Særrapport til Vitalrådets læsere

20. januar 2022

Kære læser
Dette er ikke et nyhedsbrev, som du plejer at se det.
Det er indledningen til en større rapport som analyserer og bringer orden i de mange misvisende og modstridende udsagn, der har præget mediernes og myndighedernes information om Covid-19. 

——————————

Vitalrådet har i de seneste måneder fået flere opfordringer til at analysere Covid-19-situationen for at bringe klarhed i den overvældende mængde af informationer, som synes at stritte i alle retninger.

Det illustreres meget tydeligt med et aktuelt eksempel fra Færøerne, hvor 2/3 af triple-vaccinerede og gennemtestede sygeplejersker  blev påvist smittet med Covid-19’s Omicron-variant få dage efter deres sammenkomst.

  • 33 sygeplejersker holdt julefrokost 3. december.
  • Alle var fuldvaccinerede + booster (3. stik).
  • Alle var testet negative, heraf et flertal med PCR-test inden for de sidste 36 timer.
  • Efter 3 dage var 21 af de 33 smittet med Omicron.

Som forklaring på dette siger myndighederne så, at vaccinerne kan forebygge alvorlig sygdom og død, men ikke smitte og videresmitte.

Og det er her, informationerne stritter i alle retninger og har fået vore læsere til at bede Vitalrådet om at udrede trådene.

Det er jo vanskeligt at se logikken i, at vi skal vaccinere vore børn, når de ikke selv bliver syge af Covid-19.  Men de skal vaccineres for ikke at smitte deres bedsteforældre – siger man.

Men når vaccinen ikke beskytter mod smitte og videresmitte, så er det argument jo væk.
Et andet eksempel, hvor logikken svigter, er coronapasset, som udelukkende skal sikre, at indehaveren ikke smitter andre.

Men når vaccinen ikke beskytter mod smitte og videresmitte, så bør det jo kun være tidligere syge samt nyligt testede, der kan få et grønt coronapas.  De vaccinerede kan jo godt smitte og burde således ikke have et coronapas uden testning som alle andre.

Flere af de restriktioner, som tynger det danske erhvervsliv og befolkningen, er uden nogen form for logik, og den dokumentation, som ligger til grund for disse, stritter i alle retninger.

Mange af de informationer, vi får fra myndighederne, er direkte modstridende. Vitalrådet skal derfor med denne analyse søge at bibringe læseren klarhed over specielt tre vigtige spørgsmål, når vi anskuer Covid-19’s sidste 3 vinter-epidemier i lyset af de sædvanlige influenza epidemier:

  1. Hvor farlig er Delta-varianten?
  2. Hvor farlig er Omicron-varianten?
  3. Hvad er cost/benefit ved vaccinen?

Vi vil desuden supplere med informationer om de immunologiske mekanismer, testmetoder samt forebyggelses- og behandlingsmuligheder.

Resumé
Hvad angår farlighed sammenlignet med influenza, er der ikke den store forskel. Delta-varianten synes at være som en svær influenza for nogle få procent, hvor den sætter sig i de nedre luftveje. Den smitter ikke så stor en del af befolkningen, men har nogenlunde samme dødelighed som influenza.

Omikron varianten spredes væsentlig hurtigere end deltavarianten og influenza med en fordoblingstid på 1,2 døgn. Til gengæld er den væsentligt mildere, sætter sig hovedsageligt kun i de øvre luftveje og har betydet et stort fald i behovet for indlæggelse og intensiv behandling, ligesom dødeligheden er meget lav, nærmest ubetydelig.

Der synes at hvile en grundliggende biologisk misforståelse bag udviklingen af vacciner, hvis tanken var, at de skulle være ”et supervåben” til at stoppe en epidemi, endsige en pandemi.

Vaccinerne beskytter ikke mod smitte eller videresmitte, men yder i godt 3 måneder en faldende beskyttelse mod svær sygdom og død. Men efter 3-4 måneder er vaccineeffekten direkte negativ for Omikron, således at risikoen for at blive smittet er 76 % større, end hvis man slet ikke er vaccineret. Hvad angår smitte, har vaccinerne ingen effekt på Omikron-varianten, hvilket fjerner ethvert argument for at vaccinere børn.

De foreliggende data viser desuden, at reinfektion hovedsageligt sker hos vaccinerede, og ikke hos personer med naturlig immunitet efter Covid-19.

Læs hele rapporten                                                                                                                                                                                                                       Download Vitalrådets Covid-19-Rapport

 

God læselyst

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Niels Harrit
Lektor KU (pens)
Lic.scient. (kemi)

Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/