Opdatering i Corona-tider

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/

Aldrig Calcium uden Magnesium

17. januar 2008

Kalktabletter som monoterapi øger risikoen for blodprop i hjerte og hjerne.

I forgårs offentliggjorde British Medical Journal i deres webudgave en videnskabelig artikel med ovenstående dystre budskab.

1.471 raske kvinder over 55 år blev tilfældigt opdelt i to grupper, en på 732, som i 5 år indtog et tilskud af calciumcitrat, og en gruppe på 739, som tog placebo.

I disse fem år blev de undersøgt hvert halve år, og for hvert år der gik, fjernede de to grupper sig fra hinanden med statistisk sikkerhed.

Det viste sig, at der i gruppen, som indtog kalktabletter, var betydelig stigning i risikoen for blodprop i såvel hjernen som hjertet.

Forfatterne er overraskede over resultatet og tager forbehold, indtil det er nærmere undersøgt med flere studier.

Men behøver vi vente fem år til på et nyt studie af dette resultat?

Er det ikke forudsigeligt?

De fleste, som har erfaring med brugen af mineraler i sygdomsforebyggende øjemed er udmærket klar over, at man aldrig må tage calcium uden at tage magnesium samtidigt.

Nøglen er nemlig magnesium
(Hvis du synes, det bliver for biokemisk, så står konklusionen til sidst).
Magnesium sidder som en bolt i calciumkanalen i cellemembranen.

I det øjeblik calcium vil ind i en celle, så lukker magnesium døren, og når calcium vil ud, så lukker magnesium op. Omvendt i knogleceller.

Derfor er cellerne i de bløde væv næsten calcium-tomme. Der er ca. 10.000 gange så stor calciumkoncentration uden for en celle som inden i en celle. Takket være magnesium.

Hvis vi mangler magnesium, så står calciumkanalerne åbne.

Det betyder, at der gennem de åbne calciumkanaler strømmer calcium ind i cellerne, hvor det får cellen til at gå i krampe samt på længere sigt (timer) destruerer mitochondrier.

Krampen medfører øjeblikkelig sammentrækning af karrene på grund af de glatte muskelceller omkring de små arterier, hvilket medfører blodtryksstigning og risiko for hjerneblødning og ødelæggelse af forkalkningsplak og dermed blodprop i hjertet. Samtidigt minimeres cellens energiproduktion på grund af destruktion af de energiproducerende mitochondrier med deres livsvigtige indhold af Coenzym Q10.

Dette medfører ikke blot mindre energiproduktion i cellerne, men også et mindre forbrug af den i cellen optagne ilt, hvilket igen betyder, at der resterer en større andel af denne ilt, som så bruges til dannelse af skadelige frie radikaler, HVIS der er jern til stede som katalysator til denne proces, og det er der netop i denne gruppe kvinder, som ikke menstruerer mere.

Så kører rouletten med destruktion af cellemembranen og de omgivende celler indefra, for nu har cellen pludselig fået sin egen lille “Chernobyl-nedsmeltning”.

Hvis vi mangler magnesium, så har vi ingen kontrol over fordelingen af calcium, og derved fordeles det mere eller mindre jævnt over hele cellefasen, dvs. såvel i knogleceller som i bløddels-celler, muskelceller, hudceller, bindevæv osv.

Jamen mangler vi da magnesium?
Ja, det gør vi. Over 70% af befolkningen får ikke en gang det anbefalede daglige tilskud på 300 mg magnesium.

Hvorfor ikke?

Kosten er efterhånden blevet mere og mere magnesiumfattig. Dels har industrialiseringen af kosten betydet et stort tab af magnesium i det færdige produkt, og dels spiser vi mindre grønt, hvori der netop findes magnesium, og når vi så koger grøntsagerne, så hælder vi magnesiummet ud med kogevandet.

Desuden mister mange ældre magnesium, fordi de tager vanddrivende medicin eller fordi de drikker for meget kaffe.

70% af forsøgspersonerne med lavt intracellulært magnesium er mere end rigeligt til at forklare den betydelige overrisiko, der er ved indtagelse af calcium som monoterapi.

Der er derfor ikke noget overraskende i det opnåede resultat, og det skulle ikke være nødvendigt at vente mange år på at tage ekstra magnesium sammen med sit calciumtilskud. Dette vil gavne ikke blot muskler, hjerte, hjerne og knogler, men også en lang række processer i kroppen, som er afhængige af de mere end 300 enzymer, som magnesium er nødvendige for.

Altså: Aldrig tage calcium uden magnesium!
Claus Hancke


Litteratur:

Mark J Bolland, P Alan Barber, Robert N Doughty, Barbara Mason, Anne Horne, Ruth Ames, Gregory D Gamble, Andrew Grey, Ian R Reid. Vascular events in healthy older women receiving calcium supplementation: randomised controlled trial. BMJ published online 15 Jan 2008;doi:10.1136/bmj.39440.525752.BE

Magnesium gavner astmatikere

8. januar 2007

Næsten alle får langt mindre magnesium i kosten, end folk fik før. Det lader til, at dette forringer tilværelsen stærkt for astmatikere. Men problemet er næsten ikke undersøgt.

Man skal tage magnesium alvorligt. Det er et livsvigtigt mineral, men mange får langt mindre end de 3-400 milligram om dagen, man anser for tilstrækkeligt. Før industrialiseringen fik man gennemsnitligt ca. 500 mg om dagen (nogle har sagt 1.000). I dag får mange mindre end 250.

Flere rapporter har de senere år sat mangel på magnesium i forbindelse med astma og allergi. I 1994 viste en engelsk undersøgelse f.eks., at jo mere magnesium astmatikere fik, jo bedre var deres lungefunktion. De, der fik 500 mg om dagen, havde 25% bedre lungefunktion end dem, der fik 400 – bedømt ved den mængde luft man kan puste ud på ét sekund.

Astma var ikke ret almindeligt før i tiden. I dag er det en frygtindgydende udbredt sygdom. Ca. hver tiende danske skolebarn har astma. I Aberdeen og Philadelphia har hver fjerde barn i otte-årsalderen det. Hyppigheden er her i landet mere end tredoblet siden 1970-erne, og ingen har nogen fornuftig forklaring. Hvad nu, hvis magnesiummangel er en del af årsagen?

Under et astmaanfald trækker bronkierne sig sammen, så luften hverken kan komme ud eller ind – især ikke ud. Men allerede i 1912 viste den berømte læge Trendelenburg – det var ham, der fandt på, at man skal have benene i vejret, hvis blodtrykket falder – at magnesium har den modsatte virkning. Det udvider bronkierne. Det var på køer, men i 1936 blev det også påvist på mennesker.

Alligevel er der kun foretaget siger og skriver to lodtræknings-forsøg for at undersøge virkningen på astma. Det ene (fra 1997) viste, at magnesium mindsker symptomerne. Det andet (fra 2003) viste ingenting, hvilket antageligt skyldtes, at patienterne fik så megen medicin, at der ikke var noget at forbedre.

Mindre allergi
Nu har et hold brasilianske læger gjort et tredje forsøg. De har undersøgt 37 børn og unge (7-19 år) med vedvarende moderat astma og allergi. Alle fik medicinsk behandling i form af en astmaspray med et bronkieudvidende stof foruden binyrebarkhormon. Desuden havde de en akut-virkende spray til brug ved forværring.

Denne behandling blev hos de 18 af børnene suppleret med 300 mg magnesium dagligt i to måneder. Resten fik placebo (“kalkpiller”). Hvem der fik hvad, afgjorde man ved hemmelig lodtrækning.

Magnesium hjalp. De, der fik magnesium, havde i de to måneder betydeligt færre dage med astmaforværring (hhv. 12 og 17). Trods dette havde de også væsentligt færre dage, hvor de tyede til den akut-virkende spray (hhv. 7 og 12). Selv om forsøget var lille, var forskellene statistisk uhyre sikre. I tilgift reagerede de behandlede langt mindre på de traditionelle priktest i huden, man bruger til at undersøge for allergi. De blev faktisk mindre allergiske! Endelig kunne man direkte måle, at deres bronkieslimhinder var langt mindre irritable.

Konklusionen er indlysende: Trendelenburgs gamle opdagelse holder med stor sikkerhed vand. Men magnesium er et meget billigt mineral (en depottablet med 360 mg koster lidt over en krone), som ingen kan tage patent på. Hvem vil betale for yderligere undersøgelser?
Niels Hertz


Referencer:

1. Gontijo-Amaral C et al. Oral magnesium supplementation in asthmatic children: A double-blind placebo controlled trial. European Journal of Clinical Nutrition 2007: 61:54-60.
2. Britton J et al. Dietary magnesium, lung function, wheezing, and airway hyperreactivity in a random adult population. Lancet 1994;344:357-62

www.nature.com/ejcn/index.html
www.thelancet.com

Magnesium, forskningsreferencer

Januar 1999

1. Abraham AS, Eylath U et al. Serum magnesium levels in patients with acute myocardial infarction. New Eng J Med 296: 862-863, 1977.
2. Abraham GE, Flechas JD. Hypothesis: Management of fibromyalgia: rationale for the use of magnesium and malic acid. J Nutr Med 3:49-59, 1992.
3. Annand JC. Pyridoxine and magnesium in the treatment of shock. Lancet ii: 340-1, 1957.
4. Berger DS, Reiter WM, Vorce DE, et al. Prevalence of red blood cell magnesium deficiency in HIV-1 infected patients and its association with fatigue and myalgia. Abstract. J Am Coll Nutr 13; 5: 522, 1994.
5. Brenton DP, Gordon TE. Fluid and electrolyte disorders. Magnesium. Br J Hospital Med 1: 60-69, 1984.
6. Curry DL et al.:Magnesium modulation of glucose-induced insulin secretion by the perfused rat
7. pancreas. Endocrinology 101:203, 1977.
8. Dahle LO, Berg G, Hammar M et al. The effect of oral magnesium substitution on pregnancy-induced leg cramps. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: 175-180.
9. DeLuca HF. The Vitamin D system in the regulation of calcium and phosphorus metabolism. Nutr Rev 1979; 37: 161-193.
10. Dreosti, IE. Magnesium status and health. Nutr Rev 1995; 53: S23-S27.
11. Dunn MJ, Waber M. Magnesium depletion in normal man. Metabolism 1966; 15: 884-895.
12. Eisinger J, Bagneres D, Arroyo P, et al. Effects of magnesium, high energyphosphates, piracetam and thiamin on erythrocyte transketolase. Magnes Res 7(1):59-61, 1994.
13. Eriksson J, Kohvakka A. Magnesium and ascorbic acid supplementation in diabetes mellitus. Ann Nutr Metab 394:217-23, 1995.
14. Fletcher MP, Gershwin ME, Keen CL et al. Trace element deficiences and immune responsiveness in humans and animal models. In: Chandra RJ, ed. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss. 1988: p 215-239.
15. Hallson PG, Rose G, Sulaiman SM. Magnesium reduces calcium oxalate crystal formahon in human whole unne. Clin Sci 62: 17-19, 1982.
16. Hodgkinson A, Marshall DH, Nordin BEC. Vitamin D and magncsium absorption in man. Clin Sci 1979; 57: 121-123.
17. Howard JMH. Magnesium deficiency in peripheral vascular disease. J Nutr Med 1990; 1: 39-49.
18. Johansson G et al. Biochemical and clinical effects of prophylactic treatment of renal calcium stones with magnesium hydroxide. J Urol 124; 6:770-4, 1980.
19. Johansson G, Backman U, Danielson B et al. Magnesium metabolism in renal stone formers. Effects of therapy with magnesium hydroxide. Scand J Urol Nephrol 53: 125-130, 1980.
20. Johansson G. Magnesium and renal stone disease. Acta Med Scand; suppl 661:13-18, 1982
21. Johansson G et al. Effects of magnesium hydroxide in renal stone disease. J Am Coll Nutr 1, 2:179-85, 1982.
22. Jones JE, Manalo R, Flink EB et al. Magnesium requirements in adults. Am J Clin Nutr 1967; 20: 632.
23. Laban E, Chardon GA. Magnesium and cardiac arrhythmias. Nutrient or drug? J Am Coll Nutr 1986; 5: 521-532.
24. Lemke, MR. Plasma magnesium decrease and altered calcium/magnesium ratior in severe dementia of the Alzheimer typc. Biol Psychiatry 1995; 37: 341-343.
25. Lindberg J, Harvey J, Pak CYC. Effect of magnesium citrate and magnesium oxide on the crystallization of calcium salts in urine: changes produced by food-magnesium interaction. J Urol 143; 2:248-51, 1990.
26. Lyon E, Borden T, Ellis J, Vermeulen C. Calcium oxalate lithiasis produced by pyridoxine deficiency and inhibition with high magnesium diets. Invest Urol 4: 133-142, 1966.
27. Posacki C, et al. Plasma, Copper, Zinc, and Magnesium Levels in Patients with Premenstrual Tension Syndrome, Acta syndrome : Obstet Gynecol Scand 73; 452-5, 1994.
28. Prien EL, Gershoff S. Magnesium oxide-pyridoxine therapy for recurring calcium oxalate urinary calculi. J Urol 112:509-512, 1974.
29. Rattan VF, Sidhu H, Vaidyanathan S, et al. Effect of combined supplementation of magnesium oxide and pyridoxine in calcium-oxalate stone formers. Urol Res 22; 3:161-5, 1994.
30. Resnick LM, Gupta RK, Laragh JH. Intracellular free magnesium to erythrocytes of essential hypertension. Relation to blood pressure and serum divalent cations. Proc Nat Aca Sci 1984 81: 6511-6515.
31. Romano TJ, Stiller JW. Magnesium deficiency in fibromyalgia syndrome. J Nutr Med 4:165-7, 1994.
32. Romano TJ. Magnesium deficiency in systemic lupus erythematosus. J Nutr Environ Med 7: 107-11, 1997.
33. Rude RK, Olerich Ml. Magnesium deficiency: Possible role in osteoporosis associated with gluten-sensitive enteropathy. Osteoporosis Int 6; (6):453-61, 1996.
34. Rushton H, Spector M. Effects of magnesium deficiency on intra tubular calcium oxalate formation and crystalluria in hyperoxaluric rats. J Urol 127: 598-604, 1982.
35. Seelig MS. The requirement of magnesium by the normal adult. Am J Clin Nutr 14: 342-390, 1964.
36. Seelig MS, Heggtveit H. Magnesium interrelationships in ischemic heart disease. Am J Clin Nutr 27: 59-79, 1974.
37. Seelig MS. Magnesium in oncogenesis and in anti-cancer treatment interaction with minerals and vitamins. In: Ouillian, P, Williams, RM, eds. Adjucant nutrition in cancer treatment. Publ Cancer Treatment Res Foundation, 15: 238-318, 1993.
38. Schmiedl A, Schwille P. Magnesium status in idiopathic calcium urolithiasis – An orientational study in younger males. Eur J Clin Chem Clin Biochem 34:393-40, 1996.
39. Sheehan JP, Seelig MS. Interactions of magnesium and potassium in the pathogenesis of cardiovascular disease. Magnesium 3: 301-314, 1984.
40. Shils, ME. Magnesium. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. 1996: p 256-264.
41. Shils ME. Experimental human magnesium depletion. Medicine 1969; 48: 61-85.
42. Shils ME. Experimental human magnesium depletion. I. Clinical observations and blood chemistry alterations. Am J Clin Nutr 1964; 15: 133-143.
43. Shine Kl. Myocardial effects of magnesium. Am J Physiol 1979; 237: H413-H423.
44. Singh RB, Cameron EA. Relation of myocardial magnesium deficiency to sudden death in ischemic heart disease. Am Heart J 1982; 103: 399-450.
45. Sjogren A, Edvinsson L, Fallgren B. Magnesium deficiency in coronary artery diseases and cardiac arrhythmias. J Int Med 1989; 226: 213-222.
46. Takahasi E. The magnesium:calcium ratio in the concentrated urines of patients with calcium oxalate calculi. Invest Urol 10:147, 1972.
47. Tucker MM, Turco SJ. Human nutrition. Philadelphia: Lea & Febiger. 1983: p 25-28.
48. Wacker WEC, Parisi AF. Magnesium metabolism. N Eng J Med 1968; 278: 658-663, 712-717, 772-786.
49. Watson WS, Lyon TDB, Hilditch TE. Red cell magnesium as a function of cell age. Metabol Clin Exp 1980; 29: 397-399.
50. White JR et al. Magnesium and Diabetes: A Review. Ann Pharmacother 27: 775-80, 1993.
51. Wunderlich W. Aspects of the influence of magnesium ions on the formation of calcium oxalate. Urol Res 1981; 9: 157-160.

Kilder:
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.