Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/

Selvmodsigelser om vitaminer

26. april 2012

Man kan undre sig over avisernes ringe interesse for den seneste rapport om vitaminer. Dels spår rapporten jo død over dem, der tager vitaminpiller, dels sælges der trods alt for halvanden milliard kroner vitaminer om året. Emnet må interessere mange.

Her skal selve rapporten ikke diskuteres. Den er allerede kommenteret. Derimod skal der gøres opmærksom på et meget alvorligt problem ved markedsføringen af rapporten: De selvmodsigende udsagn, som en fremtrædende forsker har benyttet rapporten til at fremsætte.

Udsagnene står overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet for. Han har tidligere sagt ejendommelige ting. Det er svært at glemme, hvordan han i TV erklærede antioxidanter (som E- og C-vitamin) for kræftfremkaldende, også når de forekommer i frugt og grønt. Dog var der, mente han, i frugt og grønt ”en lang række andre stoffer, som kunne tænkes enten at udbedre de skader, som antioxidanterne potentielt kunne give, eller helt neutralisere dem”.

Denne morsomhed kan man jo overveje, næste gang man spiser broccoli. Det er altså modgift mod vitaminer, man spiser!

Aktuelt har Gluud sagt i TV, at hans seneste undersøgelse, der gik ud på at kombinere resultaterne af forskellige forsøg, hviler på forsøg med almindeligt anbefalede vitamindoser. Og dog er der i omtrent samtlige forsøg brugt fra fem til 20 gange det anbefalede eller mere.

Gluud har yderligere sagt (Deadline 2.4.2012), at hans gruppe har afsløret, at f.eks. antioxidanterne C-vitamin og selen er direkte livstruende, idet de forhøjer dødeligheden med 4%. Og dog frikender hans rapport begge de to antioxidanter for denne anklage.

I TV2-nyhederne (22.3.2012) sagde Gluud, at ”det er helt almindelige vitaminpiller i helt almindelige doser, der giver den forhøjede dødelighed”. Men i et interview med Medwatch.dk sagde han det modsatte: Han kunne ikke udtale sig om det emne – altså om at multivitaminer øger dødeligheden – for det var der ingen, der havde undersøgt!

Spørger man overlæge Gluud, kan man åbenbart få det svar, som hans aktuelle sindstilstand tilsiger. Snart er almindelige vitaminpiller farlige gifte, snart ved man det ikke, og snart er selen og C-vitamin giftige, men på et andet tidspunkt og over for et andet publikum – dem der læser rapporten – er de uskadelige.

Selvmodsigelserne hindrer ikke Gluud i at håbe, at rapporten får ”en praktisk og branchemæssig konsekvens”, som han siger. Hvad det betyder er let at vide. Gluud er/har været formand for en lobbygruppe, der har søgt at påvirke EU-kommissionen til at hindre det frie salg af vitaminer. De skal gøres til lægemidler, hvilket i praksis vil presse mindre vitaminfirmaer ud af det lukrative marked, som alene i Europa er på over 20 milliarder dollars om året.

Når en forsker politiserer, kaster han uvilkårligt et tvivlsomt skær over sin forskning, retfærdigt eller ej. Værre er det dog, når forskeren over for offentligheden, om et emne af stor betydning, udtaler sig mod bedre vidende.

Derved gør han sig selv inhabil.
Niels Hertz

Vitamin-C bremser kræftvækst

13. august 2008

Mere end 30 års erfaring har vist kræfthæmmende effekt af vitamin-C i såvel reagensglasforsøg, dyreforsøg som humanforsøg.

Alligevel anser Kræftens Bekæmpelse det ikke for acceptabelt at anvende endnu.

Velkendt effekt på mennesker
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge på Blegdamshospitalet i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C (1). Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.

For 40 år siden fandt forskere første gang, at vitamin-C selektivt dræber kræftceller i tumorer (2), og allerede 7 år efter kunne nobelpristageren Linus Pauling og den skotske kirurg Ewan Cameron publicere et studie, hvor de havde konstateret en hidtil uset overlevelsestid for kræftpatienter behandlet med vitamin-C (3), og de kunne reproducere resultaterne et par år senere (4).

Mayoklinikken i USA lagde hurtigt låg på debatten med et studie på kræftpatienter med meget små doser vitamin-C givet som tabletter, hvor man som bekendt ikke kan indtage ret meget, før man får diarré; –kroppens naturlige ”overløbsventil”.

I 1982 kunne japanske forskere reproducere Pauling og Camerons usædvanligt lange overlevelse for kræftpatienter på Vitamin-C (5).

Siden har der været publiceret talrige både dyre- og humanforsøg med behandling af kræft med vitamin-C.

Det nye gennembrud
For nogle år siden begyndte man på National Institute of Health i USA at se de gamle forsøg efter i sømmene, og fandt det relevant at efterprøve dem, og i 2006 publicerede man et stort anlagt laboratorieforsøg, der viste, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at skade de normale celler(6).

Dette ansporede NIH til at gå videre, og i sidste uge hørte vi så om deres sidste publikation (7), hvor de havde vist betydeligt svind i tumorstørrelse hos mus med implanterede kræftsvulster, som blev behandlet med intravenøs vitamin-C.

Den nye skepsis
Nu skulle man jo tro, at disse nyheder blev modtaget med begejstring og optimisme i en organisation som Kræftens Bekæmpelse, hvis fremmeste mål vel bedst beskrives i foreningens navn; -men nej.

Vi ser i dagens BT, at Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, som ellers forsker i kost- og livsstilsbetydning for kræft absolut ikke er begejstret.

Hun siger til BT: ”Det er etisk på kanten, når nogle behandler med C-vitamin. Nye behandlinger skal godkendes efter helt faste regler, hvilket blandt andet betyder, at der skal udføres forskning baseret på mennesker. Før dette er gjort, ved vi ikke, om det virker, ligesom vi ikke kan udelukke bivirkninger, siger hun.”

Det er naturligvis let for en forsker i Kræftens Bekæmpelse at kræve mere forskning. Det er jo det Kræftens Bekæmpelse laver. Og hvor er det let at bruge mere tid på forskning, når man ikke fejler noget. Men her knækker filmen.

Kræftens Bekæmpelse må vågne op
For forskere langt fra patienter og for administratorer bag lukkede døre er det naturligvis vanskeligt at forestille sig; men som enhver praktiserende læge ved, så er tidsfaktoren for en kræftpatient af helt andre dimensioner end for raske.

Den patient, som har terminaltilskud, fordi ”yderligere behandling er udsigtsløs”, har ikke en tidsramme på flere år, før det viser sig om en behandling virker eller ej. Han kan ikke sige ”lad os vente og se”, for så får han aldrig at se.

Han søger en udvej til at forlænge livet og tilkøbe sig lidt ekstra tid. Skal han ikke have den mulighed? Og er det ikke bedre, at han vælger en behandling, som hviler på evidens end alt muligt andet?

Tilmed står vi med en behandling, som igennem 10-15 års brug har været fri for bivirkninger, og en behandling, som har talrige både dyreforsøg og humanforsøg som evidensgrundlag.

Vågn op KB, og pak jeres moraliseren ned. I har ikke noget at have den i.

Danmark har topplacering i kræftforekomst og bundplacering i kræftbehandling.

Flere klinikker
En bivirkningsfri kræftbehandling, som selektivt rammer kræftceller uden samtidigt at skade normale celler, er den ideelle kræftbehandling.

Når det en gang siver ind i det offentlige sundhedsvæsen og i Kræftens Bekæmpelse, hvor god en palliativ og livsforlængende behandling Vitamin-C kan være, så må vi håbe, at der vil blive etableret store ambulatorier, så denne behandling i fremtiden kan blive et gratis tilbud til kræftpatienter i Danmark.
Vitalrådet.

 

Litteratur:
1. Plum P. Thomsen S. (1936) Remission under forløbet af akut aleukæmisk leukæmi iaggtaget i to tilfælde under behandling med ascorbinsyre. Ugeskr Læger (98):1062-67.
2. Benade L. Howard T. Burk D. (1969) Synergistic killing of Ehrlich ascites carcinoma cells by ascorbate and 3-amino-1, 2, 4, -triazole, Oncology, 23, 33–43.
3. Cameron E. Pauling L. (1976) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Prolongation of survival times in terminal human cancer. Proc Natl Acad Sci USA, 73, 3685–3689 .
4. Cameron E. Pauling L. (1978) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Reevaluation of prolongation of survival times in terminal human cancer, Proc Natl Acad Sci USA, 75, 4538–4542 .
5. Murata A. Morishige F. Yamaguchi H. (1982) Prolongation of survival times of terminal cancer patients by administration of large doses of ascorbate, International Journal for Vitamin and Nutrition Research, Supplement, 23, 101-113.
6. Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20.Sep.2005;102:13604-9
7. NIH News (2008) Vitamin C Injections Slow Tumor Growth in Mice, Embargoed for Release, Monday, August 4,

C-Vitamin hæmmer kræft, men hvordan

18. september 2007

Ny forskning åbner ny teori om hvordan C-vitamin hæmmer cancervækst.

Efterhånden er der ophobet temmelig meget forskning, som tyder på, at C-vitamin har en ret markant hæmmende virkning på kræftcellers vækst.

Ved højdosis-behandling med C-vitamin er man nogenlunde sikker på den biokemiske effekt, idet C-vitaminet i denne dosering er pro-oxidant over for cancerceller. Det skaber altså øget fri-radikal belastning i cancercellerne og virker derved som en direkte cellegift på disse.

Men i moderate doser – altså det man kan spise sig til – er C-vitamin jo en anti-oxidant, og selv disse moderate doser af C-vitamin har vist en hæmmende effekt på cancercellernes vækst.

Man har derfor troet, at der var tale om, at C-vitaminet blokerede de frie radikaler, som skabte mutationer i cellerne, og at der således var en DNA-beskyttende virkning involveret.

Dette er formentlig ikke hele sandheden.

For mange år siden var den kendte professor Warburg blandt de første, som hævdede, at kræftceller vokser i iltfattigt væv. I dag er det almen viden, men der har været mangelfuld viden om hvordan. For ti år siden fandt Gregg Semenza på Johns Hopkins University, at cancercellerne er afhængige af et protein, HIF-1 (hypoxi induceret faktor), som kan hjælpe cellerne ved at kompensere for den manglende ilt i vævet således, at cancercellerne kan konvertere sukker til energi uden brug af ilt. Desuden katalyserer HIF-1 dannelsen af nye blodkar, så de hungrende cancerceller kan få friske forsyninger. Hvis en cancer tilmed vokser agressivt, vil den hurtigt opbruge al ilten og således blive helt afhængig af HIF-1-proteinet. Dette HIF-1 protein er igen afhængigt af tilstedeværelsen af frie iltradikaler, som er nødvendige for mange processer i kroppen. Imidlertid vil en kraftig antioxidant som C-vitamin eliminere dette overskud af frie iltradikaler, således at HIF-1 bliver ineffektiv, hvorved cancervæksten hæmmes.

Denne nye teori baseres på et forsøg af et forskerteam ved onkologisk center på Johns Hopkins University i samarbejde med Dean Felsher fra Stanford.

De ville undersøge antioxidanternes rolle ved cancervækst og fandt til deres store overraskelse, at der primært var tale om, at antioxidanterne destabiliserer det protein, som cancervæksten er afhængig af. Og som professor Chi Dang fra Johns Hopkins ganske klogt udtaler: “Ved at afsløre antioxidanternes virkningsmekanisme bliver vi bedre rustet til at optimere deres terapeutiske anvendelse.”
Claus Hancke


Litteratur

HIF-Dependent Antitumorigenic Effect of Antioxidants In Vivo Cancer Cell, Volume 12, Issue 3, 11 September 2007, Pages 230-238Ping Gao, Huafeng Zhang, Ramani Dinavahi, Feng Li, Yan Xiang, Venu Raman, Zaver M. Bhujwalla, Dean W. Felsher, Linzhao Cheng, Jonathan Pevsner et al.

www.cancercell.org

C-vitamin mod åreforkalkning

23. marts 2006

En engelsk undersøgelse tyder på, at C-vitamin bekæmper inflammation. Derfor modvirker det sandsynligvis også åreforkalkning og blodprop.

Sammenholder man en gruppe menneskers spisevaner med deres risiko for blodprop i hjertet, får man indtryk af, at C-vitamin beskytter mod blodprop. Men vil man gøre et kontrolleret lodtrækningsforsøg for at se, om C-vitamintilskud skåner udsatte personer for blodprop, har det hidtil været svært, at få øje på virkningen. Sådan har det været hidtil, selv om man kan indvende, at mange af forsøgene har haft mangler.

Uanset indvendinger er det en udbredt opfattelse, at bolden er lagt død.

Man siger godt nok, at C-vitamin ikke beskytter mod åreforkalkning. Men passer det?
En nylig oversigt kunne tyde på, at bolden alligevel ikke er lagt død. Den viser nemlig, at C-vitamin modvirker inflammation – dvs. betændelsesagtige reaktioner. Samtidig er der udbredt enighed om, at åreforkalkning i vidt omfang skyldes inflammation. Beskytter C-vitamin så ikke mod åreforkalkning?

For at forstå problemet, er det nødvendigt med en lille omvej:
Indtil for 20-30 år siden tænkte man på åreforkalkning som en proces, der i grove træk består i aflejring af kolesterol i karvæggen, med efterfølgende aflejring af kalk. I dag tænker man på, at pulsårer består af levende celler, og at både aflejring af kolesterol og fortykkelse af karvæggen hænger sammen med inflammation. Det samme gælder den bristning i overfladen ind mod blodstrømmen – med udtømmelse af kolesterol- og celleprodukter – der får blodplader m.m. til at klumpe sig sammen og give blodprop.

Inflammationens betydning fremgår pudsigt nok af den salgssucces, kolesterolsænkende medikamenter – de såkaldte statiner – har. Det kan ikke nægtes, at de redder liv, men er det fordi de sænker blodets kolesterol?

C-vitamin sænker CRP
Her er der tvivl. Statiner mindsker ikke kun kolesterol, men modvirker også inflammation. Det kan direkte måles på en simpel blodprøve (CRP), som hundrede tusinder af danskere får taget, når lægen f.eks. vil vide, om de har betændelse i kroppen. De to virkninger af statiner – sænkning af CRP og sænkning af kolesterol – følges ikke nødvendigvis ad, men risikoen for blodprop i hjertet stemmer bedre med værdien af CRP end kolesterol. I et aktuelt forsøg, hvor statiner formindskede hjerterisikoen med ca. 30%, hang denne gunstige virkning statistisk sammen med værdien af CRP – ganske uanset værdien for kolesterol! Det ser ud til, at CRP er vigtigere end kolesterol!

Og hermed kan vi vende tilbage til C-vitamin. Sænker C-vitamin CRP, lige som statinerne gør?
I et par små lodtrækningsforsøg har man undersøgt, om det er tilfældet. I begge forsøg var dagsdosis omkring 500 mg C-vitamin. I det ene (på rygere) aftog CRP mærkbart, i det andet skete der intet. De modstridende resultater er nu belyst ved en undersøgelse af 3258 rimeligt kredsløbs-raske engelske mænd i alderen 60-79 år.

Hovedresultatet var, at jo mere C-vitamin mændene havde i blodet (serum), jo mindre var deres CRP. Den fjerdedel, der lå højest mht. C-vitamin i blodet (med eller uden hensyntagen til kosttilskud), havde de laveste CRP-værdier. Forskellen var overvældende statistisk sikker.

Samtidig pegede andre målinger på, at sandsynligheden for ”irritabilitet” af karvæggene (endotelial dysfunktion) også var mindst i øverste C-vitamingruppe. Der er almindelig enighed om, at denne ”irritabilitet” afspejler en tendens til åreforkalkning.

C-vitamin synes altså at sænke CRP, som er en vigtig indikator for inflammation – og dermed for risiko for at dø af blodprop. Bolden er i spil igen!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Ridker et al. C-reactive protein levels and outcomes after statin therapy. N Engl J Med 2005;352:20-8
2. Ridker PM, C-reactive protein levels and outcomes after statin therapy. N Engl J Med. 2005 Jan 6;352(1):20-8
3. Libby P. Inflammation and cardiovascular disease mechanisms. Am J Clin Nutr 2006;83(Suppl):456S-60S
4. Goya S et al. Associations of vitamin C status, fruit and vegetable intakes, and markers of inflammation and hemostasis.
Am J Clin Nutr 2006;83:567-74
5. Ishwarlal J et al. Is vitamin C an anti-inflammatory agent? Am J Clin Nutr 2006;83:525-6
6. Mora S Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: an Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin (JUPITER)–can C-reactive protein be used to target statin therapy in primary prevention?Am J Cardiol. 2006 Jan 16;97(2A):33A-41A. Epub 2005 Dec 1.
7. Bruunsgaard H, Long-term combined supplementations with alpha-tocopherol and vitamin C have no detectable anti-inflammatory effects in healthy men. J Nutr. 2003 Apr;133(4):1170-3.
8. Block G Plasma C-reactive protein concentrations in active and passive smokers: influence of antioxidant supplementation. J Am Coll Nutr. 2004 Apr;23(2):141-7.
content.nejm.org
www.ajcn.org
www.nutrition.org

Højdosis intravenøs Vitamin-C bekæmper Kræft

28. september 2005

Sådan lød overskriften i New York Times for to uger siden.
National Institute of Health (NIH) i USA har netop offentliggjort et laboratorieforsøg (1), der har vist, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kun kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at afficere de normale celler.

Det statslige NIH udtaler: ”These findings give plausibility to i.v. ascorbic acid in cancer treatment.” De tilføjer så retfærdigvis, at der er langt fra laboratorieforsøg til behandling af mennesker.

Imidlertid er dette forsøg en bekræftelse på flere tidligere forsøg, der har vist det samme. Sidste år fastslog forskere, at: “Med intravenøs vitamin C kan man opnå koncentrationer som har antitumor aktivitet, og vitamin-C’s rolle i cancerbehandlingen bør overvejes.” (2)

I 1993 viste forsøg, at C-vitamin var dræbende eller cytotoksisk over for hurtigtvoksende maligne celler, samtidig med at det var ugiftigt over for ikke-maligne celler. Supplerende forsøg viste, at askorbatets indvirkning på cellevækst var et resultat af dets direkte dræbende effekt på cancercellerne (cytocid), fremfor cytostatisk effekt. (3)

Tidligere er det påvist, at C-vitamin har væksthæmmende virkning på kræftceller, men kun i store koncentrationer. Tilføjelse af antioxidanten katalase til dyrkningsmediet, som indeholdt C-vitamin, undertrykte totalt denne væksthæmmende virkning.
Forfatterne mener, at dette antyder, at en overproduktion af hydrogenperoxid er involveret i mekanismer ansvarlige for C-vitaminets hæmmende virkning på tumorcellevækst. (4)

Og præcis denne antagelse fra 1989, hælder forfatterne af det aktuelle studie også til, nemlig at den toxiske effekt på kræftcellerne skyldes høj koncentration af peroxid, ved høj dosis vitamin-C. Normale celler har et intakt antioxidantforsvar i form af katalase, hvilket cancerceller mangler. Derfor er det kun cancerceller, der tager skade af vitamin-C og ikke normale celler, hvilket netop er den observation, som forskerne gjorde i forrige uge.

C-vitaminets potentiale i kræftbehandlingen er desuden påvist i to store forsøg i 1994, hvor store doser askorbinsyre havde en stærk cytotoksisk (cellegiftig) virkning på en lang række cancercelletyper dyrket in vitro.(5)

Forfatterne til det andet forsøg argumenterer ligeledes for, at askorbinsyre opfører sig som en pro-oxidant i cancerceller, og de anbefaler brugen af askorbinsyre ved behandling af f.eks. neuroblastomer.(6)

Så langt, så godt. Men forskerne fra NIH siger så, at der er langt fra laboratorium til behandling af mennesker. Og det er da sædvanligvis også rigtigt.

Vitamin-C er imidlertid så ugiftigt, at der ikke skulle være langt til at lave store, forkromede forsøg, og nogen er faktisk allerede gjort.
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C. Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.

40 år senere viste et forsøg med 1.100 patienter med opgivet, terminal cancer, at de som blev behandlet med i.v. vitamin-C, levede væsentligt længere, end de ubehandlede. (7)

For ti år siden viste Riordan og medarbejdere, at askorbinsyre-plasmaniveauer ved intravenøs administration kan komme op på et for tumorceller giftigt niveau. Forfatterne mener, at askorbinsyre’s cytotoksiske egenskaber burde kvalificere det til at komme i betragtning som et kemoterapeutisk middel. (8)

Disse få udpluk af en betydelig mængde forskning i C-vitamin passer sammen som brikker i et puslespil, hvor det seneste faldt på plads for to uger siden.

Det har vakt betydelig interesse i udenlandske medier, herunder New York Times, og her i Danmark kan det så udbygge fundamentet for de få klinikker, der behandler deres kræftpatienter med intravenøs vitamin-C.
Vitalrådet.


Referencer:

1) Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20. Sept. 2005;102:13604-9.
2) Annals of Internal Medicine 2004;140: 533-37.
3) P.Y. Leung, et al. Cytotoxic Effect of Ascorbate and its Derivatives on Cultured Malignant and Nonmalignant Cell Lines, Anticancer Research, 13(2), March-April 1993, p. 475-480.
4) V. Noto, et al., Effects of Sodium Ascorbate (Vitamin C) and 2-methyl-1,4-Naphthoquinone Treatment on Human Tumor Cell Growth in Vitro. I. Synergism of Combined Vitamin C and K3 Action, Cancer, 63(5), March 2, 1989, p. 901-906.
5) M. A. Medina, et al. Ascorbic Acid is Cytotoxic for Pediatric Tumor Cells Cultured in Vitro, Biochem Mol Biol Int, 34(5), November 1994, p. 871-874.
6) S.L. Baader, et al., Uptake and Cytotoxicity of Ascorbic Acid and Dehydroascorbic Acid in Neuroblastoma (SK-N-SH) and Neuroectodermal (SK-N-LO) Cells, Anticancer, 14(1A), January-February 1994 p. 221-227.
7) Cameroun, Proc Natl Acad Sci 1976;73:3685-9.
8) N.H. Riordan, et. al. Intravenous Ascorbate as a Tumor Cytotoxic Chemotherapeutic Agent, Medical Hypotheses, 44(3), March 1995, p. 207-213.
www.nih.gov
www.pnas.org
www.annals.org
www.iiar-anticancer.org/research/research_index.htm
www.cancer.org/docroot/home/index.asp
www.med.unibs.it/biblioteca/pubmed2/biomol6.htm
www.sciencedirect.com
www.cancer.gov
www.nytimes.com

Rettidig fødsel med C-vitamin

28. juni 2005

C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af bindevæv. Derfor beskytter det gravide mod, at fosterhinderne brister og vandet går for tidligt. I typisk dansk kost er der for lidt C-vitamin til gravide.

Det er velkendt, at gravide bør tage folinsyre – allerede fra før fosterets undfangelse – for at undgå fødsel af børn med rygmarvsbrok. Nu lader det til, at C-vitamin er vigtigt for den gravide på et andet område: Det beskytter mod for tidlig fødsel.

Dette fremgår af et forsøg, som er gennemført på det nationale institut for perinatologi (læren om sygdomme hos barnet i slutningen af graviditeten og den første leveuge) i Mexico City.

110 raske gravide, gennemsnitligt 27 år gamle, deltog i forsøget, som varede fra midten af graviditeten (20. uge) til fødslen. Det var et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden fik tilskud af 100 mg C-vitamin om dagen, mens resten nøjedes med vitaminerne i kosten.

De mexicanske kvinder havde ikke større forkærlighed for frugt og grønt end danske. I kosten fik de gennemsnitligt ca. 65 mg C-vitamin dagligt. Det svarer til danske forhold. Halvdelen fik til gengæld et større tilskud end de normale 60-70 mg i vitaminpiller her i landet.

Kvinderne blev undersøgt med fire ugers interval, til de fødte. Formålet var primært at undersøge, om C-vitaminet beskyttede mod for tidlig vandafgang. Til afgørelse af dette benyttede man den vedtagne definition, som siger, at hvis vandet går mere end to timer før de første fødselsveer (udvidelsesveer), afgår det for tidligt.

Ved en ideel fødsel afgår vandet først, når modermunden er fuldt udvidet, så kvinden kan begynde at presse. Så taler man om rettidig vandafgang. Afgår vandet derimod, mens modermunden udvider sig, taler man om tidlig vandafgang. I begge tilfælde kommer veerne før vandafgangen. Det er det normale og hensigtsmæssige.

For tidlig vandafgang, dvs. vandafgang før fødslens begyndelse, er problematisk, men naturligvis særligt når det varer længe, før fødslen går i gang. Jo længere interval, jo større risiko for infektion af mor og – især – barn som følge af indtrængende bakterier. Derfor stræber man traditionelt efter at have fødslen afsluttet inden for et døgn, når vandet er gået. Det er derfor også meget passende, at vandafgang i sig selv normalt sætter fødslen i gang, selv om dette kan betyde for tidlig fødsel.

De 100 mg C-vitamin var ikke overflødige. Ikke mindre end hver fjerde (24,5 %) af de kvinder, der ikke fik tilskud, havde for tidlig vandafgang. Det samme skete kun for ca. 8 % af dem, der fik.

Hvordan kan dette forklares? Forfatterne henviser til C-vitaminets velkendte betydning for dannelsen af bindevævsfibre, kollagen. Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen. Det er afgørende for styrken af alt støttevæv.

Det mexicanske forsøg tyder på, at det også er afgørende for fosterhindernes styrke og dermed for det normale fødselsforløb. Eller sagt på en anden måde: C-vitamin sikrer, at det ikke er for svage fosterhinder, men derimod barnets udvikling, der bestemmer fødselstidspunktet. For tidlig vandafgang anslås at være årsag til 40 % af alle for tidlige fødsler.

Sammenlagt fik kvinderne i gennemsnit 165 mg C-vitamin om dagen. Om dette er optimalt, kan man ikke vide. Men det er sikkert, at uanset vitaminpiller får mange danske gravide væsentligt mindre end den heldige halvdel af kvinderne i Mexico City.
Vitalrådet.


Reference:

Casanueva E, Ripoll C, Tolentino M, Morales RM, Pfeffer F, Vilchis P, Vadillo-Ortega F Vitamin C supplementation to prevent premature rupture of the chorioamniotic membranes: a randomized trial.
Am J Clin Nutr. 2005 Apr;81(4):859-63.

Til vore trofaste læsere:
Vitalrådets redaktion vil tillade sig at holde ferie i juli måned. Men vi har naturligvis øjne og ører åbne. God ferie og på gensyn i august.
Venlig hilsen fra os alle i Vitalrådet.

www.all-about-nutrition.com/5/american-journal-of-clinical-nutrition.html
www.iom.dk

Nobelpristager: E- og C-vitamin hindrer åreforkalkning!

13. juli 2004

Teorien om, at antioxidanter beskytter mod åreforkalkning og dermed blodprop i hjertet, hjerneblødning m.m., får nu kraftig støtte af en af verdens absolutte eksperter på området.

Den amerikanske Nobelpristager Louis J Ignarro fra UCLA-universitetet i Californien anbefaler i klare vendinger, at man tager tilskud af antioxidanterne E- og C-vitamin.

– Det virker på mus, siger han. Det vil også virke på mennesker!

Ignarro er af uddannelse kemiker og farmakolog, men han er først og fremmest en verdensberømt ekspert, når det gælder blodkar. I 1998 modtog han som kun 57-årig Nobelprisen i medicin for sine opdagelser af NOs (kvælstofilte) virkning på blodkarrene.

Det var en banebrydende opdagelse. Tidligere mente man, at dette simple molekyle blot var en generende del af luftforureningen over storbyer.

Ignarro påviste, at NO er et biologisk aktivt molekyle, der dannes i blodkarrene og sikrer, at de holder sig åbne. Han viste også, at NO dramatisk hindrer, at blodplader klumper sig sammen og danner blodpropper.

I årene omkring 1980 afdækkede han, at den gammelkendte hjertemedicin nitroglycerin – hvis virkemåde indtil da var et mysterium – udvider hjertets kransårer netop ved at omsættes til NO.

Ignarro’s forskning har været overvældende inspirerende for andre forskere. Uden hans indsats havde f.eks. Viagra, der forøger NO-indholdet i penis’ blodkar, været utænkeligt.

I de nye og meget minutiøse forsøg anvendtes mus, der på grund af højt kolesterol var stærkt disponerede for åreforkalkning. Når man lod musene gennemføre et svømmeprogram, steg blodkarrenes indhold af NO, og omfanget af åreforkalkning blev 35 % mindre end hos inaktive mus.

Når musene i stedet for motion fik tilskud af både E- og C-vitamin, var beskyttelsen lidt større end ved motion! Men når de både svømmede og fik vitaminer, forstærkedes virkningen betydeligt.

Den forstærkede beskyttelse forklares af Ignarro med, at E- og C-vitamin er antioxidanter, der beskytter NO mod at ødelægges af iltning. Dermed sikrer de to vitaminer, når de vel at mærke tages samlet, en højere NO-koncentration i blodkarrene. Ignarro erklærer, at hvad der er godt for mus – i denne forbindelse – også er godt for mennesker!

Han anbefaler at dyrke moderat motion og tage kosttilskud, hvis man vil undgå åreforkalkning. Følger af åreforkalkning er den almindeligste dødsårsag i den vestlige verden!
Vitalrådet.


Reference:

Ignarro L J et al. Long Term Beneficial Effects of Physical Training and Metabolic Treatment on Atherosclerosis in Hypercholesterolemic Mice. PNAS 2004.

www.pnas.org
www.iom.dk

Spis trygt frugt og grøntsager. Ikke basis for at overfortolke undersøgelsesresultat

23. december 2003

En observationsundersøgelse *1) af 400 kvinder, som har fået brystkræft sammenlignet med 400, som ikke har fået det, har vist, at der er øget risiko ved at indtage vitamin-C gennem frugt og grønt i forhold til at indtage det som kosttilskud.

Når vi tænker os lidt om, ved vi godt, at det er sundt at spise frugt og grønt, og derfor må man anstændigvis gå en sådan undersøgelse efter i sømmene.

Forfatterne selv skriver ganske fornuftigt, at dens resultat strider mod tidligere videnskabelige undersøgelser om dette, og at det må undersøges nærmere. – Fair nok.

Imidlertid skriver Kræftens Bekæmpelse på sin hjemmeside en anbefaling, som langt overskrider det, man med rimelighed kan uddrage af dette studie. De skriver endda, at man ikke skal indtage vitamin-C som kosttilskud, selv om det er ganske ufarligt ifølge denne undersøgelse, hvor det suverænt er kostens indhold af vitamin-C, der er risikabelt.

Tidligere studier fra samme forskergruppe har på samme måde vist, at såvel fisk *2) som frugt og grøntsager *3) øger risikoen for hormon-følsom brystkræft.

Når forskere kommer til et resultat, som strider mod tidligere forskning inden for det aktuelle område, så er det meget vigtigt, at man ikke farer ud og skræmmer befolkningen fra at indtage kost eller tilskud, som den (ifølge den tidligere forskning) netop indtager af sundhedshensyn. Det er vigtigt, at sådanne resultater er sikre, før man kan basere sin rådgivning til befolkningen på det.

Indtil videre har tusinder af forskningsresultater vist, at frugt og grøntsager samt flere af de kendte kosttilskud har store sundhedsmæssige fordele. Dette har også Ernæringsrådet fremhævet i sin rådgivning.

Man bør ikke skræmme befolkningen på basis af en enkelt observationsundersøgelse, som er behæftet med så meget usikkerhed, som det er tilfældet her.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Intake of vitamins A, C and E from diet and supplements and breast cancer in postmenopausal women. Cancer Causes and Control 2003;14:695-704. Oct. 03.
2. Fish intake is positively associated with breast cancer incidence rate. J. Nutrition 2003;133:3664-3669. Nov. 03.
3. Fruits and vegetable intake differentially affects estrogen receptor negative and positive breast cancer incidence rates. J. Nutrition 2003;133:2342-2347. July 03.

www.cancer.dk
www.iom.dk

Nyt forsøg viser at multivitaminer måske kan nedsætte risiko for hjerteanfald

  1. august 2003

Personer der tager lavdosis multivitaminpiller kan formentlig nedsætte risikoen for at få hjerteanfald, siger svenske forskere.

Der har været meget debat om, hvorvidt antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte hjertet imod hjerte-karsygdom, da flere forsøg ikke har kunnet støtte denne teori.

Men resultater fra Stockholm Hjerte Epidemiologiske Program (SHEEP) har vist, at både svenske mænd og kvinder, som indtog multivitaminer havde en signifikant lavere risiko for at få blodprop i hjertet end de, der ikke tog kosttilskud, uanset hvilken kost de indtog.

Holdet fra Karolinska Instituttet i Stockholm undersøgte en befolkningsgruppe af 45-70 årige bosat i Sverige, hvor indtaget af frugt og grøntsager er relativ lav, og hvor fødevarer ikke bliver beriget med folinsyre.

Næsten 1300 personer (910 mænd og 386 kvinder), som havde oplevet et tidligere hjerteanfald blev sammenlignet (for køn, alder og hospitals-lokal-område) med en kontrolgruppe på 1685 personer (1143 mænd og 542 kvinder).

Ifølge forskere i denne måneds udgave af Journal of Nutrition, benyttede 57 % af kvinderne og 35 % af mændene i kontrolgruppen kosttilskud; de korresponderende tilfælde med hjerteanfald var henholdsvis 42 % og 27 %. Omkring 80 % af disse kosttilskud var multivitaminpiller.

Efter en justering for risikofaktorer for hjerte-karsygdomme, var risikoen for hjerteanfald 21 % lavere for de mænd, der tog kosttilskud, i forhold til de, der ikke gjorde, og for kvinderne var risikoen nedsat med hele 33 %.

“Dette forhold blev ikke ændret af livsstilsvaner som indtagelse af frugt og grøntsager, indtag af kostfibre, rygevaner eller niveauet af fysisk aktivitet, selvom ikke-rygning så ud til at have tilsvarende effekt hos kvinder,” sagde forskerne.

Denne observation ser ud til at udelukke teorien om at vitaminer fundet i frugt og grøntsager er mere effektive end indtagelsen af kosttilskud.
Per Tork Larsen

 

Reference:
Journal of Nutrition 133:2650-2654, august 2003.