Tag: HOPE-TOO

Falsk propaganda mod vitaminer

Niels Hertz

30. november 2005

En skræmmende artikel i Ekstrabladet hævder, at man bliver syg af B-vitamin og får hjertesvigt af E-vitamin. Påstandene er fusk og fordrejning.

Nedladende vurderinger af vitamintilskud er ganske almindelige. De stammer sjældent fra sagkyndige, men ofte fra folk, der ved noget om noget andet og derfor mener, de ved noget om alt.

Som regel hedder det, at vitaminerne kun giver dyr urin og overhovedet ikke hjælper mod noget som helst. Somme tider smøres der tykkere på:
Vitaminerne er giftige! Som forleden i en stort opsat artikel i Ekstra Bladet: Du bliver syg af kosttilskud, sagde overskriften. Længere nede fremgik det, at man ikke alene blev syg. Man døde!

Hver gang den slags udtalelser dukker op, er der folk, der bliver bange. De kan ikke forestille sig, at nogen vil skrive noget i Ekstra Bladet, hvis det ikke er sandt. Men det er der desværre skribenter, der ikke generer sig for. Det fremgår af den nævnte artikel, som især bygger på to grove, falske påstande. Her tager vi dem bagfra.

”Det sidste nye var så B-vitaminet folinsyre, som også skulle kunne beskytte mod hjertesygdom. For nylig viste en stor norsk undersøgelse, at folinsyre ikke gjorde brugerne mindre hjertesyge. De blev derimod syge af pillerne”.

Stemmer det? Nej. Det er forkert. I det norske lodtrækningsforsøg (det hed NORVIT) fik ca. 900 personer, der havde haft blodprop i hjertet, gennem 3-4 år tilskud af 0,8 mg folinsyre om dagen. Tabellen viser den relative dødelighed og hyppighed af blodprop i hjertet hos dem, der fik folinsyre og dem, der fik snydepiller (placebo).

……………………………Folinsyre……Placebo
Blodprop i hjertet…….57,9…………….59,2
Samlet dødelighed…..28,7……………31,7

Som det ses, var den samlede dødelighed 9 % lavere, hvis man fik folinsyre i stedet for placebo. Risikoen for blodprop var også nedsat. Hvordan stemmer det med, at folk ”blev syge (underforstået hjertesyge) af pillerne”? Svaret er, at det stemmer ikke. Ingen af forskellene var ganske vist statistisk sikre. Der var tale om en tendens. Men det er jo ikke det samme som at undersøgelsen viste det modsatte af tendensen.

Og nu til den første påstand. Den handler om E-vitamin. Man hævdede, at E-vitamin skulle beskytte mod hjertesygdom, hedder det, men ”da de store videnskabelige undersøgelser kom, viste det sig, at det… gav… hjertesvigt, blødninger og øget risiko for at falde død om”.

Hjertesvigt. Den påstand må stamme fra HOPE-TOO-undersøgelsen, den eneste af de mange undersøgelser med til sammen langt over 100.000 deltagere, hvor man har fundet hjertesvigt af E-vitamin-behandling.

I HOPE-TOO deltog 4.000 svært åreforkalkede personer. De af dem, der fik E-vitamin (400 ie/dagligt), fik en anelse oftere svækket hjerte. Forskellen var statistisk usikker, dvs. at den kunne være tilfældig. Det samme tyder jo fraværet af hjertesvigt i alle de andre undersøgelser på.

Til gengæld fandt man i HOPE-TOO en let nedsat risiko for lungekræft, og den var sikker. Men da heller ikke dette er fundet i andre undersøgelser, er det urimeligt at nævne det. Det kan være tilfældigt alligevel.

En anden ejendommelighed ved HOPE-TOO var, at selv om deltagerne fik 25 gange så meget E-vitamin som anbefalet, kunne det ikke ses på blodprøverne. Gennemsnitligt havde deltagerne meget lidt E-vitamin i blodet, trods de store tilskud. Koncentrationen i blodet (17,6 mmol/l) lå endda i underkanten af normalområdet (12-42 mol/l). Enten har deltagerne ikke taget vitaminerne, eller de har f.eks. taget dem på fastende mave, så de ikke blev opsuget fra tarmen. Hvor bliver så E-vitaminforsøget af?

Med andre ord: Her misbruges et enkelt, garanteret vildledende, resultat fra ét mindre forsøg – som ”kendsgerning”. Det er fusk og fordrejning. Og for en ordens skyld: At man skulle få blødning, endsige dø af E-vitamin i de nævnte doser, er grebet ud af luften. Derimod forebygger vitaminet, i dyreforsøg, maveblødning forårsaget af aspirin.

Professor Maret Traber, Oregon State University, anses for en af verdens førende E-vitaminforskere. Hun anbefaler E-vitamin ved en række kroniske helbredsproblemer, herunder hjertesygdom. Louis Ignarro, der fik Nobelprisen i 1998 for sin forskning i blodkar, anbefaler utvetydigt E- og C-vitamin til forebyggelse af åreforkalkning. Det virker, siger han.

Hvad selv nok så store berømtheder mener, er naturligvis i sig selv intet argument. Det er substansen, der tæller. Men alligevel. Hvis man frit kan vælge sine rådgivere, står man sig nok ved at foretrække de kyndigste – og de mest pålidelige.
Niels Hertz


Referencer:
1. A. Astrup. Du bliver syg af kosttilskud. Sund og Slank. Ekstra Bladet. 26.11.05.
2. The HOPE and HOPE-TOO Trial Investigators. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer. JAMA 2005;293:1338-47.
3. Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The Norwegian Vitamin Trial. Medscape Sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie).

www.eb.dk
jama.ama-assn.org
www.medscape.com/home
http;//www.iom.dk

Kejserens nye klæder: HOPE-TOO

Claus Hancke

5. april 2005

Anerkendte amerikanske forskere hævder, at selv store mængder naturligt E-vitamin ikke gavner ved etableret åreforkalkning. Men deres forsøg viser det ikke. Deltagerne fik ingen E-vitamin.

Måske har nogen hørt om den roste amerikanske HOPE-undersøgelse fra 2000. Den skulle vise, at naturligt E-vitamin hverken gør fra eller til for mennesker med åreforkalkning. Det var jo en skuffelse, og dermed kunne emnet for så vidt være uddebatteret.

Sådan gik det ikke. HOPE, der varede 4,5 år og omfattede 9.000 deltagere, blev forlænget 2,5 år. Man ville være helt sikker, sagde man. I opfølgningen, der kaldes HOPE-TOO, deltog kun ca. 4.000. Nogle ville ikke være med, andre var døde, og atter andre ville kun undersøges, men ikke have piller.

Halvdelen fik dagligt 400 enheder naturligt E-vitamin (alfa-tokoferol), mens resten fik “snydepiller”. At de var svært åreforkalkede er sikkert: Hver anden havde haft blodprop i hjertet, lige så mange havde angina pectoris (kransåreforkalkning), og mere end hver tredje havde sukkersyge.

Det indledende HOPE-forsøg viste, at E-vitamin hverken gav mere eller mindre kræft, flere eller færre hjertetilfælde, slagtilfælde, dødsfald eller noget andet. Samme resultat fik man med HOPE-TOO, dog med en enkelt tilføjelse: De der fik E-vitamin, fik en anelse oftere hjertesvigt, altså svækket hjerte-pumpefunktion.

Forskellen var så lille, at den sagtens kan være tilfældig, selv om den var statistisk sikker. Alligevel benytter forfatterne lejligheden til stærkt at advare mod kosttilskud. Men de kunne lige så godt have haft anledning til at anbefale dem. De fandt nemlig også, at E-vitamin beskyttede mod lungekræft!

Dette fund, som altså også var statistisk sikkert, afviser de dog som en ”fejl”. Det sker i en overvejelse over en hel spalte, hvori der henvises til forsøg med betakaroten, der som bekendt er noget helt andet.

Intet tøj på
Men der er en langt alvorligere overraskelse, som helt overskygger denne tendentiøse holdning: Under hele forsøget havde deltagerne ikke mere E-vitamin i blodet (serum) end alle andre mennesker, der ikke tager tilskud. Gennemsnitsværdien var på 17,6 mmol/l. Normalværdien er 12-42. Trods E-vitamin fik de altså kun med nød og næppe dækket deres minimale behov.

Før forsøget havde de ganske vist endnu lavere værdier, gennemsnitligt 10 mmol/l. Det passer jo med, at det var alvorligt syge, overvægtige hjertepatienter, der holdt sig til mager kost. Fedtfattig kost mangler E-vitamin.

Her er nok også forklaringen på de lave blodværdier. E-vitamin kan kun optages fra tarmen i selskab med fedt. Tager man det sammen med fedtfattig mad, kan man næsten lige så godt lade være, også når man tager 20-40 gange det anbefalede, som her.

Man mindes kejserens nye klæder. HOPE-TOO har ingen tøj på. Man hævder at undersøge virkningen af megadoser af E-vitamin, men deltagerne får det kun tilsyneladende. Mærkværdigvis har ingen før påvist denne nærmest komiske fejl.

Alligevel må man undre sig over, at forfatterne selv, som oven i købet fremsætter vidtløftige forklaringer på deres ”fund”, ikke har set fejlen. Ved de intet om E-vitamin? Kan det tænkes, at de ikke kender normalværdierne for E-vitamin i blodet?

Ok ja. Der er mange eksempler på både uvidenhed og overfladiskhed i forskning. Man behøver ikke at gå længere end til den officielle kommentar i samme nummer af JAMA, som bragte HOPE-TOO. Her tilslutter lægen Greg Brown sig undersøgelsens konklusioner.

Han forestod en tilsvarende undersøgelse fra 2001. Den skulle vise, om antioxidanter modvirker forkalkning i hjertets kransårer. Brown konkluderede, at det gør de ikke. Og dog viste hans tal sort på hvidt, at de med statistisk sikkerhed halverer den hastighed, hvormed kransårerne forkalker!
Vitalrådet.


Referencer:
1. The HOPE and HOPE-TOO Trial Investigators. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer. JAMA 2005;293:1338-47.
2. B Greg Brown. Is there any hope for vitamin E? JAMA 2005;293:1387-90.
3. Greg Brown et al. Simvastatin and niacin, antioxidant vitamins, or the combination for the prevention of coronary disease. N Engl J Med 2001;345:1583-92.

jama.ama-assn.org
content.nejm.org
www.iom.dk