Kan man påvirke sin biologiske alder?
29. januar 2024
Det korte svar er: ”Ja. Selvfølgelig kan man det.”
Det vanskelige spørgsmål er: ”Hvor meget?”
Det er jo ikke raketfysik at regne ud, at man forringer sine chancer for et langt og godt liv, hvis man sidder i ensomhed i sofaen dagen lang, ryger, spiser chips og drikker cola, sover for lidt og vejer for meget. Man ældes hurtigere. Det er vist almen viden.
Derfor ligger det lige til højrebenet at starte med at lave om på sådanne uvaner, hvis man vil øge chancen for et godt og langt liv, altså hæmme hastigheden, hvormed man ældes. Det er det, der populært kaldes at sænke sin biologiske alder.
Dette spørgsmål er aktualiseret af en populær TV-udsendelse med omtale af forskning på Rigshospitalet, hvor forskere forsøger at påvirke aldringshastigheden således, at man ældes langsommere eller måske kan blive lidt yngre ud fra en biologisk betragtning
Og her har man da også taget fat i de ovennævnte, specifikke uvaner, hvorefter man ”beregner” den biologiske alder før, under og efter interventionen.
Hvordan beregner man så denne biologiske alder? Det er jo selvfølgelig en rent teoretisk alder, baseret på forventet restlevetid, beregnet ud fra en algoritme, som er konstrueret efter de parametre, som man nu her i 2024 mener vil påvirke levealderen og aldringens hastighed.
Selvsamme personer vil måske have en helt anden biologisk alder om 5 år, hvor videnskaben har blotlagt helt andre parametre, som påvirker levealderen endnu kraftigere. Dette drejer sig specielt om forskellige blodprøver, altså biokemiske parametre, hvor vi hele tiden bliver klogere.
En af de mest sikre målinger af et menneskes biologiske alder, er formentligt måling af rest-telomererne i cellekernernes arvemateriale. Disse telomerer forkortes ved celledeling, og når vi ikke har flere, så dør vi. Mange internationale forskere har interesseret sig for dette de sidste 20 år, herunder den svenske professor Urban Alehagen, der, som nævnt i vort sidste nyhedsbrev, har forsket i den livsforlængende effekt af Q10 og selen.
I ovennævnte TV-udsendelse har man suppleret de forskellige livsstils-tiltag med indtagelse af en pille med Nikotinamid Ribosid, som støtter cellernes energiproduktion.
Mange har spurgt mig, hvad det er for noget, og for at bringe klarhed i de mange forkortelser og biokemiske sammenhænge, har jeg lavet en lille præsentation, som kan ses på Youtube. Det er vanskeligt at beskrive disse biokemiske processer i et nyhedsbrev, hvorfor vi supplerer med denne video.
Nikotiamid Ribosid er kun en af mange former for vitamin B3, som alle bidrager til øget energiproduktion i cellernes kraftværker, hvor cellen laver sin energi, de såkaldte mitokondrier.
Vi indtager vitamin-B3 som nikotinsyre eller nikotinamid, hvorefter det omdannes til nikotinamid ribosid (NR) og derefter til nikotinamid mononukleosid (NMN), som herefter omdannes til det, som det hele drejer sig om, nemlig nikotinamid adenin dinukleotid (NAD) i cellerne.
(NAD har den egenskab, at det kan veksle mellem to oksidationstrin NAD+ og NADH, og derved bidrage til energiproduktionen sammen med Q10.) Dette foregår i mitokondriernes indre membran.
Om man indtager NR eller NMN eller Nikotinamid, er et spørgsmål om, hvor langt nede ad syntesevejen, man vil starte. Overordnet vil slutresultatet være nogenlunde det samme, blot med forskel i den dannede mængde NAD.
Jeg beklager de mange forkortelser og den lidt tunge forklaring, som jeg håber den lille film kan råde bod på.
Tilskud kan være spændende og gode, -og endda livsforlængende. Men glem ikke det vigtigste:
En sund kost, daglig motion, en god søvn, undgå overvægt og hold fast i dine ungdomsvenner. Dem får du ikke nye af. Lad være med at ryge og moderér dit alkoholforbrug. Det er alt sammen med til at løfte din livskvalitet og hæmme aldringsprocessen.
Pas på dig selv og andre.
Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin
Vitalrådets 7 minutters video om NAD kan ses her:
https://youtu.be/66BTyE6c5UU
I dagligdagen oplever vi jævnligt, at der er en lineær sammenhæng mellem dosis og effekt: Dobbelt så meget sukker smager dobbelt så sødt. Sådan er det med de stoffer og inden for de doser, vi normalt anvender. Grafen til højre viser 0-4 teskefuld sukker i kaffen. Det er den lineære dosis-respons som vi kender bedst og som vi i det daglige liv ofte tager for givet
Fra dagligdagen kender vi også til aftagende effekt på større dosis. Dobbelt dosis af sukker i kaffen bliver ikke ved med at give dobbelt effekt. Når tungens sansning af sødt er helt fyldt, kan en ekstra dosis ikke sanses. Kroppens forhold til en række vitaminer og mineraler fungerer på samme måde. Grafen til højre viser oplevelsen af sødt ved 1-14 teskefulde sukker i kaffen.
Mange stoffer har først en målbar effekt over en vis tærskelværdi som man kender fra f.eks. alkohol. Under tærskelværdien sker der ingen forgiftning – hvis man drikker ½ genstand i timen, har det ingen effekt, men hvis man drikker 2 genstande i timen, så overskrider man leverens tærskelværdi for løbende at nedbryde alkohol, hvorefter alkohol løbende ophobes i blodet, og man bliver beruset.
En del stoffer, der anvendes som medicin, hæmmer processer i kroppen, således at højere doser hæmmer processen mere, men dog kun inden for visse rammer. Ved stigende dosis aftager den hæmmende virkning for til sidst at forsvinde. Velkendte eksempler er statiner, som sænker blodets indhold af kolesterol, og lægemidler der hæmmer mavens produktion af mavesyre.
En del stoffer og herunder flere hormoner har en klokkeformet dosis-respons kurve. Ud over, at stofferne ofte er aktive ved meget lave doser, er de også kun aktive inden for et ”vindue”, således at de har en hormonlignende eller hormonforstyrrende effekt over en vis koncentration, og derefter taber effekt ved højere koncentrationer. Flere hormoner og flere proteiner der testes til kræftbehandling har denne type dosis-respons (Reynolds, 2010; Diamond, 2004).
En del stoffer har en U-formet virkningskurve, således at stoffet virker stimulerende ved lav dosis, men med faldene effekt ved lidt højere doser, for så igen at virke stimulerende ved endnu højere doser. Flere stoffer med U-formet dosis-respons kurve er hormonforstyrrende, eller fremmer eller hæmmer kræft. (Almstrup et al., 2002; Davis & Svendsgaard 1990 og Vadenberg et al., 2012).