Behandling af følger efter Covid-19 og skader efter mRNA-vacciner

20. september 2023

Titusinder af danskere har fået langvarige følger af Covid-19 sygdommen og lige så mange har fået alvorlige senfølger efter Covid-19-vaccinationerne.

Vitalrådet har i de seneste to år modtaget mange opfordringer til at sammensætte et kortfattet og let forståeligt program til behandling af ovennævnte senfølger, som har ramt et stort antal danskere, der ikke har kunnet få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.

I vore nyhedsbreve fra 20/1-22 og specielt 4/7-22, er beskrevet forskellige behandlingsmetoder af covid-19 og følgeskaderne efter covid-19-vaccination.

Nærværende nyhedsbrev er en opdatering af disse kombineret med de internationale erfaringer, der efterhånden er samlet.

Meget tyder på, at følgerne efter Covid-19 sygdom (long covid) og efter mRNA-vaccination følger nogenlunde samme mønster, og de kan begge betegnes som en ”spike-protein sygdom”.

Da myndighederne har negligeret og direkte modarbejdet forebyggelse og tidlig behandling af covid-19, er det naturligt noget som Vitalrådet tager op.

Da myndigheder og medier ligeledes nedtoner mængden og alvoren i bivirkninger fra mRNA-vaccinerne, må Vitalrådet råde bod på dette svigt.

Spike-proteinet er den del af covid-19 virus, som laver ravage i kroppen og forårsager sygdomssymptomerne. Da vaccinerne er en gen-terapi, som sætter vore celler til at producere netop dette spike-protein, så er det nærliggende at behandle long-Covid på samme måde som vaccine-bivirkningerne.

Se meget mere om dette i nyhedsbrevet fra 4/7-22, hvor de biokemiske baggrunde også gennemgås.

Den højt estimerede cardiolog Peter McCullough holdt d.13/9-23 en tale i Europaparlamentet (1), hvor han advarede om, at 4% af den europæiske befolkning var i løbende livsfare på grund af mRNA vaccinerne, og at vaccinerne har været skyld i stribevis af hjertestop hos yngre, raske personer.

Han sagde også, at det er problematisk at fjerne spikeproteinet, fordi vaccinen har kodet cellerne til at fortsætte med at producere det.

Imidlertid er proteinet mere følsomt, når det cirkulerer i blodet, end når det er trængt ind i en celle. Og derfor har man i USA forsket i behandling med direkte ultraviolet bestråling af blodet, hvorved det er lykkede at reducere virusmængden og den vigtige markør ”D-dimer”, som er en risikomarkør for blodpropper.

Hos næsten alle vaccinerede ses en øget D-dimer i forhold til ikke-vaccinerede.

Mange er syge længe efter vaccinationen. En sygdom som egentlig kunne kaldes ”Long-vax”. Men ofte bortforklares som ”Long-Covid”, -også selv om man ikke har været syg af covid.

For ikke at drukne i et skænderi om det er covid eller vaccinen, der er mest skadelig, så vil jeg foretrække at kalde begge dele ”Spike-protein-sygdom”, da det er spike-proteinet, der er skadevolderen, hvad enten man er blevet smittet med det, eller selv har lavet det efter vaccination.

Men hvad kan man så gøre, når man først er blevet vaccineret og har fået ”spike-protein-sygdom”?

I det seneste år har hundredevis af læger samarbejdet internationalt med deres kliniske resultater, og der er efterhånden enighed om nogle grundprincipper meget godt beskrevet i en letlæselig oversigtsartikel fra World Council for Health (2), og i vor egen Orthomolecular News service er der flere gode artikler om emnet (3).

Her følger hovedpunkterne i behandling af Spike-protein-sygdom:

Antiinflammatorisk kost med masser af grønt og frugt, sunde fedtstoffer (smør, olivenolie, kokosolie, avocadoolie), sunde proteiner (æg, lyst kød, skaldyr og fisk) uden færdig industrimad, alkohol, sukker, slik, chips o.s.v.
Der er en række udmærkede artikler på nettet og for nørder en lang række videnskabelige artikler (4).

Ivermectin er receptmedicin primært beregnet til fnat og parasitter, men har også potente antivirale egenskaber. Det forhindrer spikeproteinet i at binde sig til ACE2 receptoren i cellemembranen.

Tages gerne i 0,3 mg/kg dgl. i 1-2 måneder. Har været kendt i årtier og har en meget høj grad af sikkerhed. Tages ikke sammen med Quercetin, da de modvirker hinanden. Ivermectin er desværre meget dyrt i Danmark.

Hydroxyklorkinin er et middel til forebyggelse af malaria, men viser også at kunne blokere spikeproteinets binding til ACE2 receptoren. Doseres ofte 200 mg 2 x dgl. i en uge og derefter 200 mg dgl. i 3 uger. En gammel, velkendt og billig medicin med høj sikkerhed, og som i Danmark fås på recept.

Nattokinase er et fibrinolytisk enzym, som stammer fra mikroorganismen  Bacillus natto og findes i fermenteret soja i natto, en traditionel japansk ret.

Findes som kosttilskud og har fibrinolytiske egenskaber (forebygger blodpropper). Dosis er typisk 100 mg dgl.

Quercetin er et bioflavonoid fra frugt og grøntsager med kraftige antioxidante egenskaber, ligesom det også blokerer spikeproteinets binding. Desuden letter det optagelse af zink i cellerne, hvorved enzymer til virusreplikation hæmmes.

Quercetin og Ivermectin konkurrerer om samme receptorer, hvorfor samtidig behandling med disse to vil svække effekten. Quercetin tages ofte med 100 mg dgl.

Vitamin C er kraftigt antiviralt og antioxidant, tåles i meget store doser og kan gives såvel intravenøst som i tabletform. Alt efter tilstanden kan man tage det som pulver, tabletter, liposomalt eller intravenøst hos en læge.

Hvis man selv tager det, starter man med 2-3 gram 2 x dgl., og hvis der er behov, så går man stille og roligt op i dosis med et par gram om dagen indtil afføringen begynder at blive løs. Så kan man ikke opnå bedre effekt ad den vej.

Hvis der er tale om en alvorlig tilstand, hvor større doser er nødvendige, så må det gives intravenøst.

EPA/DHA er potent antiinflammatorisk og tages som regel som fiskeolie-kapsler.

Der findes også algebaserede produkter, som er udmærkede. Tages 2 gram morgen og aften – typisk svarende til 4 kapsler.

De øvrige anbefalinger skal som standard lyde således:

Vitamin D3 80 µg dgl. er immunstimulerende og dæmper en eventuel cytokinstorm.
Zink 50 mg dgl. hæmmer virusreplikation.
Magnesium 300-500 mg dgl. (alt efter om det er Mg–citrat eller Mg–carbonat) kan evt. tages som olie. Nødvendigt for effekt af D-vitamin.
Vitamin K2 100 µg dgl. er bl.a. antiinflammatorisk.
Selen 200 µg dgl. er antiviralt og antioxidativt. Selengær optages bedst.
NADH + Niacin for cellulær energi
Co-Q10—for cellulær energi
N-acetylcystein 600 mg dgl. Er en antioxidant.
Melatonin 3 mg til natten er antiinflammatorisk og antioxidant.
Evt. lavdosis Hydrokortison 5 mg dgl. for at dæmpe inflammationen.
Evt. LDN (lavdosis Naltrexon) 4,5 mg dgl., som menes at være immunstimulerende.

I svære tilfælde, skal der behandles ved en læge, og her kan der være god effekt af Intravenøs vitamin-C og Hyperbar oxygenbehandling.

Listen er lang, og det er ikke meningen, at man skal tage det hele. Men den er et godt udgangspunkt for de læger og andre, som står rådvilde over for en person med spike-protein-sygdom længe efter vaccinationen.

Og hvis du stadig er i tvivl om du skal tage en ny mRNA-vaccine, så lyt igen til Dr. McCullough’s tale i Europa-parlamentet! (1)

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

  1. https://rumble.com/v3hwcgm-dr.-mcculloughs-speech-at-the-european-parliament.html
  2. https://worldcouncilforhealth.org/wp-content/uploads/2023/06/SpikeDetoxSummary_DANISH.pdf
  3. http://www.orthomolecular.org/resources/omns/index.shtml
  4. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=anti-inflammatory+nutrition

Hvad gør vi ved Covid-19?

15. december 2021

Illustration af coronavirusForleden hørte jeg den glade røst af en morgenvært i DR4 fortælle, at Omicron-smitten stiger og stiger, mens Deltavarianten så småt er begyndt at falde.

Stor bekymring om den stigende smitte får radioværten til at sige: ”Og hvad kan vi så gøre? –Ja, vi kan jo for eksempel blive vaccineret.”

Jeg lyttede spændt på, om der kom andre eksempler, siden han sagde ”for eksempel”.

Men der kom ikke mere.

Det skurrer fælt i ørerne, at man ene og alene satser på vacciner, når man nu har vedholdende meldinger om, at den nuværende vaccine ikke virker særlig godt på Omicron-varianten, og at dens effekt selv på Delta-varianten er væk efter 7 måneder.

Vaccinens korte holdbarhed får mærkeligt nok ikke myndighederne til at søge andre, mere effektive løsninger, men bruges tvært imod som argument for hyppigere booster-vaccinationer. Det er som om man slet ikke kan tænke i andre baner, selv om man står ansigt til ansigt med vaccinens begrænsninger: Den forhindrer ikke, at man bliver smittet, den forhindrer ikke, at man smitter videre, og den holder kun 7 måneder.

Det er jo egentlig ganske imponerende, at alle, lige fra statsministeren til diverse eksperter ene og alene har talt om vacciner i snart to år. Lige fra marts 2020 talte Statsministeren om vaccine, som om hun allerede der kunne forudse, at en sådan ville blive udviklet på en uhørt rekordtid. –Godt set.

Ikke ét ord om forebyggelse eller behandling af sygdommen, som nævnt i Lancet og i vort nyhedsbrev af 25.november 2021.

Da det vælter ind med forskningsresultater om både forebyggelse og behandling af covid-19, så må nærværende ucensurerede nyhedsbrev naturligvis videregive disse resultater, når de andre medier ikke må.

Allerede 6. maj 2020 gennemgik Vitalrådets nyhedsbrev de første resultater af forebyggelse med D-vitamin. Dette er beskrevet og dokumenteret talrige gange siden, også med gode oversigtsartikler, og i februar 2021 skrev 200 forskere og læger et åbent brev til alle regeringer og sundhedsmyndigheder med appel om at være opmærksom på, at mangel på D-vitamin øger risikoen for svær covid-19 sygdom. I dette brev gør forskerne i detaljer rede for den nødvendige dosering for at opnå den ønskelige værdi i blodet, og som kuriosum nævner de også, hvor meget, de selv tager. Det er jo altid et godt tegn, når en læge tør tage sin egen kur.

Langt den overvejende del af lægerne tager 100µg (mikrogram) dagligt, og de tilstræber en tilrådet serum-koncentration på mindst 75 nmol/l. Dette ligger de fleste danskere langt under.

En anden vigtig information i deres brev er, at man lavede en faktor 10 regnefejl, den gang man beregnede RDA ( Recommended Dietary Allowance) i USA. Denne værdi på 1/10 af det ideelle, blev desværre adopteret af andre lande, og blev til ADT (Anbefalet Dagligt Tilskud) her i Danmark; – det som nu hedder RI (ReferenceIndtag ). For D-vitamin er Fødevarestyrelsens RI stadig 5µg dagligt. Sundhedsstyrelsen har så i 2020 øget denne anbefaling til 10 µg dagligt, hvilket er ca. 10% af det, vi reelt har behov for.

Hvad gør vi så? Vi får først og fremmest målt vores D-vitamin indhold i blodet. Hvis det ligger under 75 nmol/l, så tager vi D-vitamin i dobbelt dosis, som for en normalvægtig, voksen person er 200µg dagligt, indtil D-vitamin-niveauet er kommet over 75nmol/l, hvorefter man fortsætter med 100µg dagligt.

Hvis man er overvægtig, skal der væsentligt mere til, fordi D-vitaminet vil lagre sig i fedtlaget, hvor det ikke gør megen nytte.
Når man ligger over de ønskede 75 nmol/l, er der væsentligt mindre risiko for alvorlig, hospitalskrævende covid-19 sygdom.

Kære læser. Du er måske træt af at vi hele tiden vender tilbage til D-vitamin. Men når du ikke må få denne information fra de myndigheder, som burde passe på dig, så skal du ikke tro, at informationen ikke findes.

På samme måde findes der megen god forskning om vitaminerne A, -C og –K2 samt mineralerne Magnesium, Selen og Zink, som alle sammen bidrager til et velfungerende immunforsvar og forebygger svær Covid-19 sygdom.

Men måske er det hele blot en storm i et glas vand.
Mange informationer tyder nemlig på, at den meget smitsomme Omicron-B.1.1.529 -variant ikke er farligere end en mild influenza.

På grund af sin høje smitsomhed vil Omicron lige så stille overtage epidemien, og så er vi tilbage til en ganske almindelig vintersæson med en mild influenza.
Herefter kan samfundet åbne og begynde at fungere normalt igen.
En mild influenza ved vi jo godt, hvordan vi forebygger – og behandler.

Rigtig god jul og godt nytår.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Husk Selen

8. marts 2021

Ovennævnte kunne være skrevet af Rådet for sikker trafik, men prøv at lægge trykket på anden stavelse.

Så er vi ovre i de livsvigtige mineraler, og selén er et af de allervigtigste, fordi det er porten til 25 forskellige selenoproteiner, som styrer en lang række processer i kroppen.

Selen er et stof, vi meget nødigt må mangle, og talrige studier har igennem årene bekræftet, at selenmangel kan medføre bl.a. hjertesvigt, kræft, stofskiftelidelser, gigt, barnløshed, åreforkalkning, øget inflammation og en række immunologiske svigt, som er særligt aktuelle i denne corona-tid.

Vidste du for eksempel, at en vaccine ikke vil virke efter hensigten, hvis den vaccinerede person mangler selen og D-vitamin. Disse to næringsmidler er nemlig nødvendige for at aktivere T-cellerne, der skal kunne genkende infektionen næste gang, man møder den (1,2,3). Og de er også nødvendige for at moderere en eventuel vaccineudløst cytokinstorm.

Der er tusindvis af artikler, der cementerer tung forskning i selen, og senest er der for to måneder siden publiceret et interessant studie af selenmangel relateret til hjerte-karlidelser og inflammatoriske tilstande (4). Da hjerte-karlidelser også initieres af inflammation, er det naturligt at undersøge dette samlet.

Tidligere studier har da også vist, at lavt selen i blodet, var årsag til øget inflammation, øget risiko for hjerte-karsygdom og tidlig død (5,6).

Selen dæmper cytokinstorm

I studiet indgik 858 raske ældre og 606 hjerte-karsyge på samme alder.
Forskerne undersøgte graden af inflammation ved at måle forholdet mellem hvide blodlegemer (neutrofil/lymfocyt ratio), CRP og en lang række cytokiner, interleukiner og kemokiner.

De fandt en klar sammenhæng mellem mangel på selen og forekomsten af hjerte-karsygdom samt, ikke overraskende, øget kronisk, inflammatorisk belastning af kroppen, specielt hos de hjerte-karsyge.

Selenmangel var associeret med forhøjede værdier af cirkulerende inflammations-markører som bl.a. cytokiner, interleukiner og kemokiner, som netop er karakteristisk for vor tids svøbe, nemlig risikoen for cytokinstorm ved Covid-19.

Selen indgår som en moderator på lige fod med vitamin-D, så der dannes en kontrolleret mængde af cytokiner, men at man undgår den voldsomme produktion, der kaldes cytokinstorm, som udløser de skader, som gør Covid-19 farlig for enkelte, udsatte og svage personer.

Forskerne konkluderede, at personer med plasma selen under 60 µg/l havde næsten dobbelt så stor risiko for hjerte-karsygdom i forhold til dem, der havde normalt selenindhold i blodet.

Resultatet var overbevisende og statistisk sikkert og svarer meget godt til tidligere studier, der viser, at det selenafhængige glutationperoxidase opnår sin maksimale aktivitet i blodet, når koncentrationen af selen i plasma er mellem 70 og 90 µg/l (7).

I tidligere nyhedsbrev fra maj 2020 findes flere referencer relateret til infektioner aktualiseret af Covid-19, og tilbage i 2005 skrev vi nyhedsbreve om kræftrisiko ved selenmangel. Så selen har været på tavlen i mange år, bl.a. fordi der er så få, der er opmærksomme på, at det er noget vi ikke må mangle.

Dagligt indtag bør være omkring 100µg, og naturligt findes det i fisk, kød og visse nødder.
Så husk selen hver dag.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Avery, J.C.; Hoffmann, P.R. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients 2018, 10, 1203. MailScanner has detected a possible fraud attempt from “www.vitalraadet.dk” claiming to be https://doi.org/10.3390/nu10091203
  2. Geisler C, Ødum N et al. 2010, Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology 2010;11:344-349. MailScanner has detected a possible fraud attempt from “www.vitalraadet.dk” claiming to be https://www.nature.com/articles/ni.1851
  3. Steinbrenner H et al, 2015, Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections, Adv. Nutr. 6: 73–82, 2015; doi:10.3945/an.114.007575.
  4. Giacconi R et al, 2020, Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population, Experimental Gerontology 145 (2021), 111219.
  5. Alehagen U et al, 2013, Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens, International Journal of Cardiology 167 (2013) 1860–1866.
  6. Giovannini S et al, 2018, Selenium Concentrations and Mortality Among Community-Dwelling Older Adults: Results from ilSIRENTE Study, The journal of nutrition, health & aging, 2018, 22, 608–612.
  7. Fairweather-Tait Susan et al, 2011, Selenium in human health and disease, Antioxid. Redox Signalling, 2011, 14, 7, 1337–1383.

En skammel med ét ben

21. februar 2021

Som tidligere citeret, skrev man i Lancet (1) i december-20, at man i fremtiden skulle sætte alt ind på at forebygge og vaccinere samt finde metoder til behandling af Covid-19, og Vitalrådet kan jo ikke være mere enig i, at denne skammel skal hvile på tre ben.
Men det har regeringen ikke været enig i. Den har siden marts 2020 satset på vacciner og kun vacciner. –En etbenet skammel.
Ikke blot har Regeringen og de statslige medier satset ensidigt på vacciner, men de har også aktivt bortcensureret information om såvel forebyggelse som behandling. Regerings-medierne har desuden haft lydigt følgeskab af mikrofonholdere fra de store sociale- og trykte medier. Det har ikke haft betydning for censuren, om disse informationer var nok så veldokumenterede.

Forebyggelse

I de foregående mange nyhedsbreve har Vitalrådet primært rådgivet om forebyggelse ved at holde immunforsvaret intakt.
I vor moderne livsførelse med nem og hurtig industrimad af ringe kvalitet, forkert tilberedning og overspisning af kulhydrater, er der stor risiko for, at vort immunforsvar kommer i mangel på essentielle næringsstoffer. Dette emne har jeg gennemgået igen og igen, og skal ikke trætte med det her.
Men jeg vil godt prøve at give en simpel model til forståelse af immunsystemets virkemåde. Det er nemlig det helt essentielle ved forebyggelse mod Covid-19 og alle mulige andre infektioner.
Immunforsvaret har et hav af forskellige celler at arbejde med, og det er temmelig indviklet, men vi prøver en Pixi-model; -en musefælde:
Der er to hovedsystemer, et såkaldt ”innat” (uspecifikt) immunsystem, som arbejder hele tiden, og et ”adaptivt” (specialiceret) immunsystem, som justeres ved infektion. Det innate system angriber alt og alle, når der trænger f.eks. virus ind i kroppen, men det adaptive skal lige lære den nye virus at kende, justere og aktivere de såkaldte T-celler til angreb, og lære hukommelsescellerne at huske til en anden gang, hvordan virus angribes bedst (antistoffer).
Tilbage til musefælden.
På loftet med alle musene (virus i omgivelserne) sætter vi en kasse (kroppen), med et lille hul i siden (det innate immunforsvar), og inde i kassen sætter vi et par musefælder (det adaptive immunforsvar).
Hvis vi mangler ordentlig næring, D-vitamin, selen, C-vitamin og magnesium, så er hullet i kassen meget stort (det innate immunforsvar svigter). Så kan der komme mange mus ind i kassen på én gang, og fælderne (det adaptive immunforsvar) har slet ikke kapacitet til at snuppe så mange mus. –Specielt ikke hvis der mangler D-vitamin, som er nødvendigt for at aktivere T-cellerne (2).
Hvis vi derimod får nok af ovennævnte næringsmidler, så har vi blot et lille hul i kassen (et godt innat immunforsvar), og så kommer der kun få mus ind i kassen (kroppen) ad gangen, og det adaptive immunforsvar (fælderne) kan snuppe dem en efter en.
Husk Sundhedsministerens grønne og røde kurve i sin tid.
Hvis der kommer for mange for hurtigt, så ville sygehusvæsenet bryde sammen.
På samme måde med vort immunforsvar.
Hvis det er intakt, så vil det innate immunforsvar sørge for at moderere belastningen, så det adaptive forsvar kan få tid til at lære fjenden af kende og indstille sine kanoner efter det. Herved undgår vi den overbelastning, der resulterer i den såkaldte cytokinstorm, som er starten på alle ulykkerne.
Derfor er det så vigtigt at sørge for ordentlig næring og supplere med D-vitamin, C-vitamin, selen og magnesium.
Og husk i den mørke vinter: D-vitamin i blodet skal op på 75-125 nmol/l (30-50 ng/ml).
Hvis du ikke kan få taget blodprøven lokalt, så er der flere udmærkede muligheder for hjemmetest (3,4).

Behandling

Ofte ser man pseudo-videnskab, hvor man bruger vitaminer og mineraler som behandling efter sygdomsudbrud, og endda ofte i relativt små doser. Det er meningsløst og kun egnet til at vise, at det ikke virker. Disse næringsstoffer er til forebyggelse.
En undtagelse er dog Vitamin-C i høje doser givet intravenøst i lægeligt regi.
Der er kun sparsom dokumentation her ved Covid-19 pandemien (5), men tidligere er der righoldig dokumentation for effekt på virusinfektioner, som nævnt i nyhedsbrevet 20.maj-2020.
Der har været talrige forsøg med hydroxyklorokin, som imidlertid har givet stærkt varierende resultater, og forskningen i det er desværre stort set indstillet.
Ivermectin er et middel mod fnat og visse parasitter, og har angiveligt også effekt på Covid-19(6). De indiske sundhedsmyndigheder har sagt god for en behandling med Ivermectin, Doxycyklin og zink.
Ivermectin koster ca.100 gange så meget som hydroxyklorokin, så det bliver nok aldrig den store succes.
Israelske forskere har for en uge siden publiceret (7) et foreløbigt resultat af behandling med inhalation af CD24-exosomer til 30 indlagte moderat til svært syge Covid-19 patienter. De 29 blev raske på 3-5 dage, den sidste blev også rask, men efter mere end de 5 dage. Det skulle være en billig metode uden bivirkninger, så det lyder jo lovende. CD24 exosomer er proteiner, der ligesom D-vitamin kontrollerer T-celle aktivering og kan dæmpe cytokinstormen.
Vi afventer spændt nyt fra de israelske forskere.

Hvad så nu?

Sundhedsmyndigheder og regering er jo på glatis lige nu, med mindre de når at blive reddet af de globalt faldende smittetal, og dødstal.
Man vaccinerer og vaccinerer, men lige meget hjælper det på nedlukningen af samfundet. Vaccinens funktion er primært at mildne sygdommen i den vaccinerede person.
Selv om vi er blevet vaccineret, kan vi stadig blive smittet og smitte videre til andre, for virussen er der stadig. Derfor skal også vaccinerede fortsætte med mundbind, trods den ringe dokumentation for effekten af de forhadte mundbind.
Oven i dette kommer der så stadig nye mutationer. For tiden den engelske med øget smitte af børn, som vi ser i Kolding i disse dage, men i horisonten lurer den sydafrikanske og to forskellige brasilianske varianter, som tilmed er mindre følsomme for de antistoffer vi har fået fra tidligere smitte og fra vaccination.
Jamen så må vaccinen blot justeres, og så skal befolkningen lige vaccineres igen.
Okay. –Hvor mange gange? Indtil nu har vi på 2 måneder kun vaccineret 3% af befolkningen. Så god arbejdslyst, hvis det hele skal begynde forfra.
Det virker som et Sisyfosarbejde, hvis Regeringen fortsat kun vil satse på den et-benede skammel.
Som løsning på dette kaos foreslår Regeringen nu en vild teststrategi, hvor vi skal testes to gange om ugen i det næste år. Dette vil koste lige så meget som det samlede sundhedsvæsen, og man behøver ikke at være atomfysiker for at regne ud, at dette vil gå massivt ud over alle andre diagnoser i sundhedsvæsenet.
Og det forsvinder virus jo heller ikke af.
Det svarer lidt til at opsætte fotofælder, der skal registrere en hær af soldater, der er ved at invadere landet. Intet forsvar, bare registrering medens invasionen buldrer frem mod den forsvarsløse befolkning.
Når håbløsheden i denne strategi engang med tiden går op for Regeringen, er der håb om, at man vil give den etbenede skammel to ben til, nemlig forebyggelse og behandling.
Så kan hvert enkelt menneske blive informeret om muligheden for at forsvare sig selv mod Covid-19.
Først da vil sygdommen blive så mild, at den ligner en almindelig influenza, hvorved vi kan droppe de forhadte mundbind og nedlukning af samfundet.
Må vi bede om den tre-strengede strategi hurtigst muligt tak.

En skammel med et ben er dømt til at vælte.
En skammel med tre ben vælter ikke.
Ligegyldigt hvor ujævnt underlaget er, vil den ikke engang vippe.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Comparison of the characteristics, morbidity, and mortality of COVID-19 and seasonal influenza: a nationwide, population-based retrospective cohort study. Piroth L et al, Dec.2020, Lancet. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213260020305270
  2. Geisler C, Ødum N et al. 2010, Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology 2010;11:344-349.
    https://www.nature.com/articles/ni.1851
  3. https://www.webapoteket.dk/saar-og-sygepleje/selvtest/quicktest-d-vitamin-p-222465
  4. https://www.cerascreen.dk/products/test-for-d-vitamin
  5. Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition. 2020 Jun;12:100190.  Published online 2020 Apr 21. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2213434420300153
  6. Caly L et al, 2020, Antiviral Research, 178, june 2020, 104787.
    https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0166354220302011?via%3Dihub
  7. https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT04747574

Vaccine, behandling, forebyggelse og censur

4. februar 2021

Siden årsskiftet er det store mantra fra regeringens side blevet vacciner, og meget af nyhedsstrømmen har drejet sig om godkendelse, sikkerhed, forsyninger og grupper, der skulle vaccineres. Desuden er man nu ved at indføre vaccinepas, som bliver nødvendigt, hvis man vil i biffen, til Mallorca, koncert eller festival.
–Altså tvang.

Immunologisk invaliditet

I tillæg hertil opdager man så den ene mutation efter den anden, og for tiden er det den brasilianske P1 udgave, der lurer i horisonten. Der findes flere hundrede tusinde virustyper, og i tillæg til det, mutationer af disse.
Specielt RNA virus er slemme til at mutere, og jo mere mutationen ændrer proteinstrukturerne i virus, des mindre immunitet fra tidligere infektioner eller vacciner. Jamen så må man lave en ny vaccine eller justere den gamle, hører vi i medierne…. –Og så skal vi vaccineres igen.
Hvor mange immuniseringer skal vi have?
Hvis menneskehedens overlevelse gøres afhængig af, at der hele tiden skal laves nye vacciner, hver gang en virus muterer tilstrækkeligt, vil vi så kunne risikere, at der efter 2-3 generationer opstår stigende immunologisk invaliditet?
Dette er naturligvis en hypotese, men også et rædselsscenarie, hvor simple epidemier vil kunne kræve mange dødsofre.
Dette kapløb mellem virus og vacciner er meningsløst og vil aldrig lykkes.
Virus vil altid ligge forrest i feltet, og de vil aldrig kunne udryddes.
Det eneste, der evner lynhurtig omstilling og kan følge med, er et velfungerende immunforsvar.
Spørgsmålet er, om vi nogen sinde slipper af med SARS-Cov-2 virus, eller om den blot vil lægge sig i rækken af andre corona-, rhino- og mange andre virustyper, som findes iblandt os, og som dukker op med mellemrum i form af forkølelse eller influenza.

Behandling

I årevis har man inden for den ortodokse medicin forsket i muligheder for at behandle netop forkølelse og influenza uden det store held. Der er fundet enkelte stoffer som oseltamivir (Tamiflu), som man for 20 år siden mente virkede mod influenza, men hvor resultaterne er yderst tvivlsomme. Og med et sådant produkt med mange bivirkninger, er det et mysterium, at det stadig er registreret til behandling af influenza her i Danmark. Det er forbudt i Japan.
Et andet eksempel er Remdesevir, som man i stor stil har brugt mod Covid-19, indtil WHO nu har frarådet det.(1)
Hos indlagte patienter bruger man for tiden steroider til at dæmpe det immunologiske respons (cytokinstormen) ved covid-19 sygdom. Det er der god fornuft i. På danske sygehuse kombinerer man det dog stadig med Remdesevir, selv om WHO har frarådet brugen.(1)
Langt bedre resultater er set i den orthomolekylære medicin, hvor man bruger kropskendte stoffer med minimale bivirkninger.
Forleden blev der for eksempel publiceret et RCT (randomiseret kontrol studie) fra Indien med brugen af ozon-terapi sammen med standard behandling op imod standard behandling alene.(2) Det er et lille studie med 60 patienter, men forskellen er massiv, og forfatterne konkluderer da også, at ozonterapi er en sikker og effektiv behandling af indlagte covid-19 patienter med mild og moderat sygdom.
I Science for et par måneder siden, kunne man læse en interessant artikel om et særdeles solidt forskningsprojekt af Berger gruppen ved Max Planck Bristol Center på University of Bristol.(3)
De har ved ”cryo-elektronmikroskopi kortlagt de spikes, som udgør coronaen på virus.
Spike-proteinet er en såkaldt trimér (udgøres af tre proteiner), og forfatterne har opdaget en non-protein tæthed i SARS-CoV-2 S receptorbindings-positionen, som ikke er set før.
I spike-proteinernes bindings-lomme fandtes et molekyle, som man undersøgte ved massespektroskopi på Max Planck instituttet i Heidelberg og fandt noget så enkelt som linolsyre, som vi kender fra den billige majsolie eller solsikkeolie, men også i tidselolie.
Linolsyre er en essentiel fedtsyre. Vi kan ikke selv syntetisere den, og vi skal have den. -Bare ikke for meget, fordi det er en n-6 fedtsyre, som i sin syntesevej danner arachidonsyre og dermed prostaglandin 2, der er pro-inflammatorisk. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt. –Slet ikke når vi taler Covid-19, hvor vi netop gerne vil hæmme inflammationen.
Derfor virker det selvmodsigende, at linolsyre alligevel ikke er så tosset, hvis man står med en Covid-19 sygdom. Men forskerne viste faktisk, at linolsyren kan hæmme virusreplikationen ved at blokere ACE-2 receptorerne, så spike proteinerne sammenbindes af linolsyre til en lukket form, der gør, at virus ikke er infektiøs.
Det ligger fint i tråd med den opdagelse, at samtlige svært Covid-19 syge havde lavt indhold af linolsyre i blodet.
Forskergruppen er ret opgivende over for antiviral vaccine og nævner som eksempel, at man efter 30 års forskning i at udvikle en HIV vaccine, er endt uden vaccine, men med en cocktail af antivirale små-molekyler, som kan holde virus stangen.
Gruppen sigter derfor nu på at udvikle et lille linolsyrelignende molekyle, som kan bruges i behandlingen af Covid-19 sygdom. Igen et eksempel på orthomolekylær behandling.

Forebyggelse og censur

I eksemplerne med ozon og linolsyre fik vi et par eksempler på orthomolekylær behandling, som en mulighed ved covid-19.
Men de orthomolekylære metoder er først og fremmest suveræne, når vi taler forebyggelse.
I de seneste mange nyhedsbreve og flere interviews i radio og TV, samt breve til myndighederne har jeg igen og igen påpeget vigtigheden i at sørge for, at immunforsvaret har de næringsstoffer, der skal til, for at det kan fungere optimalt, og de mange videnskabelige referencer til dette kan man finde i de foregående nyhedsbreve.
Især er det vigtigt, at vi får blodets indhold af D-vitamin op over 75nmol/l, og gerne op på det dobbelte. Groft anslået, er det højst 10% af den danske befolkning, der ligger der.
Når det kun er anslået og ikke faktuelle data, så er det fordi regionerne modsætter sig udbredt testning af D-vitamin, fordi det koster penge at teste.
I Københavns Universitets nyhedsbrev 7/3 2010 skriver professor Carsten Geisler: ”D-vitamin er helt afgørende for immunforsvaret”.
Og videre lyder det, har forskergruppen opdaget som noget ”helt nyt, at vitamin-D er afgørende for aktivering af de T-celler, som spiller en central rolle ved bekæmpelse af særligt farlige infektioner”.
Jamen hallo. Er det ikke lige den viden, vi har brug for, når vi har så udbredt mangel på D-vitamin.
Denne meget vigtige opdagelse er publiceret i Nature(4), hvor forskergruppen gør rede for D-vitaminets aktivering af helt centrale T-celler i immunforsvaret. –Faktisk netop de celler, som kan bekæmpe de nye virusmutationer.
Dette kom jeg til at nævne i et interview på en mindre TV-station, som lagde interviewet ud på Youtube. Herfra blev det fjernet nogle dage senere med stemplet ”medicinsk vildledning”. Næsten samme dag gik Sundhedsstyrelsen i medierne med råd til befolkningen om af spise mere D-vitamin.
I Grundlovens §77 står der: ”Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”
Der henføres selvfølgelig til statslig censur. Men Youtube, Google og Facebook har så massiv en udbredelse, at det nærmer sig monopollignende tilstande, og det er tankevækkende, at vi her i Danmark har en tidligere statsminister til at sidde og administrere en sådan censur.
Når disse tech-giganter finder sammen i det medicinsk-politiske kompleks, så koster det liv.
Dette er bedst beskrevet i en leder i British Medical Journal fra sidste år:(5)
”Politisering af videnskaben blev begejstret indført af nogle af historiens værste autokrater og diktatorer, men det er desværre blevet almindeligt i demokratier. Det medicinsk-politiske kompleks har tendens til at undertrykke videnskab for at besmykke og berige magthavere.
Og når de magtfulde bliver mere succesrige, rigere og yderligere beruset af magt, så undertrykkes videnskabens ubekvemme sandheder.
Når god videnskab undertrykkes, dør folk.”

Derfor finder Vitalrådet det nødvendigt at udbrede kendskabet til den videnskab, befolkningen ikke må se.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. https://www.who.int/news-room/feature-stories/detail/who-recommends-against-the-use-of-remdesivir-in-covid-19-patients
  2. Shah M et al, 2021 Int Immunopharmacol. 2021 Feb;91:107301.
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7758022/
  3. Toelzer Christine, Gupta K et al. 2020, Free fatty acid binding pocket in the locked structure of SARS-CoV-2 spike protein. Science 06 nov 2020;370(6517):725-30.
    https://science.sciencemag.org/content/370/6517/725
  4. Geisler C, Ødum N et al. 2010, Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology 2010;11:344-349.
    https://www.nature.com/articles/ni.1851
  5. BMJ 2020;371:m4425
    https://www.bmj.com/content/371/bmj.m4425