Fiskeolie reducerer aldersblindhed

14. oktober 2009

Nyt amerikansk studie viser, at indtagelse af fiskeolie kan reducere forekomsten af aldersblindhed med 30 %

Der synes ikke at være ende på fiskeoliens velsignelser.

Fiskeolierne er slutstadierne i udviklingen af omega-3 fedtsyrer, som fra alfalinolénsyre i en række processer omdannes til bl.a. eikosapentaénsyre (EPA) og dokosahexaénsyre (DHA), som så omdannes til prostaglandin E3 med en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Fiskeolierne EPA og DHA er nogen af de kraftigste antiinflammatoriske næringsmidler, vi kan indtage. Det er formentlig en af grundende til, at de nedsætter risikoen for blodpropper, men de nedsætter også blodets triglycerid, dæmper inflammationen ved gigtsygdomme, øger børns indlæringsevne, nedsætter risikoen for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, samt giver kvikkere børn til gravide, der har spist dem og meget meget mere.

Det er faktisk vanskeligt at se enden på de sundhedsfremmende egenskaber, vi kan hente fra fiskeolierne, og der synes hele tiden at dukke nye videnskabelige resultater frem, som støtter brugen.

Således også i sidste uge, hvor forskere fra National Eye Institute i Bethesda, MD, USA, 7.oktober publicerede et studie i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne har igennem 12 år undersøgt 1.837 personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration.

For begge typer blindhed viste det sig, at forekomsten var 30% lavere i den gruppe, der indtog mest fiskeolie ( 0,11% af det totale kalorieindtag ) i forhold til den gruppe, der indtog mindst.

Selv om tidligere studier har været usikre i sine konklusioner, mener forfatterne, at tallene kan generaliseres, er der tale om en både billig og let tilgængelig interventionsmulighed over for risikofamilier med høj forekomst af disse sygdomme.

I tider, hvor den kollektive konsensus har tudet os ørerne fulde af, at vi skal spise mindre fedt, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, læse forskningen ordentligt og stå fast.

Fedt er sundt, og fedt er livsvigtigt!

Man skal naturligvis ikke vælte sig i margarine, pommes fritter og chips, men sørge for at spise godt af det sunde fedt som olivenolie og i særdeleshed fiskeolie.

Det kan indtages flydende, som kapsler, eller nok så indbydende som mad.

Fisk er ikke blot sundt, men smager jo også dejligt. Mange mennesker er dog urolige ved den stigende forekomst af tungmetaller i fisk, men hvis man undgår de store rovfisk som sværdfisk og tun, så er der væsentligt mindre i f.eks. laks og ørred, specielt hvis de er fanget i rene elve og søer.

Der er derimod problemer med de farmede fisk, som ofte indeholder temmelig meget omega-6 fedt, på grund af fiskefoderets sammensætning. Og det skal vi ikke have. Vi får i forvejen alt for meget omega-6, specielt linolsyre, som findes i de billige madolier med majs- og solsikkeolie, så for at undgå en yderligere skævvridning, må vi udvælge de fede fisk, som er fanget og ikke farmet.

Vi skal minde om, at vi i et tidligere nyhedsbrev har beskrevet to studier, som viste, at også æg indeholder stoffer, som forebygge den centrale aldersblindhed, så det kan være, vi snart ser et forbud mod et stykke med æg og sild. –Det forebygger jo en sygdom.

Velbekomme.
Claus Hancke


Referencer:

  • Sangiovanni JP, Agron E, et al. Omega-3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence of neovascular age-related macular degeneration and central geographic atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease Study, Am J Clin Nutr, 2009 Oct 7 (E-pub. Ahead of print)
  • Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.
  • Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

En varieret kost er slet ikke nok, og en almindelig vitaminpille er heller ikke nok

15. januar 2008

I de seneste år er vi ofte blevet advaret mod at tage kosttilskud, vitaminer, mineraler o.s.v. Den sædvanlige besked har været, at vi får tilstrækkeligt med disse ting i en varieret kost.

Heldigvis er befolkningen efterhånden blevet tonedøv over for disse udsagn, og noget tyder på at befolkningens sunde fornuft har ret.

Det lader til, at der er en særdeles stor sundhedsgevinst ved at tage et bredt spektrum af vitaminer, mineraler og mange andre tilskud.

I en artikel i Time Magazine i 1992 var der et interview med en senere navnkundig vitaminmodstander Victor Herbert, professor ved Mount Sinai Medical School. “Vi får al den næring, vi behøver, fra den mad vi spiser, ekstra tilskud giver bare en dyr urin”.

Dette letkøbte ordspil skulle i de næste 15 år blive et mantra for de mere fundamentalistiske vitaminmodstandere i den medicinske verden.

Imidlertid er det efterhånden umuligt at lukke øjnene for den tiltagende mængde videnskab, der næsten dagligt viser en eller anden sundhedsgevinst ved at supplere sin kost med diverse tilskud.

Et interessant studie blev for et par måneder siden publiceret i Nutritional Journal af en række forskere fra Berkeley University i Californien. Studiet er det første af sin art, hvor man på en gruppe mennesker med et meget stort vitamin-forbrug har målt sundhedsparametre, som er almindeligt anerkendt som risikofaktorer.
Samtlige parametre viste værdier, som enhver læge må tolke som lavere risiko for sygdom i den gruppe, der havde det største vitaminforbrug.

I studiet var der tre hovedgrupper.

Den første gruppe fik ingen tilskud til kosten, den anden fik en enkelt vitaminpille hver dag og den tredje var storkonsumenter i mindst 20 år af en lang række tilskud.

Det hurtige budskab fra denne undersøgelse er, at den gruppe, som fik en lang række forskellige kosttilskud hver dag, var langt den sundeste gruppe, målt ved en række biomarkører for livsstilssygdomme som f.eks. homocystein, CRP, HDL-kolesterol, triglycerider, LDL-kolesterol, ferritin, blodsukker og blodtryk, lige som storforbrugerne subjektivt vurderede deres generelle helbredstilstand klart bedre end de to andre grupper.

I undersøgelsen var der 278 storforbrugere af kosttilskud, 176 som fik en enkelt multivitamin dagligt, og 602, som ikke fik andet end “en varieret kost”.

Over 50% af storforbrugerne indtog bl.a. et multivitamin-mineral, vitaminerne. B, C, D, E og betacaroten samt EPA, lechitin, coenzym Q10, flavanoider og meget andet. Mange kvinder tog ekstra GLA og probiotika og mange mænd tog zink, hvidløg, savpalme og sojaprotein.

Som det sig hør og bør i en ordentlig undersøgelse, blev der også taget blodprøver, som målte, om de indtagne kosttilskud nu også blev optaget i kroppen, og der blev justeret for forskelle på alder, køn, socioøkonomisk status, uddannelse, BMI og lignende.

Resultaterne var slående
Til trods for at man har målt en rabiat gruppe storforbrugere, som har taget virkelig mange kosttilskud igennem 20 år, og sammenlignet med de, som blot tager en enkelt multivitamin eller intet andet end “en varieret kost”, så var der ingen bivirkninger af dette meget store forbrug af kosttilskud.

Og her skal vi endda huske på, at i USA er doseringen af vitaminer og mineraler mangefold større end i Danmark, hvorfor mange af disse vitamin-doser faktisk ikke var i kosttilskudsdoser, men i lægemiddeldoser. Alligevel var der ikke rapporteret bivirkninger. Derimod var der en slående forskel i de parametre, som sædvanligvis anvendes af lægevidenskaben til at estimere en risikoprofil. Der var et fald i CRP (en inflammations-parameter, som forbindes med risiko for bl.a. blodprop i hjertet), bedring i forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol, fald i homocystein, triglycerider, blodsukker, blodtryk og ferritin.

Da vitamin-C ofte skældes ud for at øge optagelsen af jern, er det interessant, at jerndepoterne, målt ved ferritin, var lavere i den gruppe, der tog mest vitamin-C.

For specielt danske læsere vil det også være interessant at bemærke, at i gruppen af storforbrugere var vitamin-E koncentrationen dobbelt så høj og betacaroten-koncentrationen tre gange så høj som hos ikke-brugere. Her i Danmark er dette tidligere blevet betragtet som risikofaktorer, men det er der altså ikke belæg for mere, snarere tværtimod.

Det er ligeledes ganske pudsigt, at det var storforbrugerne af kosttilskud, som subjektivt bedømte deres helbred bedst, til trods for at denne gruppe var ældre end ikke-brugerne.

Oftest er det jo vitamin-nihilisterne, som “ikke kunne drømme om at tage vitaminer”, som siger, at de har det aldeles fremragende. Men sådan er det reelle billede altså ikke, når man undersøger det seriøst på en større gruppe.

Ikke blot har dette studie dokumenteret nytteværdien på helbredet ved at tage et bredt spektrum af tilskud til kosten, men har også dokumenteret, at det er ganske sikkert at indtage et så stort tilskud igennem 20 år, -ja ligefrem overordentlig gavnligt.

Den gruppe, som i gennemsnit havde taget 17 (sytten!) forskellige kosttilskud igennem 20 år, havde en betydeligt bedre sundhedstilstand og risikoprofil, end den gruppe der blot havde taget en enkelt multivitaminpille og endnu bedre end den gruppe, som slet ikke havde taget noget tilskud til kosten.

Studiet siger ikke hermed, at det er nødvendigt at tage 17 forskellige kosttilskud, for at bevare et godt helbred, men det rammer en solid pæl igennem de fundamentalistiske dommedagsprofetier som forgæves har advaret befolkningen om faren ved langtidsindtagelse af store mængder kosttilskud, vitaminer og mineraler.

Og endnu en gang demonstreres det, at myndighederne direkte kunne gavne den danske befolknings sundhedstilstand ved en mindre restriktiv administration af EU’s kosttilskudsdirektiv og lægemiddeldirektiv.
Claus Hancke


Litteratur:

Usage patterns, health, and nutritional status of long-term multiple dietary supplement users: a cross-sectional study. Block G et al. Nutrition Journal 2007, 6:30 doi:10.1186/1475-2891-6-30
http://www.nutritionj.com/content/pdf/1475-2891-6-30.pdf

Interessekonflikter: Forfatteren har ingen økonomiske interesser i kosttilskudsindustrien.

www.nutritionj.com

Fiskeolie gavner hjerne og hjerte

21. august 2006

Der er ikke tvivl om, at fiskeolie er godt for hjertet. Det viser en ny ”formidabel oversigt” over emnet. Men ingen ved, hvor meget, der er ideelt.

Den videnskabelige interesse for fiskeolie er enorm. Alene siden september sidste år er der offentliggjort næsten 800 artikler om fiskeolie i videnskabeligt anerkendte tidsskrifter.

Det er med god grund. Der er i fiskeolie især to fedtsyrer, som tilskrives gunstig virkning mod stadig flere alvorlige kroniske sygdomme. Er der bare lidt om alt dette, må det regnes for højst uforsigtigt ikke at få fiskeolie hver dag. Øverst på listen står hjerte-karsygdomme, men der er også grund til at tro på en virkning mod f.eks. depression, demens, gigt og sukkersyge, selv om intet er endeligt afklaret på disse områder endnu.

De to fedtsyrer hedder hhv. EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). Til- sammen udgør de en tredjedel af almindelig fiskeolie og 2/3 af de koncentrerede produkter, som fås i kapsler.

Megen opmærksomhed samler sig især om DHA, som modsat EPA findes i store mængder i hjernen (14% af hjernebarkens fedtindhold) og i endnu større mængder i øjets nethinde (22%). Brystbørn har meget mere DHA i hjernen end flaskebørn. Hverken de eller andre kan danne det selv. Det er svært at tro, at det ikke har konsekvenser at få for lidt.

Utroligt mange voksne tager af hensyn til hjertet troligt et tilskud hver dag.

Men virker det?

For et halvt år siden hævdede engelske forskere, at det gør det ikke. De havde gennemgået alle relevante undersøgelser og regnet et gennemsnit ud. Resultatet var efter deres mening, at fiskeolie hverken beskytter hjertet eller forlænger livet. Lige modsat hvad alle havde ment.

Denne såkaldte metaanalyse blev stærkt kritiseret, men ikke i pressen/TV herhjemme, hvor den blev refereret som den højeste viden. Men som omtalt på Vitalrådets hjemmeside (Fiskeolien er – stadig – uundværlig): www.vitalraadet.dk/index.php var der så alvorlige indvendinger, at artiklen savnede troværdighed.

Tvivl om dosis
Det støttes nu både på lederplads og i en oversigt i det – ret fornemme – American Journal of Clinical Nutrition. I en ”formidabel oversigt” har en gruppe forskere taget et ”stort skridt fremad” mht. at sprede lys i mørket. Det mener de to lederskribenter. Der er ikke længere rimelig tvivl om, at fiskeolie både formindsker den samlede risiko for at dø og risikoen for død af blodprop i hjertet eller (muligvis) hjerneblødning.

At udarbejde oversigten har været noget af et hestearbejde. Først læste man 8.039 resumeer af videnskabelige artikler. Af disse udvalgte man 842 artikler, der blev læst i deres helhed. Af disse igen valgtes efter skrappe kriterier 46 arbejder med tilstrækkelig kvalitet. Bl.a. stillede man krav til forsøgenes varighed (mindst et år), dosis af fiskeolie, dokumentation for størrelsen af fiskeolie-indtag m.m.

Hvor stor er så fordelen, og hvor meget fiskeolie skal man tage? Det kan man faktisk ikke sige med sikkerhed! Dertil er forsøgene alt for forskellige mht. dosis, hvem der deltog, varighed osv. Det er simpelt hen useriøst at lave et gennemsnit, som englænderne gjorde. Men skal man alligevel skønne, kan man forsigtigt gætte, at den samlede dødsrisiko og risikoen for hjertedød kan mindskes med 15-20% eller mere.

Størst sikkerhed er der for, at fiskeolie gavner dem, der har haft en blodprop i hjertet og vil undgå en ny. Men dosis? Hvor meget skal de tage?

Indtil videre må man holde sig til den amerikanske hjerteforenings anbefaling, som bygger på skøn: Hjertepatienter bør have 1 gram EPA + DHA om dagen. Det svarer til knap to store kapsler à 1 gram koncentreret fiskeolie. Alle andre bør mindst have det halve. Det kan opnås ved at spise fed fisk til middag 1-2 gange om ugen.

Der ligger megen viden og venter, ikke bare om fiskeolie og hjertet. Flere resultater på hjerteområdet kommer de nærmeste år. Men mens vi venter, ved vi i hvert fald, at det er livsvigtigt at få nok.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Wang C et al. n-3 fatty acids from fish or fish-oil supplements, but not α-linolenic acid, benefit cardiovascular disease outcome in primary- and secondary-prevention studies: A systematic review. Am J Clin Nutr 2006;84:5-17.
2. Deckelbaum R et al. n-3 fatty acids and cardiovascular disease: navigating toward recommendations. Am J Clin Nutr 2006;84:1-2.
3. Distribution, interconversion, and dose response of n-3 fatty acids in humans. Am J Clin Nutr 2006;83(suppl):1467S-76S.

www.ajcn.org