Tag: vitamin B12

Større behov for B12-vitamin

Claus Hancke
  1. februar 2006

Midaldrende og ældre kvinders behov for B12-vitamin er med stor sikkerhed 2,5 gange større, end man har troet. En daglig vitaminpille er meget ofte ikke nok.

Hvordan fastlægger man behovet for et vitamin? Tidligere fandt man ud af, hvor meget der skulle til for at undgå akut mangelsygdom. Det gør man somme tider endnu. Vore dages anbefalinger for C-vitamin bygger f.eks. stadig på et forsøg under anden verdenskrig med 20 engelske militærnægtere. Halvdelen af dem fik skørbug, to var tæt ved at dø. Til gengæld opdagede man, at skørbug kan undgås med 12 mg C-vitamin om dagen.

Den slags metoder er lovligt brutale for nutidens smag. Men de er også forældede, fordi de overser de mangelsygdomme, som opstår efter lang tid og ikke viser sig ved blå mærker, skrøbelige knogler, lammelser eller andre akutte mangelsymptomer. I stedet for at skrive ned, hvornår forsøgspersonerne bliver dødsens syge, følger man nu de processer, vitaminerne indgår i og vurderer, om de foregår optimalt.

Sådan har f.eks. amerikaneren Mark Levine påvist, at behovet for C-vitamin snarere er 200 mg om dagen end de sædvanligt anbefalede 60 mg. Nøjes man med 60 mg, må man regne med, at C-vitaminafhængige reaktioner går for langsomt, og man har signifikant større risiko for hjerte-karsygdomme og kræft.

Aktuelt er der nyt om behovet for B12-vitamin. Hidtil har man sat det til 2,4 mikrogram om dagen, men et meget grundigt dansk forsøg har nu vist, at det er to en halv gange så stort, altså 6 mikrogram. Det fremgik af en undersøgelse af 98 gennemsnitligt 60-årige danske kvinder. Et så stort behov udgør imidlertid et problem: Kvinderne fik typisk kun 4,6 mikrogram i kosten.

Selv om de supplerede med en almindelig vitaminpille (1 mikrogram), fik halvdelen af dem altså for lidt. Der er brug for stærkere piller.

Alment stigende anbefalinger
I snart 50 år har man vurderet B12-status ved at måle blodets B12-indhold. Men de senere år har man vidst, at en ”normal” B12-værdi ikke nødvendigvis betyder, at man får nok. Trods normal B12-værdi kan der være ophobning i blodet af de stofskifteprodukter – homocystein og MMA (metyl-malon-syre) – som B12 skulle fjerne. Derfor undersøger man for ophobning af de to stoffer, når man leder efter mangel.

For nylig er desuden et tredje indirekte mål for B12-mangel kommet til: Holo-trans-cobalamin – et B12-holdigt protein i blodet – som ser ud til at kunne erstatte de førnævnte og endda være mere følsomt for B12-mangel. Det er meget vigtigt at have nok af dette protein. Det er det, der leverer B12 så at sige til døren i hver enkelt celle nærmest som avisbudet, der kommer med avisen. Uden avisbud ingen avis.

Den danske undersøgelse viste, at først når man får mere end 6 mikrogram B12 om dagen, tyder værdierne for holo-trans-cobalamin, MMA og homocystein ikke længere på mangel. Får man mindre end 6 mikrogram, er der grus i B12-maskineriet.

Forskerne konkluderer meget utvetydigt:
– Vore og andres resultater tyder stærkt på, at det anbefalede daglige indtag på 2,4 mikrogram om dagen bør sættes i vejret.
Det samme kan i høj grad siges om flere andre vitaminer. Erfaringer fra de seneste år peger på, at anbefalingerne for ikke bare B12, men også C- og E-vitamin, folinsyre, D-vitamin og mineralerne selen, krom og magnesium bør øges, i visse tilfælde stærkt. Desuden kunne man ønske øget indtag af flere andre B-vitaminer, af jod, magnesium m.m.

D-vitamin, som Vitalrådet har skrevet meget om i de seneste måneder, er specielt et behov for os danskere, der bor heroppe i vintermørket. Det anbefalede daglige tilskud burde som minimum fordobles, for at give os de store fordele ved D-vitaminet.

De officielle anbefalinger er i det hele taget langt fra fulgt med forskningen, selv om der i alle tilfælde er vægtige grunde til de nye forslag. Man ønsker stærkere beviser. Men over for dette står lige så stærke formodninger om, at de nye forslag kunne forebygge alvorlige kroniske sygdomme.

Dilemmaet forstærkes af, at det er vanskeligt eller umuligt at opfylde de nye krav med moderne kost. Nogle filosoferer over, at man til gengæld kunne opfylde dem med stenalderkost.
Men stenalderen får vi næppe igen.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Mustafa Vakar Bor et al. A daily intake of approximately 6 {micro}g vitamin B-12 appears to saturate all the vitamin B-12-related variables in Danish postmenopausal women. Am J Clin Nutr. 2006 Jan;83(1):52-8.
2. Zouë Lloyd-Wright et al. Holotranscobalamin as an Indicator of Dietary Vitamin B12 Deficiency. Clinical Chemistry 49: 2076-2078, 2003;10.1373/clinchem. 2003.020743.
www.ajcn.org
www.clinchem.org
www.iom.dk

B12 og folinsyre nedsætter risikoen for blodprop i hjernen

Claus Hancke

31. oktober 2005

Efter at amerikanerne fra 1996 har fået tilskud af folinsyre i kosten, er hyppigheden af blodprop i hjernen faldet 15 %. Nu viser forsøg, at tilskud af B12-vitamin oveni sænker risikoen yderligere markant.

Umiddelbart lyder det simpelt: Man ved, at mennesker med højt indhold af aminosyren homocystein i blodet har forhøjet risiko for blodprop i hjernen og i hjertet. Man ved også, at man kan sænke homocystein med folinsyre samt i mindre grad med B6- og B12-vitamin. Da amerikanerne fra 1996 begyndte at berige kornprodukter med folinsyre, faldt både gennemsnits-amerikanerens homocystein og hyppigheden af blodprop i hjernen med omkring 15 % på tre år.

Pengene passer, og herefter er resultatet næsten på forhånd indlysende, hvis man vil foretage et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden deltager får folinsyre, B6- og B12-vitamin. Selvfølgelig får de færre blodpropper i hjernen.

Men virkeligheden er mere broget. I Norge lavede man sådan et forsøg (NORVIT) med 3.750 patienter, der netop havde overstået en blodprop i hjertet. I 3,5 år fik de tilskud af enten folinsyre (0,8 mg), B6-vitamin (40 mg), begge dele eller blindtabletter (placebo). Blandt dem, der kun fik folinsyre, faldt dødeligheden ca. 10 %, dog ikke statistisk sikkert. Men i de to andre grupper var dødstallene forøget, heller ikke dette statistisk sikkert.

Måske er det for sent at begynde at tage tilskud, når man allerede er svært forkalket. Eller, som det vil fremgå, måske var det mere afgørende, at nordmændene ”glemte” at give deltagerne B12-vitamin.

Også i USA har man nemlig gjort et forsøg (VISP). Det var med personer, der var kommet sig efter en blodprop i hjernen, men jo havde forhøjet risiko for en ny. Heller ikke amerikanerne fandt ganske vist i første omgang nogen effekt. Tilskud af folinsyre (2,5 mg), B6-vitamin (25 mg) og B12-vitamin (0,4 mg) gjorde hverken fra eller til mht. dødelighed eller risiko for blodprop i hjernen. Derfor standsede man simpelthen forsøget efter to år. Det var nytteløst, mente man.

B12 nytter, hvis det optages
En nærliggende forklaring kunne være den nævnte berigelse af kornprodukter med folinsyre. Det gennemsnitlige homocystein var jo allerede faldet med ca. 15 % hos amerikanerne. Under forsøget faldt det kun 2 % yderligere.

Men amerikanerne har alligevel siden studeret tallene nøjere. Derved opdagede de især én vigtig fejlkilde: Mange af de 3.680 ældre deltagere havde nedsat optagelse af B12-vitamin fra tarmen og havde derfor forholdsvis lidt B12 i blodet (mindre end 250 pmol/l). Dette ses tit hos ældre, og man ved nu, at disse ældre behøver tilskud på mindst 1.000 mikrogram B12-vitamin om dagen. Men deltagerne havde kun fået 400.

Hvordan ville det se ud, hvis man nu så bort fra disse deltagere og koncentrerede sig om dem med normal B12-optagelse? Det besluttede man at undersøge. Man så samtidig bort fra deltagere med nedsat nyrefunktion, da også de reagerer trægt på disse tilskud. Endelig så man naturligvis bort fra deltagere, der på forhånd var i medicinsk behandling med B12.

Tilbage var 2.155 personer, som ikke havde problemer med at optage B12. I denne store gruppe havde tilskuddene både sænket homocystein yderligere og mindsket den samlede risiko for død, blodprop i hjertet eller blodprop i hjernen – med 21 %! Behandlingen hjalp altså alligevel; endda meget, når evnen til B12-optagelse var intakt.

Som anført ser det ud til, at berigelsen af kornprodukter med folinsyre har nedsat amerikanernes risiko for blodprop i hjernen med ca. 15 %. Nu lader det til, at et solidt tilskud af B12-vitamin oveni kan nedsætte den markant mere – men de mange ældre, som optager B12-vitamin dårligt, behøver antageligt større tilskud.

Dette er facit p.t. Det skal efterprøves, før det er godkendt. Men indicierne er der.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Toole JF, et al. Lowering homocysteine in patients with ischemic stroke to prevent recurrent stroke, myocardial infarction, and death: the Vitamin Intervention for Stroke Prevention (VISP) randomized controlled trial. JAMA. 2004 Feb 4;291(5):565-75.
2. Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The norwegian vitamin trial. Medscape sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie)
3. Spence DJ et al. Vitamin intervention for stroke prevention trial. An efficacy analysis. Stroke 2005;36:2404-2409.

jama.ama-assn.org
www.medscape.com
stroke.ahajournals.org
www.iom.dk

Man skal sætte bundproppen i, før båden er sunket

Claus Hancke

11. oktober 2005

Et norsk forsøg viste, at man ikke nedsætter risikoen for ny blodprop i hjertet med folinsyre, B6- og B12-vitamin, hvis man først har haft en blodprop; også selv om man sænker deres homocystein.
Får man godt med folinsyre, vil blodets indhold af aminosyren homocystein være forholdsvis lavt. Så meget er sikkert. Når indholdet er lavt, er risikoen for blodprop i hjertet eller hjerneblødning – alt andet lige – også lav. Det er ligeledes sikkert, men begge dele er kun statistik.

Med disse facts i bagagen fristes man til at mene, at tilskud af folinsyre må være en god ide. Folinsyre er som bekendt det B-vitamin, unge kvinder bør tage for ikke at få børn med rygmarvsbrok. Man kan være enig med den amerikanske hjerteforening, der råder alle til at få 0,4 mg folinsyre om dagen, samme dosis som kvinder bør tage som tilskud.

I Tromsø i Norge har man i det såkaldte NORVIT-forsøg (Norwegian Vitamin Trial) som de første afprøvet, om tilskud også hjælper hjertepatienter, som allerede har haft en blodprop i hjertet. Skal man tro medierne, endte det med en forskrækkelse.

Resultaterne, som blev fremlagt i september ved årets kongres i det europæiske selskab for kardiologi (ESC), førte ligefrem til advarsler mod folinsyre i pressen: B-vitaminer kan være farlige for hjertepatienter, hed det, og vor egen hjerteforening skyndte sig at meddele, at folinsyre ”fortsat” ikke anbefales til hjertepatienter – selv om man måneden forinden havde sagt noget nær det modsatte.

Men som det så ofte sker, var referaterne vildledende. Strengt taget viste det norske forsøg ikke, at folinsyre er farligt. Hvis man overhovedet vil hævde, at det viste noget, var det, at risikoen for blodprop i hjertet, hjerneblødning eller dødsfald aftog – om end kun med få procent – hos dem, der fik 0,8 milligram folinsyre om dagen i 3,5 år. Dette var dog ikke statistisk sikkert.

Sagen er, at der i virkeligheden var tale om ikke ét, men tre forsøg, med i alt 3.750 personer, der alle havde haft blodprop i hjertet. Det ene viste, at en kombination af folinsyre, B6- og B12-vitamin medførte ca. 20 % flere tilfælde af blodprop i hjertet end placebo (snydepiller). Det andet – det eneste, hvor man kun brugte folinsyre – viste altså i realiteten ingen forskel. Der var heller ingen forskel i det tredje forsøg, hvor deltagerne kun fik B6-vitamin.

På ét område faldt forsøgene heldigt ud: De, der fik folinsyre, opnåede et fald i blodets indhold af homocystein på ca. 30 %. Nok til, at man kunne håbe på et pænt fald i antallet af nye blodpropper. Som altså udeblev.

Men spørgsmålene melder sig: Kan det passe, at hjertepatienter skal vogte sig for at tage folinsyre, B6- og B12-vitamin samtidig?
Eller er der tale om helt andre anatomiske forhold ved sekundær-profylakse, end der er ved primær profylakse? Man har jo trods alt haft en blodprop.

Også på kongressen tvivlede ESC’s udpegede kommentator, Ian Graham på resultatet. Han mente, at forsøget måske havde været for lille og for kompliceret til at være troværdigt.

Man kan gå et skridt videre og mene, at resultatet rent ud sagt skyldes tilfældigheder. Det underbygges i hvert fald ikke af nogen teori.
Mere sandsynligt er det, at folinsyre bare ikke egner sig til at forebygge blodprop hos svært åreforkalkede. – Altså sekundær profylakse.

Særdeles meget tyder på, at folinsyre – og lavt homocystein – bremser udviklingen af åreforkalkning hos raske – altså primær profylakse. Men nytten af denne funktion svinder, når forkalkningen allerede er svært fremskreden. Man skal sætte bundproppen i, før båden er sunket.

Hvis folinsyre skal hindre blodprop, skal man antageligt begynde i god tid. Til gengæld har vitaminet andre fordele. Bl.a. tyder forsøg overbevisende på, at det er med til at holde hjernen ung, også hos ældre.
Vitalrådet.


Reference:
Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The norwegian vitamin trial. Medscape sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie).

www.medscape.com/viewprogram/4494_pnt
www.iom.dk

B12-vitamin, Cobalamin forskningsreferencer

Admin

Januar 1999

1. Allen, LH, Casterline J. Vitamin Bl2 deficiency in elderly individuals. diagnosis and requirements. Am J Clin Nutr 60: 12-14, 1994.
2. Baker H et al. Plasma vitamin B12 titres as indicators of disease severity and mortality of patients with alcoholic hepatitis. Alcohol Alcoholism 22; (1):15, 1987.
3. Brinton LA, Gridley G, Hrubec A et al. Cancer risk following pernicious anemia. Br J Cancer 59: 810-813, 1989.
4. Campbell RE, Pruitt FW. Vitamin B12 in the treatment of viral hepatitis. Am J Med Sci 224:252, 1952.
5. Campbell RE, Pruitt FW. The effect of vitamin B12 and folic acid in the treatment of viral hepatitis. Am J Med Sci 229:8-15, 1955.
6. Carethers M. Diagnosing vitamin Bl2 deficiency, a common geriatric disorder. Geriatrics 43: 89-112, 1988.
7. Chu RC, Hall CA. The total serum homocysteine as an indicator of vitamin Bl2 and folate status. Am J Clin Pathol 90: 446-449, 1988.
8. Dalery K et al. Homocysteine and coronary artery disease in French Canadian subjects: Relation with vitamins B12, B6, pyridoxal phosphate and folate. Am J Cardiol 75:1107-11, 1995.
9. Davidson S. The Use of Vitamin B12 in the Treatment of Diabetic Neuropathy. J Flor Med Assoc 15: 717-20, 1954.
10. Doscherholmen A, Swaim WR. Impaired assimilation of egg 57 Co vitamin Bl2 in patients with hypochlorhydria and achlorhydria and after gastric resection. Gastroenterol 1973; 64: 913-919.
11. Ellis FR, Nasser S. A pilot study of vitamin B12 in the treatment of Tiredness. Br J Nutr 30: 277-83, 1973.
12. Gaby SK, Bendich A. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 193-197, 1991.
13. Gaby AR. The story of vitamin B12: Is vitamin B12 a panacea or placebo? Nutrition & Healing 2; 7, July, 1995.
14. Goodman KI, Salt WB 2nd. Vitamin B12 deficiency. Important new concepts in recognition. Postgrad Med 88; 3: 147-50, 153-8, 1990.
15. Gupta AK, Mital H.S. Cyanocobalamin (vitamin B12) in the management of Herpes Zoster. Indian Pract 20; (7):457-9, 1967.
16. Harriman GR et al. Vitamin B12 malabsorption in patients with acquired immunodeficiency syndrome. Arch Intern Med 149; (9):2039-41, 1989.
17. Heyblon R. Vitamin B12 in herpes zoster. Abstract. JAMA 146:1338, 1951.
18. Herbert, V. Vitamin B-l2. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. 1996: p 191-205.
19. Heimburger DC, Alexander CB, Birch R, Bailey WC, Krumdieck CL. Improvement in bronchial squamous metaplasia in smokers treated with folate and vitamin Bl2. J Am Mcd Assoc 259: 1525-1530, 1988.
20. Herbert V. B12 deficiency and AIDS. Letter. JAMA 260; (19):2837, 1988.
21. Herzlich BC et al. Synergy of inhibition of DNA synthesis in human bone marrow by azidothymidine plus deficiency of folate and/or vitamin B12? Am J Hematology 33:177-83, 1990.
22. Hjelt K, Krasilnikoff PA. The impact of gluten on haematolgical status, dietary intakes of haemopoietic nutrients and vitamin B12 and folic acid absorption in children with coeliac disease. Acta Paediatr Scand 79; (10):911-19, 1990.
23. Inada M, Toyoshima M, Kameyama M. Brain content of cobalamin and its binders in elderly subjects. J Nutr Sci Vitaminol 28: 351-357, 1982.
24. Kokkonen J, Similä S. Gastric function and absorption of vitamin B12 in children with celiac disease. Eur J Pediatr 132; (2):71-5, 1979.
25. Lederle FA. Oral cobalamin for pernicious anemia. Medicine’s best kept secret? JAMA. 265: 94-95, 1991.
26. Nilsson-Ehle H, Landahl S, Lindstealt G et al. Low serum cobalamin levels in population study of 70- and 75-year-old subjects. Dig Dis Sci 34: 716-723, 1989.
27. Olszewski AJ, Szostak WB, McCully KS. Plasma glucosamine and galactosamine in ischemic heart disease. Atherosclerosis 75:1-6, 1989.
28. Omaye ST. Nutritional and toxicological aspects of food safety. New York: Plenum Press. p 169-203, 1984.
29. Richardson LR, Brock R. Studies of reproduction in rats using large doses of vitamin Bl2 and highly purified soybean proteins. J Nutr 1956; 58: 135-145.
30. Robertson KR et al. Vitamin B12 Deficiency and Nervous System Disease in HIV Infection, Arch Neurol 50:807-11, 1993.
31. Rule SAJ et al. Serum vitamin B12 and Transcobalamin levels in early HIV Disease. Am J Hematol 47:167-71, 1994.
32. Shemesh Z et al. Vitamin B12 deficiency in patients with chronic tinnitus and noise-induced hearing loss. Am J Otolaryngol 14; (2):94-9, 1993.
33. Shils ME, Young VR. Modem Nutrition in Health and Disease. 7th edn. Lea and Febiger. p 401-404, 1988.
34. Tang AM, Graham NM, Chandra RK, Saah AJ. Low Serum Vitamin B-12 concentrations are associated with Faster Human Immunodeficiency Virus type 1 (HIV-1) disease progression. J Nutr 127:345-51, 1997.
35. Ubbink JB, Vermaak WJH, van der Merwe A, Becker PJ. Vitamin B-12, vitamin B-6, and folate nutritional status in men with hyperhomocysteinemia. Am J Clin Nutr 57: 47-53, 1993.
36. Uchizyama M et al. Effects of vitamin B12 on human circadian body temperature rhythm. Neurosci Lett 192: 1-4, 1995.
37. Verhoef P, Stampfer MJ, Buring JE, et al. Homocysteine metabolism and risk of myocardial infarction: Relation with vitamin B6, B12, and folate. Am J Epidemiol 143:9:845-59, 1996.
38. Wright J.V. Treatment of childhood asthma with parenteral vitamin B12, gastric reacidification, and attention to food allergy, magnesium and pyridoxine: Three case reports with background and an integrated hypothesis. J Nutr Med 1: 277-82, 1990.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.