Kort om vitaminer
“Skørbug er ikke det første tegn på C-vitaminmangel, men et varsel om snarlig død. Vil man være fuldkommen rask, skal man have mere C-vitamin. Meget mere!”
– Albert Szent Györgyi (1893-1986). Nobelpristager, opdager af C-vitaminet –
Historien om vitaminerne er et af de mest spændende kapitler i videnskabernes historie. Det er et gammelt kapitel. De egentlige opdagelser begyndte ganske vist først for omkring hundrede år siden. De omfatter kun 13 stoffer, som enhver nu kan købe i et supermarked.
Millioner af mennesker er døde af mangel på disse simple stoffer. Men hvad få ved er, at selv i Danmark er mange i dag syge – eller i hvert fald ikke rigtigt raske – af en ofte usynlig mangel på disse stoffer.
Hvert vitamin kendes på sin mangelsygdom. Mangel på C-vitamin medfører skørbug, A-vitamin natteblindhed, D-vitamin engelsk syge osv. At så alvorlige sygdomme kunne skyldes mangel på få milligram af bestemte stoffer, havde man tidligere ingen forudsætning for at forstå.
Den naturlige tanke er jo, at hvis man er mæt, er alt godt. Men i begyndelsen af forrige århundrede opdagede man, at der findes naturlige organiske stoffer, som skal tilføres med kosten, og som er nødvendige i uhyre små mængder, hvis man skal undgå bestemte sygdomme. Det er dem, man kalder vitaminer.
Ændrede levevilkår
Det er tankevækkende, at næsten alle mangelsygdommene blev opdaget som en konsekvens af ændrede samfundsforhold. C-vitaminets mangelsygdom, skørbug, havde ganske vist været kendt i årtusinder, men den blev først et rigtigt problem under de store opdagelsesrejser, der begyndte med Columbus.
Under rejser til Stillehavet var søfolk på havet i halve og hele år, uden friske fødevarer. Det var denne unaturlige tilstand, der gjorde skørbugen til et problem. Hvor grusomt den hærgede, er det svært at forestille sig i dag. Det var ganske almindeligt, at mindre end halvdelen af søfolkene på et skib vendte hjem. Resten døde af skørbug!
Tilsvarende har industrialiseringen i 18- og 1900-tallet med dens store bybefolkning, der krævede mad, afsløret andre mangelsygdomme. Sukker og margarine var kalorierige, billige produkter, som kunne holde sig og var nemme at transportere.
Nogle mener, at uden sukker og margarine havde industrialiseringen slet ikke været mulig. Der havde ikke været mad nok i byerne! Men samtidig med, at disse billige kalorier fyldte mere i kosten, fyldte smør, kød, mælk og grønsager mindre. Dermed opstod A- og D-vitaminmangel.
Den forandrede kost havde ikke hele skylden. Mangel på D-vitamin blev for titusinder forstærket af nødvendigheden af at arbejde indendørs i fabrikker, uden adgang til sollys. Det er ikke tilfældigt, at D-vitaminets mangelsygdom kaldes engelsk syge. England var det land, der først industrialiseredes, og engelsk syge er første gang beskrevet i England. Ved forrige århundredskifte havde 80 % af alle engelske børn engelsk syge! Det var en helt ny sygdom! Før det 17. århundrede var den ukendt!
Der er andre eksempler. Da man blev dygtigere til at fremstille afskallede hvide ris, opstod i Kina den farlige hjerte- og nervesygdom beri-beri. Den skyldtes mangel på B1-vitamin. Og da fattige i USA og dele af Europa gik over til at spise majs, opstod sygdommen pellagra, der medfører betændelse i hud og slimhinder foruden svækket hukommelse. Årsagen var mangel på B3-vitamin (niacin). I Italien var i en bestemt egn et helt sygehus viet udelukkende til behandling af denne sygdom.
Det er mærkeligt at tænke på, at disse sygdomme var ukendte i middelalderen og oldtiden. Det er nye sygdomme, som blev afdækket af ændrede leveforhold.
Nye mangelsygdomme?
Også vore levevilkår er forandrede. Sammen med dem er kommet en række sygdomme, som tidligere var næsten ukendte. I løbet af et par generationer er allergi, hjerte-karsygdomme, depression, fedme, sukkersyge, knogleskørhed og mange former for kræft eksploderet i hyppighed. Disse sygdomme er så udbredte og alvorlige, at uden moderne medicin ville en meget stor del af os ganske enkelt ikke være i live.
Nogle spekulerer i dag på, om det var bedre at gå tilbage til ældre tiders levevis. Enkelte foreslår endda, at vi igen spiser som de forhistoriske huleboere. Men man kan ikke stille tidens hjul tilbage.
Hvad vitaminer angår, kan man til gengæld på en del områder diskutere, om vi udnytter dem til bunds under de vilkår, vi har i dag. Visse vitaminer synes at kunne forebygge kræft, forudsat man får mere af dem end anbefalet. Andre kan mindske risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme.
Atter andre kan styrke immunforsvaret, modvirke depression m.m., hvis indtaget øges i forhold til det almindelige i dag. Disse forhold sættes i relief af, at moderne forarbejdning af fødevarer berøver kosten en stor del af mange vitaminer. Eksempler er der talrige af i det følgende.
Meget tyder på, at anbefalinger om vitaminforbrug vil undergå justeringer de kommende år. Den antagelse bygger på de mange formodninger og til dels også beviser, der allerede foreligger. Nogle af dem omtales her i oversigten, andre kan findes i Vitalrådets pressemeddelelser og arkiv. Flere vil med garanti komme de nærmeste år.
Er vitaminer nødvendige?