”D” já vu

27. november 2022

Ny forskning afslører forvirring hos myndighederne

Den trofaste læser af vort nyhedsbrev vil se træt mod himlen med mere om D-vitamin, og jeg beklager dybt.
Men den uvidenhed, som vort lands højeste sundhedsfaglige myndighed afslører, tvinger mig til at slå nogle ting fast, som de ikke har forstået endnu.

Det udspringer af et nyt studie, som Seruminstituttet (SSI) har lavet sammen med Harvard universitetet i USA, og som blev publiceret for nogle dage siden (17/11).
Der er tale om en observationsundersøgelse af 447 personer, som viste, at lavt D-vitamin indhold i blodet gav dobbelt så høj risiko for alvorligt forløb af covid-19.
Så vidt så godt. Det er jo ikke nyt, men beskrevet allerede i vort nyhedsbrev 6.maj 2020 og mange tidligere studier.
I øvrigt er det blot et observationsstudie, som jo ikke har verdens højeste evidens-score. Det kan måske undre, at det er så interessant, da der foreligger andre studier, som er mere valide.

Men det er heller ikke det, der er interessant.
Det interessante er, at det er Seruminstituttet, som står for denne publikation; -og deres forbehold, som er lige så interessante.
For eksempel lyder det i pressemeddelsen fra SSI, ”Det er vigtigt at understrege, at vores resultater ikke er en opfordring til at indtage høje doser af vitamin D eksempelvis igennem kosttilskud.”  -En pudsig formulering ”eksempelvis”. For nej. Det er ikke noget eksempel. Det er præcis det, udtalelsen sigter imod. Der er jo ikke andre muligheder for høje doser D-vitamin, når solen ikke står højt på himlen.

En anden interessant pudsighed er Sundhedsstyrelsens (SST) svar på Facebook for et par dage siden, hvor en debattør, grundet ovennævnte studie, opfordrer SST til at leve op til sit navn.
I svaret fra SST er der desværre flere eklatante forståelsesfejl:
”Du kan ikke spise dig til et stærkere immunforsvar, og dermed undgå at blive smittet med virus.”
Det er en meget vigtig misforståelse, som meget af covid-19 narrativet hviler på. Et nok så stærkt immunforsvar vil ikke hindre smitte, men derimod sygdom.
Smitte er ikke lig med sygdom. Når SST og SSI de sidste par år har talt om ”tilfælde”, er det ikke syge, men blot smittede. Tallet er blevet brugt til at skræmme os, som om antallet af ”tilfælde” betyder antallet af syge.
Men det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvor mange smittede der er, hvis der ikke er nogen syge.
Længere ned i sit svar skriver Sundhedsstyrelsen:
”Langt størstedelen af befolkningen får dækket deres vitamin- og mineralbehov via den kost, som de spiser.”

Nej. Det er en gammel misforståelse.
Der er 4 grunde til, at vi ikke får dækket dette:

  1. Vi køber den forkerte mad: (Alt for meget junk-food og alt for få grøntsager.)
  2. Kosten indeholder ikke det, vi tror: (Fisk med n-6 fedtsyrer, og meget lidt D-vitamin. Drivhusgrøntsager uden sporstoffer.)
  3. Kosten indeholder ting, vi ikke tror: (Pesticidrester i grøntsager, tungmetaller og plasticider i fisk.)
  4. Vi tilbereder kosten forkert: (Vi steger i flerumættede fedtsyrer ved for høj varme, og vi koger grøntsagerne for længe og smider mineraler som magnesium ud med kogevandet.)

Som om dette ikke var nok, så er der meget store befolkningsgrupper, som har meget lavt indhold af D-vitamin.
Det drejer sig om:

  • Plejehjemsbeboere, som sjældent kommer ud i solen, som er småt spisende, og som har nedsat D-vitamin produktion.
  • Mørkhudede, som på grund af deres naturlige solfilter ikke danner ret meget D-vitamin i den lavtstående sol på vore breddegrader.
  • Mennesker som altid går tildækket eller undgår solen.
  • Mennesker som mangler magnesium, der er nødvendigt for dannelse af aktivt D-vitamin.
  • Overvægtige, som ophober deres D-vitamin i fedtvævet, hvor det ikke gør meget nytte.
  • Mennesker i behandling med kolesterolsænkende medicin. D-vitamin dannes af kolesterol.

Ovennævnte grupper er en ganske stor del af befolkningen, og det ville være interessant at se en sammenlignende undersøgelse af D-vitamin-niveauet i en gruppe mennesker, som er naturligt ude i solen om sommeren, og en gruppe af hver af de ovennævnte kategorier.

Det har i de sidste par år været særdeles vanskeligt for befolkningen at manøvrere i det narrativ af frygt og misinformation, som er kommet fra myndighederne, som vi jo ellers skulle stole på. Men myndighedernes information til befolkningen har været præget af en blanding af politisk armvridning, gammel overtro og mangel på viden.
Det er derfor meget relevant, at en Facebook-debattør anbefaler Sundhedsstyrelsen at leve op til sit navn, så tilliden til myndighederne kan genoprettes.

 

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Stor ståhej for ingenting

12. februar 2019

Man kunne med rette benytte ovennævnte Shakespeare-titel om en nyligt publiceret artikel (1), som angiveligt skulle vise, at antioxidanter forringer effekten af kemo- og strålebehandling af brystkræft hos kvinder efter menopausen.

Det skal siges med det samme, at ovennævnte på ingen måde er afklaret, men også, at der er meget forskning, der peger i hver sin retning.

Ovennævnte publikation bidrager ikke til yderligere afklaring bl.a. på grund af dens svage design.

Der er tale om en interview-undersøgelse, hvor man har brugt data fra ”Mamma Carcinoma Risk Factor Investigation”, et studie (2), som blev publiceret for mere end 10 år siden til belysning af risikoen ved postmenopausal hormonterapi.
Trods den aktuelle interview-undersøgelses svagheder, blev resultatet udbasuneret på TV forleden som den helt store sensation og med en overskrift, der hed:

Ny forskning: Kosttilskud kan sprede brystkræft
Tyske forskere har fundet ud af, at antioxidanter fra kosttilskud kan forværre brystkræft hos kvinder. Kræftens Bekæmpelse er bekymret.
Det har i årevis været diskuteret om kosttilskud med antioxidanter er godt for helbredet eller ej. Særligt for patienter med kræft. Og nu slår et nyt tysk studie fast, at det er decideret farligt for kvinder med brystkræft.”

Nej nej og atter nej.
I nærværende studie findes der intet belæg for disse dramatiske udsagn.
Dette studie slår ikke noget som helst fast.

Og forfatternes egen konklusion er langt mere forsigtig end ovennævnte.
Forfatterne selv skriver:

”Our data do not support an overall association of postdiagnosis supplement use with prognosis in postmenopausal breast cancer survivors. Our results, together with other clinical and experimental evidence, suggest that during breast cancer treatment antioxidants should potentially be used with caution.”

De fraråder altså ikke en gang antioxidanter under kemo- og strålebehandling. De maner blot til forsigtighed.

Se det var jo en helt anderledes fornuftig og forbeholden konklusion.

Normalt bliver tysk forskning forbigået med et skuldertræk herhjemme, og det samme gælder interview-undersøgelser. Men denne gang kan det bruges til fremme af egne synspunkter, -og det bliver det så sandelig.

Der er mange ting, der slår den opmærksomme læser ved denne artikel, og ved nærlæsning er det svært ikke at finde forfatterne forudindtagede, for eksempel i deres selektion af tidligere forskning på området.

En interview-undersøgelse uden blinding hverken her eller der, er jo ikke den mest valide forskning, og kan slet ikke sammenlignes med prospektiv, randomiseret, kontrolleret forskning (RCT’s).

Man har spurgt ca.2000 brystkræftpatienter om de tog antioxidanter før og/eller efter diagnosetidspunkt og under kemo- og strålebehandling.

De skulle svare positivt, blot de havde taget et eller andet tilskud 3 dage om ugen i et år på et givet tidspunkt. En aktiv bruger havde taget et tilskud mindst 3 dage om ugen i 6 måneder før og efter diagnosen.

Udtrykket ”supplement” og ”antioxidant” bliver brugt meget lemfældigt, men dog med en tendens. Når der tales bredt om undersøgelse, statistik og forbrug, bruges udtrykket ”supplements”, men når der tales om brugen sammen med kemo- og strålebehandling, bruges udtrykket ”antioxidants”, hvad det så dækker her. Man har nemlig været nødt til at udvide begrebet antioxidanter med andre tilskud, for at opnå tilstrækkelig statistisk styrke til lige netop at snige sig over signifikans-grænsen.

Om dette skriver forfatterne i artiklen: ”The main exposures of interest included postdiagnosis use (no postdiagnosis use, postdiagnosis use, current use) of any type of supplement; specific supplements, such as magnesium and calcium; and supplement group, such as antioxidants, in which there was adequate statistical power to conduct analyses. Only a few women reported postdiagnosis use of multivitamins, vitamins A, -C, -E, zinc and selenium, and therefore they were collectively evaluated together as antioxidants in all our analyses.”

Ud over at man har klasket det hele sammen som én stor gruppe, man kalder antioxidanter, så fremgår hverken dagsdosis, enkeltdosis eller præparattype.

Studiet er svagt, har et usikkert resultat, og forfatterne er kloge nok til at nøjes med en forsigtig konklusion, som taler for sig selv.

Misinformationen opstår, når denne undersøgelses konklusion bliver udbasuneret som den endelige sandhed i danske medier.

En seriøs forsker ville afholde sig fra så bombastiske udtalelser.
Claus Hancke

Litt:

  1. Jung AY et al. Antioxidant supplementation and breast cancer prognosis in postmenopausal women undergoing chemotherapy and radiation therapy. Am J Clin Nutr 2019;109:69–78.
  2. Flesch-Janys D, Slanger T, Mutschelknauss E, Kropp S, Obi N, Vettorazzi E, Braendle W, Bastert G, Hentschel S, Berger J. Risk of different histological types of postmenopausal breast cancer by type and regimen of menopausal hormone therapy. Int J Cancer 2008;123(4):933–41.

Selvmodsigelser om vitaminer

26. april 2012

Man kan undre sig over avisernes ringe interesse for den seneste rapport om vitaminer. Dels spår rapporten jo død over dem, der tager vitaminpiller, dels sælges der trods alt for halvanden milliard kroner vitaminer om året. Emnet må interessere mange.

Her skal selve rapporten ikke diskuteres. Den er allerede kommenteret. Derimod skal der gøres opmærksom på et meget alvorligt problem ved markedsføringen af rapporten: De selvmodsigende udsagn, som en fremtrædende forsker har benyttet rapporten til at fremsætte.

Udsagnene står overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet for. Han har tidligere sagt ejendommelige ting. Det er svært at glemme, hvordan han i TV erklærede antioxidanter (som E- og C-vitamin) for kræftfremkaldende, også når de forekommer i frugt og grønt. Dog var der, mente han, i frugt og grønt ”en lang række andre stoffer, som kunne tænkes enten at udbedre de skader, som antioxidanterne potentielt kunne give, eller helt neutralisere dem”.

Denne morsomhed kan man jo overveje, næste gang man spiser broccoli. Det er altså modgift mod vitaminer, man spiser!

Aktuelt har Gluud sagt i TV, at hans seneste undersøgelse, der gik ud på at kombinere resultaterne af forskellige forsøg, hviler på forsøg med almindeligt anbefalede vitamindoser. Og dog er der i omtrent samtlige forsøg brugt fra fem til 20 gange det anbefalede eller mere.

Gluud har yderligere sagt (Deadline 2.4.2012), at hans gruppe har afsløret, at f.eks. antioxidanterne C-vitamin og selen er direkte livstruende, idet de forhøjer dødeligheden med 4%. Og dog frikender hans rapport begge de to antioxidanter for denne anklage.

I TV2-nyhederne (22.3.2012) sagde Gluud, at ”det er helt almindelige vitaminpiller i helt almindelige doser, der giver den forhøjede dødelighed”. Men i et interview med Medwatch.dk sagde han det modsatte: Han kunne ikke udtale sig om det emne – altså om at multivitaminer øger dødeligheden – for det var der ingen, der havde undersøgt!

Spørger man overlæge Gluud, kan man åbenbart få det svar, som hans aktuelle sindstilstand tilsiger. Snart er almindelige vitaminpiller farlige gifte, snart ved man det ikke, og snart er selen og C-vitamin giftige, men på et andet tidspunkt og over for et andet publikum – dem der læser rapporten – er de uskadelige.

Selvmodsigelserne hindrer ikke Gluud i at håbe, at rapporten får ”en praktisk og branchemæssig konsekvens”, som han siger. Hvad det betyder er let at vide. Gluud er/har været formand for en lobbygruppe, der har søgt at påvirke EU-kommissionen til at hindre det frie salg af vitaminer. De skal gøres til lægemidler, hvilket i praksis vil presse mindre vitaminfirmaer ud af det lukrative marked, som alene i Europa er på over 20 milliarder dollars om året.

Når en forsker politiserer, kaster han uvilkårligt et tvivlsomt skær over sin forskning, retfærdigt eller ej. Værre er det dog, når forskeren over for offentligheden, om et emne af stor betydning, udtaler sig mod bedre vidende.

Derved gør han sig selv inhabil.
Niels Hertz

Kosttilskud og talmagi

28. marts 2012

Baggrundsinfo om den aktuelle kritik af visse vitaminer

I 2007 fik en gruppe forskere med kosttilskudsmodstanderen Christian Gluud i teten udgivet en opsummering af i alt 68 videnskabelige studier med selen, vitamin C, E, A, og betacaroten. Formålet med dette review var at undersøge dødelighed forårsaget af disse tilskud.

Udvælgelsen af disse 68 studier var dog problematisk, idet meget få af studierne var designet til at vurdere dødelighed, hvilket ville kræve store og lange studier af mindst 5 års varighed og med inddragelse af mindst 3-5.000 personer. I små eller kortvarige studier vil selv ganske få (eventuelt tilfældige) dødsfald få en markant betydning for forsøgsresultatet.

Udgangspunktet for denne gennemgang af vitaminer og mineraler er altså i sig selv usikkert, og grundet dets ringe kvalitet burde det ikke være publiceret.

Kritik af forsøgsopstilling
Den anvendte statistik er den samme som forskerne benyttede, da de analyserede for cancer i tilsvarende studier (Bjelakovic, 2004). Den blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift the Lancet. I samme tidsskrift blev der skrevet en kommentar af to forskere: David Forman og Douglas Altman, der fremhævede, at der var problemer med validiteten af Gluuds og medarbejderes resultater. De skriver direkte, at hvis der var blevet anvendt en mere passende analysemetode, ville forsøgsresultatet ikke have været statistisk sikkert. At resultatet blev negativt skyldes alene en enkelt undersøgelse hvoraf rygere, ex-rygere og asbest-udsatte arbejdere fik (syntetisk) betacaroten. De andre anvendte undersøgelser viser ikke tegn på nogen overdødelighed.

Den statistiske metode er altså problematisk, og i stedet for at blive anvendt på mavecancer-risiko anvendes den i stedet på dødelighed. Man kan undre sig over, at de kunne få det udgivet igen, men det ser i det mindste ud som om, at tidsskriftet the Lancet sagde nej i 2007.

Positive undersøgelser fravælges
Samlet set var resultatet, at der IKKE var nogen effekt på dødelighed – hverken negativ eller positiv.
Det negative kommer først til udtryk, når forskerne fravælger de studier, som de ikke synes er gode. Dette er jo en mærkelig ting at gøre, da de én gang har udvalgt 68 artikler ud fra udstukne kriterier, men da det i første omgang ikke giver det ønskede resultat, fravælger de altså nogle flere, der tilfældigvis også er de undersøgelser, der viser en gavnlig effekt af kosttilskud.

På denne måde ender forskerne op med en let forøget dødelighed (5 %), der kun lige er statistisk sikker. Dette på basis fortrinsvis af de gamle betacaroten-studier: Med andre ord: Intet nyt.

Havde forfatterne i stedet fravalgt de studier der faldt negativt ud for kosttilskud, var resultatet blevet en NEDSAT dødelighed.
Blandt de fravalgte studier finder man nogle af de mest velkontrollerede og største undersøgelser med antioxidanter (mm), som har vist en gavnlig effekt på helbredet:

  • GISSI studiet (Lancet 1999)
  • Linxian studiet (J Natl Canc Inst 1993)

Desuden har man fravalgt andre velkontrollerede men mindre studier, der har vist en rigtig god effekt af kosttilskud, blandt disse nogle hvor dødeligheden statistisk sikkert var nedsat med 66% (Sasazuki 2003), næsten statistisk sikkert med 49% (Takagi 2003) og ikke-statistisk sikkert med 84 % (Wenzel 1993).

Statistisk druknedød
Med forskernes fravælgelse af studier drukner vigtige budskaber: F.eks. fandtes i SUVIMAX studiet ( Arch Int Med 2004) en statistisk sikker nedsat dødelighed hos mænd på 37 %, men ikke hos kvinder (hormonelt betinget eller bedre kost). Samlet set tæller dette næsten nul med Gluud og medarbejderes metode. Man overser således, at man med en daglig selen-zink-tablet ville kunne redde 37 ud af 100 døde mænd i europæiske lande (altså i lande med en rimelig god basiskost).
Pressen glemmer nok også lige at nævne, at man fandt en statistisk sikker nedsat dødelighed i de selen-undersøgelser af bedst kvalitet.

Som konklusion kan man sige, at dette er en glimrende opgørelse over nogle af de bedste antioxidantundersøgelser – nemlig de fravalgte.

Den nye undersøgelse
I den nye opgørelse over antioxidantundersøgelser og dødelighed udgivet her i 2012 opstiller Gluud og medarbejdere kriterierne for udvælgelse. Ud af i alt 15.545 undersøgelser udvælger de i første omgang 615 undersøgelser. Ud af disse finder de i alt 78 undersøgelser som opfylder deres kriterier for udvælgelse. Det drejer sig om de 68 tidligere anvendte undersøgelser fra 2007 plus 10 nye som de mener er de ”bedste”

En analyse af relativ risiko af disse undersøgelser viser imidlertid ikke nogen signifikant overdødelighed. Der er altså ikke noget problem med antioxidanter som udgangspunkt, før forskerne begynder at opstille flere nye søgekriterier.

Duer ikke – væk
Men det gør de altså. Herefter fravælger de yderligere 22 studier, hvorefter de når ned på 56 af de 78, som de nu (!) mener er de “bedste”. Nu bliver den relative risiko lige akkurat statistisk sikker (når kun med nød og næppe over den accepterede signifikans-grænse) med 4 %. Det er dog kun betacaroten (fortrinsvis grundet de gamle betacaroten/rygere undersøgelser) og E-vitamin (fortrinsvis grundet den undersøgelse med alvorligt hjertesyge der fik meget høj dosis over 900 -1200 IU/dag), der er statistisk sikkert. For de andre individuelle antioxidanter var der ikke noget problem – selen nedsætter faktisk risikoen, men resultatet er ikke statistisk sikkert.

Det er derfor i høj grad et manipuleret virkelighedsbillede, som Gluud og medarbejdere opstiller, og om man tror på deres resultat afhænger af om man kan acceptere deres udvælgelsesmetoder, hvor de i virkeligheden statistisk kan blive ved at opstille nye modeller, indtil de finder det resultat, de gerne vil have. Det er det, man i lægemiddelindustrien kalder ”statistisk massage”.
De er tidligere kritiseret offentligt for metoden ved opgørelse af cancer-undersøgelser.

HVIS man vælger at have tillid til disse forskere, er problemstillingen altså kun aktuel for storrygere der spiser betacaroten i store doser, samt meget syge mennesker som får meget store lægemiddeldoser E-vitamin – men det skriver de nok ikke meget om i dagspressen.
Vitalrådet.

Ref.
Bjelakovic G, Gluud C, et al. Antioxidant supplements for prevention of mortality in healthy participants and patients with various diseases (Review) The Cochrane Library 2012, Issue 3.

www.thecochranelibrary.com/view/0/index.html
www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv%202012/Sider/Tag-trygt-en-multivitaminpille.aspx

Ny rapport viser atter overbevisende sikkerhed ved indtagelse af kosttilskud, vitaminer, mineraler, urter og aminosyrer

7. februar 2011

Ingen dødsfald som følge af vitaminer, mineraler, aminosyrer eller urter

Med fare for at gentage vort nyhedsbrev fra 21. januar 2010, vil vi alligevel henlede opmærksomheden på nyeste udgave af den årlige rapport fra American Association of Poison Control Center om alle forgiftningstilfælde i USA.

National Poison Data System er med sine 57 giftcentre og mange medicinske og kliniske toksikologer et overordentligt pålideligt overvågningssystem, og den seneste rapport dækker nu år 2009, og er publiceret i tidsskriftet Clinical Toxicology

Falske advarsler
Når vi igen må gøre opmærksom på sikkerheden ved indtagelse af disse vitaminer, mineraler, urter og kosttilskud, så er det aktualiseret af den stadige strøm af forvredne advarsler fra mere eller mindre neutrale kilder inden for den ortodokse medicinske verden.

Og det er ikke mærkeligt, at det specielt er i Danmark, at disse skæve budskaber finder frem til medierne, da vi her har verdens mest restriktive administration af de regler, som gælder i EU på dette område.

Imidlertid adskiller USA sig fra Danmark ved, at en større del af den amerikanske befolkning (60 % eller over 200 millioner mennesker) indtager betydeligt større mængder tilskud og af en helt anderledes potent art og dosering, end det overhovedet er muligt at købe herhjemme.

Til trods for dette enorme indtag af stærke tilskud, har rapporten ikke registreret ét eneste dødsfald som følge af disse hundreder af milliarder årlige doser tilskud.

Dette skal sammenholdes med, at indtagelse af almindelig medicin i de lægeordinerede doser er den fjerde hyppigste dødsårsag i USA.

Frihed kontra formynderi
Vi ser således, at selv i et land med en meget liberal holdning til kosttilskud, vitaminer, mineraler og urter, sker der intet ved at give landets borgere frihed til information om-, og ret til at købe de tilskud, som de selv måtte ønske at indtage.

I en formynderstat som Danmark må befolkningen ikke engang få information om et kosttilskuds gavnlige virkning på en sygdom, uden at det bliver fjernet fra butikkerne af myndighederne. Dette selv om denne gavnlige effekt er dokumenteret.

I USA kan man derimod i enhver helsekostforretning købe midler, som i Danmark er på recept ( f.ex. melatonin) eller direkte forbudt (f.eks alfa liponsyre).

Der var alligevel ikke ét eneste dødsfald forårsaget af sådanne tilskud i hverken 2008 eller 2009, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer stoffer som cohosh, echinacea, Ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, ayurvedisk medicin, og al anden botanisk medicin. Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glucosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler. Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloidalt sølv, selen eller multimineral kosttilskud.

Hvor er medierne?
For et år siden skrev vi et nyhedsbrev over samme rapport fra året før, men med samme resultat: Enestående sikkerhed.

Alligevel blev denne ikke refereret i ét eneste af de selvsamme medier eller nyhedsbreve, som ellers lægger spalteplads til de lobbyister, som advarer mod de samme tilskud.
Vitalrådet.


Litt:

Bronstein AC, Spyker DA, Cantilena LR Jr, Green JL, Rumack BH, Giffin SL. 2009 Annual Report of the American Association of Poison Control Centers’ National Poison Data System: 27th Annual Report. Clinical Toxicology (2010) 48, 979-1178. ( De nævnte data findes specielt på siderne 1138-48 og i tabel 22B.)

Den fulde tekst artiklen er tilgængelig til gratis download på
http://www.aapcc.org/dnn/Portals/0/2009%20AR.pdf

Overbevisende sikkerhed ved indtagelse af vitaminer, mineraler og kosttilskud

21. januar 2010

Ingen dødsfald som følge af vitaminer, mineraler, aminosyrer eller urter.

Hvert år udsender American Association of Poison Control Center en diger rapport om alle mulige former for forgiftningstilfælde i USA.

National Poison Data System er med sine 61 giftcentre og 30 medicinske og kliniske toksikologer et af de få virkeligt pålidelige nationale overvågningssystemer, der findes i verden.

Seneste rapport på 174 sider er netop publiceret i tidsskriftet Clinical Toxicology og dækker året 2008.

Hyppige advarsler
Ofte ser vi i diverse aviser og andre medier advarsler mod indtagelse af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud her i Danmark, hvor vi endda har verdens mest indsnævrede og restriktive holdning til disse midler.

Det er derfor interessant at se en opgørelse af farligheden af disse midler i et land som USA, som har en af verdens mest liberale holdninger, og er et land, hvor befolkningen har frihed til at få reel information om tilskud, og endda får lov til at købe de tilskud, der passer dem.

Den eneste grund til at fjerne et tilskud fra det amerikanske marked er, at det er farligt at indtage.

I Danmark bliver et kosttilskud som bekendt fjernet fra markedet, hvis det kan forebygge, mildne eller helbrede en sygdom.

I USA kan man i enhver helsekostforretning købe (uskadelige) midler, som i Danmark er på recept eller direkte forbudt.

Det er derfor interessant at se, at der i en befolkning på mere end 300 Millioner mennesker med frihed til at købe de tilskud, de ønsker, ikke er set ét eneste dødsfald som følge af indtagelse af et eneste af disse produkter.

Der var ikke ét eneste dødsfald forårsaget af kosttilskud i 2008, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer midler som cohosh, echinacea, Ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, ayurvedisk medicin, og al anden botanisk medicin. Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glucosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler.

Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloid sølv, selen eller multimineral kosttilskud.

Enestående sikkerhed
Ikke et eneste menneske ud af 300 millioner er død af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud i en befolkning, der er 50 gange så stor som den danske, og samtidigt er storforbrugere af disse tilskud.

Over halvdelen af den amerikanske befolkning tager dagligt kosttilskud. Hvis hvert af disse mennesker blot tog en enkelt tablet daglig, så er det 150 millioner individuelle doser hver dag. Da det faktiske forbrug er væsentligt højere, er sikkerheden af kosttilskud så meget mere bemærkelsesværdig.

Mange mener, at medierne er forudindtaget i deres advarsler imod vitaminer, mineraler og kosttilskud. Lad os nu se.

Mon ikke mange tv-stationer, aviser, blade og medicinske tidsskrifter vil citere denne stærke rapport, og fortælle med samme iver, at ingen dør af kosttilskud?
Vitalrådet.


Reference

Bronstein AC et al, 2008 Årsrapport fra American Association of Poison Control Centers, National Poison Data System: 26th Annual Report. Clinical Toxicology (2009) 47, 911-1084.

Den fulde tekst artiklen er tilgængelig til gratis download på http://www.aapcc.org/dnn/Portals/0/2008annualreport.pdf

Nye fejlskud mod antioxidanter

13. marts 2007

En ny artikel påstår, at man dør af antioxidanter, men artiklen bygger på skamridning af resultater fra uforenelige forsøg.

Igen har en videnskabelig artikel skabt postyr om antioxidanter. Den påstår, at man dør af dem. Det er hørt før – og afvist før. Tvunget af den almindelige usikkerhed må vi alligevel tage stilling til den.

Hovedmanden bag påstanden er en serbisk professor fra universitetet i byen Nis. Blandt medforfatterne er en dansk læge, der bl.a. i dansk TV har erklæret antioxidanter for giftige og kræftfremkaldende og endda har antydet at de er giftige i de mængder, man finder i grønsager.

Undersøgelsen er en såkaldt metaanalyse. Den slår alle mulige gamle forsøg med antioxidanter sammen og uddrager en slags middelværdi. Man blander altså små fire-ugers-forsøg med store forsøg, der har varet i op til 12 år. Forsøg med helt små doser blandes med forsøg med megadoser, forsøg med én antioxidant blandes med forsøg med kombinationer (f.eks. E-vitamin, C-vitamin og selen) osv. Alene blandt de anvendte forsøg med E-vitamin kan man finde mindst otte forskellige kombinations-behandlinger. Dette enorme rod-sammen gør naturligvis i sig selv undersøgelsen temmelig tvivlsom. Man kan ikke beregne middelværdien mellem pærer og æbler.

Dette er endda ikke det værste. I forsøget på at bevise, at E-vitamin øger dødeligheden – artiklens afgørende påstand – tvinges forfatterne til at se bort fra forsøg, hvor selen indgår sammen med E-vitamin. Selen-forsøgene har nemlig meget ofte vist nedsat dødelighed og mindsker temmelig sikkert risikoen for at få kræft. Det går jo ikke. Det forstyrrer tankegangen. Man eliminerer 11 væsentlige forsøg med E-vitamin og selen.

Man ser altså væk fra selen. Men heller ikke det er nok. Man kan stadig ikke bevise, at E-vitamin er skadeligt. Tallene vil ikke. Nu benytter artiklen sig af den omstændighed, at antioxidanten betakaroten – det gule farvestof i gulerødder – forhøjer rygeres dødelighed. Dette er alment accepteret (om end det sidste ord næppe er sagt). I to af de største forsøg, der overhovedet er lavet med antioxidanter, fandt man endda en (ganske vist meget svag) øget dødelighed af en kombination af betakaroten og E-vitamin.

Flere mærkværdigheder
Sund sans siger jo, at betakaroten var skurken i disse forsøg. Det vidste man i forvejen. Kombinationer af E-vitamin med f.eks. C-vitamin og/eller selen øger ikke dødeligheden. Antageligt tværtimod. I den store, meget grundige franske SU.VI.MAX-undersøgelse faldt dødeligheden hos mænd med over en tredjedel, når de fik E- og C-vitamin samt selen (foruden zink og betakaroten!). Det var epokegørende, især fordi man her for første gang i vor del af verden brugte en bred vifte af antioxidanter, hvilket er, hvad alle anbefaler. Fødens antioxidanter er et orkester, ikke soloinstrumenter. De skal spille sammen for at virke. I det kinesiske forsøg fra Linxian så man det samme: Mindre dødelighed efter tilskud af E- og C-vitamin, selen, betakaroten og A-vitamin.

Men artiklen påstår altså, at man dør af E-vitamin. Påstanden bygger – efter de omtalte indledende manøvrer – i realiteten på de to nævnte forsøg, der var så store, at de øvrige E-vitamin-forsøg er ubetydelige i sammenligning. I dem er E-vitamin benyttet sammen med betakaroten, hvorpå E-vitamin får skylden for ulykkerne.

Dette svarer jo til at påstå, at man dør af mineralvand, fordi man falder om efter at have skyllet et kvantum arsenik ned med en Kurvand. Den konklusion er jo gal. Det er arsenik, man dør af, ikke vand. Selv om A+B er farligt, kan man naturligvis ikke påstå, at A og B er farlige hver for sig.

Der er andre mærkværdigheder i artiklen. Bl.a. har man i mindst to forsøg opgjort dødeligheden mange år efter, at det pågældende forsøg var afsluttet. Det svarer til, at hvis man får ondt i ryggen otte år efter et trafikuheld, giver man uheldet skylden. Den slags fif har tilsyneladende været nødvendige for at opnå den ønskede konklusion.

Så utroligt simpelt kan der argumenteres i et videnskabeligt tidsskrift. Var det ikke for postyret i pressen, ville man ignorere det hele. Artiklen bygger på skamridning af en bunke uforenelige forsøg, og det er dårligt umagen værd at gå den efter. Den har da også været udsat for skarp kritik. Bl.a. er den klart afvist af mindst to uafhængige statistikere og af professor i ernæring ved Harvard universitetet, Meir Stampfer. Stampfer er verdensberømt og er blandt lederne af ernæringsstudier med til sammen over 300.000 mennesker. Han fortsætter med sine vitamintilskud, uanfægtet af artiklen, siger han. Men han tilføjer, at den kan føre til, at nogle fejlfortolker de data, vi har.

Det er desværre en nærliggende mulighed. Ikke mindst fordi forfatterne selv ihærdigt gør det samme.
Niels Hertz.


Referencer

1. Bjelakovic G, Nikolova D, Gluud LL et al. Mortality in randomized trials of antioxidant supplements for primary and secondary prevention trials. JAMA 2007;297:842-857.Virtamo J et al. ATBC Study Group.
2. Incidence of cancer and mortality following alpha-tocoferol and beta carotene supplementation: A postintervention follow up. JAMA 2003;290:476-485.
3. Lee IM et al. Vitamin E in the primary prevention of cardiovascular disease and cancer. The Women’s Health Study. A randomized, controlled trial. JAMA 2005;294:56-65.

jama.ama-assn.org

Undskyld, må vi minde jer om agurketiden 2006

28. februar 2007

Kære trofaste abonnenter
Vi ved godt, at I på ingen måde er tungnemme, men det er der så forfærdeligt mange andre, der er.

Vi ser nu igen igen Motions- og Ernæringsrådets rapport fra august 2006 citeret som en nyhed i alverdens medier, herunder naturligvis de danske.

Det nye er, at den er gjort internationalt stueren ved at blive trykt i den amerikanske lægeforenings blad JAMA i dag.

Som I kan huske, tilsendte vi jer to nyhedsbreve om denne rapport d. 23/8 og d.12/9. (se for neden)

Efter nu at have læst artiklen i JAMA, kan vi kun sige, at siden da har forfatterne ikke tilføjet noget nyt.

Så har vi heller ikke mere at tilføje, for SÅ tungnemme anser vi ikke vore abonnenter for at være.

Vi vender snart tilbage med ægte nyheder.

Venlig hilsen
Speciallæge Claus Hancke
Speciallæge Niels Hertz
Vitalrådet

 

Litt:
JAMA, February 28, 2007—Vol 297, No. 8 (Reprinted)

Tidligere nyhedsbreve om denne sag:

  1. Hold så op med de kosttilskud !
  2. Dobbeltbundet rapport om antioxidanter

jama.ama-assn.org

Dobbeltbundet rapport om antioxidanter

12. september 2006

Den nye rapport fremhæver farer ved tilskud af antioxidanter. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for.

Her følger en vurdering.

I Motions- og Ernæringsrådets nye rapport om antioxidanter finder man på side 11 følgende sætning: “Der er observeret øget total dødelighed ved tilskud af E-vitamin og betakaroten…….Indtagelse af kosttilskud med store doser E-vitamin og beta-karoten må derfor frarådes”.

Det er hårde ord. Beta-karoten er ganske vist kendt som farligt for rygere. Derfor er der påbud om, at rygere skal advares på pakninger med tilskud. Men E-vitamin? En arbejdsgruppe af verdens førende E-vitaminforskere fastslog for bare et år siden i en stor oversigt, at E-vitamin er fuldkommen ufarligt, endda i høje doser (op til 1.000 mg om dagen) (1).

Ved Motions- og Ernæringsrådet mon noget, som eksperterne ikke ved? Næh, forklaringen er, at den citerede sætning ikke betyder det, den giver sig ud for. Den betyder kun, at der er observeret en (svag) risiko ved at tage E-vitamin i kombination med beta-karoten. Det er naturligvis beta-karoten, der er problemet, ikke E-vitamin.

Den nævnte påstand kan endda kun med god vilje kaldes sand. Den blev fremført i The Lancet for et par år siden, men blev afvist med en nærmest uhørt sønderlemmende kritik allerede i den officielle kommentar i samme blad. Yderst sjældent bebrejdes forskere, at deres afgørende konklusioner beror på udeladelser samt regne- og metodefejl. Det skete her (2).

Læg også mærke til ordet “observeret”. Der står ikke “konstateret”, som man uvilkårligt tror, når man ser advarslen. Uanset at man fraråder rygere at tage beta-karoten, har man nemlig i et af de største – og det suverænt længste – forsøg ikke fundet beta-karoten risikabelt. End ikke for rygere (3).

Der er altså – hvis man ser bort fra de nævnte alvorlige forbehold – “observeret” øget dødelighed hos rygere, der tager meget store doser beta-karoten. Men der er også observeret et neutralt resultat. Hvad E-vitamin angår, er der overhovedet ikke observeret nogen overdødelighed. E-vitamin er som nævnt og dokumenteret meget sikkert, og særdeles gode dyre- og menneskeforsøg har vist, at når det kombineres med andre antioxidanter, nedsætter det dødeligheden og modvirker åreforkalkning og kræft (4,5,13).

Dette er ikke endelige resultater. Det er resultater sjældent. Men omvendt tør man sige, at den citerede påstand ganske enkelt er en tilsnigelse. For ikke at sige en uhyrlighed. Den står endda i resumeet. Når dette kan ske, må man spørge sig, hvordan det forholder sig med resten af rapporten. Desværre er det umuligt her at referere alle de ca. 150 sider. Men et indblik i to af de mest centrale afsnit kan kaste lys over sagen. De handler om C-vitamin og selen.

“C-vitamin duer ikke”
I afsnittet om C-vitamin handler det først om kræft, dernæst om åreforkalkning.

Kræft skyldes som bekendt mutationer, og som argument for, at C-vitamin ikke forhindrer mutationer nævnes et neutralt resultat af et forsøg fra 1997. I dette fik rygere 250 mg C-vitamin om dagen (6). Resultatet kunne betyde, at C-vitamin ikke modvirker kræft.

Men allerede året efter viste en engelsk undersøgelse nøjagtigt det modsatte, når dosis var dobbelt så stor, altså 500 mg om dagen (7). Dette fund er siden gentaget i Danmark ved behandling af rygere med samme højere dosis (8).

Disse forsøg står ikke alene og har været grundigt drøftet i den videnskabelige litteratur (15). De er ikke rigtigt blevet modsagt. Men hvad konkluderer rapporten? Den erklærer kort og godt, at man “ikke kan sige”, om C-vitamin forbygger mutationer (DNA-skader)!

Næste punkt er åreforkalkning. Her nævnes, at der ikke er fundet tegn på, at C-vitamin mindsker iltningen (oxidation) af fedtstoffer hos raske mænd og kvinder med forhøjet kolesterol. Det er en væsentlig konstatering, hvis den er sand, fordi iltning af LDL3 kolesterol anses for hovedårsagen til åreforkalkning. Trods dette udsagn nævnes straks efter, at man fandt formindsket iltning i to forsøg med hhv. rygere og passivrygere. Det er nok så væsentligt, for netop rygere er særligt stærkt belastede med de frie radikaler, der ilter fedtstofferne (9,10). Uanset den indledende påstand er der altså rent faktisk fundet en effekt, nemlig hos de kræfttruede rygere.

Efter således at have dokumenteret – oven i købet med litteratur, man selv har valgt – at i det mindste rygere kunne have glæde af C-vitamin, når rapporten frem til sin overordnede konklusion om vitaminet. Den lyder: “Der er ikke evidens (vished) for nogen afledt fysiologisk effekt eller gavnlig effekt af høje doser på kortere sigt”.

Der er vist ikke “evidens” for ret meget i denne verden. Men kan man – hånden på hjertet – virkelig konkludere sådan på dette grundlag?

Et trevent “måske” til selen
Gennemgangen af mineralet selen følger samme mønster. Selen regnes som bekendt for en antioxidant, fordi der skal selen til at danne nogle enzymer, der virker antioxiderende. Når interessen for selen er så enorm (ca. 900 videnskabelige artikler om året) er det på grund af dets meget sandsynlige nytte i kampen mod kræft.

I forsøg efter forsøg har man fundet ligefrem dramatisk reduktion i kræfthyppigheden (op til 50 % eller mere), når selenindtaget bliver sat i vejret. Det har blandt andet den konsekvens, at det temmelig lave selenindtag i Danmark (typisk 45 mikrogram/dag) kan opfattes som en risiko. Disse forhold gør det faktisk svært ikke at mene, at øget selenindtag med stor sandsynlighed ville være en fordel for næsten alle.

Det indtryk deler rapportens forfattere ikke.

Først hævder de, at selv om man som vesteuropæer begynder at indtage mere selen, bliver ens antioxidant-beredskab ikke bedre af den grund.

Det burde de ikke have skrevet. Det er forkert!

Det gennemsnitlige indtag i Danmark og det øvrige Vesteuropa skal rundt regnet fordobles, hvis kroppen skal danne maksimale mængder af bare det vigtigste af de antioxiderende enzymer. Ingen selenkyndig i verden ved ikke dette.

Dernæst går rapporten let hen over selens immunstimulerende virkning samt dets betydning for skjoldbruskkirtlen og hjernen. Det sker ved brug af vage vendinger som “endnu er der dog ikke enighed om en sådan immunstimulerende virkning” samt en bemærkning om, at hjernen og skjoldbruskkirtlen “næppe er væsentligt berørt af lave selenindtag”. Ingen af delene dokumenteres. Men naturligvis er der rygdækning for bemærkninger som “næppe væsentligt berørt” og “endnu ikke enighed “. Om ikke andet kan man jo f.eks. selv være uenig.

Man går endda et skridt videre og diskuterer, om selen ligefrem kan fremkalde hjertesygdom, noget der modsiges af vist nok alle undersøgelser, der tværtimod for det meste tyder på det modsatte. Man begrunder antydningen med en henvisning til en lidet udbredt tysk hypotese, der af flere grunde er usandsynlig og i hvert fald er aldeles udokumenteret. Her forfremmes den næsten til at være et faktum, hvoraf der drages vidtgående konklusioner.

Endelig omtaler man ganske kort amerikaneren Clark’s banebrydende arbejde, som påviste et voldsomt fald i kræfthyppighed hos 1.300 forsøgspersoner, når de fik et dagligt tilskud af selen på 200 mikrogram (11). Clark’s forsøg fra 1996 vakte sensation verden over og har sat en intens forskning i gang i mange lande. Her bliver det til fire linjer.

Man slutter med at konkludere, at der ikke er selenmangel i Danmark, vurderet ud fra kendte selenmangelsymptomer. Desuden hedder det, at “selentilskud synes i dyreforsøg at kunne beskytte mod kræft”. Endelig er der “tvivl” om virkningsmekanismen.

Bemærk de spidsfindige forbehold, som her er sat i kursiv. Er “kendte mangelsymptomer” nok til at påvise selenmangel? (Nej, ikke hvis forhøjet kræftrisiko regnes for et tegn på mangel). Er det nu også kun i dyreforsøg, selen “synes at beskytte mod kræft”? (Nej, se f.eks. det netop nævnte forsøg af Clark). Hvilket motiv har man til at anføre, at der er “tvivl” om virkningsmekanismen? (her må læseren selv gætte).

Tvivl og manglende evidens
Disse eksempler kan give en fornemmelse for rapporten. Den består mest af referater af diverse forsøg og oversigter, som kommenteres enkeltvis. Stort og småt, lødigt og mindre lødigt. Der er ingen videnskabelig bearbejdning af data. Alligevel er der “konklusioner” i slutningen af hvert afsnit. Her får “tvivlen”, den utilstrækkelige eller manglende “evidens” og den manglende “fulde enighed” en tur til. Der er altid tvivl og utilstrækkelig evidens og ufuldstændig enighed i denne verden. Men hvis noget taler til ugunst for antioxidanter, har man “observeret” et eller andet.

Et særligt påfaldende træk er den ofte manglende sammenhæng mellem referater og konklusion. Se bare de to omtaler oven for. Man kunne i den forbindelse også nævne den store og meget grundige otte-årige SU.VI.MAX-undersøgelse, som beskrives indgående. Den viste, at en kombination af en bred vifte af antioxidanter nedsatte kræfthyppigheden hos raske mænd med 31 %. Dødeligheden faldt endnu mere. Dette er den eneste undersøgelse af sin art. Ingen anden undersøgelse kan altså modsige den. Men i konklusionen til det pågældende afsnit hedder det, at undersøgelser af antioxidanter og kræft “har været temmelig konsistente ved ikke at kunne påvise en beskyttende effekt….”.

Ser man det! Man nages uvilkårligt af en meget ubehagelig tvivl: Er de, der har læst artiklerne, de samme som dem, der har skrevet konklusionerne?

Rapporten skæmmes desværre af sjuskefejl. Især kan man ikke altid stole på referencelisten. Et eksempel: Søger man reference nummer 25 i den tro, at den handler om EDTA, som bebudet, finder man i stedet en artikel om frugt og grønt.

Værre er, at visse helt centrale videnskabelige arbejder glimrer ved deres fravær. Det gælder bl.a. det formentligt mest citerede videnskabelige værk om selen fra de senere år, M Rayman’s oversigt i The Lancet i 2000 (12). Det gælder også de fantastisk spændende nyere undersøgelser, der måske betyder, at E-vitamin kan halvere den (femdoblede) hjerterisiko, som ca. hver anden diabetiker trækkes med (14).

Listen over referencer omfatter kun godt 300 numre – et ret beskedent tal i denne forbindelse – ikke de 1.000, som journalisterne hørte om ved fremlæggelsen.

Det lader til at være et vilkårligt tal, man har nævnt.

Det var, lige som meget andet i rapporten, en tendentiøs tilsnigelse.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Hathcock JN et al. Vitamins E and C are safe across a broad range of intakes. Am J Clin Nutr 2005;81:736-45.

2. Forman D et al. Vitamins to prevent cancer: Supplemental problems. The Lancet 2004;364:1193-4.

3. Christen WG et al. Design of Physician’s Health Study II – a randomized trial of beta-carotene, vitamins E and C , and multivitamins, in prevention of cancer, cardiovascular disease, and eye disease, and review of results of completed trials. Ann Epidemiol. 2000 Feb;10(2):125-34. Review.

4. Hercberg S et al. The SU.VI.Max study. Arch Int Med 2004;164:2335-2342.

5. Ignarro L J et al. Long Term Beneficial Effects of Physical Training and Metabolic Treatment on Atherosclerosis in Hypercholesterolemic Mice. PNAS 2004 (May 24) (online: www.pnas.org) (arkiv 4779).

6. Prieme H et al. No effect of supplementation with vitamin E, ascorbic acid, or coenzyme Q10 on oxidative damage estimated by 8-oxo-7,8-dihydro-2’deoxyguanosin excretion in smokers. Am J Clin Nutr 1997;65:503-7.

7. Cooke MS et al. Novel repair action of vitamin C upon in vivo oxidative DNA) damage. FEBS Lett 1998;439:363-7.

8. Moller P et al. Vitamin C supplementation decreases oxidative damage in mononuclear blood cells of smokers. Eur J Nutr 2004;43:267-74.

9. Dietrich M et al. Antioxidant supplementation decreases lipid peroxidation biomarker F(2)-isoprostanes in plasma of smokers. Cancer Epiodemiol Biomarkers prev 2002;23:427-34.

10. Dietrich et al. Vitamin C supplementation decreases oxidative stress biomarker f2-isoprostanes in plasma of nonsmokers exposed to environmental tobacco smoke. Nutr Cancer 2003;45:176-84.

11. Clark LC et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer study group. JAMA 1996;276:1957-63.

12. Rayman M. The importance of selenium to human health. The Lancet 2000:;356:233-41.

13. Salonen et al. Six-year effect of combined vitamin C and E supplementation on atherosclerotic progression: the Antioxidant Supplementation in Atherosclerosis Prevention (ASAP) Study. Circulation. 2003 Feb 25;107(7):947-53.

14. Andrew P. Levy et al. The Effect of Vitamin E Supplementation on Cardiovascular Risk in Diabetic Individuals With Different Haptoglobin Phenotypes Diabetes Care 27:2767, 2004.

15. Podmore ID et al., Levine M et al, Poulsen HE et al. Does vitamin C have prooxidant effect? Nature 1998;395:231-2.

Hold så op med de kosttilskud !

23. august 2006

Ulydige forbrugere påstår hårdnakket, at de får det bedre af at spise kosttilskud. Det gør de ikke, siger Ernæringsrådet.

Mandag morgen havde Motions- og Ernæringsrådet indkaldt til pressemøde vedrørende udsendelsen af deres nye rapport imod antioxidanter.

Præcis samme mandag morgen læser man i Ugeskrift for læger en tre siders artikel af Motions- og Ernæringsrådet om samme emne, og dertil en farverig og dramatiserende leder forfattet af Ernæringsrådets tidligere formand Arne Astrup, kendt som bannerfører for de mere ortodokse vitaminfornægtere.

Samme morgen kunne man sandelig også læse nyheden i aviserne allerede inden pressemødet. Alt dette affyret præcist og samtidigt, som var det fra et Stalinorgel.

Hvilken smuk og stilren orkestrering af en nyhed på en ellers så nyhedsfattig og trist mandag morgen i agurketiden.

Det eneste, der måske kunne bryde den smukke opsætning lidt, var, at der ikke var tale om nogen nyhed.

Rapporten var en gennemgang og opsummering af en lang række velkendte, udvalgte videnskabelige artikler, hvoraf nogen var for, men de fleste imod, brugen af specielt syntetiske antioxidanter, hvoraf betakaroten og vitamin-E blev specielt fremhævet.

Seriøse folk i Ernæringsrådet har omhyggeligt gennemlæst alle disse studier, og de hæfter sig specielt ved den manglende effekt af ovennævnte, hvilket Vitalrådet til dels er enig i. Vi er ganske enige i det nytteløse i at indtage syntetisk vitamin-E (som f.eks. findes i visse slankepulvere) og syntetisk betakaroten, som næppe har nogen gavnlig effekt.

Der er dog aldrig indrapporteret dødsfald på grund af disse, som det f.eks. er tilfældet med visse slankepiller.

Vitalrådet er også meget imponeret over den skråsikkerhed, hvormed både Ernæringsrådet og dets tidligere formand konkluderer på grundlag af denne rapport.

En skråsikkerhed, som slet ikke deles af internationalt højt ansete forskere i nobelprisklassen som f.eks. Louis Ignarro, Lester Packer, Mark Levine, John Hathcock med flere, som er langt mere forbeholdne i deres vurderinger.

Det er også lidt tyndt, at slæbe gamle artikler frem, og børste støvet af dem, -uden at nævne, at de har været imødegået i de selv samme tidsskrifter, hvor de har været publiceret (f.eks.Lancet 2004;364:1219-28).

Det er jo det, der er hele essensen af at publicere i et anerkendt tidsskrift. –At studiet kan imødegås og kritiseres. Når dette er sket, bør de ikke genanvendes, uden at man nævner denne imødegåelse.

Der er flere artikler af høj kvalitet, som vi savner. Det giver indtryk af en hildet udvælgelse af de anvendte artikler, og det er lidt synd for den ellers fine rapport, som specielt på de første 40 sider udmærker sig ved en glimrende gennemgang af begreberne oxidation, reduktion, frie radikaler og antioxidanter samt deres indvirkning på kroppens fedtstoffer og proteiner.

Motions- og Ernæringsrådet lægger naturligt nok hovedvægten på en sund og varieret kost, og her er vi naturligvis rørende enige. Måske blot med en lidt mere realistisk opfattelse af lødigheden af danskernes kost.

Det er meget vanskeligt, at få tilstrækkeligt med f.eks. selen og D-vitamin i kosten, og C-vitamin-indholdet i sydfrugterne lever slet ikke op til kosttabellerne, som udgår fra frisk frugt.
Megen frugt plukkes ganske umoden, og gasses med etylén for at se moden ud efter det lange ophold på lageret. En frisk appelsin indeholder godt 50 mg C-vitamin pr.100 g, men efter lagring indeholder den ofte under 10 mg, lige nok til at holde skørbug fra døren.

Forskeren Anne-Marie Mayer har på Cornell University undersøgt engelske data indsamlet fra 1930-1980, der viste et nedsat indhold af mineraler i 20 grøntsager i denne periode. (British Food Journal 1997, vol 99, no. 6, side 207-211).

Framingham undersøgelsen og senest Østerbro undersøgelsen viser at spec. mænd over 60 har betydende B vitaminmangel, og Donald Davis dokumenterede i dec-2004 i Journal of the American College of Nutrition (Vol. 23, No. 6, 669-682) et tab af 7 vitaminer og mineraler i kosten fra 1950 til 1999.

Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt af såvel mikro- som makro næringsstoffer i den danske kost. Især behovet for selen, jod, folinsyre, B12- og D-vitamin er vanskeligt at tilfredsstille gennem sin kost.

Specielt er det et stort problem for ældre, som ikke indtager de 10 MJ, som man i rapporten går ud fra. De har stort set ingen fysisk aktivitet, og indtager måske derfor blot 5 MJ, hvilket nærmer sig kroppens energibehov i hvile.

Denne gruppe er stærk eksponeret for vitamin- og mineralmangel, og er helt afhængige af at kunne supplere deres kost.

Rapporten roder også en del rundt i begreberne kosttilskud og lægemidler, og betragter f.eks. Q10 som et kosttilskud. Det er det ikke. Det er et lægemiddel. De i mange af forsøgene anvendte doser er heller ikke kosttilskudsdoser, men lægemiddeldoser.

Alligevel bruger man disse studier til at skabe angst for brugen af kosttilskud, og i lederen i Ugeskrift for Læger får den lige en ekstra tand, så læseren for en sikkerheds skyld generelt frarådes at ordinere alle kosttilskud, der ikke er lavet interventionsstudier på.

Så er det da godt, folk kan finde ud af at købe dem selv, for det er ikke mange producenter af kosttilskud, der har ressourcer til at lave interventionsstudier til mange millioner kroner på et produkt, de ikke kan tage patent på.

Rapporten indeholder også ganske mange positive holdninger, og det er da med glæde, at vi noterer os, at det endelig fra officiel side slås fast, at C-vitamin ikke forårsager nyresten.
Dette bør noteres af de, der i fremtiden skal skrive om C-vitamin i bøger og artikler.

Med hensyn til sikkerheden, så er der først og fremmest fundet risiko ved brug af syntetiske produkter, og ikke naturlige, som findes i de fleste kosttilskud i dag.

For det andet er den fundne risiko af meget teoretisk art, og findes kun ved hjælp at statistiske krumspring. Hvis man anvender mere anerkendte statistiske metoder, vil der ikke findes overrisiko (Lancet 2004;364:Lederen). I det hele taget er det et spørgsmål, hvor relevant det er at anvende syntetiske produkter til at danne en dokumentation, hvis resultater bruges til at skræmme folk fra at bruge naturlige produkter. Det er set før, at man har brugt dokumentation af én medicin til at miskreditere en anden medicin, men det er ærligt talt ikke særligt videnskabeligt.

En anden stor fejlkilde ved disse meta-analyser er, at de udvalgte studier er så forskelligartede i deres inklusion, eksklusion, præmisser, data og resultatopgørelse, at man knap nok kan stille dem sammen på et ark papir.

Angelo Azzi, Jeffrey Blumberg, Tammy Bray, Annette Dickinson, Balz Frei, Ishwarlal Jialal, Carol S Johnston, Frank J Kelly, Klaus Kraemer, Lester Packer, Sampath Parthasarathy, Helmut Sies og Maret G Traber har i øvrigt sidste år I American Journal of Clinical Nutrition (Vol. 81;4:736-745) dokumenteret, at Vitamin-E og C er sikre, selv i store doser.

Der er brug for meget mere viden på dette felt. Og frem for at trække gamle heste ud af stalden, ville det være velgørende at se initiativer til nye, solide studier, som kun kan udføres ved offentlig finansiering. Der er hårdt brug for et interventionsstudie af C-vitamin og naturligt E-vitamin i kombination til rimeligt raske personer, og herefter vurdere deres udvikling af f.eks. åreforkalkning. Dette er ikke gjort, selv om det er her, man kunne forvente et resultat, men det er en helt anden historie.

Tilbage står vi med en genstridig befolkning som trods denne rapport fortsætter med at indtage deres antioxidanter, vitaminer og mineraler, som det passer dem. Men det største problem er de forbrugere, som – nu mod bedre vidende – hårdnakket påstår, at de har fået det aldeles glimrende, efter at de er begyndt at tage deres kosttilskud.

Hvad bilder de sig ind?
Vitalrådet.

www.ugeskriftet.dk
www.thelancet.com
www.meraadet.dk