Fiskeolie reducerer aldersblindhed

14. oktober 2009

Nyt amerikansk studie viser, at indtagelse af fiskeolie kan reducere forekomsten af aldersblindhed med 30 %

Der synes ikke at være ende på fiskeoliens velsignelser.

Fiskeolierne er slutstadierne i udviklingen af omega-3 fedtsyrer, som fra alfalinolénsyre i en række processer omdannes til bl.a. eikosapentaénsyre (EPA) og dokosahexaénsyre (DHA), som så omdannes til prostaglandin E3 med en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Fiskeolierne EPA og DHA er nogen af de kraftigste anti-inflammatoriske næringsmidler, vi kan indtage. Det er formentlig en af grundende til, at de nedsætter risikoen for blodpropper, men de nedsætter også blodets triglycerid, dæmper inflammationen ved gigtsygdomme, øger børns indlæringsevne, nedsætter risikoen for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, samt giver kvikkere børn til gravide, der har spist dem og meget meget mere.

Det er faktisk vanskeligt at se enden på de sundhedsfremmende egenskaber, vi kan hente fra fiskeolierne, og der synes hele tiden at dukke nye videnskabelige resultater frem, som støtter brugen.

Således også i sidste uge, hvor forskere fra National Eye Institute i Bethesda, MD, USA, 7. oktober publicerede et studie i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne har igennem 12 år undersøgt 1.837 personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration.

For begge typer blindhed viste det sig, at forekomsten var 30% lavere i den gruppe, der indtog mest fiskeolie ( 0,11% af det totale kalorieindtag ) i forhold til den gruppe, der indtog mindst.

Selv om tidligere studier har været usikre i sine konklusioner, mener forfatterne, at tallene kan generaliseres, er der tale om en både billig og let tilgængelig interventionsmulighed over for risikofamilier med høj forekomst af disse sygdomme.

I tider, hvor den kollektive konsensus har tudet os ørerne fulde af, at vi skal spise mindre fedt, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, læse forskningen ordentligt og stå fast.

Fedt er sundt, og fedt er livsvigtigt!

Man skal naturligvis ikke vælte sig i margarine, pommes fritter og chips, men sørge for at spise godt af det sunde fedt som olivenolie og i særdeleshed fiskeolie.

Det kan indtages flydende, som kapsler, eller nok så indbydende som mad.

Fisk er ikke blot sundt, men smager jo også dejligt. Mange mennesker er dog urolige ved den stigende forekomst af tungmetaller i fisk, men hvis man undgår de store rovfisk som sværdfisk og tun, så er der væsentligt mindre i f.eks. laks og ørred, specielt hvis de er fanget i rene elve og søer.

Der er derimod problemer med de farmede fisk, som ofte indeholder temmelig meget omega-6 fedt, på grund af fiskefoderets sammensætning. Og det skal vi ikke have. Vi får i forvejen alt for meget omega-6, specielt linolsyre, som findes i de billige madolier med majs- og solsikkeolie, så for at undgå en yderligere skævvridning, må vi udvælge de fede fisk, som er fanget og ikke farmet.

Vi skal minde om, at vi i et tidligere nyhedsbrev har beskrevet to studier, som viste, at også æg indeholder stoffer, som forebygge den centrale aldersblindhed, så det kan være, vi snart ser et forbud mod et stykke med æg og sild. –Det forebygger jo en sygdom.

Velbekomme.
Claus Hancke


Referencer:

  • Sangiovanni JP, Agron E, et al. Omega-3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence of neovascular age-related macular degeneration and central geographic atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease Study, Am J Clin Nutr, 2009 Oct 7 (E-pub. Ahead of print)
  • Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.
  • Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

Fedt er godt for øjnene

15. juni 2009

To nye studier tyder på, at den hyppigste årsag til funktionel blindhed kan forebygges med sunde fedtsyrer.

Dette nyhedsbrev har tidligere været inde på, at visse vitaminer og andre næringsmidler har en forebyggende virkning imod den aldersbetingede maculadegeneration (AMD), -altså en degeneration af tappene i den gule plet. De celler i nethinden, der er ansvarlige for vort centrale syn og vort farvesyn.

For nylig er der så tilkommet to nye videnskabelige studier fra Australien, som meget overbevisende sandsynliggør, at de sunde fedtsyrer forebygger denne hyppige synssvækkelse.

Det første viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer og lav indtagelse af linolsyre beskytter mod AMD.

I dette studie blev 2454 mennesker fulgt i op til 10 år, hvor man registrerede forekomsten af AMD relateret til deres indtagelse af fisk, nødder eller fedtsyrer som tilskud.

Undersøgelsen viste en risikoreduktion på 31% og 35% hos de, der jævnligt spiste fisk og nødder eller indtog n-3 fedtsyrer (fiskeolie og hørfrøolie), og forfatterne tilråder at tilstræbe dette og undgå kost rig på linolsyre, som forekommer især i de billige madolier som f.eks. majsolie.

Det andet studie viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer samt olivenolie nedsætter risikoen for AMD, og at høj indtagelse af trans-fedtsyrer øger risikoen.

Man undersøgte data fra 6734 mennesker mellem 58 og 69 år.
Det viste sig, at den højeste indtagelse af trans-fedtsyrer øgede risikoen for AMD med 76% i forhold til den laveste.

Modsat viste høj indtagelse af fiskeolie også her en reduceret risiko (15%).
Men mest overbevisende var, at høj indtagelse af olivenolie reducerede risikoen for AMD med hele 52%.

De sunde essentielle fedtsyrer er godt for stort set hver en celle i kroppen, og lige så meget skade kan de dårlige fedtstoffer forvolde.

Så lad os igen i denne fedtforskrækkede tid slå et slag for det gode fedt, som vi skal spise meget mere af.
Claus Hancke


Referencer:

• “Dietary fatty acids and the 10-year incidence of age-related macular degeneration: the Blue Mountains Eye Study,” Tan JS, Wang JJ, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 656-65.
• “Fat consumption and its association with age-related macular degeneration,” Chong EW, Robman LD, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 674-80

Den, der smø’r godt ….

6. februar 2007

Der hersker almindelig forvirring om de essentielle fedtsyrer, mens forskningen om de gavnlige virkninger hober sig op. Hvad er op og ned?
Det hurtige svar er: Spis mere fisk!

Hvis du gerne vil gå i dybden med svaret, så spænd sikkerhedsselen og læs videre:

Der er almindelig enighed om, at omega-3 fedtsyrer er af høj sundhedsværdi lige fra hørfrøoliens alfalinolénsyre til fiskens docosahexaénsyre og prostaglandin E3.

Men hvordan er det nu lige med omega-6 gruppen?

Der synes at herske en udtalt forvirring om sundhedsværdien af essentielle fedtsyrer, og den er ikke blevet mindre efter at der i en nylig TV-udsendelse blev advaret mod brugen af de flerumættede omega-6 fedtsyrer.
Lad os se på det:

Den mest udbredte misforståelse er, at man kan generalisere alle omega-6 fedtsyrer. Det kan man ikke.

Vort problem i den industrialiserede verden er, at vi oversvømmes af den billige linolsyre. Det er en omega-6 fedtsyre, som findes i f.eks. majsolie og solsikkeolie.

Linolsyre er i sig selv ikke så heldig. Hvis vi spiser for meget af det, vil vi opbygge depoter af NEFA, som ikke har noget med cykellygter at gøre, men betyder, at Linolsyren ophobes som ikke-esterificeret fedt, og derved kan det resultere i pludselig hjertedød (1).

Forholdet mellem vor indtagelse af omega-6 og omega-3 burde være i nærheden af 2:1, men er desværre mere end 20:1.

Problemet med linolsyre er, at vi får for meget af det (fordi det er billigt).

Linolsyre skal omdannes til først gammalinolénsyre (GLA), derefter DGLA og endelig til prostaglandin E1, før vi har sunde omega-3 fedtsyrer.

Den første omdannelse til GLA kræver et enzym, der hedder delta-6-desaturase.

Enzymet virker ikke så effektivt i omega-6-linien som i omega-3 linien, og samtidigt er der ganske mange mennesker, som mangler dette enzym. Det drejer sig primært om folk med allergier og folk med sukkersyge.

Når man mangler dette enzym, er der ingen anden udvej end af undgå for meget linolsyre og tage et tilskud af GLA. GLA finder man f.eks. i kæmpenatlysolie eller i borago-olie (lægehjulkrone).

Hvis man ikke er i de grupper, der mangler enzymet delta-6-desaturase, så kan man blot begrænse sin indtagelse af linolsyre, og i stedet skrue op for sin indtagelse af fiskeolie.

Hvis vi nemlig spiser fed fisk og fiskeolie, så sparer vi på dette enzym, som også skal omdanne hørfrøolien til fiskeolie, så det i stedet kan blive brugt til at lave linolsyre om til GLA. Hvis vi således blot fik en moderat mængde linolsyre, balanceret med omega-3 fra fisk, så ville vi ikke lide skade af ukonverteret omega-6.

En anden måde at nedsætte mængden af ophobet linolsyre er at indtage aminosyren L-Carnitin. L-Carnitin er en slags olierørledning, som transporterer linolsyren direkte ind i kraftværket i cellen (mitokondriet), hvor det ved hjælp af Q10 omdannes til energi. Herved nedsættes mængden af frit cirkulerende linolsyre i blodet.

Så når vi taler om sundhedsværdien af omega-6 fedtsyrerne, så kommer det ganske an på hvilke, vi taler om.

Som det fremgår af ovenstående, er linolsyre noget, vi skal undgå at få for meget af, hvorimod dets omdannelsesprodukt gammalinolensyre er sundt og godt.

En større oversigtsartikel i Current Pharmaceutical Biotechnology (2), opgør forfatterne en lang række sygdomstilstande, hvor GLA har vist en forbavsende effekt, lige fra inflammatoriske tilstande som rheumatoid arthrit (leddegigt) over autoimmune sygdomme til kræftsygdomme. GLA har vist sig at kunne hæmme osteonectin, som er et protein forbundet med metastasespredning, og GLA øger nerveledningshastigheden hos sukkersygepatienter.

Det er derfor ikke blot sort-hvidt at tale om omega-6-olier. Det er særdeles vigtigt at vide, om vi taler om linolsyre eller gammalinolensyre.

Hvis man vil have både i pose og sæk, så supplerer man sin kost med både GLA og fiskeolie. Så er man godt kørende.
Claus Hancke


Referencer:

1. Circulating Nonesterified Fatty Acid Level as a Predictive Risk Factor for Sudden Death in the Population. Xavier Jouven, MD, PhD; Marie-Aline Charles, MD; Michel Desnos, MD; Pierre Ducimetière, PhD. Circulation. 2001;104:756.
2. Gamma linolenic acid: an antiinflammatory omega-6 fatty acid. Kapoor R, Huang Y-S, Current Pharmaceutical Biotechnology, 2006; 7(6): 531-4.

Fiskeolie gavner hjerne og hjerte

21. august 2006

Der er ikke tvivl om, at fiskeolie er godt for hjertet. Det viser en ny ”formidabel oversigt” over emnet. Men ingen ved, hvor meget, der er ideelt.

Den videnskabelige interesse for fiskeolie er enorm. Alene siden september sidste år er der offentliggjort næsten 800 artikler om fiskeolie i videnskabeligt anerkendte tidsskrifter.

Det er med god grund. Der er i fiskeolie især to fedtsyrer, som tilskrives gunstig virkning mod stadig flere alvorlige kroniske sygdomme. Er der bare lidt om alt dette, må det regnes for højst uforsigtigt ikke at få fiskeolie hver dag. Øverst på listen står hjerte-karsygdomme, men der er også grund til at tro på en virkning mod f.eks. depression, demens, gigt og sukkersyge, selv om intet er endeligt afklaret på disse områder endnu.

De to fedtsyrer hedder hhv. EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). Til- sammen udgør de en tredjedel af almindelig fiskeolie og 2/3 af de koncentrerede produkter, som fås i kapsler.

Megen opmærksomhed samler sig især om DHA, som modsat EPA findes i store mængder i hjernen (14% af hjernebarkens fedtindhold) og i endnu større mængder i øjets nethinde (22%). Brystbørn har meget mere DHA i hjernen end flaskebørn. Hverken de eller andre kan danne det selv. Det er svært at tro, at det ikke har konsekvenser at få for lidt.

Utroligt mange voksne tager af hensyn til hjertet troligt et tilskud hver dag.

Men virker det?

For et halvt år siden hævdede engelske forskere, at det gør det ikke. De havde gennemgået alle relevante undersøgelser og regnet et gennemsnit ud. Resultatet var efter deres mening, at fiskeolie hverken beskytter hjertet eller forlænger livet. Lige modsat hvad alle havde ment.

Denne såkaldte metaanalyse blev stærkt kritiseret, men ikke i pressen/TV herhjemme, hvor den blev refereret som den højeste viden. Men som omtalt på Vitalrådets hjemmeside (Fiskeolien er – stadig – uundværlig): www.vitalraadet.dk/index.php var der så alvorlige indvendinger, at artiklen savnede troværdighed.

Tvivl om dosis
Det støttes nu både på lederplads og i en oversigt i det – ret fornemme – American Journal of Clinical Nutrition. I en ”formidabel oversigt” har en gruppe forskere taget et ”stort skridt fremad” mht. at sprede lys i mørket. Det mener de to lederskribenter. Der er ikke længere rimelig tvivl om, at fiskeolie både formindsker den samlede risiko for at dø og risikoen for død af blodprop i hjertet eller (muligvis) hjerneblødning.

At udarbejde oversigten har været noget af et hestearbejde. Først læste man 8.039 resumeer af videnskabelige artikler. Af disse udvalgte man 842 artikler, der blev læst i deres helhed. Af disse igen valgtes efter skrappe kriterier 46 arbejder med tilstrækkelig kvalitet. Bl.a. stillede man krav til forsøgenes varighed (mindst et år), dosis af fiskeolie, dokumentation for størrelsen af fiskeolie-indtag m.m.

Hvor stor er så fordelen, og hvor meget fiskeolie skal man tage? Det kan man faktisk ikke sige med sikkerhed! Dertil er forsøgene alt for forskellige mht. dosis, hvem der deltog, varighed osv. Det er simpelt hen useriøst at lave et gennemsnit, som englænderne gjorde. Men skal man alligevel skønne, kan man forsigtigt gætte, at den samlede dødsrisiko og risikoen for hjertedød kan mindskes med 15-20% eller mere.

Størst sikkerhed er der for, at fiskeolie gavner dem, der har haft en blodprop i hjertet og vil undgå en ny. Men dosis? Hvor meget skal de tage?

Indtil videre må man holde sig til den amerikanske hjerteforenings anbefaling, som bygger på skøn: Hjertepatienter bør have 1 gram EPA + DHA om dagen. Det svarer til knap to store kapsler à 1 gram koncentreret fiskeolie. Alle andre bør mindst have det halve. Det kan opnås ved at spise fed fisk til middag 1-2 gange om ugen.

Der ligger megen viden og venter, ikke bare om fiskeolie og hjertet. Flere resultater på hjerteområdet kommer de nærmeste år. Men mens vi venter, ved vi i hvert fald, at det er livsvigtigt at få nok.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Wang C et al. n-3 fatty acids from fish or fish-oil supplements, but not α-linolenic acid, benefit cardiovascular disease outcome in primary- and secondary-prevention studies: A systematic review. Am J Clin Nutr 2006;84:5-17.
2. Deckelbaum R et al. n-3 fatty acids and cardiovascular disease: navigating toward recommendations. Am J Clin Nutr 2006;84:1-2.
3. Distribution, interconversion, and dose response of n-3 fatty acids in humans. Am J Clin Nutr 2006;83(suppl):1467S-76S.

www.ajcn.org

Fiskeolien er – stadig – uundværlig

7. april 2006

En engelsk undersøgelse hævder, at fiskeolie ikke beskytter hjertet. Formelt bygger den på summen af alle tidligere forsøg. I virkeligheden støtter den sig kun på ét, hvis deltagere sandsynligvis snød.

Som tiden går, hober undersøgelser af alt muligt sig op. Til sidst kan ingen overskue dem. Selv folk med god hukommelse husker kun forsøg, de kunne lide. Så er der brug for en såkaldt metaanalyse, dvs. en beregning af en slags gennemsnit af, hvad alle pålidelige forsøg har vist.

Det er nu sket i en engelsk undersøgelse af fiskeolie. Beskytter fiskeolie hjertet? Forlænger den livet? Ja, det ved vi jo, den gør.

Tror vi da! Ifølge den nye metaanalyse har fiskeolie overhovedet ”ingen klar virkning på hverken dødelighed, risikoen for hjertetilfælde eller hyppigheden af kræft”. Lad bare være med at spise fisk.

Hvad kræft angår forbavses man ikke, men hvad med hjertet? Lige siden de to danske læger, Bang og Dyerberg’s undersøgelser på Grønland for 35 år siden, har alle vidst, at fiskeolie beskytter hjertet. Det er bekræftet i talrige undersøgelser. Hvordan kan alle disse positive resultater blive til et rundt nul, når man lægger dem sammen?

Det kan de selvfølgelig heller ikke. En metaanalyse kan være lige så subjektiv som alt andet. Dvs. at andre med samme udgangspunkt kan komme til et modsat resultat. Det er i denne forbindelse tilfældet i en ny – langt mere omfattende (250 sider) – officiel amerikansk rapport. Der er ingen tvivl om fiskeolies gavnlige virkning på hjertet, hedder det her, ja man burde undersøge alle for, om de får nok!

De to vigtige fedtsyrer i fiskeolie, DHA og EPA, har ”klare hjertebeskyttende virkninger”. Alle bør derfor få mindst 1,5 gram fiskeolie om dagen, ved hjertesygdom det dobbelte. Dette vil nedsætte risikoen for at dø af hjertesygdom med 25 %.

Så vidt amerikanerne. De gennemgik minutiøst både den omfattende biokemiske viden, dyreforsøg og undersøgelser på mennesker. Af dette dannede de en helhed. Hvad gjorde englænderne?

Forsøgspersonerne snød
De så helt bort fra al basisviden og koncentrerede sig om opgørelser af hjertesygdom og død hos mennesker. Men var de neutrale?

De gennemgik i alt 48 lodtrækningsforsøg, men gjorde noget mærkeligt: Kun 15 af forsøgene kom med i beregningerne af dødelighed. Hvorfor de øvrige 33 ikke er med, fremgår ikke. Måske er nogle siet fra p.gr. af mistanke om ”bias” (partiskhed). Men på den anden side var der i ni af de 15 udvalgte forsøg ”middel eller høj” risiko for bias – f.eks. fordi deltagerne vidste, om de fik fiskeolie, eller på grund af lodtrækningen fik noget uvirksomt.

Dertil kommer, at et uoplyst antal af de 48 forsøg slet ikke var med fiskeolie, men med alfa-linolénsyre – som findes i hørfrøolie og lidt i rapsolie, men som i organismen kan omdannes til ”fiskeolie”.

I øvrigt mangler det mest berømte af alle linolénsyreforsøg. Det er det såkaldte Lyon-forsøg, hvor rapsolie (og Middelhavskost med olivenolie) sænkede hjertedødeligheden med 73 % hos patienter, der havde overstået en blodprop i hjertet.

Når alt er kogt ned, er der tilbage 12 lodtrækningsforsøg med fiskeolie. Men af disse er de ni ganske små og betydningsløse. Så er der tre tilbage. Langt det største af dem (GISSI) viste en massiv reduktion i dødeligheden på 20% hos personer med overstået blodprop i hjertet. I tabellen står der dog kun 14%, tilsyneladende på grund af en misforståelse.

Kun ét større forsøg (Burr et al 2003) havde negativt resultat. I dette steg dødeligheden med 15 % hos mænd med forkalkede kransårer i hjertet, når de fik fiskeolie.

Men dette forsøg er mildt sagt omstridt, bl.a. fordi deltagerne vidste, om de fik fiskeolie eller ej. Da de jo havde en risikabel hjertesygdom, har mange været fristet til at tage tilskud på egen hånd. Det kunne man have afsløret ved hjælp af blodprøver, men man foretog kun en meget lille stikprøve efter seks måneder. Herefter fortsatte forsøget i 3-9 år.

Stikprøven viste, at forskellen mellem de to grupper var påfaldende lille. Desuden oplyste deltagerne, at selv om de ikke hørte til fiskeolie-gruppen, spiste de så meget fed fisk (14 gram/dag) at alene dette omtrent har givet dem, hvad den nævnte amerikanske rapport anbefaler hjertepatienter. Begge grupper fik altså ”nok”, og værdien af forsøget må stærkt betvivles.

Alligevel har det stået i avisen. Men tro hellere den amerikanske rapport.

Fisk er godt. – Naturligvis.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Hooper et al. Risks and benefits of omega 3 fats for mortality, cardiovascular disease, and cancer: Systematic review. BMJ online 24.3.06: BMJ, doi:10.1136/bmj.38755.366331.2F.
2. Wang C et al. Agency for Health Care Research and Quality. US Department of Health Care Rsearch and Human Services. www.abrq.gov. Evidence report/technology assessment Number 94. Effects of omega -3 fatty acids on cardiovascular disease. March 2004.
3. Burr ML, Ashfield-Watt PA, Dustan FD, . , et al.: Lack of benefit of dietary advice to men with angina: results of a controlled trial. Eur J Clin Nutr 2003, 57: 193-200.

bmj.bmjjournals.com
www.ahrq.gov
www.nature.com/ejcn/index.html

Så nyd dog en ordentlig sovs

10. februar 2006

Atter har et af de skråsikre ”ekspertråd” vist sig at være falsk: Fedtfattig kost gavner ikke helbredet.

Hvad ernæring angår, må de hellige køer i hurtig rækkefølge lade livet i denne tid. De døende køers præsteskab forsvarer dem dog med ildhu, somme tider uden at skele til sandheden. Det er et spørgsmål om religion. For 10 år siden var det plantemargarinerne, der blev pillet ned af piedestalen. For to år siden røg sukkeret, og nu light-produkterne.

Nu er vi i årevis blevet tudet ørerne fulde af, at vi skulle spise magert for at blive sunde og slanke. Selv om det lyder indlysende, har dette dogme fået adskillige skud for boven de senere år, bl.a. fra mange forsøg med fed kost, der er fattig på letoptagelige kulhydrater. Men for bare en måned siden vejrede dets tilhængere morgenluft. En velkendt ekspert fejltolkede på TV en amerikansk undersøgelse og påstod, at nu var dogmet bevist: Når man spiser pasta, kartofler og brød, bliver man tynd.

”Nu må de, der taler imod fedtfattig kost holde mund, hed det.”
Ingen opdagede, at undersøgelsen havde vist det modsatte: Selv om man i syv år spæger sig med mager kost, taber man sig kun 400 gram. Og vil man erhverve dette mikroskopiske vægttab, er det hverken pasta eller flute, man skal ty til. I forsøget var det frugt og grønt, der gjorde maden mager, mens forbruget af kornprodukter blev sat ned med 20 %.

Vi er vant til vildledning, men lad det her være slået fast: Man bliver i praksis ikke tyndere af at undgå fedt. Det er nu bevist! Men ikke nok med det: Tre andre grene af samme undersøgelse (Womens Health Initiative) har nu vist, at man heller ikke bliver sundere.

I hvert fald skal en nogenlunde rask kvinde mellem 50 og 79 år ikke regne med at slippe for hverken brystkræft, kræft i tyktarmen, hjerneblødning eller blodprop i hjertet, fordi hun i otte år har sat sit fedtforbrug 25 % ned. Det spiller i den forbindelse heller ingen rolle, om hun samtidig øger forbruget af frugt og grønt fra fire til fem portioner daglig.

Det er meget store og meget grundige interventionsundersøgelser, der har vist dette. ”Undersøgelsernes Rolls Royce” bliver de kaldt, og de har været så kostbare (tre milliarder kroner), at de antageligt aldrig bliver gentaget. De konklusioner, vi skal drage, bliver vi derfor nødt til at drage ud fra dem.

48.835 amerikanske kvinder har deltaget. Af disse kom 40 % på kur, mens resten tjente til sammenligning. Typisk var kvinderne let overvægtige, men selv om de satte fedtforbruget ned fra 38 % til 29 % af kalorierne, tabte de sig kun ubetydeligt (livvidden blev 0,8 cm mindre). Blodtryk og kolesterol faldt lige så ubetydeligt, og risikoen for de nævnte sygdomme rokkede sig ikke.

Hvad man ikke undersøgte
“Resultatet er et komplet nul mht. alle tre studier”, erklærede en ledende forsker (Michael Thun) fra American Cancer Society.
“Resultaterne skal tages alvorligt. Diæten beskytter overhovedet ikke”, sagde statistikeren David Freedman fra Berkeley universitetet. “Vi i det videnskabelige samfund giver ofte skråsikre råd på et spinkelt grundlag. Derfor er vi nødt til at lave eksperimenter”, føjede han til.

Men betyder alt dette, at det er underordnet, hvad man spiser? Langt fra! Naturligvis ikke. Man skal lægge mærke til alt det, undersøgelsen ikke tog højde for:

For det første var der ikke fokus på forbruget af fisk. Men den italienske interventionsundersøgelse GISSI, der omfattede næsten 12.000 deltagere, viste for nogle år siden, at bare tre gram fiskeolie om dagen nedsatte hjertedødeligheden i en højrisikogruppe med 30 %. Det er ikke mængden, men arten af fedt, der tæller.

Der var heller ikke fokus på antioxidanter. Men ifølge et stort amerikansk lodtrækningsforsøg fra 1996 formindsker tilskud af antioxidanten selen (200 mikrogram om dagen) risikoen for flere former for kræft med hen mod 50 %.

At antioxidanter er interessante, så man desuden i det syvårige franske SUVIMAX-forsøg fra 2004. Her var der et fald i dødelighed på over en tredjedel hos mænd, når de fik en bred vifte af antioxidanter – selen, C- og E-vitamin, zink, betacaroten – i moderate doser.

Der var heller ikke fokus på D-vitamin, som synes at have en fremtid i forebyggelsen af kræft i prostata, forstørret prostata, brystkræft, leddegigt m.m. Eller på folinsyre, som synes at forebygge brystkræft, knogleskørhed m.m., selv om alt dette kun er sandsynliggjort.

Listen kunne nemt være længere. Afgørende er, at det vigtigste af alle de kostråd, eksperter har doceret i årtier, uden rysten på hånden, er blevet tilbagevist! Det har kun gavnet den lukrative industri af light- og easy-produkter.

Dette bør vække eftertænksomhed i alle lejre. Hvornår er man ekspert?
Faktisk er der aldrig lavet en undersøgelse af en forøget indtagelse af fedt. Hvad dette fører med sig, står hen i det uvisse. Måske skal vi bare koncentrere os om at spise fedt af en højere kvalitet, end vi er vant til. Lad os nyde vort gode smør og den sunde olivenolie.
Velbekomme.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Prentice R et al. Low fat dietary pattern and risk of invasive breast cancer. JAMA 2006;295:629-42.
2. Buzdar A U. Dietary modification and risk of breast cancer. JAMA 2006;295:691-2.
3. Kolate G. Low-fat diet does not cut health risks, study finds. The New York Times 8.2.06.
4. Beresford S A A et al. Low-fat dietary pattern and risk of colorectal cancer. JAMA 2006;295:643-54.
5. Howard B V. Low-fat dietary pattern and risk of cardiovascular disease. JAMA 2006;295:655-66.
6. Appel L A. Dietary modification and CVD prevention. JAMA 2006;295:693-5
7. Howard B V. Low-fat dietary pattern and weight change over 7 years. JAMA 2006;295:39-49.

jama.ama-assn.org
www.nytimes.com
www.iom.dk

Liponsyre – Måske fremtidens lægemiddel

25. januar 2006

Liponsyre er en simpel fedtsyre, der dannes i alle celler. Den fremhæves som den ideelle antioxidant og er måske i høj grad gavnlig mod diabetes, nerveskader m.m. Men den er forbudt i Danmark.
Er liponsyre fremtidens lægemiddel? Det er der flere, der mener. En af verdens absolut førende eksperter i antioxidanter, Lester Packer fra Sydcaliforniens Universitet, har fremhævet liponsyre som den ideelle antioxidant, og i en nylig oversigtsartikel gør polske forskere sig forsigtigt til talsmænd for det samme.

”Fra et terapeutisk synspunkt er kun få naturlige antioxidanter ideelle”, siger Packer. ”En ideel antioxidant må opfylde flere krav. Den skal kunne optages fra tarmen, forekomme i brugbar form i cellerne og have flere antioxidative virkninger (inklusive vekselvirkning med andre antioxidanter) i både cellemembraner og organismens vandfase. Desuden må den være helt ugiftig. Liponsyre er unik blandt antioxidanter, fordi den opfylder alle disse krav. Den er potentielt et meget effektivt lægemiddel i en række situationer, hvor frie iltradikaler er impliceret”, mener han.

Liponsyre er en lille svovlholdig fedtsyre. Den blev opdaget i 1950, men dens specielle antioxidative egenskaber fik man først øje på i 1980-erne. Den er en meget stærk antioxidant, væsentligt stærkere end C-vitamin. Desuden er den både blandbar med fedtstoffer og opløselig i vand, hvilket betyder, at den kan trænge ind og virke overalt i og uden for cellerne.

Når andre antioxidanter, f.eks. C- og E-vitamin, forbruges, kan de ”genoplades” af liponsyre, så de kan bruges igen. Den er desuden nødvendig for cellernes energidannelse, og en overgang anså man liponsyre for et vitamin. Men da forsøgsdyr tilsyneladende ikke tog skade af at undvære den, skiftede man mening.

Diabetes og nerveskader
Noget andet er, om der er mening i at tage tilskud. De polske forskere gennemgår dele af den – endnu begrænsede – viden. Især er liponsyre måske interessant for diabetikere.

Forsøg på dyr med type-2-lignende sukkersyge har vist stærk forbedring af sukkersygen med sænket blodsukker og bedre udnyttelse af kroppens eget insulin. I flere forsøg har det vist sig, at liponsyre forbedrer nervefunktionen hos diabetikere med nervebetændelse.

Nok så interessant er, at liponsyre måske er et virksomt våben mod de direkte proteinskader, der fremkaldes af forhøjet blodsukker. Ved en proces, der kaldes glykering, ændrer proteinerne karakter på en måde, der leder tanken hen på æg, der koges. Glykering er antageligt en væsentlig del af forklaringen på diabetikeres tendens til at få grå stær, hvor øjets linse bliver uklar. Men i dyreforsøg modvirkes dette af liponsyre.

Den tilsyneladende nervebeskyttende egenskab har udløst forsøg på behandling af Alzheimer. I to forsøg fandt man, at sygdommen blev bremset, men forsøgene er absolut foreløbige. Det samme gælder undersøgelser af Parkinsons sygdom.

Hjælper liponsyre mod kræft? De polske forfattere er usikre. Deres vævsforsøg tyder på, at små doser fremmer væksten, mens større doser hæmmer. Tør man mene, at dette taler for tilskud? Små doser danner vi nok selv.

I den medicinske database Medline finder man kun godt 1.000 artikler om liponsyre. Forskningen er i sin vorden. Til gengæld giver et opslag på Google langt over to millioner links ( søg på ”lipoic acid” ).

På forventet efterbevilling sælges liponsyre verden over, også i vore nabolande, som middel mod ældning, nerve- og leverskader m.m. Bor du f.eks. i Malmö, kan du frit købe liponsyre.

Men ikke i Danmark. Her er liponsyre forbudt !
Vitalrådet.


Reference:

Bilska A et al. Lipoic acid – the drug of the future? Pharmacological Review 2005;57:570-77.

pharmrev.aspetjournals.org
www.iom.dk

Kosttilskud kan styrke immunterapi mod brystkræft

7. november 2005

Et amerikansk forsøg har vist, at den banebrydende kræftmedicin mod brystkræft – Herceptin – kan forstærkes 30-40 gange med et uskadeligt kosttilskud: Gamma-linolensyre (GLA). Resultatet er absolut foreløbigt, men det kalder på omfattende udforskning.

Hvert år får knap 3.500 danske kvinder brystkræft. Ca. hver femte af dem har en særlig aggressiv form for kræft, som man især kan frygte breder sig, hvis man under operationen finder kræft i armhulens lymfeknuder. Den aggressive kræft skyldes, at et gen hos de ramte kvinder er særligt aktivt og danner store mængder HER2, et protein. Når HER2 lejrer sig i overfladen af en brystcelle, reagerer det med vækststoffer i blodet, som kan forvandle cellen til en kræftcelle og stimulerer den til vækst.

Siden 1998 har man imidlertid haft medicin, der på samme måde som et antistof kan blokere HER2 og dermed afværge vækst-stimuleringen. Midlet hedder Herceptin® (Trastuzumab) og er hidtil kun blevet tilbudt kvinder, der foruden at være ”HER2-positive” har fået tilbagefald efter behandling for brystkræft, der har spredt sig.

For ganske nylig har forskning imidlertid vist, at Herceptin også hjælper, når det gives langt tidligere, nemlig så snart man efter operationen har erfaret, at kvinden er HER2-positiv. I Danmark kan behandlingen være aktuel for ca. 450 kvinder årligt. I et forsøg med ca. 3.350 kvinder, der fik Herceptin et år, var risikoen for genopblussen af sygdommen halveret og dødeligheden nedsat med en tredjedel. I et belgisk forsøg med godt 5.000 kvinder var risikoen for tilbagefald ligeledes halveret – til ca. 6 %. Den samlede dødelighed blev også formindsket i dette forsøg, men kun en anelse og ikke statistisk sikkert.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer nu kvinder, der er opereret for brystkræft, til at få oplyst, om de er HER2-positive og bør have behandlingen. Men den er desværre ikke så risikofri, som den lyder. HER2 spiller også en rolle for hjertet, og kemoterapi sammen med blokering af HER2 er en cocktail, der kan give hjertesvækkelse. Det sker hos op til 20 %, hvoraf mange må ophøre med behandlingen. Hvordan det går dem på længere sigt, vides ikke.

GLA og Herceptin samarbejder
Alt dette omtales kun for at fortælle, at HER2 tilsyneladende – sensationelt – også kan angribes fra en helt uventet kant. Den livsvigtige fedtsyre gamma-linolensyre (GLA), der bruges af mange som kosttilskud, hæmmer også (i laboratorieforsøg) HER2, men ved en anden mekanisme end Herceptin. Ifølge forskere fra Northwestern Universitet i USA forstærker GLA virkningen af Herceptin ikke mindre end 30-40 gange, uden at det går ud over raske celler. Kombinationen gør, at mange flere kræftceller dør, mens andre hæmmes i væksten.

Virkemåden er kompliceret. Forsøgene tyder på, at GLA stimulerer dannelsen af et protein (PEA3), som på sin side hæmmer det gen, der skal producere HER2. Da GLA og Herceptin altså griber ind hver sit sted – det ene blokerer dannelsen af HER2, det andet blokerer virkningen – forstærker de hinanden. Tidligere forsøg har vist, at GLA også selvstændigt kan hæmme kræft i laboratoriet.

Hvis bare lidt af dette gælder levende mennesker, er der tale om en sensation. Men det skal understreges, at der kun er tale om laboratorieforsøg på celleplan. Der skal yderligere omfattende forskning til. Den er, som forfatterne skriver, til gengæld påkrævet. Hvad kvinder med HER2-positiv brystkræft skal gøre her og nu, er m.a.o. foreløbig op til den enkelte.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Piccart-Gebhart et al. Trastuzumab after adjuvant chemotherapy in HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353:1659-72.
2. Romond EH et al. Trastuzumab plus adjuvant chemotherapy for operable HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353: 1673-84.
3. Menendez JA et al. Effect of gamma-linolenic acid on the transcriptional activity of the Her2/neu (erbB-2) oncogene. J Natl Cancer Inst 2005;97:1611-15.

content.nejm.org
jncicancerspectrum.oxfordjournals.org
www.iom.dk

Børn bliver klogere af fiskeolie

24. oktober 2005

Omega-3-fedtsyren DHA i fiskeolie er en vigtig byggesten i hjernen. DHA-mangel de første leveår går måske ud over hjernens normale udvikling.

Bliver børn klogere af fisk? Nye undersøgelser tyder på, at fedtsyrerne i fiskeolie kan hjælpe visse børn med DAMP eller ordblindhed. Men hvad med spædbørn?

Fra sidste tredjedel af fosterlivet til slutningen af andet leveår vokser børns hjerne så stærkt, at man taler om en hjerne-vækstspurt. I denne periode vil mangel på en række livsvigtige næringsstoffer, som fiskeolie, gå ud over hjernens funktion. Tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition bragte for nylig en omfattende oversigt over, hvad man ved om fisk og små børns hjerner.

Som udgangspunkt ved man, at den flerumættede n-3-fedtsyre DHA (dokosa-hexaensyre) er stærkt koncentreret i nervecellernes cellevægge. DHA er den ene af de to vigtige n-3-fedtsyrer i fiskeolie. Den anden er EPA (eicosa-pentaensyre). EPA kan omdannes til DHA, og i et vist omfang kan de begge dannes ud fra n-3-fedtsyren alfa-linolensyre i f.eks. hørfrøolie.

Men dannes der nok hos et barn, der ikke ammes eller får fed fisk? Spørgsmålet er relevant. Man ved, at brystbørn har op til 40 % mere DHA i hjernens grå substans end flaskebørn. Desuden ved man, at dyreunger og sandsynligvis også spædbørn, selv om de hverken er nærsynede eller langsynede, kommer til at se lidt mindre skarpt, hvis de mangler n-3-fedtsyrer. Betydningen af dette diskuteres.

Man har undersøgt DHA’s betydning ved bl.a. at sammenligne flaskebørn med brystbørn, der får DHA fra modermælken. Man har også sammenlignet flaskebørn med andre flaskebørn, der har fået n-3-beriget modermælkserstatning. Børnene er blevet testet for intellektuel og motorisk udvikling, opmærksomhed m.m.

Større opmærksomhed
Ved den slags forsøg har det vist sig, at brystbørn gennemsnitligt klarer sig lidt bedre end flaskebørn. Men skyldes forskellen DHA? Ammende mødre fungerer måske lidt bedre end ikke-ammende, og har måske bedre sociale forhold osv. Når man korrigerer for dette, svinder forskellene ind. Desuden er der mange andre forskelle på mælkeerstatning og modermælk end DHA-indholdet.

Noget klarere bliver det, når man sammenligner flaskebørn, hvor kun halvdelen får ekstra n-3-tilskud. Her har resultaterne været blandede, men på ét punkt har man ret konsekvent set en forskel: Spædbørn, der får n-3-tilskud, har større evne til visuel opmærksomhed, dvs. til at følge med i de ting, de ser. Dette vigtige resultat har man også fået i forsøg med aber.

I dyreforsøg med gnavere har man fundet de tydeligste forskelle. Det skyldes bl.a., at man her kan opstille forsøgene, så forskellen i hjerne-DHA bliver særligt stor. Dyr, der sultes for n-3-fedtstof, bliver mindre behændige, har sværere ved at hitte rundt i en labyrint etc. Selv om der kun er mindre forskelle i hjerne-DHA svækkes de dyr, som ikke får fiskeolier. I grove træk er dette, hvad man ved.

Hvad kan man så konkludere? Forfatterne hævder ikke, at børn bevisligt bør have n-3-tilskud under hjernespurten. Men de hævder, efter at have gennempløjet 258 videnskabelige artikler, at behovet ikke kan udelukkes.

– Små forskelle i hjerne-DHA, som højst sandsynligt forekommer mellem flaskebørn med og uden n-3-tilskud, kan måske have virkninger, som det for tiden er svært at afsløre, men som kunne være vigtige, hedder det. Eller sagt simplere: Husk at give spædbørn og småbørn fed fisk eller fiskeolie! Det ser ud til, at de bliver klogere af det.
Vitalrådet.


Reference:

Mc Cann J C, Ames, Bruce N. Is docosahexaenoic acid, an n-3 long chain polyunsaturated fatty acid, required for development of normal brain function? An overview of evidence from cognitive and behavioural tests in humans and animals. Am J Clin Nutr 2005;82:281-95.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Fiskeolie forebygger hjerneblødning

25. april 2005

Mange mener, at fiskeolie beskytter mod blodprop i hjernen, men nu har franske forskere fundet ud af, hvordan det går til. Fiskeolie gør, at hjernen bedre tåler nedsat blodforsyning.

Fiskeolie må være tæt på at være verdens bedste medicin. Hvis man får fed fisk to-tre gange om ugen, beskytter man sig blandt andet mod at falde pludseligt om med hjertestop. Risikoen halveres. Men også risikoen for blodprop i hjernen – langt den hyppigste grund til såkaldt hjerneblødning – og dermed for at falde om med et slagtilfælde, aftager. Ifølge den hidtil største, men ikke endelige, undersøgelse mindskes den med 40 %.

Dette stemmer med forsøg på dyr. Mus, som kunstigt påføres en blodprop i hjernen, får mindre omfattende hjerneskader, hvis de på forhånd er fodret med fiskeolie. Nu har franske forskere påvist en mekanisme, der måske kan forklare dette fænomen.

Det er forskere fra Frankrigs nationale naturvidenskabelige forskningscenter, CNRS, der står bag opdagelsen. De har vist, at beskyttelsen af hjernecellerne skyldes fiskeoliens virkning på cellernes kalium-kanaler.

Mineralet kalium er det dominerende i cellernes indre, mens natrium (som findes i køkkensalt) er det dominerende uden for. Kalium kommer ind og ud af cellerne via dertil indrettede kanaler, som kan være mere eller mindre åbne. Når de er åbne, kan kalium flyde ud af cellen, og cellen slapper af. Når de er lukkede, sker det modsatte.

Afslappede blodkar
N-3-fedtsyrerne i fiskeolie åbner kaliumkanalerne og kan derigennem måske gøre cellerne mere afslappede – i hvert fald mindre modtagelige for iltmangel. Franskmændene viste, at hvis kanalerne ved hjælp af genmanipulation sættes delvist ud af spillet, beskytter fiskeolie ikke musene, når de får hjerneblødning. Selv små anfald medfører døden. Samtidig får mus med denne genetiske fejl langt oftere hjerneblødning end raske mus.

Det er med andre ord kalium-kanalerne, der beskytter nervecellerne, hvis de vel at mærke holdes åbne med fiskeolie.

Der findes også receptmedicin, der åbner kaliumkanalerne. Et af dem, Angicor ®, virker på blodkarrene og bruges mod angina pectoris (hjertekrampe). Åbningen af kalium-kanalerne gør, at hjertets kransårer slapper af og udvider sig, så blodet nemmere kan strømme. Hjertet får blod og ilt. En tilsvarende virkning af fiskeolie på hjernens blodkar kunne måske også forklare det franske fund.

Om fiskeolie derimod hjælper mod angina pectoris, er uvist. Nogle forsøg har vist det, andre ikke. Men franskmændene mener, at deres opdagelse underbygger en formodning, mange har: At fiskeolie foruden at beskytte ved hjerneblødning også modvirker så udbredte sygdomme som epilepsi og depression.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Heurteaux C et al. TREK-1, a K(+) channel involved inneuroprotection and generaql anesthesia. EMBO J. 2004, E-pub 2004, June 03.
2. Lauritzen I et al. Polyunsaturated fatty acids are potent neuroprotectors. EMBO J 2000;19:1784-93.
3. Ka He et al. Fish consumption and risk of stroke in men. JAMA 2002;288:3130-6.
4. Salachas, A., et al. Effects of low-dose fish oil concentrate on angina, exercise tolerance time, serum triglycerides, and platelet function. Angiology, Vol. 45, December 1994, pp. 1023-31.

embojournal.npgjournals.com
jama.ama-assn.org
www.springerlink.com
www.iom.dk