Behandling af følger efter Covid-19 og skader efter mRNA-vacciner
20. september 2023
Titusinder af danskere har fået langvarige følger af Covid-19 sygdommen og lige så mange har fået alvorlige senfølger efter Covid-19-vaccinationerne.
Vitalrådet har i de seneste to år modtaget mange opfordringer til at sammensætte et kortfattet og let forståeligt program til behandling af ovennævnte senfølger, som har ramt et stort antal danskere, der ikke har kunnet få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.
I vore nyhedsbreve fra 20/1-22 og specielt 4/7-22, er beskrevet forskellige behandlingsmetoder af covid-19 og følgeskaderne efter covid-19-vaccination.
Nærværende nyhedsbrev er en opdatering af disse kombineret med de internationale erfaringer, der efterhånden er samlet.
Meget tyder på, at følgerne efter Covid-19 sygdom (long covid) og efter mRNA-vaccination følger nogenlunde samme mønster, og de kan begge betegnes som en ”spike-protein sygdom”.
Da myndighederne har negligeret og direkte modarbejdet forebyggelse og tidlig behandling af covid-19, er det naturligt noget som Vitalrådet tager op.
Da myndigheder og medier ligeledes nedtoner mængden og alvoren i bivirkninger fra mRNA-vaccinerne, må Vitalrådet råde bod på dette svigt.
Spike-proteinet er den del af covid-19 virus, som laver ravage i kroppen og forårsager sygdomssymptomerne. Da vaccinerne er en gen-terapi, som sætter vore celler til at producere netop dette spike-protein, så er det nærliggende at behandle long-Covid på samme måde som vaccine-bivirkningerne.
Se meget mere om dette i nyhedsbrevet fra 4/7-22, hvor de biokemiske baggrunde også gennemgås.
Den højt estimerede cardiolog Peter McCullough holdt d.13/9-23 en tale i Europaparlamentet (1), hvor han advarede om, at 4% af den europæiske befolkning var i løbende livsfare på grund af mRNA vaccinerne, og at vaccinerne har været skyld i stribevis af hjertestop hos yngre, raske personer.
Han sagde også, at det er problematisk at fjerne spikeproteinet, fordi vaccinen har kodet cellerne til at fortsætte med at producere det.
Imidlertid er proteinet mere følsomt, når det cirkulerer i blodet, end når det er trængt ind i en celle. Og derfor har man i USA forsket i behandling med direkte ultraviolet bestråling af blodet, hvorved det er lykkede at reducere virusmængden og den vigtige markør ”D-dimer”, som er en risikomarkør for blodpropper.
Hos næsten alle vaccinerede ses en øget D-dimer i forhold til ikke-vaccinerede.
Mange er syge længe efter vaccinationen. En sygdom som egentlig kunne kaldes ”Long-vax”. Men ofte bortforklares som ”Long-Covid”, -også selv om man ikke har været syg af covid.
For ikke at drukne i et skænderi om det er covid eller vaccinen, der er mest skadelig, så vil jeg foretrække at kalde begge dele ”Spike-protein-sygdom”, da det er spike-proteinet, der er skadevolderen, hvad enten man er blevet smittet med det, eller selv har lavet det efter vaccination.
Men hvad kan man så gøre, når man først er blevet vaccineret og har fået ”spike-protein-sygdom”?
I det seneste år har hundredevis af læger samarbejdet internationalt med deres kliniske resultater, og der er efterhånden enighed om nogle grundprincipper meget godt beskrevet i en letlæselig oversigtsartikel fra World Council for Health (2), og i vor egen Orthomolecular News service er der flere gode artikler om emnet (3).
Her følger hovedpunkterne i behandling af Spike-protein-sygdom:
Antiinflammatorisk kost med masser af grønt og frugt, sunde fedtstoffer (smør, olivenolie, kokosolie, avocadoolie), sunde proteiner (æg, lyst kød, skaldyr og fisk) uden færdig industrimad, alkohol, sukker, slik, chips o.s.v.
Der er en række udmærkede artikler på nettet og for nørder en lang række videnskabelige artikler (4).
Ivermectin er receptmedicin primært beregnet til fnat og parasitter, men har også potente antivirale egenskaber. Det forhindrer spikeproteinet i at binde sig til ACE2 receptoren i cellemembranen.
Tages gerne i 0,3 mg/kg dgl. i 1-2 måneder. Har været kendt i årtier og har en meget høj grad af sikkerhed. Tages ikke sammen med Quercetin, da de modvirker hinanden. Ivermectin er desværre meget dyrt i Danmark.
Hydroxyklorkinin er et middel til forebyggelse af malaria, men viser også at kunne blokere spikeproteinets binding til ACE2 receptoren. Doseres ofte 200 mg 2 x dgl. i en uge og derefter 200 mg dgl. i 3 uger. En gammel, velkendt og billig medicin med høj sikkerhed, og som i Danmark fås på recept.
Nattokinase er et fibrinolytisk enzym, som stammer fra mikroorganismen Bacillus natto og findes i fermenteret soja i natto, en traditionel japansk ret.
Findes som kosttilskud og har fibrinolytiske egenskaber (forebygger blodpropper). Dosis er typisk 100 mg dgl.
Quercetin er et bioflavonoid fra frugt og grøntsager med kraftige antioxidante egenskaber, ligesom det også blokerer spikeproteinets binding. Desuden letter det optagelse af zink i cellerne, hvorved enzymer til virusreplikation hæmmes.
Quercetin og Ivermectin konkurrerer om samme receptorer, hvorfor samtidig behandling med disse to vil svække effekten. Quercetin tages ofte med 100 mg dgl.
Vitamin C er kraftigt antiviralt og antioxidant, tåles i meget store doser og kan gives såvel intravenøst som i tabletform. Alt efter tilstanden kan man tage det som pulver, tabletter, liposomalt eller intravenøst hos en læge.
Hvis man selv tager det, starter man med 2-3 gram 2 x dgl., og hvis der er behov, så går man stille og roligt op i dosis med et par gram om dagen indtil afføringen begynder at blive løs. Så kan man ikke opnå bedre effekt ad den vej.
Hvis der er tale om en alvorlig tilstand, hvor større doser er nødvendige, så må det gives intravenøst.
EPA/DHA er potent antiinflammatorisk og tages som regel som fiskeolie-kapsler.
Der findes også algebaserede produkter, som er udmærkede. Tages 2 gram morgen og aften – typisk svarende til 4 kapsler.
De øvrige anbefalinger skal som standard lyde således:
Vitamin D3 80 µg dgl. er immunstimulerende og dæmper en eventuel cytokinstorm.
Zink 50 mg dgl. hæmmer virusreplikation.
Magnesium 300-500 mg dgl. (alt efter om det er Mg–citrat eller Mg–carbonat) kan evt. tages som olie. Nødvendigt for effekt af D-vitamin.
Vitamin K2 100 µg dgl. er bl.a. antiinflammatorisk.
Selen 200 µg dgl. er antiviralt og antioxidativt. Selengær optages bedst.
NADH + Niacin for cellulær energi
Co-Q10—for cellulær energi
N-acetylcystein 600 mg dgl. Er en antioxidant.
Melatonin 3 mg til natten er antiinflammatorisk og antioxidant.
Evt. lavdosis Hydrokortison 5 mg dgl. for at dæmpe inflammationen.
Evt. LDN (lavdosis Naltrexon) 4,5 mg dgl., som menes at være immunstimulerende.
I svære tilfælde, skal der behandles ved en læge, og her kan der være god effekt af Intravenøs vitamin-C og Hyperbar oxygenbehandling.
Listen er lang, og det er ikke meningen, at man skal tage det hele. Men den er et godt udgangspunkt for de læger og andre, som står rådvilde over for en person med spike-protein-sygdom længe efter vaccinationen.
Og hvis du stadig er i tvivl om du skal tage en ny mRNA-vaccine, så lyt igen til Dr. McCullough’s tale i Europa-parlamentet! (1)
Pas på dig selv og andre.
Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin