Vitamin C og E beskytter børn mod åreforkalkning

  1. september 2003

Børn og unge med forhøjet kolesterol, kan nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, hvis de får et dagligt tilskud af C- og E-vitamin.
Det er resultatet af en undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrift Circulation, som udgives af den amerikanske hjerteforening.

15 børn og unge fra 9 til 20 år indgik i undersøgelsen. Halvdelen af børnene fik et dagligt tilskud af 500 mg C-vitamin og 400 i.e. (internationale enheder) E-vitamin. De resterende børn fik placebo. Efter 6 uger byttede man om på grupperne.

Efter 6 ugers aktiv behandling viste resultaterne en signifikant bedring af pulsårens indervæg. Vitaminer alene sænker ikke forhøjet kolesterol, men vitaminerne kan tilsyneladende beskytte blodårerne mod forkalkning, og dermed sikre at årerne bevarer elasticiteten.

“Det er første gang at man har undersøgt hvordan antioxidanter som C- og E-vitamin kan forbedre kredsløbsfunktionen,” siger formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke.

“Selvom det er en lille undersøgelse, er resultaterne betydningsfulde for børn med forhøjet kolesterol. Hvis de alternativt skal have kolesterolsænkende medicin i flere år, er risikoen for alvorlige bivirkninger ret høj. Derfor er det fornuftigt at prioritere kostændringer samt tilskud af ekstra C- og E-vitamin som førstevalg i behandlingen,” mener Claus Hancke.

I den amerikanske undersøgelse fik børnene også kostanbefalinger, men de fulgte ikke anbefalingerne. Bl.a. fik de for meget animalsk fedt og for lidt frugt og grønt. Derfor valgte lægerne at kombinere kostændringerne med tilskud af C- og E-vitamin.

Undersøgelsen er gennemført på University of California, under ledelse af læge Marguerite Engler.
Per Tork Larsen.

 

Reference:
Circulation 2003;108:802.

www.circulationaha.org
www.amhrt.org/presenter.jhtml

Folinsyretilskud kan minimere risikoen for tre af de hyppigste kredsløbssygdomme

23. november 2002

Undersøgelsen – der er en såkaldt metaanalyse af 92 studier, hvori indgår i alt 20.669 patienter – offentliggjortes i British Medical Journal den 23. november 2002.

Man har ved tidligere undersøgelser fundet en sammenhæng med en for høj værdi af stoffet Homocystein i kroppen ved kredsløbssygdomme som blodprop i hjertet, blodpropper i benene samt blodprop i hjernen.

Homocystein ses forhøjet ved mangel på flere B-vitaminer – specielt B12, B6 og folinsyre – samt ved en almindeligt forekommende genetisk defekt, som nedsætter aktiviteten af et enzym i folinsyre-stofskiftet.

Resultatet af denne defekt er en tilstand, der benævnes “funktionel B-vitaminmangel”, hvilket betyder et behov for større indtag af folinsyre hos de udsatte end hos andre.

Forhøjet Homocystein – uanset årsag – viste sig at være signifikant forbundet til de tre følgende lidelser. Ved en reduktion i blodets Homocystein på 3 mikromol/l kunne man nedsætte forekomsten af hjertesygdomme med 16 %. Dyb venetrombose, med og uden lungeemboli, med 25 %. Reduktionen i frekvensen af blodpropper i hjernen (slagtilfælde) var 24 %.

Forfatterne konkluderer:
At man ved at reducere homocystein-koncentrationen med 3 mikromol/l (hvilket alene kan opnås ved at øge folinsyreindtaget, red.) kan nedsætte risikoen for hjertesygdom med 16 %, risikoen for dyb venetrombose med 25 % og risikoen for slagtilfælde med 24 %.

Per Tork Larsen

 

Reference:
British Medical Journal, www.bmj.com

Pressemeddelelse fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM)

12. november 2002

Forlydender om at antioxidanter generelt ingen effekt har på den sekundære forebyggelse af hjerte-karsygdomme stammer fra The Heart Protection Study, som blev offentliggjort i juli 2002 i tidsskriftet The Lancet. Forsøget blev finansieret af bl.a. lægemiddelfirmaerne Merck & Co. og Roche Vitamins.

Forsøgets formål var bl.a. at undersøge Merck’s kolesterolsænkende medicin Zocor’s effekt på forskellige parametre som blodprop i hjertet og hjertedød mv. I undersøgelsen indgik 20.536 højrisiko-patienter – dvs. patienter med kendt hjertekarsygdom eller dispositioner herfor – f.eks. diabetes.

Patienterne blev randomiseret i 4 grupper, heraf 5000 patienter modtog 600 mg. E- vitamin, 250 mg. C-vitamin samt 20 mg. Betacaroten. 5000 patienter fik både Zocor og vitaminer. 5000 patienter fik kun Zocor og 5000 patienter fungerede som en fælles kontrolgruppe. Dvs. at den del af studiet som indeholdt vitamingruppen plus en fælles kontrolgruppe udgjorde 10.000 personer og ikke 20.536 personer som anført andet steds.

Ikke overraskende viste forsøgets hovedresultat, at Zocor havde positiv effekt selv ved meget lave kolesterolværdier, hvilket utvivlsomt udvinder indikationsområdet for Zocor betydeligt.

Der findes dog flere kritikpunkter, udover at antallet af forsøgspersoner er overdrevet:

  • Dosis af E-vitamin og C-vitamin er ikke proportionale i forhold til hinanden. De to vitaminer er tæt knyttet sammen i den antioxidative beskyttelse af cellen. Er der overskud af det ene vitamin kan det få pro-oxidant virkning.
  • Man vil normalt ikke give mere end 100 – 200 mg. E-vitamin. C-vitamin skal gives flere gange i døgnet eller som depotpræparat.
  • C vitamin, som engangsdosering i en dosis på 250 mg., vil kun have en effekt i ganske få timer. C-vitamins halveringstid er ca. 4 timer, dvs. at man ud fra en døgndosis dosis alene ikke kan forvente en effekt overhovedet – nærmere det modsatte.
  • Betacaroten har før været forsøgt givet alene i et større forsøg til lungecancer og rygere. Her så det ud som om, at dette vitamin havde en prooxidant effekt med en overhyppighed af lungecancer hos rygere som resultat. The Heart Protection Study har ikke kunne bekræfte en sådan effekt af en ukorrekt ubalanceret dosering.

Forsøgets resultater er i øvrigt sammenfaldende med de resultater som fandtes i HOPE-studiet, nemlig at der ikke fandtes en sekundær forebyggende effekt ved indtagelse af enkelte vitaminer.

  • Man kan ikke undersøge enkelte vitaminers effekt på sygdomme som har været dekader om at udvikle sig. Vitaminer, virker som co-faktorer og som antioxidanter indgår de, i et kompliceret samspil med kroppens egne enzymatiske antioxidanter på en måde som vi endnu ikke helt forstår.
  • Enkelte vitaminer eller tilfældige kombinationer af to eller tre enkelte vitaminer skal ikke opfattes som en medicin, der kurerer en lidelse i traditionel forstand, men som en metode, der kan styrke kroppens eget antioxidative forsvar.
  • Man kan ikke simplificere og definere 3 forskellige vitaminer i en ulogisk indbyrdes dosering for antioxidanter over en bred kam. Det antioxidative system reducerer oxiderede molekyler. Dette sker ud fra de termodynamiske love. De enkelte trin i denne proces, hvoraf der er mange er afhængig af det enkelte molekyles redoxpotentiale. Eksempelvis indgår urat i denne kæde. Urat er i daglig tale ikke en antioxidant i traditionel forstand men besidder antioxidante egenskaber ligesom albumin. En generalisering er derfor helt ukorrekt.
  • Det enkelte individ kan have flere eller enkelte næringsstofmangler. Det er derfor ikke korrekt at undersøge enkelte vitaminers effekt på kroniske sygdomme.

Først indenfor det seneste år er det blevet alment kendt, at et stof som Homocystein (indikator for lavt B-vitamin) har den allerstørste betydning for risiko og hjertesygdomme.

Indholdet af B vitaminerne: B12, B6, og folsyre i vore fødevarer er faldet betydeligt siden fødevareministeriet begyndte systematiske undersøgelser af disse i 1993. Således er fra 24 % til 50% af den mandlige befolkning i risiko for mangelsygdomme. Trods Ernæringsrådets stædige fastholden om det modsatte er fødevareministeriet opmærksom på dette, men udtaler at de blot holder øje med udviklingen.

Jernindholdet i f.eks. havregryn er faldet med 10 % indenfor bare de seneste 5 år. På det Britiske landbrugsministerium hjemmeside oplyses om et fald i Selenindtaget på 50 % sammenlignet med 1983 og i dag.

  • Det er velkendt at det er statistikeren der planlægger et studiedesign. Dette er for at undgå for mange parametre. For mange parametre øger spredningen og dermed vanskeliggøres tolkningen. Enkle løsninger giver enkle svar. Der er ikke enkle svar på komplicerede sammenhænge.

Flere forsøg, bl.a. The Nurses Study, viser til sammenligning, at den bedste effekt af forebyggende tiltag opnås jo tidligere man starter med enten lødig kost eller tilskud af et balanceret multivitamin-mineral præparat.

The Heart Protection Study viste, heller ikke overraskende, tegn på muskelcelleskade pga. indtag af statiner, dette i form af stigning i muskelenzymet CK på 250 % i forhold til placebo og vitamingruppen (0.1 % 0.04 %).

Der blev i The Heart Protection Study ikke konstateret bivirkninger i vitamingruppen.

NB. I Storbritannien undersøger man ikke kun de forskellige produkters indhold af næringsstoffer, men sammenholder desuden disse resultater med kostvaner og gennemsnitsdiæter i forskellige tidsperioder. Til sammenligning har man tal helt tilbage fra 1940. Tilsvarende danske tal har tidligere været at finde hos Danmarks Statistik. Men disse tal er ifølge fødevareministeriets hjemmeside ikke tilgængelige mere.

Per Tork Larsen, Speciallæge, DSOM

Astmabørn hjælpes af antioxidanter

30. maj 2002

Antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte lungerne hos astmatiske børn, så de ikke bliver skadet af ozon-forurening i storbyluften. Det viser en ny undersøgelse, der præsenteres i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Under forsøget fik 158 astmatiske børn i den stærkt forurenede by Mexico City enten tilskud af antioxidanter eller et kontrolpræparat uden aktive stoffer.

Ingen vidste hvem der fik hvad, før koden blev brudt efter forsøgets afslutning halvandet år senere. Børnenes tilskud var på 50 mg E-vitamin og 250 mg C-vitamin om dagen.

I antioxidant-gruppen blev børnenes lungefunktion ikke nedsat i de perioder, hvor byen var plaget af kraftig ozon-forurening. Derimod blev lungefunktionen dårligere hos de børn, der ikke fik antioxidanter men i stedet kontroltabletter uden indhold.

Antioxidanterne synes især at hjælpe børn med moderat eller svær astma, beretter forskerne. Det tyder på, at børn med fremskreden astma er særligt sårbare for ozon, fordi de har et svagt antioxidantforsvar i lungerne.

Nogle astmatikere får sværere symptomer, når de indånder luftbårne irritanter som ozon, der findes i storbyer og især stammer fra biler, kraftværker og industri. Også undersøgelser på raske cykelryttere har vist, at antioxidanter kan mindske ozonforureningens skadevirkninger på lungefunktionen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at astmatiske børn i områder med luftforurening bør have mere C- og E-vitamin for at beskytte lungerne. Denne konklusion kan det danske Vitalrådet tilslutte sig.
Per Tork Larsen


Reference:

American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 2002;166: 703-70.

ajrccm.atsjournals.org/cgi/content/full/166/5/703
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk