Mere er ikke altid bedre

13 november 2020

Dosis-respons er mangfoldig

Vor krop og celler reagerer på forskellig måde på de kemiske stoffer vi kommer i berøring med. Vor krops reaktion (respons) på forskellige koncentrationer (doser) betegnes dosis-respons. Små variationer i stoffers opbygning kan være afgørende for kroppens reaktion på stofferne. For flere stofgrupper ved man, at de kan være problematiske, men teoretisk set er det ikke muligt at forudsige hvordan celler eller organismer vil reagere på et kemisk stof.

Efterhånden som lave doser af kemiske stoffers bliver undersøgt videnskabeligt, viser flere og flere ellers velkendte stoffer at have uventede effekter ved lave doser. Siden begyndelsen af 1990erne har det været klart, at man ikke teoretisk – ud fra en generel dosis-respons formel – kan forudsige cellers respons på lave koncentrationer af et stof.

I dagligdagen oplever vi jævnligt, at der er en lineær sammenhæng mellem dosis og effekt: Dobbelt så meget sukker smager dobbelt så sødt. Sådan er det med de stoffer og inden for de doser, vi normalt anvender. Grafen til højre viser 0-4 teskefuld sukker i kaffen. Det er den lineære dosis-respons som vi kender bedst og som vi i det daglige liv ofte tager for givet

Fra dagligdagen kender vi også til aftagende effekt på større dosis. Dobbelt dosis af sukker i kaffen bliver ikke ved med at give dobbelt effekt. Når tungens sansning af sødt er helt fyldt, kan en ekstra dosis ikke sanses. Kroppens forhold til en række vitaminer og mineraler fungerer på samme måde. Grafen til højre viser oplevelsen af sødt ved 1-14 teskefulde sukker i kaffen.

Mange stoffer har først en målbar effekt over en vis tærskelværdi som man kender fra f.eks. alkohol. Under tærskelværdien sker der ingen forgiftning – hvis man drikker ½ genstand i timen, har det ingen effekt, men hvis man drikker 2 genstande i timen, så overskrider man leverens tærskelværdi for løbende at nedbryde alkohol, hvorefter alkohol løbende ophobes i blodet, og man bliver beruset.

En del stoffer, der anvendes som medicin, hæmmer processer i kroppen, således at højere doser hæmmer processen mere, men dog kun inden for visse rammer. Ved stigende dosis aftager den hæmmende virkning for til sidst at forsvinde. Velkendte eksempler er statiner, som sænker blodets indhold af kolesterol, og lægemidler der hæmmer mavens produktion af mavesyre.

En del stoffer og herunder flere hormoner har en klokkeformet dosis-respons kurve. Ud over, at stofferne ofte er aktive ved meget lave doser, er de også kun aktive inden for et ”vindue”, således at de har en hormonlignende eller hormonforstyrrende effekt over en vis koncentration, og derefter taber effekt ved højere koncentrationer. Flere hormoner og flere proteiner der testes til kræftbehandling har denne type dosis-respons (Reynolds, 2010; Diamond, 2004).

En del stoffer har en U-formet virkningskurve, således at stoffet virker stimulerende ved lav dosis, men med faldene effekt ved lidt højere doser, for så igen at virke stimulerende ved endnu højere doser. Flere stoffer med U-formet dosis-respons kurve er hormonforstyrrende, eller fremmer eller hæmmer kræft. (Almstrup et al., 2002; Davis & Svendsgaard 1990 og Vadenberg et al., 2012).

Levende organismer – inklusive mennesker – er ekstremt komplekse, og de ”uventede” typer af giftvirkning, som ikke er lineære kan f.eks. skyldes samspil hvor et kemisk stof både kan påvirke sensorer på eller i cellerne, immunreaktioner, enzymer i leveren mv.,

Derudover kan stoffers giftvirkninger på mennesker være bestemt af individuelle og ofte nedarvede genetiske forskelle. For tungmetaller som kviksølv og kobber kendes både individuelle forskelle og sammenhænge, som ikke er lineære (Andreoli & Sprovieri, 2017; O’Doherty et al., 2019).

I videnskabelig forskning forudsættes organismers reaktioner på kemiske stoffer ofte at være lineære, således at forskere leder efter lineære sammenhænge uden egentligt at vide om det er relevant. Også i myndigheders risikovurdering af stoffer ser man ofte bort fra ikke lineære sammenhænge. Samlet betyder det at forskere og myndigheder ofte ser bort fra stoffers giftvirkning ud fra et rationale om, at når en tydelig giftvirkning ved lave doser ikke blev fundet ved højere doser – ja så kan man blot se bort fra disse resultater.

I EU’s risikovurderinger af pesticider, GMO mv. ser man ofte bort fra de konkrete målinger eller forsøg, der ikke opfylder et krav om lineær og stigende giftvirkning ved højere doser.
Ikke mindst danske forskere som Almstrup, Grandjean, Skakkebæk og Svendsgaard har været med til at sætte fokus på ikke lineær dosis respons og toksiske effekter ved lave og ekstremt lave doser. De samme forskere er generelt ikke imponeret over myndighedernes evne eller vilje til at tage denne nye viden alvorlig (Grandjean 2019, Hill et al 2018, Davis og Svendsgaard 1990); – det er Vitalrådet heller ikke.

Klaus Sall
cand scient i biologi

Referencer og til videre læsning

Almstrup K; Fernández MF; Petersen JH; Olea N; Skakkebaek NE and Leffers H. (2002). Dual effects of phytoestro­gens result in u-shaped dose-response curves. Environ Health Perspect. 2002 August; 110(8): 743–748. LINK
Andreoli, V., Sprovieri, F., (2017). Genetic Aspects of Susceptibility to Mercury Toxicity: An Overview. Int J Environ Res Public Health 14. LINK
Davis JM og Svendsgaard DJ. 1990 U-shaped dose-response curves: their occurrence and implications for risk assessment. J Toxicol Environ Health. 1990 Jun;30(2):71-83. LINK
Diamond, D. M. 2004. Enhancement of Cognitive and Electrophysiological Measures of Hippocampal Functioning in Rats by a Low, But Not High, Dose of Dehydroepiandrosterone Sulfate (DHEAS). Nonlin. Biol. Toxicol. Med. 2004 Oct.; 2(4): 371–377. LINK
Grandjean, P., Abdennebi-Najar, L., Barouki, R., Cranor, C. F., Etzel, R. A., Gee, D., Heindel, J. J., Hougaard, K. S., Hunt, P., Nawrot, T. S., Prins, G. S., Ritz, B., Soffritti, M., Sunyer, J., & Weihe, P. (2019). Time scales of developmental toxicity impacting on research and needs for intervention. Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology, 125(Suppl. 3), 70-80. LINK
Hill C. E., Myers J. P., Vandenberg L. N. (2018). Nonmonotonic dose-response curves occur in dose ranges that are relevant to regulatory decision-making. Dose Res. 16, 155932581879828. 1559325818798282–82. LINK
Lagarde, F., Beausoleil, C., Belcher, S. M., Belzunces, L. P., Emond, C., Guerbet, M., & Rousselle, C. (2015). Non-monotonic dose-response relationships and endocrine disruptors: a qualitative method of assessment. Environmental health 14, 13 (2015), LINK
Montévil M, Acevedo N, Schaeberle CM, Bharadwaj M, Fenton SE, and Ana M. Soto AM. 2020. A Combined Morphometric and Statistical Approach to Assess Nonmonotonicity in the Developing Mammary Gland of Rats in the CLARITY-BPA Study. Environ Health Perspect. 2020 May; 128(5):57001. LINK
Reynolds, Andrew R. 2010. Potential Relevance of Bell-Shaped and U-Shaped Dose-Responses for the Therapeutic Targeting of Angiogenesis in Cancer. Dose Response. 2010; 8(3): 253–284. LINK
O’Doherty, C., Keenan, J., Horgan, K., Murphy, R., O’Sullivan, F., Clynes, M., 2019. Copper-induced non-monotonic dose response in Caco-2 cells. In Vitro Cell.Dev.Biol.-Animal 55, 221–225. LINK
Vandenberg et al. 2012. Hormones and Endocrine-Disrupting Chemicals: Low-Dose Effects and Nonmonotonic Dose Responses. Endocrine Reviews March 14, 2012 er.2011-1050 LINK
Zoeller RT, Brown TR, Doan LL, Gore AC, Skakkebaek NE, Soto AM, Woodruff TJ, Vom Saal FS. Endocrine-disrupting chemicals and public health protection: a statement of principles from The Endocrine Society. Endocrinology 2012; 153:4097 – 110; LINK

Mink-panik

                                                                                                                                                                                                                                                                              5. november 2020

Som skrevet i det første covid-19 nyhedsbrev d.6.maj (1):

”En vaccine kan være udmærket, men for det første går der et år, før vi har den, og for det andet kan en vaccine aldrig følge med en virus i de mange mutationer, som gør dens immunprofil så varieret, at en vaccine hurtigt forældes, som vi ser det med influenzavaccine.
Det eneste, der kan følge med en virus’ mutationer med et adækvat immunrespons, er et velfungerende immunforsvar i det enkelte menneske.”

Og nu er der sket præcis det forventelige, nemlig en mutation, som spreder en del panik, koster 17 millioner mink livet, 1.100 minkfarmere deres levebrød og måske livsværk, 6.000 arbejdspladser og Danmark 10 milliarder kroner i eksportindtægt.

Mange spørger, om dette nu også er nødvendigt, og internationale forskere undrer sig over den danske reaktion, da de ikke kan se, at denne mutation er farligere end så mange andre mutationer.

Til myndighedernes forsvar kan man så sige, at 17 millioner mink udgør en ganske alvorlig smittepulje inden for Landets grænser, og her kan virus køre rundt i årevis og måske mutere til farlige varianter.

Den nuværende ”cluster-5-variant”, som er fundet i mink, er ifølge myndighederne ikke mere farlig, end den ”originale Wuhan-variant”, men betragtes alligevel som farlig af Seruminstituttet.
–Ikke mere farlig for mennesker, men farlig for vaccinen.

Man frygter, at denne variant vil svække effekten af en kommende corona-vaccine.
Men der vil jo komme flere mutationer. Det vil blive ved. Om ikke fra husdyr- mink, så fra skovmår, lækat, odder og ilder. Eller hvad med en variant af den frygtede fugleinfluenza, som bliver smitbar til mennesker? Det er en langt farligere situation.

Hvis man bliver ved med denne evindelige fokusering på vacciner og kun vacciner, så kan vi køre i ring i årtier, og må hele tiden springe fra den ene tue til den anden for at slippe for nye mutationsvarianter.

Imidlertid er der på EU niveau et ihærdigt arbejde i gang på at gøre menneskers overlevelse afhængige af vacciner (2), så individets immunforsvar kun kan potenseres ad denne vej og ikke ved naturlig smitte.

Dette er en farlig vej at gå, og det kan resultere i en påført immunologisk invaliditet, som svækker menneskehedens evne til at imødegå netop de mange mutationer, som mikroorganismer undergår i deres egen evolution.

Man kan forestille sig den situation, at vi en dag udsættes for en livsfarlig pandemi som i 1918, som slår millioner af mennesker ihjel i det år der går, før vi kan få en vaccine. (Den nuværende pandemi har ikke øget totaldødeligheden).

Vi er derfor nødt til at sørge for at befolkningens grundlæggende immunforsvar er optimalt.
Det kan godt lade sig gøre, men det kræver åbenhed over for nytænkning.

Selv når vi udelukkende fokuserer på covid-19 epidemien, nærmest vælter det ind med studier, der cementerer D-vitaminmangel som en signifikant risikofaktor ved infektion.
Senest er der for 3 dage siden ( 2.november ) publiceret et nyt studie (3) af Covid-19 overlevelse hos ældre som funktion af deres D-vitamin-indtagelse.
Der var tale om 77 Covid-19 patienter i alderen 78 – 100 år, ligeligt kønsfordelt. Alle var indlagt på en geriatrisk akutafdeling på Angers universitetshospital i Frankrig fra marts til maj.
Man ville se forskellen på 3 grupper: Gruppe 1 (29) havde taget D-vitamin kontinuerligt igennem mindst et år, gruppe 2 (16) havde intet taget, men fik en bolus-dosis D-vitamin ved indlæggelsen og gruppe 3 (32) havde ikke fået D-vitamin.

Der var korelleret for en lang række confounding faktorer, så grupperne var sammenlignelige. Gennemsnitsalderen var 88år.
Man målte på 14-dages dødeligheden og fandt, at 93% overlevede i gruppe 1, 81% i gruppe 2 og 68% i gruppe 3.
Med gruppe 3 som reference (Hazard Ratio: 1), havde gruppe 1 således en HR:0,07 og gruppe 2 HR:0,37.
Gruppe 1 med fast D-vitamin tilskud havde således signifikant bedre overlevelse end gruppe 3 uden dette tilskud.
Gruppe 2, som fik en bolus på 80.000 IE D-vitamin ved indlæggelsen havde bedre overlevelse, men det var ikke statistisk signifikant.

Konklusionen på dette studie var således, at regelmæssigt tilskud af D-vitamin
var forbundet med mindre alvorlig COVID-19 sygdom og bedre overlevelse hos skrøbelige ældre. De detaljerede tal kan ses i nedenstående reference.

Studie på studie har kunnet lægges i kurven igennem det sidste halve år, og de er alle enslydende. Hvor mange skal der til ?
Når disse studier lægges sammen med hundredevis af tidligere studier om immunsvækkelse ved mangel på D-vitamin og endda specifikke studier og en metaanalyse på lungeinfektioner som SARS; -alle enslydende, så må man igen spørge: Hvor mange skal der til, før myndighederne vil tilråde udsatte grupper at tage D-vitamin, -eller som minimum at få målt sit D-vitamin i blodet ?
Alle studierne 4-19 viser, at man sikkert og effektivt kan optimere befolkningens modstandskraft og overlevelse af Covid-19, blot ved at tage tilstrækkeligt D-vitamin, så man kommer op på en blodkoncentration på mindst 75nmol/l.
Det kan oftest opnås med en daglig dosis på 80 – 100 mikrogram.

Hvis man også supplerer med de andre, veldokumenterede tilskud, som er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, så kan vi ligefrem nå dertil, at befolkningens almene modstandskraft er øget. -Også imod de kommende mutationer af Covid-19 og også imod andre epidemier, som måske endda er farlige.

Men husk nu alligevel af vaske hænder og holde afstand.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Ref.:

  1. https://www.vitalraadet.dk/da/svaer-covid-19-sygdom-kan-forebygges/
  2. https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/vaccination/docs/2019-2022_roadmap_en.pdf
  3. Annweiler G et al. Vitamin D Supplementation Associated to Better Survival in Hospitalized Frail Elderly COVID-19 Patients: The GERIA-COVID Quasi-Experimental Study. Nutrients. 2020 Nov;12: 3377 1-12.
  4. Hewison M. Vitamin D and innate and adaptive immunity. Vitam Horm, 2011; vol 86:23-62.
  5. Gombart AF, Pierre A, Maggini S. A Review of Micronutrients and the Immune System-Working in Harmony to Reduce the Risk of Infection. Nutrients. 2020 Jan 16;12(1).
  6. Schwalfenberg GK. A review of the critical role of vitamin D in the functioning of the immune system and the clinical implications of vitamin D deficiency. Mol Nutr Food Res. 2011 Jan;55(1):96-108.
  7. Dancer RC, Parekh D, Lax S, D’Souza V, Zheng S1, Bassford CR, et al. Vitamin D deficiency contributes directly to the acute respiratory distress syndrome (ARDS). Thorax. 2015 Jul;70(7):617-24.
  8. Urashima M, Segawa T, Okazaki M, et al. Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 2010 May;91(5):1255-60.
  9. Sabetta JR, DePetrillo P, Cipriani RJ, Smardin J, Burns LA, Landry ML. Serum 25-hydroxyvitamin d and the incidence of acute viral respiratory tract infections in healthy adults. PLoS One. 2010 Jun 14;5(6):e11088.
  10. Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018 Mar 1;118(3):181-189.
  11. Valint S. Vitamin D and Obesity. Nutrients. 2013 Mar; 5(3): 949–956.
  12. McCartney DM, Byrne DG. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020 Apr 3;113(4):58.
  13. Grant WB, Lahore H, McDonnell SL, Baggerly CA, French CB, Aliano JL, Bhattoa HP. Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths. Nutrients. 2020 Apr 2;12(4). pii: E988.
  14. Aldridge RA, Lewer D, Beale S, et al. Seasonality and immunity to laboratory-confirmed seasonal coronaviruses (HCoV-NL63, HCoV-0C43, and HCoV-229E): results from the Flu Watch cohort study 30 March 2020.
  15. McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J. Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience. J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239.
  16. Ilie PC, Stefanescu S, Smith L. The role of Vitamin D in the prevention of coronavirus disease 2019, infection and mortality. Aging Clinical and Experimental research (https://doi.org/10.1007/s40520-020-01570-8) Springer Switzerland. 2020 May 6.
  17. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  18. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ 17.juli 2020.
  19. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.

Opdatering i Corona-tider

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Fiskeolie reducerer aldersblindhed

14. oktober 2009

Nyt amerikansk studie viser, at indtagelse af fiskeolie kan reducere forekomsten af aldersblindhed med 30 %

Der synes ikke at være ende på fiskeoliens velsignelser.

Fiskeolierne er slutstadierne i udviklingen af omega-3 fedtsyrer, som fra alfalinolénsyre i en række processer omdannes til bl.a. eikosapentaénsyre (EPA) og dokosahexaénsyre (DHA), som så omdannes til prostaglandin E3 med en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Fiskeolierne EPA og DHA er nogen af de kraftigste antiinflammatoriske næringsmidler, vi kan indtage. Det er formentlig en af grundende til, at de nedsætter risikoen for blodpropper, men de nedsætter også blodets triglycerid, dæmper inflammationen ved gigtsygdomme, øger børns indlæringsevne, nedsætter risikoen for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, samt giver kvikkere børn til gravide, der har spist dem og meget meget mere.

Det er faktisk vanskeligt at se enden på de sundhedsfremmende egenskaber, vi kan hente fra fiskeolierne, og der synes hele tiden at dukke nye videnskabelige resultater frem, som støtter brugen.

Således også i sidste uge, hvor forskere fra National Eye Institute i Bethesda, MD, USA, 7.oktober publicerede et studie i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne har igennem 12 år undersøgt 1.837 personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration.

For begge typer blindhed viste det sig, at forekomsten var 30% lavere i den gruppe, der indtog mest fiskeolie ( 0,11% af det totale kalorieindtag ) i forhold til den gruppe, der indtog mindst.

Selv om tidligere studier har været usikre i sine konklusioner, mener forfatterne, at tallene kan generaliseres, er der tale om en både billig og let tilgængelig interventionsmulighed over for risikofamilier med høj forekomst af disse sygdomme.

I tider, hvor den kollektive konsensus har tudet os ørerne fulde af, at vi skal spise mindre fedt, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, læse forskningen ordentligt og stå fast.

Fedt er sundt, og fedt er livsvigtigt!

Man skal naturligvis ikke vælte sig i margarine, pommes fritter og chips, men sørge for at spise godt af det sunde fedt som olivenolie og i særdeleshed fiskeolie.

Det kan indtages flydende, som kapsler, eller nok så indbydende som mad.

Fisk er ikke blot sundt, men smager jo også dejligt. Mange mennesker er dog urolige ved den stigende forekomst af tungmetaller i fisk, men hvis man undgår de store rovfisk som sværdfisk og tun, så er der væsentligt mindre i f.eks. laks og ørred, specielt hvis de er fanget i rene elve og søer.

Der er derimod problemer med de farmede fisk, som ofte indeholder temmelig meget omega-6 fedt, på grund af fiskefoderets sammensætning. Og det skal vi ikke have. Vi får i forvejen alt for meget omega-6, specielt linolsyre, som findes i de billige madolier med majs- og solsikkeolie, så for at undgå en yderligere skævvridning, må vi udvælge de fede fisk, som er fanget og ikke farmet.

Vi skal minde om, at vi i et tidligere nyhedsbrev har beskrevet to studier, som viste, at også æg indeholder stoffer, som forebygge den centrale aldersblindhed, så det kan være, vi snart ser et forbud mod et stykke med æg og sild. –Det forebygger jo en sygdom.

Velbekomme.
Claus Hancke


Referencer:

  • Sangiovanni JP, Agron E, et al. Omega-3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence of neovascular age-related macular degeneration and central geographic atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease Study, Am J Clin Nutr, 2009 Oct 7 (E-pub. Ahead of print)
  • Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.
  • Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

Fedt er godt for øjnene

15. juni 2009

To nye studier tyder på, at den hyppigste årsag til funktionel blindhed kan forebygges med sunde fedtsyrer.

Dette nyhedsbrev har tidligere været inde på, at visse vitaminer og andre næringsmidler har en forebyggende virkning imod den aldersbetingede maculadegeneration (AMD), -altså en degeneration af tappene i den gule plet. De celler i nethinden, der er ansvarlige for vort centrale syn og vort farvesyn.

For nylig er der så tilkommet to nye videnskabelige studier fra Australien, som meget overbevisende sandsynliggør, at de sunde fedtsyrer forebygger denne hyppige synssvækkelse.

Det første viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer og lav indtagelse af linolsyre beskytter mod AMD.

I dette studie blev 2454 mennesker fulgt i op til 10 år, hvor man registrerede forekomsten af AMD relateret til deres indtagelse af fisk, nødder eller fedtsyrer som tilskud.

Undersøgelsen viste en risikoreduktion på 31% og 35% hos de, der jævnligt spiste fisk og nødder eller indtog n-3 fedtsyrer (fiskeolie og hørfrøolie), og forfatterne tilråder at tilstræbe dette og undgå kost rig på linolsyre, som forekommer især i de billige madolier som f.eks. majsolie.

Det andet studie viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer samt olivenolie nedsætter risikoen for AMD, og at høj indtagelse af trans-fedtsyrer øger risikoen.

Man undersøgte data fra 6734 mennesker mellem 58 og 69 år.
Det viste sig, at den højeste indtagelse af trans-fedtsyrer øgede risikoen for AMD med 76% i forhold til den laveste.

Modsat viste høj indtagelse af fiskeolie også her en reduceret risiko (15%).
Men mest overbevisende var, at høj indtagelse af olivenolie reducerede risikoen for AMD med hele 52%.

De sunde essentielle fedtsyrer er godt for stort set hver en celle i kroppen, og lige så meget skade kan de dårlige fedtstoffer forvolde.

Så lad os igen i denne fedtforskrækkede tid slå et slag for det gode fedt, som vi skal spise meget mere af.
Claus Hancke


Referencer:

• “Dietary fatty acids and the 10-year incidence of age-related macular degeneration: the Blue Mountains Eye Study,” Tan JS, Wang JJ, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 656-65.
• “Fat consumption and its association with age-related macular degeneration,” Chong EW, Robman LD, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 674-80

Vitamin-C bremser kræftvækst

13. august 2008

Mere end 30 års erfaring har vist kræfthæmmende effekt af vitamin-C i såvel reagensglasforsøg, dyreforsøg som humanforsøg.

Alligevel anser Kræftens Bekæmpelse det ikke for acceptabelt at anvende endnu.

Velkendt effekt på mennesker
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge på Blegdamshospitalet i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C (1). Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.

For 40 år siden fandt forskere første gang, at vitamin-C selektivt dræber kræftceller i tumorer (2), og allerede 7 år efter kunne nobelpristageren Linus Pauling og den skotske kirurg Ewan Cameron publicere et studie, hvor de havde konstateret en hidtil uset overlevelsestid for kræftpatienter behandlet med vitamin-C (3), og de kunne reproducere resultaterne et par år senere (4).

Mayoklinikken i USA lagde hurtigt låg på debatten med et studie på kræftpatienter med meget små doser vitamin-C givet som tabletter, hvor man som bekendt ikke kan indtage ret meget, før man får diarré; –kroppens naturlige ”overløbsventil”.

I 1982 kunne japanske forskere reproducere Pauling og Camerons usædvanligt lange overlevelse for kræftpatienter på Vitamin-C (5).

Siden har der været publiceret talrige både dyre- og humanforsøg med behandling af kræft med vitamin-C.

Det nye gennembrud
For nogle år siden begyndte man på National Institute of Health i USA at se de gamle forsøg efter i sømmene, og fandt det relevant at efterprøve dem, og i 2006 publicerede man et stort anlagt laboratorieforsøg, der viste, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at skade de normale celler(6).

Dette ansporede NIH til at gå videre, og i sidste uge hørte vi så om deres sidste publikation (7), hvor de havde vist betydeligt svind i tumorstørrelse hos mus med implanterede kræftsvulster, som blev behandlet med intravenøs vitamin-C.

Den nye skepsis
Nu skulle man jo tro, at disse nyheder blev modtaget med begejstring og optimisme i en organisation som Kræftens Bekæmpelse, hvis fremmeste mål vel bedst beskrives i foreningens navn; -men nej.

Vi ser i dagens BT, at Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, som ellers forsker i kost- og livsstilsbetydning for kræft absolut ikke er begejstret.

Hun siger til BT: ”Det er etisk på kanten, når nogle behandler med C-vitamin. Nye behandlinger skal godkendes efter helt faste regler, hvilket blandt andet betyder, at der skal udføres forskning baseret på mennesker. Før dette er gjort, ved vi ikke, om det virker, ligesom vi ikke kan udelukke bivirkninger, siger hun.”

Det er naturligvis let for en forsker i Kræftens Bekæmpelse at kræve mere forskning. Det er jo det Kræftens Bekæmpelse laver. Og hvor er det let at bruge mere tid på forskning, når man ikke fejler noget. Men her knækker filmen.

Kræftens Bekæmpelse må vågne op
For forskere langt fra patienter og for administratorer bag lukkede døre er det naturligvis vanskeligt at forestille sig; men som enhver praktiserende læge ved, så er tidsfaktoren for en kræftpatient af helt andre dimensioner end for raske.

Den patient, som har terminaltilskud, fordi ”yderligere behandling er udsigtsløs”, har ikke en tidsramme på flere år, før det viser sig om en behandling virker eller ej. Han kan ikke sige ”lad os vente og se”, for så får han aldrig at se.

Han søger en udvej til at forlænge livet og tilkøbe sig lidt ekstra tid. Skal han ikke have den mulighed? Og er det ikke bedre, at han vælger en behandling, som hviler på evidens end alt muligt andet?

Tilmed står vi med en behandling, som igennem 10-15 års brug har været fri for bivirkninger, og en behandling, som har talrige både dyreforsøg og humanforsøg som evidensgrundlag.

Vågn op KB, og pak jeres moraliseren ned. I har ikke noget at have den i.

Danmark har topplacering i kræftforekomst og bundplacering i kræftbehandling.

Flere klinikker
En bivirkningsfri kræftbehandling, som selektivt rammer kræftceller uden samtidigt at skade normale celler, er den ideelle kræftbehandling.

Når det en gang siver ind i det offentlige sundhedsvæsen og i Kræftens Bekæmpelse, hvor god en palliativ og livsforlængende behandling Vitamin-C kan være, så må vi håbe, at der vil blive etableret store ambulatorier, så denne behandling i fremtiden kan blive et gratis tilbud til kræftpatienter i Danmark.
Vitalrådet.

 

Litteratur:
1. Plum P. Thomsen S. (1936) Remission under forløbet af akut aleukæmisk leukæmi iaggtaget i to tilfælde under behandling med ascorbinsyre. Ugeskr Læger (98):1062-67.
2. Benade L. Howard T. Burk D. (1969) Synergistic killing of Ehrlich ascites carcinoma cells by ascorbate and 3-amino-1, 2, 4, -triazole, Oncology, 23, 33–43.
3. Cameron E. Pauling L. (1976) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Prolongation of survival times in terminal human cancer. Proc Natl Acad Sci USA, 73, 3685–3689 .
4. Cameron E. Pauling L. (1978) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Reevaluation of prolongation of survival times in terminal human cancer, Proc Natl Acad Sci USA, 75, 4538–4542 .
5. Murata A. Morishige F. Yamaguchi H. (1982) Prolongation of survival times of terminal cancer patients by administration of large doses of ascorbate, International Journal for Vitamin and Nutrition Research, Supplement, 23, 101-113.
6. Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20.Sep.2005;102:13604-9
7. NIH News (2008) Vitamin C Injections Slow Tumor Growth in Mice, Embargoed for Release, Monday, August 4,

Melatonin på bedre betingelser

18. december 2007

Melatonin faldet i pris.

Siden vort sidste nyhedsbrev fra 30/10 om melatonin, er vi af producenten gjort opmærksom på, at prisen nu er faldet med 20% til 7,09 Kr., hvilket vi må nikke bifaldende til.

Det er dog stadig 3-4 gange så meget som den melatonin i lægemiddelkvalitet (GMP), som i de seneste år er strømmet ind i landet fra andre EU-lande. Men naturligvis er det dyrere, når et produkt skal godkendes som lægemiddel.

Prisen skal dog nok finde sit naturlige leje, når der kommer flere produkter på markedet.

Hidtil har man også kunnet få en såkaldt magistrel recept på melatonin i lægemiddelkvalitet til en rimelig pris, men det er slut nu.

En magistrel recept er en recept, hvor lægen skriver opskriften på indholdet i den tablet, som han så får apoteket til at fremstille til hans patient.

Loven forskriver, at der kun må skrives magistrelle recepter på midler, som ikke findes i færdig form ( medicinsk specialitet ) fra et lægemiddelfirma.

Da der nu er registreret et sådant færdigt produkt, Circadin, betyder det, at der ikke længere kan skrives magistrelle recepter på melatonin.

Dog er der en undtagelse. Til børn og unge under 18 år, må der stadig gives magistrelt fremstillet melatonin, idet det bruges på sygehusenes børneafdelinger, og formentlig kan det også gøres til laktoseintolerante, idet Circadin indeholder laktose, som nogen reagerer allergisk på.

Ellers må Vitalrådet hilse med tilfredshed, at der i det mindste er taget hul på at godkende produkter som melatonin, og så vil vi se frem til, at andre producenter kommer på banen med et fast-release-produkt, så forbrugerne kan komme væk fra de afhængighedsskabende benzodiazepiner.
Vitalrådet.

Forandringer i vor tid

29. november 2007

Her er nogle udpluk af de seneste måneders nyheder om sundhed og levevis i en overbefolket og forvirrende verden.

Udplukkene er løsrevne og tilfældige, men taler deres eget sprog om sundhedsvæsenets afmagt over for følger af civiliserede menneskers levevis. Alle maner til eftertanke.

Medicin bruges stadig oftere som modgift mod følgerne af unaturlig ernæring, afhængighed af nye stimulanser, mangel på motion m.m. Det er symptombehandling.

Udplukkene er til overvejelse efter behag. De er kun brudstykker af et mønster, men illustrerer både status og en udvikling, vi er midt i – samt et påtrængende behov for nytænkning.

10.355 offentligt ansatte englændere blev fulgt gennem 18 år, fra de var 35-55 år gamle. Hvordan gik det med helbredet? Som 70-årig var en mand i høj stilling lige så rask som en otte år yngre i bunden af pyramiden. Hvorfor? Tendensen kendes også i Danmark. (1)

WHO har på et møde i Danmark råbt vagt i gevær: Bakterier viser tiltagende resistens, og nye antibiotika kan ikke udvikles hurtigt nok. Årsagen er bl.a. overforbrug i landbruget. Som led i en ny, nødvendig strategi foreslås vigtige antibiotika forbeholdt mennesker – i hele verden! (2)

Vi er på vej væk fra det spiseforstyrrede skønhedsideal, som har hærget siden 1960-erne. Der er dog lang vej til idealet i 1950. Dette år vejede Miss Sverige, der målte 170 cm., 68 kilo – 16 kilo mere end en nutidig playboymodel af samme højde. 1978-98 var 70% af Playboy’s modeller undervægtige. (3)

Som bekendt bruger mange mænd Viagra. Måske skulle de fleste hellere bruge knibeøvelser som dem, kvinder udfører efter en fødsel. Intensive øvelser medførte allerede efter tre måneder forbedring af rejsningen hos 35% og fuld normalisering hos 40% af mændene. (4)

I 1994 fandt man i Danmark mindre end 50 infektioner med stafylokokker, der ikke kunne bekæmpes med gængse antibiotiske midler. I 2002 var tallet fordoblet. I 2005 var det 17-doblet. Disse resistente stafylokokker fandtes før kun på sygehuse. Nu møder man dem ude i samfundet.

Mange kvinder får brystkræft, men ernæringen påvirker risikoen. Risikoen stiger ca. 20% for hver genstand, kvinden drikker daglig. Men denne stigning elimineres tilsyneladende af B-vitaminet folinsyre. Den femtedel af svenske kvinder, der får mest folinsyre, har samlet halvt så stor risiko som dem, der får mindst. (5)

3,6 millioner amerikanere bruger ifølge “Time Magazine” narkotika, mens fire millioner har et tvangspræget forhold til mad. Mange er afhængige af TV og PC. Hele 15 millioner er afhængige af shopping. Er det især kvinder? Andre 15 millioner er afhængige af sex. To tredjedele af dem er mænd. (6)

Ernæring og indlæring følges ad, og alt for mange børn spiser underlødigt. På en skole i Vejle viste det sig, at op til 25% af eleverne i ottende-klasserne manglede D-vitamin og burde have tilskud. Manglen skyldes dels, at børnene får for lidt sol – de lever inde – dels at de får for lidt fed fisk.

En midaldrende kvinde, der får intensiv motion en halv time én gang om ugen – mange får mindre – halverer sin risiko for hjertedød. Yderligere motion forbedrer ikke resultatet. Hos mænd nedsættes risikoen med 40%. Begge dele ifølge observationer af 56.000 nordmænd gennem 16 år. (12)

40% af 25-44-årige kvinder har de sidste 14 dage været generende trætte. Det er mere end tre gange så mange som i 1987. Samme klage har hver fjerde jævnaldrende mand. Det er en firedobling siden 1987. Lidt færre folkepensionister – men dog omkring dobbelt så mange som i 1987 – er trætte. (9)

Kan brug af TV som babysitter ødelægge et barns fremtid? Mange børn ser TV to timer daglig! Det gør noget ved hjernen. En undersøgelse af godt 1.300 børn viste, at for hver time et treårigt barn dagligt ser TV, stiger risikoen 10% for, at barnet har unormalt nedsat koncentrationsevne som syvårig. (10)

November 2007 vedtog forskere fra en række store lande en opfordring til EU om snarest at forbyde amalgam i plomber. Der henvises til den stejlt voksende viden om amalgam-kviksølvs utvivlsomme skadevirkninger, herunder skade på hjerne, nerver, immunforsvar og hormonbalance. (11)

I forhold til indbyggertallet har Danmark ca. 50% flere læger end USA og England. Vi har også flere end Tyskland og Frankrig og uddanner årligt flere end næsten alle andre. Gennemsnitligt lever vi trods dette kortere end i de fleste EU-lande. Hvad kan vi gøre? Vi anskaffer flere læger ved import. (7)

Jorden bebos nu af 6,5 milliarder mennesker. Om godt 40 år er der 50% flere. Dette er ikke det mest alarmerende. I 2050 vil antallet af oldinge (80 år eller ældre) ifølge FN være knap to milliarder, rundt regnet lige så mange som hele Jordens befolkning i 1930. Næsten alle oldingene vil f.eks. have knogleskørhed. (8)
Niels Hertz.


Referencer.

1. Chandola et al. BMJ 2007;334:990 (12 May), doi:10.1136/bmj.39167.439792.55 (published 27 April 2007)
2. DTU’s fødevareinstitut. Mail 4.6.07
3. International Journal of Obesity (2001) 25, 590&#61485;592
4. J Impotence oct 2007
5. Am J Cl Nutr 9.8.07
6. Time Magazine ca. 1.9.07
7. Tal fra OECD I Dagens Medicin 11.10.07 Nr 30 p 10
8. http://www.un.org/esa/population/publications/worldageing19502050/
9. Statens Institut for Folkesundhed 2005.
10. Pediatrics 2004 Apr;113(4):708-13.
11. Luxembourg Appeal 10.11.07
12. “A single weekly bout of exercise may reduce cardiovascular mortality: how little pain for cardiac gain? ‘The HUNT study, Norway’,” Wisloff U, Nilsen TI, et al, Eur J Cardiovasc Prev Rehabil., 2006; 13(5): 798-804.

Sundt og sikkert

25. oktober 2007

Når det hævdes, at der mangler videnskabelig dokumentation om kosttilskud, vitaminer og mineraler, så er det måske værd at bemærke, at der findes over 480.000 offentliggjorte og videnskabeligt godkendte forskningsforsøg over kosttilskud eller indholdsstoffer brugt i kosttilskud, og størstedelen af disse har vist positiv virkning.

Der findes kun en lille håndfuld forsøg, der har vist negativ virkning, og disse kan generelt forbindes med høje doser eller syntetiske ingredienser som A-vitamin, betacaroten og E-vitamin.

Angående A-vitamin, er der ingen tvivl om, at meget høje doser af dette fedtopløselige vitamin kan være skadeligt og at en øvre grænse for indtagelse af dette vitamin er på sin plads.

Der findes 3 forsøg, som viser negativ effekt af betacaroten givet til syge patienter i højrisiko-grupper, men disse har alle benyttet syntetisk betacaroten, og ikke det kompleks af naturlige carotenoider, som findes i frugt og grøntsager, og som er potente cancerbekæmpende næringsstoffer. Ironisk nok vil disse ”naturlige carotenoider” blive forbudt af EUs Kosttilskudsdirektiv.

Endelig findes der fire negative forsøg vedrørende E-vitamin. Alle er udført med syntetisk E-vitamin, som kun omfatter et ud af de otte E-vitaminformer, der findes i naturen, og endda ændret i sin molekylestruktur til en såkaldt esterificeret form. Denne form for E-vitamin kaldes alfa-tocoferol, og er det eneste E-vitamin som EUs Kosttilskudsdirektiv tillader. Men denne form for E-vitamin nedsætter kroppens optagelse af gamma-tocoferol, som er en nøgle-antioxidantform af E-vitamin, som findes i fødekilder.

Dette er kun to af mange eksempler på, at EU kosttilskudsdirektiv derfor ikke vil kunne gavne borgerne i EU, men endda risikere at skade os.


Dr. Robert Verkerk, Alliance for Natural Health, Storbritannien.

(Redigeret af Claus Hancke)

Folinsyre mod hjerneblødning – og for at huske

12. juni 2007

Man skal huske sin folinsyre. Ellers glemmer man den.
Det lyder som sludder, men det er det ikke.

Folinsyre er med til at holde hjernen i form, og er man i underskud, får man måske problemer med at tænke klart og huske, når man bliver ældre.

Folinsyre er det vitamin, kvinder i den fødedygtige alder bør tage (0,4 mg om dagen), med mindre de er 100% garderet mod graviditet. Langt fra alle gør det, selv om folinsyre forhindrer, at barnet dømmes til livsvarig invaliditet på grund af rygmarvsbrok – eller fødes med læbespalte eller læbe-ganespalte! At også detforebygges er såkaldt ny viden (1), hvilket bare vil sige, at det blev påpeget – men ignoreret – for over tyve år siden.

Men folinsyre hjælper altså også på hukommelse og tænkeevne. Hvor ved man det fra? Den engelske neurolog Edward Reynolds påviste det for 40 år siden i en artikel i The Lancet. Han havde vist det på 26 epilepsi-patienter, som var blevet bragt i underskud af den medicin, de fik (2). Når de fik folinsyre, gik det bedre, men det glemte man.

Nu er der nye undersøgelser. En enkelt er dog negativ. Forfatterne til den konkluderede, at folinsyre ikke nytter – den kognitive funktion, altså tænkeevnen, blev ikke bedre hos forsøgsdeltagere, der havde fået 0,4 mg folinsyre om dagen (foruden B12-vitamin, som de var i let underskud med) (3).

Det er der dog en simpel forklaring på: Forsøget varede kun 24 uger. Det er ikke nok, hvilket vil fremgå neden for. Men først et par andre resultater.

I februar kunne man i American Journal of Clinical Nutrition læse, at jo mere udtalt ældre mangler folinsyre, jo værre står det – statistisk set – til med deres kognitive funktion. Sandsynligheden for kognitiv svækkelse var mere end fordoblet hos personer med underskud af folinsyre (4). Dem med underskud er der mange af, for folinsyre findes overvejende i lever og grønne blade, dvs. det som mange skubber til side eller pakker ind i servietten.

20% færre hjerneblødninger
Mangel på folinsyre påviser man i grove træk ved at finde forhøjede blodværdier af stoffet homocystein. Det er en aminosyre, som er giftig for bl.a. blodkarrene og mistænkes for at give åreforkalkning – men som organismen alligevel danner. Normalt neutraliseres den (bl.a.) af folinsyre. Mangler folinsyre, stiger blodets indhold af homocystein.

Også i Sverige har man fundet sammenhæng mellem homocystein og kognitiv svækkelse (5). Her viste det sig, at ældre med dokumenterede hukommelsesproblemer forholdsvist tit havde forhøjet homocystein. Det gjaldt dog kun, når den dårlige hukommelse hang sammen med åreforkalkning, som man jo mistænker homocystein for at fremme!

Oven i dette har hollændere nu i et regulært lodtrækningsforsøg påvist, at tilskud af folinsyre (0,8 mg dgl.) til 50-70-årige – foruden at sænke homocystein – statistisk sikkert forbedrer de “hjernefunktioner, der har tendens til at forfalde med alderen”. Både hukommelse, reaktionsevne og evnen til at tale flydende og hurtigt hjalp det på. Forsøget varede tre år – så meget skal der til (6).

Som om det ikke var nok har en samlet opgørelse af otte lodtrækningsforsøg nu vist, at risikoen for hjerneblødning – som følge af åreforkalkning – gennemgående aftager ca. 20%, når man tager folinsyretilskud. Forsøg, der varede mere end tre år, viste det bedst. Deltagere, der allerede havde haft en hjerneblødning, var mindre beskyttede, og var man så heldig at bo i et land (USA, Canada), hvor fødevarer lovmæssigt bliver beriget med folinsyre, var virkningen selvfølgelig også mindre (7).

Så heldige er vi ikke. Vi må tage tilskud – mens vi husker det. Dosis kunne være 0,4-0,8 mg om dagen.
Niels Hertz


Referencer:

1) Bille C et al. Folic acid and birth malformations. BMJ 2007;334:433-34.
2) Reynolds E. Folate and aging. Lancet 2007;;369:1601.
3) Eussen SJ et al. Effect of oral vitamin B12 with or without folic acid on cognitive function in older people with mild vitamin B-12 deficiency: A randomized, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr 2006;84(2):361-70.
4) Haan M et al. Homocysteine, B-vitamins, and the incidence of dementia and cognitive impairment: Results from the Sacramento area latino study on aging. Am J Clin Nutr 2007;85:511-7.
5) Nilsson K et al. Plasma homocysteine is elevated in elderly patients with memory complaints and vascular disease. Dement Geriatr Cogn Discord 2007;23(5):321-6.
6) Durga J et al. Effect of 3-year folic acid supplementation on cognitive function in older adults in the FACIT trial: A randomised double blind controlled trial. The Lancet 2007;369:208-16.
7) Xiaobin Wang et al. Efficacy of folic acid supplementation in stroke prevention: a meta-analysis. The Lancet 2007;369:1876-82.

www.bmj.com
www.thelancet.com
www.ajcn.org