Opdatering i Corona-tider

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Der kommer en anden bølge af Corona-epidemi

Derfor skal vi være forberedt

20. maj 2020

Coronavirus kommer igen. Selvfølgelig gør den det.
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Pudsigt nok venter de fleste den anden bølge til efteråret – uden dog at fortælle os, at det er fordi befolkningens D-vitamin-niveau igen er lavt til den tid, som vi jo kalder ”influenza-sæsonen”.
En af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Charité instituttet ved Berlins Universitet, mener endda, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.

Men skal vi så sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine?
Nej, nej og atter nej.

Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at opruste hver enkelt danskers immunforsvar, så vi er væbnet til tænderne og kan forebygge en svær epidemi.
Jamen er det ikke netop en overreaktion fra immunforsvaret (cytokinstorm), der slår lungepatienterne ihjel? Jo. Hvis de er vitamin-depleterede, så vil det ske.
Men flere af de vitaminer og mineraler, jeg har nævnt, vil netop hæmme denne cytokinstorm, fra aktivering af NLRP3 inflammasomet, der giver frigivelse af de inflammatoriske cytokiner. Her er specielt D-vitamin og magnesium, selen og de antioxidante vitaminer af betydning, da de hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Det er for en uge siden beskrevet grundigt i Lancet af prof. Dennis McGonagle og kolleger. De beskriver, hvorledes der faktisk er tale om en inflammatorisk koagulation i lungekarrene, snarere end en lungebetændelse. Dette giver naturligvis iltmangel, og en sådan koagulation kan ikke reddes med en respirator. McGonagle og kolleger kalder det en ”…diffus alveolær og pulmonær, interstitiel inflammation ved Covid-19, der medfører en makrofag-aktivering, som trigger en udbredt immunothrombose…” (oversat af CH)
Der er altså ifølge denne artikel tale om en inflammations-udløst immunrespons, som fører til mikrokoagulation i lungerne, og det er det, Covid-19 patienterne dør af. Det er jo interessant, for denne reaktion kan dæmpes af D-vitamin, selen, magnesium og C-vitamin.

Nogle af disse stoffer har desuden direkte antivirale egenskaber. Det ser vi i disse dage bekræftet i de få videnskabelige studier, som allerede nu kan publiceres, og som er nævnt i de tidligere nyhedsbreve. Jo højere niveau (inden for en sikker grænse), des lavere dødelighed. Derfor gælder det om at ligge tilstrækkelig højt i vitamin-/mineral-indhold til, at immunforvaret er så effektivt, at det slet ikke kommer til svær lungesygdom.
Jo mere effektivt, vi kan forebygge sygdom, desto mindre har vi brug for behandling.
De foregående tre nyhedsbreve har behandlet Vitamin-D, Selen og Zink. Nu kommer vi til en af hovedhjørnestene for den menneskelige overlevelse, nemlig Vitamin-C.
Det hedder også ”askorbinsyre” efter ”a-scorbut”, altså mod skørbug.
Tidligere troede man, ligesom med andre vitaminer, at disse kun beskytter mod mangel på det pågældende vitamin. Således troede man også, at C-vitamin blot beskyttede mod skørbug, altså C-vitamin mangel.
Men de sidste 60-70 års forskning har vist, at vitaminer (og visse mineraler) har helt andre og ganske potente terapeutiske egenskaber, når de doseres derefter.

C-vitamin er helt nødvendigt for vort immunforsvar, hvilket er dokumenteret i over 1000 videnskabelige artikler. Det er ikke vanskeligt at finde evidens. Man skal snarere vide at begrænse sig, når man søger.
Enkelte af disse er opført i litteraturlisten. Et par gamle har jeg taget med af historiske grunde. Det er jo interessant, at Frederick Klenner med højdosis C-vitamin helbredte børn for aktiv polio, mens vi herhjemme lagde dem i jernlunge, (den tids respirator), mens man lod virus rase ud i kroppen. Klenner slog virus ihjel.
En anden klassiker er nobelpristageren Linus Paulings klassiker ”The common cold…”, som skabte en vældig debat for og imod.
Siden den tid er den videnskabelige dokumentation veletableret og viser enstemmigt, at C-vitamin er af afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar.
Vitamin-C har mange ekstraordinære egenskaber, idet det ikke blot kan forebygge sygdom, men også anvendes i sygdomsbehandling.
Hvis vi skal koncentrere os om den nuværende Covid-19 pandemi, så er man verden over i gang med flere seriøse studier, hvor man anvender askorbinsyre intravenøst til behandling af svær Covid-19 sygdom.
Det står i nogen modsætning til det ofte hørte mantra, at ”vi har ingen behandling at tilbyde Covid-19-patienterne”.
Vel har vi så.

Det er da rigtigt, at der ikke findes gold-standard randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier publiceret i anerkendte, peer-reviewed, lægevidenskabelige tidsskrifter. Men come-on.
Der er tale om en fuldstændigt uskadelig behandling med et overordentligt billigt, naturligt vitamin til en potentielt dødelig sygdom.
Hvis de svært syge Covid-19 patienter skal vente på ovennævnte publikation, så er de døde. Hvorfor dog ikke prøve, når det aldrig kan skade dem? Hvis lægerne er nervøse ved det juridiske aspekt, så brug Helsinki-deklarationens artikel 37 om compassionate care. Her er det lægens dømmekraft, der gælder.
Det teoretiske grundlag for C-vitamins antivirale effekt er til stede, sammen med en safety-track-record, som er second to none. Der er tilmed over 70 års klinisk erfaring fra læger, der har anvendt askorbinsyre til en række sygdomme, herunder svære virusinfektioner. Dertil kommer en lang række videnskabelige studier, som mere end indicerer, at vitamin-C har en plads i behandling af virusinfektioner.
Det mindste man kunne gøre var, at lave et pilotstudie på 10 patienter indlagt med svær Covid-19 sygdom og sammenligne med 10, der ikke fik C-vitamin. Alle 20 får desuden den standardbehandling, der findes i dag.
Derefter kan man så sammenligne dødelighed, indlæggelsestid og rekonvalescenstid.
Det kan gennemføres på en måned inden for en almindelig medicinsk afdelings budget. Det kan næsten ikke være mere simpelt.
Men det er måske problemet.

De første 4 nyhedsbreve har omhandlet optimering af immunforsvaret med D-vitamin, Selen, Magnesium, Zink og C-vitamin.
Næste nyhedsbrev vil opsummere vores viden om Covid-19 pandemien og slutte med samlet oversigt over det, man kan tage, hvis man vil være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition. 2020 Jun;12:100190.  Published online 2020 Apr 21.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza. Virol J. 2008;5:29.
  • Carr AC, Maggini S. Vitamin C and immune function. Nutrients 2017;9(11):1211.
  • Chambial S et al (2013) Vitamin C in Disease Prevention and Cure: An Overview. Indian J Clin Biochem. 2013 Oct; 28(4): 314–328.
  • Gerber, WF (1975) Effect of ascorbic acid, sodium salicylate and caffeine on the serum interferon level in response to viral infection. Pharmacology, 13: 228
  • Gonzalez MJ, Berdiel MJ, Duconge J (2018) High dose vitamin C and influenza: A case report.  J Orthomol Med. June, 2018, 33(3).
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • Hunt C et al. The clinical effects of Vitamin C supplementation in elderly hospitalised patients with acute respiratory infections. Int J Vitam Nutr Res 1994;64:212-19.
  • Kennes B, Dumont I, Brohee D, Hubert C, Neve P (1983) Effect of vitamin C supplements on cell-mediated immunity in old people. Gerontology. 29:305-310.
  • Klenner F 1949, Southern Medicine & Surgery, Volume 111, Number 7, July, 1949, pp. 209-214
  • Li W1, Maeda N, Beck MA. (2006) Vitamin C deficiency increases the lung pathology of influenza virus-infected gulo-/- mice, J Nutr. 2006 Oct;136(10):2611-6.
  • McGonagle D et al, 2020, Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Pauling L (1971) Vitamin C and the common cold Can Med Assoc J. 1971 Sep 4; 105(5): 448, 450.
  • Wintergerst ES, Maggini S, Hornig DH (2006) Immune-enhancing role of vitamin C and zinc and effect on clinical conditions. Ann Nutr Metab. 50:85-94.
  • Yejin Kim, Hyemin Kim, Seyeon Bae et al. (2013) Vitamin C is an essential factor on the anti-viral immune responses through the production of interferon-α/β at the initial stage of influenza A virus (H3N2) infection. Immune Netw. 13:70-74.

En varieret kost er slet ikke nok, og en almindelig vitaminpille er heller ikke nok

15. januar 2008

I de seneste år er vi ofte blevet advaret mod at tage kosttilskud, vitaminer, mineraler o.s.v. Den sædvanlige besked har været, at vi får tilstrækkeligt med disse ting i en varieret kost.

Heldigvis er befolkningen efterhånden blevet tonedøv over for disse udsagn, og noget tyder på at befolkningens sunde fornuft har ret.

Det lader til, at der er en særdeles stor sundhedsgevinst ved at tage et bredt spektrum af vitaminer, mineraler og mange andre tilskud.

I en artikel i Time Magazine i 1992 var der et interview med en senere navnkundig vitaminmodstander Victor Herbert, professor ved Mount Sinai Medical School. “Vi får al den næring, vi behøver, fra den mad vi spiser, ekstra tilskud giver bare en dyr urin”.

Dette letkøbte ordspil skulle i de næste 15 år blive et mantra for de mere fundamentalistiske vitaminmodstandere i den medicinske verden.

Imidlertid er det efterhånden umuligt at lukke øjnene for den tiltagende mængde videnskab, der næsten dagligt viser en eller anden sundhedsgevinst ved at supplere sin kost med diverse tilskud.

Et interessant studie blev for et par måneder siden publiceret i Nutritional Journal af en række forskere fra Berkeley University i Californien. Studiet er det første af sin art, hvor man på en gruppe mennesker med et meget stort vitamin-forbrug har målt sundhedsparametre, som er almindeligt anerkendt som risikofaktorer.
Samtlige parametre viste værdier, som enhver læge må tolke som lavere risiko for sygdom i den gruppe, der havde det største vitaminforbrug.

I studiet var der tre hovedgrupper.

Den første gruppe fik ingen tilskud til kosten, den anden fik en enkelt vitaminpille hver dag og den tredje var storkonsumenter i mindst 20 år af en lang række tilskud.

Det hurtige budskab fra denne undersøgelse er, at den gruppe, som fik en lang række forskellige kosttilskud hver dag, var langt den sundeste gruppe, målt ved en række biomarkører for livsstilssygdomme som f.eks. homocystein, CRP, HDL-kolesterol, triglycerider, LDL-kolesterol, ferritin, blodsukker og blodtryk, lige som storforbrugerne subjektivt vurderede deres generelle helbredstilstand klart bedre end de to andre grupper.

I undersøgelsen var der 278 storforbrugere af kosttilskud, 176 som fik en enkelt multivitamin dagligt, og 602, som ikke fik andet end “en varieret kost”.

Over 50% af storforbrugerne indtog bl.a. et multivitamin-mineral, vitaminerne. B, C, D, E og betacaroten samt EPA, lechitin, coenzym Q10, flavanoider og meget andet. Mange kvinder tog ekstra GLA og probiotika og mange mænd tog zink, hvidløg, savpalme og sojaprotein.

Som det sig hør og bør i en ordentlig undersøgelse, blev der også taget blodprøver, som målte, om de indtagne kosttilskud nu også blev optaget i kroppen, og der blev justeret for forskelle på alder, køn, socioøkonomisk status, uddannelse, BMI og lignende.

Resultaterne var slående
Til trods for at man har målt en rabiat gruppe storforbrugere, som har taget virkelig mange kosttilskud igennem 20 år, og sammenlignet med de, som blot tager en enkelt multivitamin eller intet andet end “en varieret kost”, så var der ingen bivirkninger af dette meget store forbrug af kosttilskud.

Og her skal vi endda huske på, at i USA er doseringen af vitaminer og mineraler mangefold større end i Danmark, hvorfor mange af disse vitamin-doser faktisk ikke var i kosttilskudsdoser, men i lægemiddeldoser. Alligevel var der ikke rapporteret bivirkninger. Derimod var der en slående forskel i de parametre, som sædvanligvis anvendes af lægevidenskaben til at estimere en risikoprofil. Der var et fald i CRP (en inflammations-parameter, som forbindes med risiko for bl.a. blodprop i hjertet), bedring i forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol, fald i homocystein, triglycerider, blodsukker, blodtryk og ferritin.

Da vitamin-C ofte skældes ud for at øge optagelsen af jern, er det interessant, at jerndepoterne, målt ved ferritin, var lavere i den gruppe, der tog mest vitamin-C.

For specielt danske læsere vil det også være interessant at bemærke, at i gruppen af storforbrugere var vitamin-E koncentrationen dobbelt så høj og betacaroten-koncentrationen tre gange så høj som hos ikke-brugere. Her i Danmark er dette tidligere blevet betragtet som risikofaktorer, men det er der altså ikke belæg for mere, snarere tværtimod.

Det er ligeledes ganske pudsigt, at det var storforbrugerne af kosttilskud, som subjektivt bedømte deres helbred bedst, til trods for at denne gruppe var ældre end ikke-brugerne.

Oftest er det jo vitamin-nihilisterne, som “ikke kunne drømme om at tage vitaminer”, som siger, at de har det aldeles fremragende. Men sådan er det reelle billede altså ikke, når man undersøger det seriøst på en større gruppe.

Ikke blot har dette studie dokumenteret nytteværdien på helbredet ved at tage et bredt spektrum af tilskud til kosten, men har også dokumenteret, at det er ganske sikkert at indtage et så stort tilskud igennem 20 år, -ja ligefrem overordentlig gavnligt.

Den gruppe, som i gennemsnit havde taget 17 (sytten!) forskellige kosttilskud igennem 20 år, havde en betydeligt bedre sundhedstilstand og risikoprofil, end den gruppe der blot havde taget en enkelt multivitaminpille og endnu bedre end den gruppe, som slet ikke havde taget noget tilskud til kosten.

Studiet siger ikke hermed, at det er nødvendigt at tage 17 forskellige kosttilskud, for at bevare et godt helbred, men det rammer en solid pæl igennem de fundamentalistiske dommedagsprofetier som forgæves har advaret befolkningen om faren ved langtidsindtagelse af store mængder kosttilskud, vitaminer og mineraler.

Og endnu en gang demonstreres det, at myndighederne direkte kunne gavne den danske befolknings sundhedstilstand ved en mindre restriktiv administration af EU’s kosttilskudsdirektiv og lægemiddeldirektiv.
Claus Hancke


Litteratur:

Usage patterns, health, and nutritional status of long-term multiple dietary supplement users: a cross-sectional study. Block G et al. Nutrition Journal 2007, 6:30 doi:10.1186/1475-2891-6-30
http://www.nutritionj.com/content/pdf/1475-2891-6-30.pdf

Interessekonflikter: Forfatteren har ingen økonomiske interesser i kosttilskudsindustrien.

www.nutritionj.com