13. april 2023

En veldrevet virksomhed investerer i gode tider, så den kan klare en krise. Hvad gør det danske sundhedsvæsen for at forbedre indsatsen ved den næste pandemi? Og hvad har Regeringen, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og Lægemiddelstyrelsen lært af covid-19 pandemien?
Intet?

Hvad har man lært?

Min påstand er, at myndighederne intet har lært, fordi de stadig er fastlåst i deres eget skæve billede af tingenes sammenhæng.

Nu er der jo en væsentlig forskel på, hvad verdens videnskabsmænd har erfaret, og hvad verdens politikere ønsker at vide.
Da politikerne har en udtalt evne til at vride armen om på embedsmænd i sundhedsvæsenet, er der ikke den forventede glatte og velfungerende informationsstrøm fra embedsmændene til politikerne, men derimod en begrænset strøm af information med mange blinde sidegrene og sluser, som sikrer, at politikernes verdensbillede ikke forstyrres af irriterende videnskab.
Af denne grund er det op ad bakke at informere politikere om noget, der konflikter med det narrativ, deres beslutninger har hvilet på. Det er altid svært at formidle viden til folk, der har fundet sandheden.

Men hvis vi nu prøver at slette al skyld i denne sag, og blot søger de reelle informationer, som tusindvis af videnskabelige artikler dokumenterer, så kan vi lære ganske meget og derved forberede os bedre til næste gang.
De videnskabelige resultater tårner sig op, og billedet bliver mere og mere tydeligt, for hver uge, der går.
For at lære noget af forskningen, er man nødt til at slette de billeder, man hidtil har haft, og møde forskningsresultaterne med åbent sind. –Også selv om de konflikter med ens fastlåste overbevisning.
Et videnskabeligt resultat skal ikke blot skydes til hjørne som ”fake news” eller ”en konspirationsteori.” Man bør åbent debattere disse nye resultater.

For at kunne lære at håndtere den næste pandemi bedre, er der derfor en række erkendelser, vi er nødt til at tage stilling til og i det mindste debattere:

1. Indtil for nylig var den officielle holdning, at SARS-cov-2 virus stammede fra et dyr, muligvis fra et af de åbne markeder med vilde dyr eller fisk, som man ser i Kina og her Wuhan. Der var tidligt en teori om, at det var et laboratorie-udslip, men det blev slået hen som en konspirationsteori. Imidlertid er der flere og flere instanser, som efterhånden anser det som mest sandsynligt, at det var et udslip fra virus-laboratoriet i Wuhan, som ligger få hundrede meter fra markedet.
Men vi kommer nok aldrig helt i mål, fordi WHO for få dage siden har stoppet sin undersøgelse af virus’ oprindelse.

2. I Danmark var løsningen, at man foranstaltede omfattende nedlukninger, selv om det i første omgang ikke var Sundhedsstyrelsens løsning. Ikke desto mindre fik befolkningen at vide, at det skete efter råd fra myndighederne. Ikke just noget, der styrkede befolkningens tillid til Statsministeren.
I dag tegner der sig et billede af, at nedlukningerne har skadet langt mere, end det har gavnet. Mest tydeligt er det at se på vort naboland Sverige, som valgte ikke at lukke landet ned, og som ifølge Eurostat i perioden 2019-2022 har EU’s laveste overdødelighed. Bortset fra en højere dødelighed i marts-2020, har Sverige ligget lavere end EU gennemsnittet hele tiden derefter.

3. Vi har altid troet, at håndsprit og 2 m’s afstand ville reducere smitten. Men vi glemte, at virus er aerosolbåret og let smitter 10 meter væk, når man f.eks. er sammen i et supermarked. Nu er man blevet klogere.

4. Vi troede længe på vaccinerne som mirakelmidlet, og naturlig immunitet blev nærmest betragtet som en konspirationsteori. Nu viser en nylig metaanalyse i Lancet, at naturlig immunitet yder samme beskyttelse som en velfungerende vaccine.

5. Vi har fået at vide, at mundbind beskytter mod smitte, og der var krav om mundbind i offentlige transportmidler og indendørs alle vegne, undtagen i restauranter, når man sad ned. –Så smitter man nemlig ikke.
Men ganske meget forskning har vist, at mundbind skader mere end de gavner, og i øvrigt er alt for åbne til at beskytte mod en aerosolbåret virus. Masker stopper bakterier, ikke virus, men de forhindrer selvfølgelig, at folk piller næse. Alt i alt har masker først og fremmest haft symbolsk betydning og er specielt gode til at sygeliggøre en befolkning, som fastholdes i frygt, så man bliver en lydig samfundsborger.

6. Et sjette problem er de evindelige testninger, som også var med til at sygeliggøre befolkningen. Det er ikke nok at gå hjem i seng, hvis man bliver syg. Sådan som vi altid har gjort. Næh, man skulle med feber og hoste tage offentlige transportmidler (hvis man ikke har bil) til et testcenter, hvor der så skal tages en PCR-test, som man får svar på dagen efter. Når man har fået et positivt svar, så er man officielt syg og tæller med i statistikken. Hvis ikke man bliver testet, så tæller det ikke, og så kan man ikke få det eftertragtede grønne coronapas, som giver ret til at gå i biffen, på museum, i Zoologisk have eller tage færgen til Bornholm. -Med mindre man vil tage vaccinen, som også giver det grønne adgangstegn på mobilen. Så kan man gå i biffen, ligegyldigt om man er syg eller ej.

7.Og værst var måske hele vaccinekomedien.
Traditionelt har den danske befolkning fået indoktrineret, at vacciner er et gode, og at de kun gavner. Vacciner har officielt næsten ingen bivirkninger, og omtale af disse bivirkninger, er blevet bortcensureret for ikke at skræmme befolkningen. Der har endda været beretninger fra et plejecenter, hvor ledelsen blokerede for indberetning af bivirkninger ved mRNA-vaccination.
Derfor bliver der indrapporteret så få bivirkninger fra vacciner, og derfor er disse covid-vacciner givet til folk uden skygge af informeret samtykke, selv om der var tale om en vaccine, som kun var betinget godkendt og dermed med skærpet pligt til indberetning af bivirkninger.
Det var jo imponerende, men næppe betryggende, at man sådan kunne stampe en vaccine op af jorden på mindre end et år, mod normalt de ti år, det tager at udvikle en vaccine.
Lige fra dag ét blev det gjort klart, at vi skulle lukke alt ned, og håbe på, at der snart kom en vaccine. –Et chancerytteri af en regering i panik at den satsede alt på vacciner og ikke så meget som en tanke på forebyggelse, behandling af de syge eller naturlig immunitet.
Tværtimod blev der spændt ben for forebyggelse og behandling, idet praktiserende læger pludselig ikke måtte skrive recept på hydroxyklorokin, som masser af forsøg havde vist en udmærket dæmpende effekt på sygdomsforløbet, ligesom Ivermectin slet ikke blev nævnt til trods for solidt dokumenteret effekt.
Lægemiddelstyrelsen havde travlt med at forsikre om, at der ikke var nogen som helst effekt af høje doser vitamin-C, selv om dette var tilfældet. Uden tilgængelig behandling var der nemlig kun tilbage at vente på vaccinerne. Og jo mere ufrihed og tvang, der var i ventetiden, des mere opsat var befolkningen på at få vaccinen, når den endelig kom.
Ja, vaccinerne blev hypet i en sådan grad, at folk klappede, da lastbilerne med vaccinerne ankom, og det var lige før man dryssede rosenblade på vejen foran. Troen på vaccinernes fortræffelighed var så massivt indoktrineret i befolkningen, at der hurtigt var kø for at lade sig stikke. Man gik endda så langt, at man bildte befolkningen ind, at de vaccinerede ikke kunne smittes eller give smitten videre, så det blev til en god og samfundsnyttig gerning at lade sig vaccinere ”af hensyn til andre”. Mange blev truet på deres job, hvis de ikke lod sig vaccinere, og mange mennesker var endda så rettroende, at de gik ind for tvangsvaccination for at beskytte andre, og kaldte det asocialt ikke at ville vaccineres.
–Rent vrøvl, skulle det vise sig.
Mette Frederiksen tog dog prisen, da hun som en anden despot valgte at udskamme en minoritet i befolkningen. På åbent TV sagde hun, at det var de uvaccinerede, der var skyld i, at alle andre skulle gå med mundbind, i isolation o.s.v. Især med vor nuværende viden, må man væmmes over en sådan udtalelse, som Statsministeren passende kunne undskylde over for de, der undlod vaccination.
Hvad er det så for en viden om vaccinerne, som vi har nu?
Vaccinerne beskytter en lille gruppe af ældre mod et alvorligt forløb af covid-19.
Vaccinerne beskytter 2-3 måneder. Derefter er det nødvendigt med en ny vaccination, en såkaldt booster.
Vaccinerne beskytter ikke mod smitte.
Vaccinerne beskytter heller ikke mod at den vaccinerede smitter andre. Dette taget i betragtning virkede det som en meget alvorlig fejl at vaccinere børn, da disse meget sjældent blev særligt syge af Covid-19.
Af samme grund virkede det også tumpet at lukke skolerne.
Vaccinerne er faktisk ikke en vaccination, men en indsprøjtning af genmateriale, som får kroppens egne celler til at producere det skadelige spike-protein, som laver alle ulykkerne.
Spike-proteinet fra den virus, man indånder, rammer luftvejsslimhinderne og fremkalder herved den naturlige immunreaktion og de kendte influenza-lignende symptomer.
Spike-proteinet, som vore egne celler af vaccinen er sat til at producere, cirkulerer rundt med blodet og lander alle mulige andre steder i kroppen end blot luftvejene, og immunreaktionen er en anden. Dette er formentlig grunden til de ret alvorlige bivirkninger, der kan ses efter denne type vaccination.
Der er ingen i verden der aner, hvad dette har af virkning, eller hvor længe det måtte vare. Vi har kun godt to års erfaring med denne massevaccination.
Faktisk er der ingen i verden, der ved, om covid-19-vaccinerne på længere sigt skader mere, end de gavner. Men en metaanalyse kunne tyde på det.
Ups. Det skurrede vist i den fasttømrede forestilling om, at vacciner altid gavner og sjældent har bivirkninger.
Men denne gang er der ting, der ikke stemmer. Og det er måske fordi, det ikke er en vaccine, men en gen-terapi.
Billedet lader ane, at den er gal med covid-19 vaccinerne. Noget tyder på, at virkningen er svagere, og at der er langt flere bivirkninger, end hidtil rapporteret, og noget tyder på, at der er gjort alt for at hindre en seriøs debat af de videnskabelige resultater, der stiller spørgsmål ved denne såkaldte vaccination.

Rettidig omhu
Men hvad gør vi så, når nu der ikke er positiv effekt af vacciner, mundbind, nedlukninger, håndsprit, testninger og tvangsforanstaltninger?
Når næste virus-pandemi rammer, så er det for sent.
Derfor bør vi allerede nu forberede befolkningen ligesom den virksomhed, som investerer i de gode tider. –Det som salig A.P. Møller kaldte for ”rettidig omhu”.

Sundhedsstyrelsen skal tilbage i førerfeltet og atter være den uafhængige sundhedsfaglige myndighed, der stikker kursen for varetagelse af befolkningens sundhed, så vi ikke igen bliver vildført af to departementschefer og en statsminister, som handler i panik.

Sundhedsstyrelsen bør sætte sig i spidsen for en systematisk kortlægning af befolkningens individuelle immunforsvar.
Når hver enkelt dansker har et normalt og velfungerende immunforsvar, vil en virus-pandemi forløbe mildere med langt færre alvorlige forløb og dødsfald, og vaccination vil stort set være unødvendigt.
Sundhedsstyrelsen bør via de praktiserende læger investere i analyse og genopretning af borgernes immunforsvar, så de er rustede til næste epidemi eller pandemi, og regionerne skal have midler til at realisere det.

Analysen kan gøres ganske enkelt med en række blodprøver på hver enkelt borger. Når man kunne PCR-teste 100.000 borgere om dagen, da det gik hedt til, så kan man også over ½ års tid teste borgernes immunforsvar, og ved blodprøver sikre sig, at immunforsvaret har optimale forudsætninger -også i vintertiden. Altså at der ikke er mangel på de næringsstoffer, som er nødvendige for et velfungerende immunforsvar, f.eks. vitamin-D, zink, selen og magnesium.
Det koster penge at tage alle disser blodprøver, men det er den investering, en klog virksomhed gør i de gode tider -altså når vi er ude af en pandemi.
Det er klogere end at bruge de samme penge til testninger, når folk først er blevet syge under den næste pandemi, som vi ved kommer.
Prøv at lave et pilotforsøg og tag disse prøver på blot et enkelt plejehjem.
Man vil med garanti finde opsigtsvækkende skævheder og mangler, og dermed lettere sårbarhed ved næste virus-epidemi.

Genopretningen er enkel, når man først kender den enkeltes tilstand, for så er det blot at rette op på de skævheder og mangler, der måtte være.
Men uden en ordentlig analyse, kan det kun blive gætværk og ordinationer, som i mange tilfælde vil være ligegyldige.

Hvis vi i Danmark vil ruste os til næste gang WHO trutter i trompeten og alarmerer pandemi, så er det helt afgørende, at det er Sundhedsstyrelsen, der er øverste faglige myndighed, og hverken Sundhedsministeriet eller Regeringen.
Sundhedsstyrelsen har de faglige muskler til at vise rettidig omhu ved at opruste befolkningens immunforsvar, hvor dette måtte være insufficient, og de hermed forbundne udgifter for regionerne og staten vil være væsentligt mindre end blot en enkelt pandemi med den reaktion, vi netop har set.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin