Opdatering i Corona-tider

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/

Der kommer en anden bølge af Corona-epidemi

Derfor skal vi være forberedt

20. maj 2020

Coronavirus kommer igen. Selvfølgelig gør den det.
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Pudsigt nok venter de fleste den anden bølge til efteråret – uden dog at fortælle os, at det er fordi befolkningens D-vitamin-niveau igen er lavt til den tid, som vi jo kalder ”influenza-sæsonen”.
En af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Charité instituttet ved Berlins Universitet, mener endda, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.

Men skal vi så sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine?
Nej, nej og atter nej.

Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at opruste hver enkelt danskers immunforsvar, så vi er væbnet til tænderne og kan forebygge en svær epidemi.
Jamen er det ikke netop en overreaktion fra immunforsvaret (cytokinstorm), der slår lungepatienterne ihjel? Jo. Hvis de er vitamin-depleterede, så vil det ske.
Men flere af de vitaminer og mineraler, jeg har nævnt, vil netop hæmme denne cytokinstorm, fra aktivering af NLRP3 inflammasomet, der giver frigivelse af de inflammatoriske cytokiner. Her er specielt D-vitamin og magnesium, selen og de antioxidante vitaminer af betydning, da de hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Det er for en uge siden beskrevet grundigt i Lancet af prof. Dennis McGonagle og kolleger. De beskriver, hvorledes der faktisk er tale om en inflammatorisk koagulation i lungekarrene, snarere end en lungebetændelse. Dette giver naturligvis iltmangel, og en sådan koagulation kan ikke reddes med en respirator. McGonagle og kolleger kalder det en ”…diffus alveolær og pulmonær, interstitiel inflammation ved Covid-19, der medfører en makrofag-aktivering, som trigger en udbredt immunothrombose…” (oversat af CH)
Der er altså ifølge denne artikel tale om en inflammations-udløst immunrespons, som fører til mikrokoagulation i lungerne, og det er det, Covid-19 patienterne dør af. Det er jo interessant, for denne reaktion kan dæmpes af D-vitamin, selen, magnesium og C-vitamin.

Nogle af disse stoffer har desuden direkte antivirale egenskaber. Det ser vi i disse dage bekræftet i de få videnskabelige studier, som allerede nu kan publiceres, og som er nævnt i de tidligere nyhedsbreve. Jo højere niveau (inden for en sikker grænse), des lavere dødelighed. Derfor gælder det om at ligge tilstrækkelig højt i vitamin-/mineral-indhold til, at immunforvaret er så effektivt, at det slet ikke kommer til svær lungesygdom.
Jo mere effektivt, vi kan forebygge sygdom, desto mindre har vi brug for behandling.
De foregående tre nyhedsbreve har behandlet Vitamin-D, Selen og Zink. Nu kommer vi til en af hovedhjørnestene for den menneskelige overlevelse, nemlig Vitamin-C.
Det hedder også ”askorbinsyre” efter ”a-scorbut”, altså mod skørbug.
Tidligere troede man, ligesom med andre vitaminer, at disse kun beskytter mod mangel på det pågældende vitamin. Således troede man også, at C-vitamin blot beskyttede mod skørbug, altså C-vitamin mangel.
Men de sidste 60-70 års forskning har vist, at vitaminer (og visse mineraler) har helt andre og ganske potente terapeutiske egenskaber, når de doseres derefter.

C-vitamin er helt nødvendigt for vort immunforsvar, hvilket er dokumenteret i over 1000 videnskabelige artikler. Det er ikke vanskeligt at finde evidens. Man skal snarere vide at begrænse sig, når man søger.
Enkelte af disse er opført i litteraturlisten. Et par gamle har jeg taget med af historiske grunde. Det er jo interessant, at Frederick Klenner med højdosis C-vitamin helbredte børn for aktiv polio, mens vi herhjemme lagde dem i jernlunge, (den tids respirator), mens man lod virus rase ud i kroppen. Klenner slog virus ihjel.
En anden klassiker er nobelpristageren Linus Paulings klassiker ”The common cold…”, som skabte en vældig debat for og imod.
Siden den tid er den videnskabelige dokumentation veletableret og viser enstemmigt, at C-vitamin er af afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar.
Vitamin-C har mange ekstraordinære egenskaber, idet det ikke blot kan forebygge sygdom, men også anvendes i sygdomsbehandling.
Hvis vi skal koncentrere os om den nuværende Covid-19 pandemi, så er man verden over i gang med flere seriøse studier, hvor man anvender askorbinsyre intravenøst til behandling af svær Covid-19 sygdom.
Det står i nogen modsætning til det ofte hørte mantra, at ”vi har ingen behandling at tilbyde Covid-19-patienterne”.
Vel har vi så.

Det er da rigtigt, at der ikke findes gold-standard randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier publiceret i anerkendte, peer-reviewed, lægevidenskabelige tidsskrifter. Men come-on.
Der er tale om en fuldstændigt uskadelig behandling med et overordentligt billigt, naturligt vitamin til en potentielt dødelig sygdom.
Hvis de svært syge Covid-19 patienter skal vente på ovennævnte publikation, så er de døde. Hvorfor dog ikke prøve, når det aldrig kan skade dem? Hvis lægerne er nervøse ved det juridiske aspekt, så brug Helsinki-deklarationens artikel 37 om compassionate care. Her er det lægens dømmekraft, der gælder.
Det teoretiske grundlag for C-vitamins antivirale effekt er til stede, sammen med en safety-track-record, som er second to none. Der er tilmed over 70 års klinisk erfaring fra læger, der har anvendt askorbinsyre til en række sygdomme, herunder svære virusinfektioner. Dertil kommer en lang række videnskabelige studier, som mere end indicerer, at vitamin-C har en plads i behandling af virusinfektioner.
Det mindste man kunne gøre var, at lave et pilotstudie på 10 patienter indlagt med svær Covid-19 sygdom og sammenligne med 10, der ikke fik C-vitamin. Alle 20 får desuden den standardbehandling, der findes i dag.
Derefter kan man så sammenligne dødelighed, indlæggelsestid og rekonvalescenstid.
Det kan gennemføres på en måned inden for en almindelig medicinsk afdelings budget. Det kan næsten ikke være mere simpelt.
Men det er måske problemet.

De første 4 nyhedsbreve har omhandlet optimering af immunforsvaret med D-vitamin, Selen, Magnesium, Zink og C-vitamin.
Næste nyhedsbrev vil opsummere vores viden om Covid-19 pandemien og slutte med samlet oversigt over det, man kan tage, hvis man vil være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition. 2020 Jun;12:100190.  Published online 2020 Apr 21.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza. Virol J. 2008;5:29.
  • Carr AC, Maggini S. Vitamin C and immune function. Nutrients 2017;9(11):1211.
  • Chambial S et al (2013) Vitamin C in Disease Prevention and Cure: An Overview. Indian J Clin Biochem. 2013 Oct; 28(4): 314–328.
  • Gerber, WF (1975) Effect of ascorbic acid, sodium salicylate and caffeine on the serum interferon level in response to viral infection. Pharmacology, 13: 228
  • Gonzalez MJ, Berdiel MJ, Duconge J (2018) High dose vitamin C and influenza: A case report.  J Orthomol Med. June, 2018, 33(3).
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • Hunt C et al. The clinical effects of Vitamin C supplementation in elderly hospitalised patients with acute respiratory infections. Int J Vitam Nutr Res 1994;64:212-19.
  • Kennes B, Dumont I, Brohee D, Hubert C, Neve P (1983) Effect of vitamin C supplements on cell-mediated immunity in old people. Gerontology. 29:305-310.
  • Klenner F 1949, Southern Medicine & Surgery, Volume 111, Number 7, July, 1949, pp. 209-214
  • Li W1, Maeda N, Beck MA. (2006) Vitamin C deficiency increases the lung pathology of influenza virus-infected gulo-/- mice, J Nutr. 2006 Oct;136(10):2611-6.
  • McGonagle D et al, 2020, Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Pauling L (1971) Vitamin C and the common cold Can Med Assoc J. 1971 Sep 4; 105(5): 448, 450.
  • Wintergerst ES, Maggini S, Hornig DH (2006) Immune-enhancing role of vitamin C and zinc and effect on clinical conditions. Ann Nutr Metab. 50:85-94.
  • Yejin Kim, Hyemin Kim, Seyeon Bae et al. (2013) Vitamin C is an essential factor on the anti-viral immune responses through the production of interferon-α/β at the initial stage of influenza A virus (H3N2) infection. Immune Netw. 13:70-74.

Vitamin-C bremser kræftvækst

13. august 2008

Mere end 30 års erfaring har vist kræfthæmmende effekt af vitamin-C i såvel reagensglasforsøg, dyreforsøg som humanforsøg.

Alligevel anser Kræftens Bekæmpelse det ikke for acceptabelt at anvende endnu.

Velkendt effekt på mennesker
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge på Blegdamshospitalet i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C (1). Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.

For 40 år siden fandt forskere første gang, at vitamin-C selektivt dræber kræftceller i tumorer (2), og allerede 7 år efter kunne nobelpristageren Linus Pauling og den skotske kirurg Ewan Cameron publicere et studie, hvor de havde konstateret en hidtil uset overlevelsestid for kræftpatienter behandlet med vitamin-C (3), og de kunne reproducere resultaterne et par år senere (4).

Mayoklinikken i USA lagde hurtigt låg på debatten med et studie på kræftpatienter med meget små doser vitamin-C givet som tabletter, hvor man som bekendt ikke kan indtage ret meget, før man får diarré; –kroppens naturlige ”overløbsventil”.

I 1982 kunne japanske forskere reproducere Pauling og Camerons usædvanligt lange overlevelse for kræftpatienter på Vitamin-C (5).

Siden har der været publiceret talrige både dyre- og humanforsøg med behandling af kræft med vitamin-C.

Det nye gennembrud
For nogle år siden begyndte man på National Institute of Health i USA at se de gamle forsøg efter i sømmene, og fandt det relevant at efterprøve dem, og i 2006 publicerede man et stort anlagt laboratorieforsøg, der viste, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at skade de normale celler(6).

Dette ansporede NIH til at gå videre, og i sidste uge hørte vi så om deres sidste publikation (7), hvor de havde vist betydeligt svind i tumorstørrelse hos mus med implanterede kræftsvulster, som blev behandlet med intravenøs vitamin-C.

Den nye skepsis
Nu skulle man jo tro, at disse nyheder blev modtaget med begejstring og optimisme i en organisation som Kræftens Bekæmpelse, hvis fremmeste mål vel bedst beskrives i foreningens navn; -men nej.

Vi ser i dagens BT, at Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, som ellers forsker i kost- og livsstilsbetydning for kræft absolut ikke er begejstret.

Hun siger til BT: ”Det er etisk på kanten, når nogle behandler med C-vitamin. Nye behandlinger skal godkendes efter helt faste regler, hvilket blandt andet betyder, at der skal udføres forskning baseret på mennesker. Før dette er gjort, ved vi ikke, om det virker, ligesom vi ikke kan udelukke bivirkninger, siger hun.”

Det er naturligvis let for en forsker i Kræftens Bekæmpelse at kræve mere forskning. Det er jo det Kræftens Bekæmpelse laver. Og hvor er det let at bruge mere tid på forskning, når man ikke fejler noget. Men her knækker filmen.

Kræftens Bekæmpelse må vågne op
For forskere langt fra patienter og for administratorer bag lukkede døre er det naturligvis vanskeligt at forestille sig; men som enhver praktiserende læge ved, så er tidsfaktoren for en kræftpatient af helt andre dimensioner end for raske.

Den patient, som har terminaltilskud, fordi ”yderligere behandling er udsigtsløs”, har ikke en tidsramme på flere år, før det viser sig om en behandling virker eller ej. Han kan ikke sige ”lad os vente og se”, for så får han aldrig at se.

Han søger en udvej til at forlænge livet og tilkøbe sig lidt ekstra tid. Skal han ikke have den mulighed? Og er det ikke bedre, at han vælger en behandling, som hviler på evidens end alt muligt andet?

Tilmed står vi med en behandling, som igennem 10-15 års brug har været fri for bivirkninger, og en behandling, som har talrige både dyreforsøg og humanforsøg som evidensgrundlag.

Vågn op KB, og pak jeres moraliseren ned. I har ikke noget at have den i.

Danmark har topplacering i kræftforekomst og bundplacering i kræftbehandling.

Flere klinikker
En bivirkningsfri kræftbehandling, som selektivt rammer kræftceller uden samtidigt at skade normale celler, er den ideelle kræftbehandling.

Når det en gang siver ind i det offentlige sundhedsvæsen og i Kræftens Bekæmpelse, hvor god en palliativ og livsforlængende behandling Vitamin-C kan være, så må vi håbe, at der vil blive etableret store ambulatorier, så denne behandling i fremtiden kan blive et gratis tilbud til kræftpatienter i Danmark.
Vitalrådet.

 

Litteratur:
1. Plum P. Thomsen S. (1936) Remission under forløbet af akut aleukæmisk leukæmi iaggtaget i to tilfælde under behandling med ascorbinsyre. Ugeskr Læger (98):1062-67.
2. Benade L. Howard T. Burk D. (1969) Synergistic killing of Ehrlich ascites carcinoma cells by ascorbate and 3-amino-1, 2, 4, -triazole, Oncology, 23, 33–43.
3. Cameron E. Pauling L. (1976) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Prolongation of survival times in terminal human cancer. Proc Natl Acad Sci USA, 73, 3685–3689 .
4. Cameron E. Pauling L. (1978) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Reevaluation of prolongation of survival times in terminal human cancer, Proc Natl Acad Sci USA, 75, 4538–4542 .
5. Murata A. Morishige F. Yamaguchi H. (1982) Prolongation of survival times of terminal cancer patients by administration of large doses of ascorbate, International Journal for Vitamin and Nutrition Research, Supplement, 23, 101-113.
6. Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20.Sep.2005;102:13604-9
7. NIH News (2008) Vitamin C Injections Slow Tumor Growth in Mice, Embargoed for Release, Monday, August 4,

C-Vitamin hæmmer kræft, men hvordan

18. september 2007

Ny forskning åbner ny teori om hvordan C-vitamin hæmmer cancervækst.

Efterhånden er der ophobet temmelig meget forskning, som tyder på, at C-vitamin har en ret markant hæmmende virkning på kræftcellers vækst.

Ved højdosis-behandling med C-vitamin er man nogenlunde sikker på den biokemiske effekt, idet C-vitaminet i denne dosering er pro-oxidant over for cancerceller. Det skaber altså øget fri-radikal belastning i cancercellerne og virker derved som en direkte cellegift på disse.

Men i moderate doser – altså det man kan spise sig til – er C-vitamin jo en anti-oxidant, og selv disse moderate doser af C-vitamin har vist en hæmmende effekt på cancercellernes vækst.

Man har derfor troet, at der var tale om, at C-vitaminet blokerede de frie radikaler, som skabte mutationer i cellerne, og at der således var en DNA-beskyttende virkning involveret.

Dette er formentlig ikke hele sandheden.

For mange år siden var den kendte professor Warburg blandt de første, som hævdede, at kræftceller vokser i iltfattigt væv. I dag er det almen viden, men der har været mangelfuld viden om hvordan. For ti år siden fandt Gregg Semenza på Johns Hopkins University, at cancercellerne er afhængige af et protein, HIF-1 (hypoxi induceret faktor), som kan hjælpe cellerne ved at kompensere for den manglende ilt i vævet således, at cancercellerne kan konvertere sukker til energi uden brug af ilt. Desuden katalyserer HIF-1 dannelsen af nye blodkar, så de hungrende cancerceller kan få friske forsyninger. Hvis en cancer tilmed vokser agressivt, vil den hurtigt opbruge al ilten og således blive helt afhængig af HIF-1-proteinet. Dette HIF-1 protein er igen afhængigt af tilstedeværelsen af frie iltradikaler, som er nødvendige for mange processer i kroppen. Imidlertid vil en kraftig antioxidant som C-vitamin eliminere dette overskud af frie iltradikaler, således at HIF-1 bliver ineffektiv, hvorved cancervæksten hæmmes.

Denne nye teori baseres på et forsøg af et forskerteam ved onkologisk center på Johns Hopkins University i samarbejde med Dean Felsher fra Stanford.

De ville undersøge antioxidanternes rolle ved cancervækst og fandt til deres store overraskelse, at der primært var tale om, at antioxidanterne destabiliserer det protein, som cancervæksten er afhængig af. Og som professor Chi Dang fra Johns Hopkins ganske klogt udtaler: “Ved at afsløre antioxidanternes virkningsmekanisme bliver vi bedre rustet til at optimere deres terapeutiske anvendelse.”
Claus Hancke


Litteratur

HIF-Dependent Antitumorigenic Effect of Antioxidants In Vivo Cancer Cell, Volume 12, Issue 3, 11 September 2007, Pages 230-238Ping Gao, Huafeng Zhang, Ramani Dinavahi, Feng Li, Yan Xiang, Venu Raman, Zaver M. Bhujwalla, Dean W. Felsher, Linzhao Cheng, Jonathan Pevsner et al.

www.cancercell.org

Rygere skal have mere C- og E-vitamin

  1. april 2006

Alt for mange får for lidt E-vitamin. Problemet er særligt stort for rygere. Problemet kan delvis løses med et tilskud af C-vitamin.
Hvad gør man, hvis man får for lidt E-vitamin? Her er en nødløsning: Tag noget mere C-vitamin.

Det er særligt rygere, der har et problem. De forbruger E-vitamin væsentligt hurtigere end ikke-rygere. Det er fordi tobaksrøg ilter (oxiderer) og ødelægger vitaminet, som på den måde selv bukker under i kampen for at forsvare cellernes umættede fedtsyrer. Rygere har derfor større behov for E-vitamin end ikke-rygere. Og da de har større behov, får de nemmere for lidt.

Men her kommer C-vitaminet ind. C-vitamin er nemlig lettere at få fat i end E-vitamin. Da C-vitamin er en antioxidant, kan det gendanne E-vitamin, som er blevet iltet/oxideret af røgens frie radikaler. Det har man i hvert fald længe formodet, men det har – indtil nu – ikke været påvist hos mennesker. Det er nu sket, og det er lidt af et videnskabeligt gennembrud.

Forsøget er udført i et samarbejde mellem flere amerikanske og et canadisk universitet. Man gav 11 rygere og 13 ikke-rygere et tilskud på 50 mg E-vitamin, som var fremstillet med et indhold af tung brint (deuterium). Ved at måle denne isotop kunne man afsløre, hvor hurtigt vitaminet forsvandt fra rygernes blod (plasma) og sammenligne med den tilsvarende forsvinding hos ikke-rygerne.

Det gik, som ventet, hurtigst hos rygerne. I løbet af 25 timer var halvdelen af deres mærkede E-vitamin forsvundet. Hos ikke-rygerne varede det 42 timer. Men når man gav rygerne 500 mg C-vitamin morgen og aften, var halvdelen først forsvundet efter 34 timer. C-vitamin skånede altså rygernes E-vitamin, men uden at de kom helt på linje med ikke-rygerne i den dosis C-vitamin, man anvendte.

Alt for få får nok
Ved hjælp af C-vitamin kan man derfor nærme sig en normalisering mht. E-vitamin hos rygere. Det forudsætter selvfølgelig, at rygerne får E-vitamin nok; men det gør de meget sjældent!

I konklusionen på omtalen af forsøget nævnes, at kun 8 % af mænd og 2,4 % af kvinder i USA får de anbefalede 12 mg E-vitamin (alfa-tokoferol) om dagen. Med stor sandsynlighed forholder det sig ikke bedre i Danmark. Den første og indlysende anbefaling, man fremsætter, er da også, at rygere i hvert fald sikrer sig de anbefalede mængder – for rygere – af både C- og E-vitamin. (hhv. 125 mg og 15 mg om dagen). Den anden er, at der forskes i, om andre antioxidanter også beskytter E-vitamin. Det er vigtigt.

Men er det sandt, at man behøver 12 mg E-vitamin om dagen? Ja, et tidligere forsøg har vist, at vævene hos raske unge forbruger omkring 5 mg E-vitamin (alfa-tokoferol) om dagen.

Da man gennemsnitligt kun optager en tredjedel af det indtagne fra tarmen, må der tilføres lidt mere end de nævnte 12 mg om dagen. Men får man særligt mager kost, skal der mere til. Hvis morgenmaden består af cornflakes med skummetmælk, nytter det ikke meget at supplere den med en E-vitaminpille. Kun en tiendedel vil blive optaget fra tarmen.

Selv unge, raske rygere bør have mere E- og C-vitamin end andre. Ældre har nok endnu større behov. Og det lader til, at langt de fleste får alt for lidt.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Bruno R S et al. Human vitamin E requirements assessed with the use of apples fortified with deuterium-labeled α-tocopheryl acetate. Am J Clin Nutr 2006;83:299-304.
2. Bruno R S et al. α-Tocopherol acetate disappearance is faster i9n cigarette smokers and is inversely related to their ascorbic acid status- Am J Clin Nutr 2005;81:95.103.
3. Bruno R S et al. Faster plasma vitamin E disappearance in smokers is normalized by vitamin C supplementation. Free Radical Biology & Medicine 2006;40:689-97
www.ajcn.org
www.sciencedirect.com
www.iom.dk

C-vitamin mod åreforkalkning

23. marts 2006

En engelsk undersøgelse tyder på, at C-vitamin bekæmper inflammation. Derfor modvirker det sandsynligvis også åreforkalkning og blodprop.

Sammenholder man en gruppe menneskers spisevaner med deres risiko for blodprop i hjertet, får man indtryk af, at C-vitamin beskytter mod blodprop. Men vil man gøre et kontrolleret lodtrækningsforsøg for at se, om C-vitamintilskud skåner udsatte personer for blodprop, har det hidtil været svært, at få øje på virkningen. Sådan har det været hidtil, selv om man kan indvende, at mange af forsøgene har haft mangler.

Uanset indvendinger er det en udbredt opfattelse, at bolden er lagt død.

Man siger godt nok, at C-vitamin ikke beskytter mod åreforkalkning. Men passer det?
En nylig oversigt kunne tyde på, at bolden alligevel ikke er lagt død. Den viser nemlig, at C-vitamin modvirker inflammation – dvs. betændelsesagtige reaktioner. Samtidig er der udbredt enighed om, at åreforkalkning i vidt omfang skyldes inflammation. Beskytter C-vitamin så ikke mod åreforkalkning?

For at forstå problemet, er det nødvendigt med en lille omvej:
Indtil for 20-30 år siden tænkte man på åreforkalkning som en proces, der i grove træk består i aflejring af kolesterol i karvæggen, med efterfølgende aflejring af kalk. I dag tænker man på, at pulsårer består af levende celler, og at både aflejring af kolesterol og fortykkelse af karvæggen hænger sammen med inflammation. Det samme gælder den bristning i overfladen ind mod blodstrømmen – med udtømmelse af kolesterol- og celleprodukter – der får blodplader m.m. til at klumpe sig sammen og give blodprop.

Inflammationens betydning fremgår pudsigt nok af den salgssucces, kolesterolsænkende medikamenter – de såkaldte statiner – har. Det kan ikke nægtes, at de redder liv, men er det fordi de sænker blodets kolesterol?

C-vitamin sænker CRP
Her er der tvivl. Statiner mindsker ikke kun kolesterol, men modvirker også inflammation. Det kan direkte måles på en simpel blodprøve (CRP), som hundrede tusinder af danskere får taget, når lægen f.eks. vil vide, om de har betændelse i kroppen. De to virkninger af statiner – sænkning af CRP og sænkning af kolesterol – følges ikke nødvendigvis ad, men risikoen for blodprop i hjertet stemmer bedre med værdien af CRP end kolesterol. I et aktuelt forsøg, hvor statiner formindskede hjerterisikoen med ca. 30%, hang denne gunstige virkning statistisk sammen med værdien af CRP – ganske uanset værdien for kolesterol! Det ser ud til, at CRP er vigtigere end kolesterol!

Og hermed kan vi vende tilbage til C-vitamin. Sænker C-vitamin CRP, lige som statinerne gør?
I et par små lodtrækningsforsøg har man undersøgt, om det er tilfældet. I begge forsøg var dagsdosis omkring 500 mg C-vitamin. I det ene (på rygere) aftog CRP mærkbart, i det andet skete der intet. De modstridende resultater er nu belyst ved en undersøgelse af 3258 rimeligt kredsløbs-raske engelske mænd i alderen 60-79 år.

Hovedresultatet var, at jo mere C-vitamin mændene havde i blodet (serum), jo mindre var deres CRP. Den fjerdedel, der lå højest mht. C-vitamin i blodet (med eller uden hensyntagen til kosttilskud), havde de laveste CRP-værdier. Forskellen var overvældende statistisk sikker.

Samtidig pegede andre målinger på, at sandsynligheden for ”irritabilitet” af karvæggene (endotelial dysfunktion) også var mindst i øverste C-vitamingruppe. Der er almindelig enighed om, at denne ”irritabilitet” afspejler en tendens til åreforkalkning.

C-vitamin synes altså at sænke CRP, som er en vigtig indikator for inflammation – og dermed for risiko for at dø af blodprop. Bolden er i spil igen!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Ridker et al. C-reactive protein levels and outcomes after statin therapy. N Engl J Med 2005;352:20-8
2. Ridker PM, C-reactive protein levels and outcomes after statin therapy. N Engl J Med. 2005 Jan 6;352(1):20-8
3. Libby P. Inflammation and cardiovascular disease mechanisms. Am J Clin Nutr 2006;83(Suppl):456S-60S
4. Goya S et al. Associations of vitamin C status, fruit and vegetable intakes, and markers of inflammation and hemostasis.
Am J Clin Nutr 2006;83:567-74
5. Ishwarlal J et al. Is vitamin C an anti-inflammatory agent? Am J Clin Nutr 2006;83:525-6
6. Mora S Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: an Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin (JUPITER)–can C-reactive protein be used to target statin therapy in primary prevention?Am J Cardiol. 2006 Jan 16;97(2A):33A-41A. Epub 2005 Dec 1.
7. Bruunsgaard H, Long-term combined supplementations with alpha-tocopherol and vitamin C have no detectable anti-inflammatory effects in healthy men. J Nutr. 2003 Apr;133(4):1170-3.
8. Block G Plasma C-reactive protein concentrations in active and passive smokers: influence of antioxidant supplementation. J Am Coll Nutr. 2004 Apr;23(2):141-7.
content.nejm.org
www.ajcn.org
www.nutrition.org

Højdosis intravenøs Vitamin-C bekæmper Kræft

28. september 2005

Sådan lød overskriften i New York Times for to uger siden.
National Institute of Health (NIH) i USA har netop offentliggjort et laboratorieforsøg (1), der har vist, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kun kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at afficere de normale celler.

Det statslige NIH udtaler: ”These findings give plausibility to i.v. ascorbic acid in cancer treatment.” De tilføjer så retfærdigvis, at der er langt fra laboratorieforsøg til behandling af mennesker.

Imidlertid er dette forsøg en bekræftelse på flere tidligere forsøg, der har vist det samme. Sidste år fastslog forskere, at: “Med intravenøs vitamin C kan man opnå koncentrationer som har antitumor aktivitet, og vitamin-C’s rolle i cancerbehandlingen bør overvejes.” (2)

I 1993 viste forsøg, at c-vitamin var dræbende eller cytotoksisk over for hurtigtvoksende maligne celler, samtidig med at det var ugiftigt over for ikke-maligne celler. Supplerende forsøg viste, at askorbatets indvirkning på cellevækst var et resultat af dets direkte dræbende effekt på cancercellerne (cytocid), fremfor cytostatisk effekt. (3)

Tidligere er det påvist, at C-vitamin har væksthæmmende virkning på kræftceller, men kun i store koncentrationer. Tilføjelse af antioxidanten katalase til dyrkningsmediet, som indeholdt C-vitamin, undertrykte totalt denne væksthæmmende virkning.
Forfatterne mener, at dette antyder, at en overproduktion af hydrogenperoxid er involveret i mekanismer ansvarlige for C-vitaminets hæmmende virkning på tumorcellevækst. (4)

Og præcis denne antagelse fra 1989, hælder forfatterne af det aktuelle studie også til, nemlig at den toxiske effekt på kræftcellerne skyldes høj koncentration af peroxid, ved høj dosis vitamin-C. Normale celler har et intakt antioxidantforsvar i form af katalase, hvilket cancerceller mangler. Derfor er det kun cancerceller, der tager skade af vitamin-C og ikke normale celler, hvilket netop er den observation, som forskerne gjorde i forrige uge.

C-vitaminets potentiale i kræftbehandlingen er desuden påvist i to store forsøg i 1994, hvor store doser askorbinsyre havde en stærk cytotoksisk (cellegiftig) virkning på en lang række cancercelletyper dyrket in vitro.(5)

Forfatterne til det andet forsøg argumenterer ligeledes for, at askorbinsyre opfører sig som en pro-oxidant i cancerceller, og de anbefaler brugen af askorbinsyre ved behandling af f.eks. neuroblastomer.(6)

Så langt, så godt. Men forskerne fra NIH siger så, at der er langt fra laboratorium til behandling af mennesker. Og det er da sædvanligvis også rigtigt.

Vitamin-C er imidlertid så ugiftigt, at der ikke skulle være langt til at lave store, forkromede forsøg, og nogen er faktisk allerede gjort.
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C. Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.

40 år senere viste et forsøg med 1.100 patienter med opgivet, terminal cancer, at de som blev behandlet med i.v. vitamin-C, levede væsentligt længere, end de ubehandlede. (7)

For ti år siden viste Riordan og medarbejdere, at askorbinsyre-plasmaniveauer ved intravenøs administration kan komme op på et for tumorceller giftigt niveau. Forfatterne mener, at askorbinsyre’s cytotoksiske egenskaber burde kvalificere det til at komme i betragtning som et kemoterapeutisk middel. (8)

Disse få udpluk af en betydelig mængde forskning i C-vitamin passer sammen som brikker i et puslespil, hvor det seneste faldt på plads for to uger siden.

Det har vakt betydelig interesse i udenlandske medier, herunder New York Times, og her i Danmark kan det så udbygge fundamentet for de få klinikker, der behandler deres kræftpatienter med intravenøs vitamin-C.
Vitalrådet.


Referencer:

1) Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20. Sept. 2005;102:13604-9.
2) Annals of Internal Medicine 2004;140: 533-37.
3) P.Y. Leung, et al. Cytotoxic Effect of Ascorbate and its Derivatives on Cultured Malignant and Nonmalignant Cell Lines, Anticancer Research, 13(2), March-April 1993, p. 475-480.
4) V. Noto, et al., Effects of Sodium Ascorbate (Vitamin C) and 2-methyl-1,4-Naphthoquinone Treatment on Human Tumor Cell Growth in Vitro. I. Synergism of Combined Vitamin C and K3 Action, Cancer, 63(5), March 2, 1989, p. 901-906.
5) M. A. Medina, et al. Ascorbic Acid is Cytotoxic for Pediatric Tumor Cells Cultured in Vitro, Biochem Mol Biol Int, 34(5), November 1994, p. 871-874.
6) S.L. Baader, et al., Uptake and Cytotoxicity of Ascorbic Acid and Dehydroascorbic Acid in Neuroblastoma (SK-N-SH) and Neuroectodermal (SK-N-LO) Cells, Anticancer, 14(1A), January-February 1994 p. 221-227.
7) Cameroun, Proc Natl Acad Sci 1976;73:3685-9.
8) N.H. Riordan, et. al. Intravenous Ascorbate as a Tumor Cytotoxic Chemotherapeutic Agent, Medical Hypotheses, 44(3), March 1995, p. 207-213.
www.nih.gov
www.pnas.org
www.annals.org
www.iiar-anticancer.org/research/research_index.htm
www.cancer.org/docroot/home/index.asp
www.med.unibs.it/biblioteca/pubmed2/biomol6.htm
www.sciencedirect.com
www.cancer.gov
www.nytimes.com

Rettidig fødsel med C-vitamin

28. juni 2005

C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af bindevæv. Derfor beskytter det gravide mod, at fosterhinderne brister og vandet går for tidligt. I typisk dansk kost er der for lidt C-vitamin til gravide.

Det er velkendt, at gravide bør tage folinsyre – allerede fra før fosterets undfangelse – for at undgå fødsel af børn med rygmarvsbrok. Nu lader det til, at C-vitamin er vigtigt for den gravide på et andet område: Det beskytter mod for tidlig fødsel.

Dette fremgår af et forsøg, som er gennemført på det nationale institut for perinatologi (læren om sygdomme hos barnet i slutningen af graviditeten og den første leveuge) i Mexico City.

110 raske gravide, gennemsnitligt 27 år gamle, deltog i forsøget, som varede fra midten af graviditeten (20. uge) til fødslen. Det var et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden fik tilskud af 100 mg C-vitamin om dagen, mens resten nøjedes med vitaminerne i kosten.

De mexicanske kvinder havde ikke større forkærlighed for frugt og grønt end danske. I kosten fik de gennemsnitligt ca. 65 mg C-vitamin dagligt. Det svarer til danske forhold. Halvdelen fik til gengæld et større tilskud end de normale 60-70 mg i vitaminpiller her i landet.

Kvinderne blev undersøgt med fire ugers interval, til de fødte. Formålet var primært at undersøge, om C-vitaminet beskyttede mod for tidlig vandafgang. Til afgørelse af dette benyttede man den vedtagne definition, som siger, at hvis vandet går mere end to timer før de første fødselsveer (udvidelsesveer), afgår det for tidligt.

Ved en ideel fødsel afgår vandet først, når modermunden er fuldt udvidet, så kvinden kan begynde at presse. Så taler man om rettidig vandafgang. Afgår vandet derimod, mens modermunden udvider sig, taler man om tidlig vandafgang. I begge tilfælde kommer veerne før vandafgangen. Det er det normale og hensigtsmæssige.

For tidlig vandafgang, dvs. vandafgang før fødslens begyndelse, er problematisk, men naturligvis særligt når det varer længe, før fødslen går i gang. Jo længere interval, jo større risiko for infektion af mor og – især – barn som følge af indtrængende bakterier. Derfor stræber man traditionelt efter at have fødslen afsluttet inden for et døgn, når vandet er gået. Det er derfor også meget passende, at vandafgang i sig selv normalt sætter fødslen i gang, selv om dette kan betyde for tidlig fødsel.

De 100 mg C-vitamin var ikke overflødige. Ikke mindre end hver fjerde (24,5 %) af de kvinder, der ikke fik tilskud, havde for tidlig vandafgang. Det samme skete kun for ca. 8 % af dem, der fik.

Hvordan kan dette forklares? Forfatterne henviser til C-vitaminets velkendte betydning for dannelsen af bindevævsfibre, kollagen. Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen. Det er afgørende for styrken af alt støttevæv.

Det mexicanske forsøg tyder på, at det også er afgørende for fosterhindernes styrke og dermed for det normale fødselsforløb. Eller sagt på en anden måde: C-vitamin sikrer, at det ikke er for svage fosterhinder, men derimod barnets udvikling, der bestemmer fødselstidspunktet. For tidlig vandafgang anslås at være årsag til 40 % af alle for tidlige fødsler.

Sammenlagt fik kvinderne i gennemsnit 165 mg C-vitamin om dagen. Om dette er optimalt, kan man ikke vide. Men det er sikkert, at uanset vitaminpiller får mange danske gravide væsentligt mindre end den heldige halvdel af kvinderne i Mexico City.
Vitalrådet.


Reference:

Casanueva E, Ripoll C, Tolentino M, Morales RM, Pfeffer F, Vilchis P, Vadillo-Ortega F Vitamin C supplementation to prevent premature rupture of the chorioamniotic membranes: a randomized trial.
Am J Clin Nutr. 2005 Apr;81(4):859-63.

Til vore trofaste læsere:
Vitalrådets redaktion vil tillade sig at holde ferie i juli måned. Men vi har naturligvis øjne og ører åbne. God ferie og på gensyn i august.
Venlig hilsen fra os alle i Vitalrådet.

www.all-about-nutrition.com/5/american-journal-of-clinical-nutrition.html
www.iom.dk

Ny antioxidant mod solskoldning

6. juni 2005

En ny type antioxidant beskytter mod solforbrænding og kan tænkes også at have andre helbredsmæssige fordele. Også E- og C-vitamin virker.

Franske forskere har fremstillet noget, der er lidt af en sensation, nemlig en form af den vigtige antioxidant, enzymet SOD, som kan indtages gennem munden.

Organismen danner selv SOD, som er et livsvigtigt enzym. Hidtil har det været umuligt at tilføre SOD (Super Oxid Dismutase) på anden måde end som indsprøjtning. Men takket være en kombination af enzymet med hvedeproteinet gliadin, er denne vanskelighed overvundet. Præparatet kan købes i Danmark.

Flere undersøgelser har vist, at man med det nye produkt kan opnå væsentlige resultater på dyr og mennesker. Mest interessant er det måske, at antallet af mutationer aftager hos mennesker, der udsættes for ilt under tryk. Nok så aktuelt er, at præparatet modvirker solskoldning. Mennesker med lys hud tåler ifølge et nyt forsøg otte gange så megen stråling som ellers, før de udvikler solforbrænding. Det svarer til at bruge solbeskyttelsesfaktor 8.

Forsøget blev udført ved universitetshospitalet i Besancon i Frankrig. Det var et lodtrækningsforsøg med deltagelse af 50 raske forsøgspersoner. Alle fik en gang om ugen i fire uger en dosis ultraviolet stråling, som var tilstrækkelig til at fremkalde rødme, på indersiden af en underarm. Halvdelen af deltagerne fik tilskud af SOD-produktet, mens resten fik snydepiller (placebo), og hverken læger eller deltagere vidste, hvem der fik hvad.

Lyshudede mennesker, som udgør en stor del af de patienter, hudlæger ser, tålte langt mere sol, når de fik SOD-produktet. Dertil kom, at den rødme, der opstod efter bestrålingen, aftog hurtigere. Ifølge lederen af forsøget, professor Philippe Humbert, bekræfter forsøget, at præparatet modvirker det ilt-stress (oxidation), som stærkt sollys udløser i huden, og som bl.a. er en vigtig årsag til hudens ældning. Fundet er specielt vigtigt for mennesker med lys eller rødblond hud.

Andre antioxidanter beskytter også huden mod solskader. I et nyt tysk forsøg kunne man f.eks. påvise, at en kombination af C- og E-vitamin ikke alene modvirker solskoldning, men også bremser dannelsen af mutationer i huden. I en oversigt fra 2002 erklærede hudlæger fra University of Connecticut, at en kombination af betakaroten, C- og E-vitamin gav bedre beskyttelse end de enkelte antioxidanter hver for sig. D-vitamin beskytter måske endvidere huden mod udvikling af modermærkekræft i de tidlige stadier.

Enzymet SOD blev først opdaget i 1968. Da det er et protein, vil det normalt nedbrydes af mave- og tarmsaft og dermed miste sin effekt. I det nye præparat er SOD udviklet af en særlig type vandmelon, der nu dyrkes industrielt i Frankrig og indeholder én promille SOD. Det vil sige, at der skal et ton melon til at fremstille et kilo af enzymet. Ved at kombinere enzymet med hvedeproteinet gliadin, kan man beskytte det og få det til at binde sig til tarmvæggen, så det optages i intakt form. Hvilke virkninger, dette har på længere sigt, ved dog endnu ingen, ligesom det også er et åbent spørgsmål, om det tåles af folk, der er intolerante over for hvede.

Hermed er der imidlertid et forslag, der er værd at afprøve, hvis man har sart hud: Tag en kombination af C- og E-vitamin samt SOD-produktet og måske D-vitamin – fra f.eks. en uge før solbadningen. Det lader til at hjælpe, selv om man ikke skal slippe al sund fornuft og lade sig stege hæmningsløst i solen midt på dagen.
Vitalrådet.


Referencer:

1. CARD (Annual Congress of Dermatological Research) meeting in Brest on May 28th 2005, (referat).
2. Placzek M et al. Ultraviolet B-induced DNA damage in human epidermis is modified by the antioxidants ascorbic acid and D-alpha-tocopherol. J Invest Dermatol. 2005 Feb;124(2):304-7.
3. Bialy TL et al. Dietary factors in the prevention and treatment of nonmelanoma skin cancer and melanoma. Dermatol Surg 2002;28:1143-52.

www.blackwell-synergy.com/loi/jid
www.blackwellpublishing.com/journal.asp
www.iom.dk