsyre forebygger fosterskader, at fiskeolie er godt mod blodpropper og gigt, og meget meget mere, som i dag forholdes befolkningen uden anden grund end et forældet regelsæt. Det er et formynderi, som burde høre fortiden til.

Det ville være dejligt, hvis den danske befolkning kunne få lov til at købe de sunde kosttilskud, som de i dag skal til Malmö for at købe. Myndighederne har i årtier vænnet sig til at betragte befolkningen som en flok umælende individer uden egen dømmekraft. Hvert fjerde år lægger man dog landets fremtid i hænderne på denne dømmekraft.

Vi vil appellere til at myndighederne med tiden vil slække på deres stramme restriktioner for befolkningens adgang til sundhedsfremmende tilskud og frie adgang til information om disse. – Og så i stedet bruge kræfterne på at slå ned på skadelige stoffer og uærlig information.

Det ville være en værdig holdning til befolkningens adgang til selv at tage vare på sit helbred. Og det vil kunne spare formuer på sundhedsbudgetterne.

Mange af disse tanker skal først igennem den historiske triade: Først bliver de latterliggjort. Dernæst bliver de voldsomt angrebet. Og til sidst bliver de accepteret som noget helt naturligt.

Vitalrådet håber at kunne bidrage til en accept af vitaminer, mineraler, næringsstoffer og naturlægemidler, som en naturlig mulighed for befolkningen til selv at tage vare på sin sundhed.