Falsk propaganda mod vitaminer

30. november 2005

En skræmmende artikel i Ekstrabladet hævder, at man bliver syg af B-vitamin og får hjertesvigt af E-vitamin. Påstandene er fusk og fordrejning.

Nedladende vurderinger af vitamintilskud er ganske almindelige. De stammer sjældent fra sagkyndige, men ofte fra folk, der ved noget om noget andet og derfor mener, de ved noget om alt.

Som regel hedder det, at vitaminerne kun giver dyr urin og overhovedet ikke hjælper mod noget som helst. Somme tider smøres der tykkere på:
Vitaminerne er giftige! Som forleden i en stort opsat artikel i Ekstra Bladet: Du bliver syg af kosttilskud, sagde overskriften. Længere nede fremgik det, at man ikke alene blev syg. Man døde!

Hver gang den slags udtalelser dukker op, er der folk, der bliver bange. De kan ikke forestille sig, at nogen vil skrive noget i Ekstra Bladet, hvis det ikke er sandt. Men det er der desværre skribenter, der ikke generer sig for. Det fremgår af den nævnte artikel, som især bygger på to grove, falske påstande. Her tager vi dem bagfra.

”Det sidste nye var så B-vitaminet folinsyre, som også skulle kunne beskytte mod hjertesygdom. For nylig viste en stor norsk undersøgelse, at folinsyre ikke gjorde brugerne mindre hjertesyge. De blev derimod syge af pillerne”.

Stemmer det? Nej. Det er forkert. I det norske lodtrækningsforsøg (det hed NORVIT) fik ca. 900 personer, der havde haft blodprop i hjertet, gennem 3-4 år tilskud af 0,8 mg folinsyre om dagen. Tabellen viser den relative dødelighed og hyppighed af blodprop i hjertet hos dem, der fik folinsyre og dem, der fik snydepiller (placebo).

……………………………Folinsyre……Placebo
Blodprop i hjertet…….57,9…………….59,2
Samlet dødelighed…..28,7……………31,7

Som det ses, var den samlede dødelighed 9 % lavere, hvis man fik folinsyre i stedet for placebo. Risikoen for blodprop var også nedsat. Hvordan stemmer det med, at folk ”blev syge (underforstået hjertesyge) af pillerne”? Svaret er, at det stemmer ikke. Ingen af forskellene var ganske vist statistisk sikre. Der var tale om en tendens. Men det er jo ikke det samme som at undersøgelsen viste det modsatte af tendensen.

Og nu til den første påstand. Den handler om E-vitamin. Man hævdede, at E-vitamin skulle beskytte mod hjertesygdom, hedder det, men ”da de store videnskabelige undersøgelser kom, viste det sig, at det… gav… hjertesvigt, blødninger og øget risiko for at falde død om”.

Hjertesvigt. Den påstand må stamme fra HOPE-TOO-undersøgelsen, den eneste af de mange undersøgelser med til sammen langt over 100.000 deltagere, hvor man har fundet hjertesvigt af E-vitamin-behandling.

I HOPE-TOO deltog 4.000 svært åreforkalkede personer. De af dem, der fik E-vitamin (400 ie/dagligt), fik en anelse oftere svækket hjerte. Forskellen var statistisk usikker, dvs. at den kunne være tilfældig. Det samme tyder jo fraværet af hjertesvigt i alle de andre undersøgelser på.

Til gengæld fandt man i HOPE-TOO en let nedsat risiko for lungekræft, og den var sikker. Men da heller ikke dette er fundet i andre undersøgelser, er det urimeligt at nævne det. Det kan være tilfældigt alligevel.

En anden ejendommelighed ved HOPE-TOO var, at selv om deltagerne fik 25 gange så meget E-vitamin som anbefalet, kunne det ikke ses på blodprøverne. Gennemsnitligt havde deltagerne meget lidt E-vitamin i blodet, trods de store tilskud. Koncentrationen i blodet (17,6 mmol/l) lå endda i underkanten af normalområdet (12-42 mol/l). Enten har deltagerne ikke taget vitaminerne, eller de har f.eks. taget dem på fastende mave, så de ikke blev opsuget fra tarmen. Hvor bliver så E-vitaminforsøget af?

Med andre ord: Her misbruges et enkelt, garanteret vildledende, resultat fra ét mindre forsøg – som ”kendsgerning”. Det er fusk og fordrejning. Og for en ordens skyld: At man skulle få blødning, endsige dø af E-vitamin i de nævnte doser, er grebet ud af luften. Derimod forebygger vitaminet, i dyreforsøg, maveblødning forårsaget af aspirin.

Professor Maret Traber, Oregon State University, anses for en af verdens førende E-vitaminforskere. Hun anbefaler E-vitamin ved en række kroniske helbredsproblemer, herunder hjertesygdom. Louis Ignarro, der fik Nobelprisen i 1998 for sin forskning i blodkar, anbefaler utvetydigt E- og C-vitamin til forebyggelse af åreforkalkning. Det virker, siger han.

Hvad selv nok så store berømtheder mener, er naturligvis i sig selv intet argument. Det er substansen, der tæller. Men alligevel. Hvis man frit kan vælge sine rådgivere, står man sig nok ved at foretrække de kyndigste – og de mest pålidelige.
Niels Hertz


Referencer:

1. A. Astrup. Du bliver syg af kosttilskud. Sund og Slank. Ekstra Bladet. 26.11.05.
2. The HOPE and HOPE-TOO Trial Investigators. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer. JAMA 2005;293:1338-47.
3. Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The Norwegian Vitamin Trial. Medscape Sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie).

www.eb.dk
jama.ama-assn.org
www.medscape.com/home
http;//www.iom.dk

Vitaminer hindrer nedslidning ved sport

23. august 2004

Hård og udmattende fysisk træning gavner ikke helbredet. Det fremgår af, at disse udfoldelser både medfører skader på DNA (arveanlæggene) og ødelægger cellevægge, begge dele ved iltning.

Hård og udmattende fysisk træning gavner ikke helbredet. Det fremgår af, at disse udfoldelser både medfører skader på DNA (arveanlæggene) og ødelægger cellevægge, begge dele ved iltning.

I virkeligheden sker der en generel nedslidning af samme art som den, organismen udsættes for ved en operation, en blodprop i hjertet eller anden voldsom belastning. Beviserne for ødelæggelserne kan findes i blod- og urinprøver.

Et nyt forsøg har imidlertid vist, at mange af skaderne kan hindres hos sportsfolk, hvis de før de krævende præstationer tager tilskud af E- og C-vitamin. Begge dele er antioxidanter, hvilket vil sige, at de forebygger, at cellevæggenes fedtstoffer utilsigtet iltes, så cellerne ikke kan fungere. Mange sportsfolk tager tilskud, men at det også nytter, er nu påvist i et omhyggeligt forsøg med amerikanske ultramaratonløbere.

Forsøget blev udført ved et videnskabeligt sportsinstitut under Oregon State University. I seks uger før det 50 km. lange løb tog hver anden af de 22 deltagere hver dag ét gram C-vitamin og 400 enheder E-vitamin, mens resten fik blindtabletter (placebo). Før og efter løbet blev der foretaget en lang række målinger på begge grupper.

Det viste sig, at vitaminerne fuldkommen hindrede harskning af fedtstoffet i cellevæggene (oxidation), både under og efter løbet. Uden vitaminer var følgerne af anstrengelserne målelige i mindst seks dage hos mænd, men de forekom overhovedet ikke hos dem, der fik vitaminer. Ejendommeligt nok slap de kvindelige deltagere billigere. De havde kun forhøjede prøver et par timer efter løbet, selv om de ikke fik tilskud.

Talskvinde for forskergruppen er professor Maret Traber, der med en baggrund i flere æreshverv og over 160 videnskabelige artikler anses for en af verdens førende eksperter i E-vitamin.

Hun erklærer på grundlag af forsøget, at hvis man har kroniske helbredsproblemer, kan man meget vel have gavn af større doser af de to vitaminer end det normalt anbefalede.

I den forbindelse nævner hun bl.a. diabetes, Alzheimers sygdom og hjertesygdom, men også overvægt og rygning. Alt sammen tilstande med forøget harskning af cellevæggenes fedtstoffer.
Vitalrådet.


Reference:

Mastaloudis A., Morrow JA, Hopkins DW, Devaraj S, Traber M. Antioxidant supplementation prevents exercise-induced lipid peroxidation, but not inflammation, in ultramarathon runners. Free Radical Biology & Medicine 2004;36(10):1329-1341.

www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk