Forandringer i vor tid

29. november 2007

Her er nogle udpluk af de seneste måneders nyheder om sundhed og levevis i en overbefolket og forvirrende verden.

Udplukkene er løsrevne og tilfældige, men taler deres eget sprog om sundhedsvæsenets afmagt over for følger af civiliserede menneskers levevis. Alle maner til eftertanke.

Medicin bruges stadig oftere som modgift mod følgerne af unaturlig ernæring, afhængighed af nye stimulanser, mangel på motion m.m. Det er symptombehandling.

Udplukkene er til overvejelse efter behag. De er kun brudstykker af et mønster, men illustrerer både status og en udvikling, vi er midt i – samt et påtrængende behov for nytænkning.

10.355 offentligt ansatte englændere blev fulgt gennem 18 år, fra de var 35-55 år gamle. Hvordan gik det med helbredet? Som 70-årig var en mand i høj stilling lige så rask som en otte år yngre i bunden af pyramiden. Hvorfor? Tendensen kendes også i Danmark. (1)

WHO har på et møde i Danmark råbt vagt i gevær: Bakterier viser tiltagende resistens, og nye antibiotika kan ikke udvikles hurtigt nok. Årsagen er bl.a. overforbrug i landbruget. Som led i en ny, nødvendig strategi foreslås vigtige antibiotika forbeholdt mennesker – i hele verden! (2)

Vi er på vej væk fra det spiseforstyrrede skønhedsideal, som har hærget siden 1960-erne. Der er dog lang vej til idealet i 1950. Dette år vejede Miss Sverige, der målte 170 cm., 68 kilo – 16 kilo mere end en nutidig playboymodel af samme højde. 1978-98 var 70% af Playboy’s modeller undervægtige. (3)

Som bekendt bruger mange mænd Viagra. Måske skulle de fleste hellere bruge knibeøvelser som dem, kvinder udfører efter en fødsel. Intensive øvelser medførte allerede efter tre måneder forbedring af rejsningen hos 35% og fuld normalisering hos 40% af mændene. (4)

I 1994 fandt man i Danmark mindre end 50 infektioner med stafylokokker, der ikke kunne bekæmpes med gængse antibiotiske midler. I 2002 var tallet fordoblet. I 2005 var det 17-doblet. Disse resistente stafylokokker fandtes før kun på sygehuse. Nu møder man dem ude i samfundet.

Mange kvinder får brystkræft, men ernæringen påvirker risikoen. Risikoen stiger ca. 20% for hver genstand, kvinden drikker daglig. Men denne stigning elimineres tilsyneladende af B-vitaminet folinsyre. Den femtedel af svenske kvinder, der får mest folinsyre, har samlet halvt så stor risiko som dem, der får mindst. (5)

3,6 millioner amerikanere bruger ifølge “Time Magazine” narkotika, mens fire millioner har et tvangspræget forhold til mad. Mange er afhængige af TV og PC. Hele 15 millioner er afhængige af shopping. Er det især kvinder? Andre 15 millioner er afhængige af sex. To tredjedele af dem er mænd. (6)

Ernæring og indlæring følges ad, og alt for mange børn spiser underlødigt. På en skole i Vejle viste det sig, at op til 25% af eleverne i ottende-klasserne manglede D-vitamin og burde have tilskud. Manglen skyldes dels, at børnene får for lidt sol – de lever inde – dels at de får for lidt fed fisk.

En midaldrende kvinde, der får intensiv motion en halv time én gang om ugen – mange får mindre – halverer sin risiko for hjertedød. Yderligere motion forbedrer ikke resultatet. Hos mænd nedsættes risikoen med 40%. Begge dele ifølge observationer af 56.000 nordmænd gennem 16 år. (12)

40% af 25-44-årige kvinder har de sidste 14 dage været generende trætte. Det er mere end tre gange så mange som i 1987. Samme klage har hver fjerde jævnaldrende mand. Det er en firedobling siden 1987. Lidt færre folkepensionister – men dog omkring dobbelt så mange som i 1987 – er trætte. (9)

Kan brug af TV som babysitter ødelægge et barns fremtid? Mange børn ser TV to timer daglig! Det gør noget ved hjernen. En undersøgelse af godt 1.300 børn viste, at for hver time et treårigt barn dagligt ser TV, stiger risikoen 10% for, at barnet har unormalt nedsat koncentrationsevne som syvårig. (10)

November 2007 vedtog forskere fra en række store lande en opfordring til EU om snarest at forbyde amalgam i plomber. Der henvises til den stejlt voksende viden om amalgam-kviksølvs utvivlsomme skadevirkninger, herunder skade på hjerne, nerver, immunforsvar og hormonbalance. (11)

I forhold til indbyggertallet har Danmark ca. 50% flere læger end USA og England. Vi har også flere end Tyskland og Frankrig og uddanner årligt flere end næsten alle andre. Gennemsnitligt lever vi trods dette kortere end i de fleste EU-lande. Hvad kan vi gøre? Vi anskaffer flere læger ved import. (7)

Jorden bebos nu af 6,5 milliarder mennesker. Om godt 40 år er der 50% flere. Dette er ikke det mest alarmerende. I 2050 vil antallet af oldinge (80 år eller ældre) ifølge FN være knap to milliarder, rundt regnet lige så mange som hele Jordens befolkning i 1930. Næsten alle oldingene vil f.eks. have knogleskørhed. (8)
Niels Hertz.


Referencer.

1. Chandola et al. BMJ 2007;334:990 (12 May), doi:10.1136/bmj.39167.439792.55 (published 27 April 2007)
2. DTU’s fødevareinstitut. Mail 4.6.07
3. International Journal of Obesity (2001) 25, 590592
4. J Impotence oct 2007
5. Am J Cl Nutr 9.8.07
6. Time Magazine ca. 1.9.07
7. Tal fra OECD I Dagens Medicin 11.10.07 Nr 30 p 10
8. http://www.un.org/esa/population/publications/worldageing19502050/
9. Statens Institut for Folkesundhed 2005.
10. Pediatrics 2004 Apr;113(4):708-13.
11. Luxembourg Appeal 10.11.07
12. “A single weekly bout of exercise may reduce cardiovascular mortality: how little pain for cardiac gain? ‘The HUNT study, Norway’,” Wisloff U, Nilsen TI, et al, Eur J Cardiovasc Prev Rehabil., 2006; 13(5): 798-804.

Folinsyre mod hjerneblødning – og for at huske

12. juni 2007

Man skal huske sin folinsyre. Ellers glemmer man den.
Det lyder som sludder, men det er det ikke.

Folinsyre er med til at holde hjernen i form, og er man i underskud, får man måske problemer med at tænke klart og huske, når man bliver ældre.

Folinsyre er det vitamin, kvinder i den fødedygtige alder bør tage (0,4 mg om dagen), med mindre de er 100% garderet mod graviditet. Langt fra alle gør det, selv om folinsyre forhindrer, at barnet dømmes til livsvarig invaliditet på grund af rygmarvsbrok – eller fødes med læbespalte eller læbe-ganespalte! At også detforebygges er såkaldt ny viden (1), hvilket bare vil sige, at det blev påpeget – men ignoreret – for over tyve år siden.

Men folinsyre hjælper altså også på hukommelse og tænkeevne. Hvor ved man det fra? Den engelske neurolog Edward Reynolds påviste det for 40 år siden i en artikel i The Lancet. Han havde vist det på 26 epilepsi-patienter, som var blevet bragt i underskud af den medicin, de fik (2). Når de fik folinsyre, gik det bedre, men det glemte man.

Nu er der nye undersøgelser. En enkelt er dog negativ. Forfatterne til den konkluderede, at folinsyre ikke nytter – den kognitive funktion, altså tænkeevnen, blev ikke bedre hos forsøgsdeltagere, der havde fået 0,4 mg folinsyre om dagen (foruden B12-vitamin, som de var i let underskud med) (3).

Det er der dog en simpel forklaring på: Forsøget varede kun 24 uger. Det er ikke nok, hvilket vil fremgå neden for. Men først et par andre resultater.

I februar kunne man i American Journal of Clinical Nutrition læse, at jo mere udtalt ældre mangler folinsyre, jo værre står det – statistisk set – til med deres kognitive funktion. Sandsynligheden for kognitiv svækkelse var mere end fordoblet hos personer med underskud af folinsyre (4). Dem med underskud er der mange af, for folinsyre findes overvejende i lever og grønne blade, dvs. det som mange skubber til side eller pakker ind i servietten.

20% færre hjerneblødninger
Mangel på folinsyre påviser man i grove træk ved at finde forhøjede blodværdier af stoffet homocystein. Det er en aminosyre, som er giftig for bl.a. blodkarrene og mistænkes for at give åreforkalkning – men som organismen alligevel danner. Normalt neutraliseres den (bl.a.) af folinsyre. Mangler folinsyre, stiger blodets indhold af homocystein.

Også i Sverige har man fundet sammenhæng mellem homocystein og kognitiv svækkelse (5). Her viste det sig, at ældre med dokumenterede hukommelsesproblemer forholdsvist tit havde forhøjet homocystein. Det gjaldt dog kun, når den dårlige hukommelse hang sammen med åreforkalkning, som man jo mistænker homocystein for at fremme!

Oven i dette har hollændere nu i et regulært lodtrækningsforsøg påvist, at tilskud af folinsyre (0,8 mg dgl.) til 50-70-årige – foruden at sænke homocystein – statistisk sikkert forbedrer de “hjernefunktioner, der har tendens til at forfalde med alderen”. Både hukommelse, reaktionsevne og evnen til at tale flydende og hurtigt hjalp det på. Forsøget varede tre år – så meget skal der til (6).

Som om det ikke var nok har en samlet opgørelse af otte lodtrækningsforsøg nu vist, at risikoen for hjerneblødning – som følge af åreforkalkning – gennemgående aftager ca. 20%, når man tager folinsyretilskud. Forsøg, der varede mere end tre år, viste det bedst. Deltagere, der allerede havde haft en hjerneblødning, var mindre beskyttede, og var man så heldig at bo i et land (USA, Canada), hvor fødevarer lovmæssigt bliver beriget med folinsyre, var virkningen selvfølgelig også mindre (7).

Så heldige er vi ikke. Vi må tage tilskud – mens vi husker det. Dosis kunne være 0,4-0,8 mg om dagen.
Niels Hertz


Referencer:

1) Bille C et al. Folic acid and birth malformations. BMJ 2007;334:433-34.
2) Reynolds E. Folate and aging. Lancet 2007;;369:1601.
3) Eussen SJ et al. Effect of oral vitamin B12 with or without folic acid on cognitive function in older people with mild vitamin B-12 deficiency: A randomized, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr 2006;84(2):361-70.
4) Haan M et al. Homocysteine, B-vitamins, and the incidence of dementia and cognitive impairment: Results from the Sacramento area latino study on aging. Am J Clin Nutr 2007;85:511-7.
5) Nilsson K et al. Plasma homocysteine is elevated in elderly patients with memory complaints and vascular disease. Dement Geriatr Cogn Discord 2007;23(5):321-6.
6) Durga J et al. Effect of 3-year folic acid supplementation on cognitive function in older adults in the FACIT trial: A randomised double blind controlled trial. The Lancet 2007;369:208-16.
7) Xiaobin Wang et al. Efficacy of folic acid supplementation in stroke prevention: a meta-analysis. The Lancet 2007;369:1876-82.

www.bmj.com
www.thelancet.com
www.ajcn.org

Alkohol modvirker effekten af folinsyre hos kvinder

29. oktober 2003

Ny epidemiologisk undersøgelse påviser mangel på folinsyre hos kvinder med dagligt alkoholforbrug på 2-3 genstande og dermed øget risiko for kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme (blodpropper) og brystkræft.

Kvinder, der dagligt drikker 2-3 glas rødvin eller mere, har en stigende risiko for at udvikle kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme og brystkræft på grund af manglende folinsyre.

En undersøgelse udført af forskere på Harvard School of Public Health i Boston viser, at et dagligt alkoholforbrug ikke alene reducerer effekten af folinsyre, men også markant øger sygdomsrisikoen.

Forskerne, der netop har fået publiceret undersøgelsen i en artikel i American Journal of Epidemiology, har fulgt ca. 83.000 kvinder i alderen mellem 34 og 59 år over en periode på 16 år.

Den højeste risiko for at få hjertekarsygdomme og brystkræft fandt forskerne hos kvinder, der kun fik en lille mængde folinsyre – 180 mikrogram – dagligt, og som samtidig havde et højt alkoholforbrug på 30 gram alkohol om dagen eller 2,5 genstande. Størst risiko konstateredes hos kvinder under 60 år.

Omvendt havde kvinder, der ikke drak og fik meget folinsyre – 400-599 mikrogram dagligt den laveste risiko for at udvikle de samme sygdomme.

På denne baggrund kommer Vitalrådet – med en opfordring til kvinder, der drikker mere end 2-3 genstande om dagen eller 17-18 genstande om ugen. Dels at reducerer indtagelsen af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dels at tage et ekstra tilskud af folinsyre:

“For at forebygge den forøgede risiko for hjertekarsygdomme og brystkræft, bør kvinder med et dagligt alkoholforbrug overveje at tage et tilskud af folinsyre,” siger Vitalrådets formand, speciallæge Claus Hancke.

“Dermed ønsker vi ikke at opfordre kvinderne til at fortsætte med at drikke. Da risikoen er markant forøget og statistikkerne viser, at omkring 15 procent eller hver sjette kvinde i aldersgruppen drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimum på 14 genstande om ugen, bør man tage dette alvorligt” påpeger Vitalrådets formand.

Da det er svært at få tilstrækkelig med folinsyre via kosten, anbefales det at tage en vitaminpille eller en multivitamintablet med folinsyre. I kosten er især grønsager som broccoli og grønkål rige på folinsyre.

I forvejen anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at tage ca. 400 mikrogram folinsyre dagligt for at forebygge rygmarvsbrok hos børnene.
Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Epedemiology 2003;158:760-771

www.iom.dk

Nøl i sundhedsvæsenet koster liv!

2. juni 2003

Tusinder af dødsfald skyldes ifølge British Medical Journal, at myndighederne i bl.a. Danmark ikke vil bruge den tilgængelige dokumentation om folinsyre.

350.000 dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme kunne være undgået de sidste ti år, hvis de britiske myndigheder havde anvendt den tilgængelige viden om virkningen af folinsyre, refererer British Medical Journal fra en konference i London (BMJ 2003;326:1054).

Her sagde professor Godfrey Oakley bl.a:
“Ved ikke at kræve obligatorisk tilsætning af folinsyre i melet, har myndighederne begået en fatal sundhedspolitisk fejl”. Oakley har opbakning fra en række kolleger, og kardiologen David Wald anbefaler fx, at man tager et kosttilskud på 800 µg folinsyre om dagen, indtil myndighederne gør noget ved sagen.

Tilsætningen er nemlig ikke obligatorisk i noget EU-land, og dermed når dødstallet langt op over millionen på europæisk plan.

“Det er en utidig nølen, præcis som vi har set det med selen og C-vitamin. Naturligvis skal vi være grundige og kritiske, men vi skal bruge den dokumentation, der er tilgængelig. Nu kan vi også i Danmark begynde at regne på, hvor mange liv vores tøven har kostet os, siger læge Claus Hancke, formand for Vitalrådet.

Folinsyre menes at beskytte mod hjertesygdomme og blodpropper i hjernen, fordi det sænker koncentrationen af homocystein; en aminosyre, man i de sidste 15 år har sat i forbindelse med disse to sygdomme. Folinsyre er også kendt for at kunne forebygge neuralrørsdefekter (medfødte, invaliderende rygmarvsdefekter) og tages derfor af mange kvinder før og under graviditeten.

USA og Canada er blandt de 39 lande, der tager forskningsresultaterne alvorligt og har besluttet at tilsætte folinsyre til melet. I fx Nova Scotia har man gjort det siden 1998, og i løbet af de fem år er antallet af dødsfald halveret. (Canadian Medical Association Journal 2002;167:241-5).

“Myndighederne burde gå ud generalpræventivt og anbefale et tilskud af folinsyre – den hidtidige forskning tyder på, at det kunne redde mange liv” siger Claus Hancke. “Det, vi ser nu, er den kedelige skyggeside af mange års misinformation om kosttilskud.”
Vitalrådet


Reference:

BMJ 2003;326:1054.

www.bmjpg.com
www.iom.dk

Folinsyretilskud kan minimere risikoen for tre af de hyppigste kredsløbssygdomme

23. november 2002

Undersøgelsen – der er en såkaldt metaanalyse af 92 studier, hvori indgår i alt 20.669 patienter – offentliggjortes i British Medical Journal den 23. november 2002.

Man har ved tidligere undersøgelser fundet en sammenhæng med en for høj værdi af stoffet Homocystein i kroppen ved kredsløbssygdomme som blodprop i hjertet, blodpropper i benene samt blodprop i hjernen.

Homocystein ses forhøjet ved mangel på flere B-vitaminer – specielt B12, B6 og folinsyre – samt ved en almindeligt forekommende genetisk defekt, som nedsætter aktiviteten af et enzym i folinsyre-stofskiftet.

Resultatet af denne defekt er en tilstand, der benævnes “funktionel B-vitaminmangel”, hvilket betyder et behov for større indtag af folinsyre hos de udsatte end hos andre.

Forhøjet Homocystein – uanset årsag – viste sig at være signifikant forbundet til de tre følgende lidelser. Ved en reduktion i blodets Homocystein på 3 mikromol/l kunne man nedsætte forekomsten af hjertesygdomme med 16 %. Dyb venetrombose, med og uden lungeemboli, med 25 %. Reduktionen i frekvensen af blodpropper i hjernen (slagtilfælde) var 24 %.

Forfatterne konkluderer:
At man ved at reducere homocystein-koncentrationen med 3 mikromol/l (hvilket alene kan opnås ved at øge folinsyreindtaget, red.) kan nedsætte risikoen for hjertesygdom med 16 %, risikoen for dyb venetrombose med 25 % og risikoen for slagtilfælde med 24 %.

Per Tork Larsen

 

Reference:
British Medical Journal, www.bmj.com

Folinsyre, Folsyre, Folat, forskningsreferencer

Januar 1999

1. Alpert JE, Fava, M. Nutrition and depression. The role of folate. Nutr Rev 55: 145-149, 1997.
2. Bailey LB, Wagner PA, Davis CG, Dinning JS. Food frequency related to folacin status in adolescents. J Am Diet Assoc 84: 801-804, 1984.
3. Baker H, Jaslow SP, Frank O. Severe impairment of dietary folate utilization in the elderly. J Am Geriatr Soc 26: 218-221, 1978.
4. Bates CJ, Fleming M, Paul AA et al. Folate status and its relation to vitamin C in healthy elderly men and women. Age Aging 9: 241-248, 1980.
5. Bendich A, Cohen M. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss. p 101-123, 1988.
6. Botez MI, Botez T, Léveillé J, et al. Neuropsychological correlates of folic acid deficiency: Facts and hypotheses, in MI Botez, EH Reynolds, Eds. Folic Acid in Neurology, Psychiatry, and Internal Medicine. New York, Raven Press, 435-461, 1979.
7. Brattstrom LE, Hultberg BL, Hardebo JE. Folic acid responsive postmenopausal homocysteinemia. Metabolism 34: 1073-1077, 1987.
8. Brattstrom LE, Israelsson B, Jeppsson JO, Hultberg BL. Folic acid – an innocuous means to reduce plasma homocysteine. Scand J Clin Lab Invest 48: 3; 215-221, 1988.
9. Brattström L et al. Impaired homocysteine metabolism in early-onset cerebral and peripheral occlusive arterial disease. Effects of pyridoxine and folic acid treatment. Atherosclerosis 81:1:51-60, 1990.
10. Briggs RM. Vitamin supplementation as a possible factor in the incidence of cleft lip/palate deformities in humans. Clin Plast Surg 1976; 3: 647-652, 1976.
11. Butterworth CE, Tamura T. Folic acid safety and toxicity. A brief review. Am J Clin Nutr 50: 353-358, 1989.
12. Center for Disease Control. Knowledge about folic acid and use of multivitamins containing folic acid among reproductive-aged women. Morbidity Mortality Weekly Report 45: 793-795, 1996.
13. Center for Disease Control. Recommendations for the use of folic acid to reduce the number of cases of spina bifida and other neural tube defects. Morbidity Mortality Weekly Report 41: RR-14, 1996.
14. Clark AJ, Mossholder S, Gates R. Folacin status in adolescent females. Am J Clin Nutr 1987; 46: 302-306.
15. Dalery K et al. Homocysteine and coronary artery disease in French Canadian subjects: Relation with vitamins B12, B6, pyridoxal phosphate and folate. Am J Cardiol 75:1107-11, 1995.
16. Deller DJ et al. Folic acid deficiency in rheumatoid arthritis. Relation of levels of serum folic acid activities to treatment with phenylbutazone. Br Med J i: 765-7, 1966.
17. Flynn MA, Irvin W, Krause G. The effect of folate and cobalamin on osteoarthritic hands. J Am Coll Nutr 13; 4: 351-6, 1994.
18. Gaby SK, Bendich A. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 175-188, 1991.
19. Gough KR et al. Folic acid deficiency in rheumatoid arthritis. Br Med J i: 212-17, 1964.
20. Halsted CH, Reisenauer AM, Romero JJ, et al. Jejunal perfusion of simple and conjugated folates in celiac sprue. J Clin Invest 59: 933-40, 1977.
21. Hjelt K, Krasilnikoff PA. The impact of gluten on haematolgical status, dietary intakes of haemopoietic nutrients and vitamin B12 and folic acid absorption in children with coeliac disease. Acta Paediatr Scand 79; (10):911-19, 1990.
22. Huber AM, Wallins LL, DeRusso P. Folate nutriture in pregnancy. J Am Diet Assoc 88: 791-814, 1988.
23. Jacques P, Bostom A, Williams R, et al. Relation between folate status, a common mutation in methylene tetrahydrofolate reductase, and plasma homocysteine concentrations. Circulation 93; 1: 7-9, 1996.
24. Kang SS, Wong PWK, Norusis M. Homocysteinemia due to folate deficiency. Metabolism 36: 458-462, 1987.
25. Laurence KM, James N, Miller MH et al. Double-blind randomized controlled trial of folate treatment before conception to prevent recurrence of neural-tube defects. Br Med J 282: 1509-1511, 1981.
26. Milunsky A, Jick H, Jick SS, Bruell CL, MacLaughlin DS, Rothman KJ, Willette W. Multivitamin/folic acid supplementation in early pregnancy reduces the pr-reviewence of neural tube defects. J Am Med Assoc 262: 2847-2852, 1989.
27. Modesto C, Castro L. Folinic acid supplementation in patients with juvenile rheumatoid arthritis treated with methotrexate. J Rheumatol 23; (2): 403-4, 1996.
28. Morgan SI, Alarcon GS, Krumdieck CL. Folic acid supplementation during methotrexate therapy: It makes sense. Editorial. J Rheumatol 20; (6): 929-30, 1993.
29. Morgan SL, Baggott JE, Vaughn WH, et al. Supplementation with folic acid during methotrexate therapy for rheumatoid arthritis: a double-blind, placebo-controlled trial. Ann Intern Med 121: 833-41, 1994.
30. Murray, MT. reviewuating the many benefits of folic acid. Am J Natural Med 3: 8-11, 1996.
31. Omer A, Mowat AG. Nature of anaemia in rheumatoid arthritis. IX. Folate metabolism in patients with rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 27: 414-24, 1968.
32. Preuss HG. CRC Handbook series in nutrition and food. Section F: Nutntional disorders, vol. 1. Boca Raton, FL: CRC Press. p 61-62, 1978.
33. Selhub, J, Rosenberg, IH. Folic acid. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 206-219, 1996.
34. Smithells RW, Nevin NC, Seller MJ et al. Further experience of vitamin supplementation for prevention of neural tube defect recurrences. Lancet 1: 1027-1031, 1983.
35. Ubbink JB, Vermaak WJH, van der Merwe A, Becker PJ. Vitamin B-12, vitamin B-6, and folate nutritional status in men with hyperhomocysteinemia. Am J Clin Nutr 57:47-53, 1993.
36. Ventura A, bouquet F, Sartorelli C, et al. Coeliac disease, folic acid deficiency and epilepsy with cerebral calcifications. Acta Paeditr Scand 80; (5):559-62, 1991.
37. Verhoef P, Stampfer MJ, Buring JE, et al. Homocysteine metabolism and risk of myocardial infarction: Relation with vitamin B6, B12, and folate. Am J Epidemiol 143:9:845-59, 1996.
38. Weisburger JH. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and carotenoids. Am J Clin Nutr 53: S226-S237, 1991.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.