Tag: DHA

Sild er godt

Helle Egebjerg

29. december 2025

Hvorfor har hjernen har brug for sild hele året rundt – ikke kun til jul?

Hjernen er ekstremt kompleks, og som det blev gennemgået i en tidligere artikel i Vitalrådet, så kræver det en holistisk tilgang, når man skal understøtte en sund udvikling og optimal vedligeholdelse af vores vigtigste organ hjernen.
-Og da den ikke kan erstattes – er det endnu mere vigtigt, at vi passer godt på den.

Som illustrationen ovenfor viser, er DHA er en vigtig fedtsyre i hjernens fedtstofsammensætning, og EPA spiller også en vigtig rolle.

En af de fødevaregrupper, der har stor betydning for hjernen, er derfor de fede fisk og visse mikroalger, da de bl.a. indeholder omega 3 fedtsyrerne DHA (docosahexaensyre ) og EPA (eicosapentaensyre).

Omega 3 fedtsyre er et essentielt næringsstof, da kroppen ikke selv kan danne det. I princippet er det den kortkædede Omega-3-fedtsyre ALA (alfa-linolensyre) der benævnes den essentielle Omega 3 fedtsyre, da kroppen er i stand til at omdanne ALA til EPA og DHA. Dog er det kun i begrænset omfang.

ALA er kun et forstadium til de mere biologisk aktive langkædede omega-3-fedtsyrer, EPA og DHA. For at få den fulde effekt af omega-3 (på hjerne, hjerte, inflammation osv.), er det EPA og DHA, kroppen har brug for.

I kroppen kan en lille del af det ikke-marine omega 3 ALA omdannes til de langkædede EPA OG DHA, men det er kun henholdsvis 0,5 % og 5 %, der omdannes.

Fed fisk og hjertekredsløbet
Det har længe været velkendt, at fed fisk og DHA og EPA kan understøtte normal hjertefunktion og normalt blodtryk samt bidrage til at vedligeholde normale triglyceridniveauer i blodet.

Ved at optimere disse parametre har det allerede en positiv virkning på hjernen, som har brug for optimal tilførsel af ilt og næringsstoffer.

Hvilke funktioner har den fede fisks omega 3 fedtsyrer i udviklingen af – og vedligeholdelsen af vores hjerne?
Fra og med 3. trimester i forstertilværelsen og de første 1000 dage af et barns udvikling har mængden af DHA stor betydning for de grundlæggende neurale strukturer i hjernen. Det er derfor vigtigt, at gravide og ammende sikrer sig et tilstrækkeligt niveau af DHA. Enten ved at spise små, fede fisk eller ved at tage tilskud.

DHA bidrager til normal udvikling af hjernen hos foster og spædbarn.

Efter denne første vigtige periode af livet bliver der konstant lavet nye synapser i hjernen, hvilket sikrer hjernens neuroplastisitet igennem livet.

Optimal kommunikation imellem nervecellerne afhænger af membranstrukturen ved kontaktfladen imellem nervecellerne. Det er netop i disse kommunikationspunkter, at DHA og EPA spiller en afgørende rolle. Specielt jo mere DHA, des blødere cellemembraner, og des lettere udskilles og genoptages neurotransmittere.

EPA virker ikke så meget som byggesten i hjernen som DHA. EPA har en større betydning i forhold til at balancere inflammation, beskytte mod stress, og understøtte neurotransmission.

Myelinskederne på dét neurale netværk, der er skabt i starten af livet, udskiftes løbende, men selve den grundlæggende struktur bliver lagt fra starten og er ikke plastisk eller under opbygning senere i livet.

Fed fisk er ikke bare fed fisk, og mikroalger er ikke bare mikroalger
Den vigtigste kilde til DHA og EPA er fed fisk, hvor de vigtigste er sardiner, ansjoser, sild, makrel og laks. Fordelingen imellem EPA og DHA er lidt forskellig imellem de enkelte fede fisk.

Som det ses på illustrationen nedenfor, er der også forskel på, om det er vildfanget eller opdrættet laks. Både i forhold til omega 3- og omega 6 niveauet.

Det er vigtigt at forstå, når vi skal vælge fisk, at den fede fisk ikke selv producerer EPA og DHA. De får EPA og DHA via deres kost, som via fødekæden sikrer dem DHA og EPA, der er produceret af mikroalger, og som så ophobes i fiskens fedtvæv. Dette betyder, at mængden af indtag af mikroalger eller andre kilder er afgørende for hvor meget DHA og EPA der reelt er i den fisk vi spiser. I moderne opdræt af laks fodres fiskene i varieret grad med DHA og EPA-rigt foder og derfor måles ofte lavere omega 3 niveauer i opdrættet laks end i vildlaks. Desuden ser vi på data, at mængden af omega 6 er en del højere i opdrættet fisk.

Som veganer kan man få de marine kilder til EPA og DHA direkte fra mikroalger i stedet for fra fisken. Ikke alle alger indeholder EPA og DHA. De bedste veganske kilder ses i oversigten nedenfor.

Crypthecodinium cohnii og Schizochytrium sp. er de bedste kilder til DHA og Nannochloropsis sp. og Phaeodactylum tricornutum er bedre kilder til EPA.

Som det ses af illustrationen nedenfor, er der stor variation på DHA og EPA imellem de enkelte arter. Og samtidigt har miljøfaktorer som temperaturen i havet/dyrkningen stor betydning, da lavere temperatur fører til højere niveau af DHA og EPA for at sikre cellemembranfluiditet.
Som det ses, indeholder hverken Chlorella eller Spirulina EPA og DHA.

Hvilke sammenhænge er fundet imellem kognitive udfordringer og omega-3-index?
Der er i flere studier set på sammenhængen mellem omega-3-index og kognitive udfordringer som ADHD, demens, depression/stress, hjernerystelse og stroke. Og der er i disse studier fundet en sammenhæng imellem lavt omega 3-index (< 4%) og disse kognitive udfordringer. Det anbefales at have et omega-3-index (EPA +DHA/ samtlige fedtsyrer) over 8 %.

Hvordan kan man vide om man får nok EPA og DHA?
Selv om der kan være flere symptomer fra hjernen og kroppen som kan indikere, at man måske er i underskud af disse vigtige fedtsyrer, så kan man ikke med sikkerhed mærke, om man har de rette niveauer.

Den eneste valide måde at vurdere EPA- og DHA-status på er via en fedtsyretest i blodet, der viser både omega-3-index og balancen imellem omega-6 og omega-3.

Omega-3-Index er en biomarkør, som måler andelen af de langkædede omega-3-fedtsyrer EPA+DHA i røde blodceller angivet i % af totale fedtsyreindhold.

AA/EPA-forholdet, som er forholdet mellem omega-6-fedtsyren arachidonsyre og omege-3-fedtsyren eicosapentaensyre i blodet bruges i stigende grad som en indikator for kroppens balance mellem omega-6 og omega-3. Forskning og reviews peger på, at dette forhold afspejler den inflammatoriske status i kroppen.

Der er p.t. ingen officielle anbefalinger på de optimale niveauer, men i den videnskabelige litteratur anbefales der et omega-3-index på mindst 8 %, og det anbefales en AA/EPA-balance imellem1:1 og 3:1 for at sikre optimal dæmpning af inflammation.

Hvad kan man gøre, hvis testen viser at man mangler omega 3?
På baggrund af er større studie, hvor danske test udgør 34.268 test ud af de over 590.000, der indgik i den samlede undersøgelse ses, at gennemsnittet i Danmark er på et omega-3-index på kun 4 og AA/EPA-balance er oppe på 10,7:1.

Der er altså virkelig mange i Danmark, som ikke ligger på de anbefalede 8 % mht. omega-3-indexet, og mange der har en uhensigtsmæssig AA/EPA-balance.

Sammenlignet med antallet af danskere, der følger de officielle danske anbefalinger er 300–450 g fisk pr. uge, hvoraf mindst 200 g skal være fed fisk, får man et lignende billede, da det kun ca. 1 ud af 10 børn og unge og kun 1 ud af 4 voksne, der lever op til denne anbefaling. Så på denne måde understøtter de to datasæt hinanden.

Konklusion: Pas bedre på din hjerne ved at spise mere fed fisk og/eller kosttilskud og få testet om du og din familie får nok af de vigtige hjernenæringsstoffer.

Godt nytår !

Helle Egebjerg Andersen
cand. Pharm.

Referencer:
Ana B. Petermann. et al. (2025). Roles of the Unsaturated Fatty Acid Docosahexaenoic Acid in the Central Nervous System: Molecular and Cellular Insights.

Innis SM (2007). Dietary (n-3) fatty acids and brain development.

von Schacky C (2021). Importance of EPA and DHA Blood Levels in Brain Structure and Function.

Lukaschek K et al. (2016). Cognitive Impairment Is Associated with a Low Omega-3 Index in the Elderly: Results from the KORA-Age Study.

DiNicolantonio JJ & O’Keefe JH (2020). The Importance of Marine Omega-3s for Brain Development and the Prevention and Treatment of Behavior, Mood, and Other Brain Disorders.

Sherzai D et al. (2022). A Systematic Review of Omega-3 Fatty Acid Consumption and Cognitive Outcomes in Neurodevelopment.

Liao Y et al. (2019). Efficacy of omega-3 PUFAs in depression: A meta-analysis.

Harris WS (2010). The Omega-3 Index: Clinical Utility for Therapeutic Intervention.

Torrissen M. et al. (2025). Global variations in omega-3 fatty acid status and omega-6:omega-3 ratios: insights from >500,000 dried blood spot samples.

Chilton FH. et al. (2021). Omega-6/omega-3 fatty acid ratio and psychiatric disease.

Dempsey M. et al. (2023). Omega-3 intake and omega-3 index: a scoping review.

Nutritional Neuroscience as Mainstream of Psychiatry: The Evidence-Based Treatment Guidelines for Using Omega-3 Fatty Acids as a New Treatment for Psychiatric Disorders in Children and Adolescents

”Omega-3 fedtsyrer” – Fødevarestyrelsen.

Fiskeolie reducerer aldersblindhed

Claus Hancke

14. oktober 2009

Nyt amerikansk studie viser, at indtagelse af fiskeolie kan reducere forekomsten af aldersblindhed med 30 %

Der synes ikke at være ende på fiskeoliens velsignelser.

Fiskeolierne er slutstadierne i udviklingen af omega-3 fedtsyrer, som fra alfalinolénsyre i en række processer omdannes til bl.a. eikosapentaénsyre (EPA) og dokosahexaénsyre (DHA), som så omdannes til prostaglandin E3 med en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Fiskeolierne EPA og DHA er nogen af de kraftigste anti-inflammatoriske næringsmidler, vi kan indtage. Det er formentlig en af grundende til, at de nedsætter risikoen for blodpropper, men de nedsætter også blodets triglycerid, dæmper inflammationen ved gigtsygdomme, øger børns indlæringsevne, nedsætter risikoen for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, samt giver kvikkere børn til gravide, der har spist dem og meget meget mere.

Det er faktisk vanskeligt at se enden på de sundhedsfremmende egenskaber, vi kan hente fra fiskeolierne, og der synes hele tiden at dukke nye videnskabelige resultater frem, som støtter brugen.

Således også i sidste uge, hvor forskere fra National Eye Institute i Bethesda, MD, USA, 7. oktober publicerede et studie i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne har igennem 12 år undersøgt 1.837 personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration.

For begge typer blindhed viste det sig, at forekomsten var 30% lavere i den gruppe, der indtog mest fiskeolie ( 0,11% af det totale kalorieindtag ) i forhold til den gruppe, der indtog mindst.

Selv om tidligere studier har været usikre i sine konklusioner, mener forfatterne, at tallene kan generaliseres, er der tale om en både billig og let tilgængelig interventionsmulighed over for risikofamilier med høj forekomst af disse sygdomme.

I tider, hvor den kollektive konsensus har tudet os ørerne fulde af, at vi skal spise mindre fedt, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, læse forskningen ordentligt og stå fast.

Fedt er sundt, og fedt er livsvigtigt!

Man skal naturligvis ikke vælte sig i margarine, pommes fritter og chips, men sørge for at spise godt af det sunde fedt som olivenolie og i særdeleshed fiskeolie.

Det kan indtages flydende, som kapsler, eller nok så indbydende som mad.

Fisk er ikke blot sundt, men smager jo også dejligt. Mange mennesker er dog urolige ved den stigende forekomst af tungmetaller i fisk, men hvis man undgår de store rovfisk som sværdfisk og tun, så er der væsentligt mindre i f.eks. laks og ørred, specielt hvis de er fanget i rene elve og søer.

Der er derimod problemer med de farmede fisk, som ofte indeholder temmelig meget omega-6 fedt, på grund af fiskefoderets sammensætning. Og det skal vi ikke have. Vi får i forvejen alt for meget omega-6, specielt linolsyre, som findes i de billige madolier med majs- og solsikkeolie, så for at undgå en yderligere skævvridning, må vi udvælge de fede fisk, som er fanget og ikke farmet.

Vi skal minde om, at vi i et tidligere nyhedsbrev har beskrevet to studier, som viste, at også æg indeholder stoffer, som forebygge den centrale aldersblindhed, så det kan være, vi snart ser et forbud mod et stykke med æg og sild. –Det forebygger jo en sygdom.

Velbekomme.
Claus Hancke


Referencer:

  • Sangiovanni JP, Agron E, et al. Omega-3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence of neovascular age-related macular degeneration and central geographic atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease Study, Am J Clin Nutr, 2009 Oct 7 (E-pub. Ahead of print)
  • Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.
  • Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

Fiskeolie gavner hjerne og hjerte

Claus Hancke

21. august 2006

Der er ikke tvivl om, at fiskeolie er godt for hjertet. Det viser en ny ”formidabel oversigt” over emnet. Men ingen ved, hvor meget, der er ideelt.

Den videnskabelige interesse for fiskeolie er enorm. Alene siden september sidste år er der offentliggjort næsten 800 artikler om fiskeolie i videnskabeligt anerkendte tidsskrifter.

Det er med god grund. Der er i fiskeolie især to fedtsyrer, som tilskrives gunstig virkning mod stadig flere alvorlige kroniske sygdomme. Er der bare lidt om alt dette, må det regnes for højst uforsigtigt ikke at få fiskeolie hver dag. Øverst på listen står hjerte-karsygdomme, men der er også grund til at tro på en virkning mod f.eks. depression, demens, gigt og sukkersyge, selv om intet er endeligt afklaret på disse områder endnu.

De to fedtsyrer hedder hhv. EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). Til- sammen udgør de en tredjedel af almindelig fiskeolie og 2/3 af de koncentrerede produkter, som fås i kapsler.

Megen opmærksomhed samler sig især om DHA, som modsat EPA findes i store mængder i hjernen (14% af hjernebarkens fedtindhold) og i endnu større mængder i øjets nethinde (22%). Brystbørn har meget mere DHA i hjernen end flaskebørn. Hverken de eller andre kan danne det selv. Det er svært at tro, at det ikke har konsekvenser at få for lidt.

Utroligt mange voksne tager af hensyn til hjertet troligt et tilskud hver dag.

Men virker det?

For et halvt år siden hævdede engelske forskere, at det gør det ikke. De havde gennemgået alle relevante undersøgelser og regnet et gennemsnit ud. Resultatet var efter deres mening, at fiskeolie hverken beskytter hjertet eller forlænger livet. Lige modsat hvad alle havde ment.

Denne såkaldte metaanalyse blev stærkt kritiseret, men ikke i pressen/TV herhjemme, hvor den blev refereret som den højeste viden. Men som omtalt på Vitalrådets hjemmeside (Fiskeolien er – stadig – uundværlig): www.vitalraadet.dk/index.php var der så alvorlige indvendinger, at artiklen savnede troværdighed.

Tvivl om dosis
Det støttes nu både på lederplads og i en oversigt i det – ret fornemme – American Journal of Clinical Nutrition. I en ”formidabel oversigt” har en gruppe forskere taget et ”stort skridt fremad” mht. at sprede lys i mørket. Det mener de to lederskribenter. Der er ikke længere rimelig tvivl om, at fiskeolie både formindsker den samlede risiko for at dø og risikoen for død af blodprop i hjertet eller (muligvis) hjerneblødning.

At udarbejde oversigten har været noget af et hestearbejde. Først læste man 8.039 resumeer af videnskabelige artikler. Af disse udvalgte man 842 artikler, der blev læst i deres helhed. Af disse igen valgtes efter skrappe kriterier 46 arbejder med tilstrækkelig kvalitet. Bl.a. stillede man krav til forsøgenes varighed (mindst et år), dosis af fiskeolie, dokumentation for størrelsen af fiskeolie-indtag m.m.

Hvor stor er så fordelen, og hvor meget fiskeolie skal man tage? Det kan man faktisk ikke sige med sikkerhed! Dertil er forsøgene alt for forskellige mht. dosis, hvem der deltog, varighed osv. Det er simpelt hen useriøst at lave et gennemsnit, som englænderne gjorde. Men skal man alligevel skønne, kan man forsigtigt gætte, at den samlede dødsrisiko og risikoen for hjertedød kan mindskes med 15-20% eller mere.

Størst sikkerhed er der for, at fiskeolie gavner dem, der har haft en blodprop i hjertet og vil undgå en ny. Men dosis? Hvor meget skal de tage?

Indtil videre må man holde sig til den amerikanske hjerteforenings anbefaling, som bygger på skøn: Hjertepatienter bør have 1 gram EPA + DHA om dagen. Det svarer til knap to store kapsler à 1 gram koncentreret fiskeolie. Alle andre bør mindst have det halve. Det kan opnås ved at spise fed fisk til middag 1-2 gange om ugen.

Der ligger megen viden og venter, ikke bare om fiskeolie og hjertet. Flere resultater på hjerteområdet kommer de nærmeste år. Men mens vi venter, ved vi i hvert fald, at det er livsvigtigt at få nok.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Wang C et al. n-3 fatty acids from fish or fish-oil supplements, but not α-linolenic acid, benefit cardiovascular disease outcome in primary- and secondary-prevention studies: A systematic review. Am J Clin Nutr 2006;84:5-17.
2. Deckelbaum R et al. n-3 fatty acids and cardiovascular disease: navigating toward recommendations. Am J Clin Nutr 2006;84:1-2.
3. Distribution, interconversion, and dose response of n-3 fatty acids in humans. Am J Clin Nutr 2006;83(suppl):1467S-76S.

www.ajcn.org

Børn bliver klogere af fiskeolie

Claus Hancke

24. oktober 2005

Omega-3-fedtsyren DHA i fiskeolie er en vigtig byggesten i hjernen. DHA-mangel de første leveår går måske ud over hjernens normale udvikling.

Bliver børn klogere af fisk? Nye undersøgelser tyder på, at fedtsyrerne i fiskeolie kan hjælpe visse børn med DAMP eller ordblindhed. Men hvad med spædbørn?

Fra sidste tredjedel af fosterlivet til slutningen af andet leveår vokser børns hjerne så stærkt, at man taler om en hjerne-vækstspurt. I denne periode vil mangel på en række livsvigtige næringsstoffer, som fiskeolie, gå ud over hjernens funktion. Tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition bragte for nylig en omfattende oversigt over, hvad man ved om fisk og små børns hjerner.

Som udgangspunkt ved man, at den flerumættede n-3-fedtsyre DHA (dokosa-hexaensyre) er stærkt koncentreret i nervecellernes cellevægge. DHA er den ene af de to vigtige n-3-fedtsyrer i fiskeolie. Den anden er EPA (eicosa-pentaensyre). EPA kan omdannes til DHA, og i et vist omfang kan de begge dannes ud fra n-3-fedtsyren alfa-linolensyre i f.eks. hørfrøolie.

Men dannes der nok hos et barn, der ikke ammes eller får fed fisk? Spørgsmålet er relevant. Man ved, at brystbørn har op til 40 % mere DHA i hjernens grå substans end flaskebørn. Desuden ved man, at dyreunger og sandsynligvis også spædbørn, selv om de hverken er nærsynede eller langsynede, kommer til at se lidt mindre skarpt, hvis de mangler n-3-fedtsyrer. Betydningen af dette diskuteres.

Man har undersøgt DHA’s betydning ved bl.a. at sammenligne flaskebørn med brystbørn, der får DHA fra modermælken. Man har også sammenlignet flaskebørn med andre flaskebørn, der har fået n-3-beriget modermælkserstatning. Børnene er blevet testet for intellektuel og motorisk udvikling, opmærksomhed m.m.

Større opmærksomhed
Ved den slags forsøg har det vist sig, at brystbørn gennemsnitligt klarer sig lidt bedre end flaskebørn. Men skyldes forskellen DHA? Ammende mødre fungerer måske lidt bedre end ikke-ammende, og har måske bedre sociale forhold osv. Når man korrigerer for dette, svinder forskellene ind. Desuden er der mange andre forskelle på mælkeerstatning og modermælk end DHA-indholdet.

Noget klarere bliver det, når man sammenligner flaskebørn, hvor kun halvdelen får ekstra n-3-tilskud. Her har resultaterne været blandede, men på ét punkt har man ret konsekvent set en forskel: Spædbørn, der får n-3-tilskud, har større evne til visuel opmærksomhed, dvs. til at følge med i de ting, de ser. Dette vigtige resultat har man også fået i forsøg med aber.

I dyreforsøg med gnavere har man fundet de tydeligste forskelle. Det skyldes bl.a., at man her kan opstille forsøgene, så forskellen i hjerne-DHA bliver særligt stor. Dyr, der sultes for n-3-fedtstof, bliver mindre behændige, har sværere ved at hitte rundt i en labyrint etc. Selv om der kun er mindre forskelle i hjerne-DHA svækkes de dyr, som ikke får fiskeolier. I grove træk er dette, hvad man ved.

Hvad kan man så konkludere? Forfatterne hævder ikke, at børn bevisligt bør have n-3-tilskud under hjernespurten. Men de hævder, efter at have gennempløjet 258 videnskabelige artikler, at behovet ikke kan udelukkes.

– Små forskelle i hjerne-DHA, som højst sandsynligt forekommer mellem flaskebørn med og uden n-3-tilskud, kan måske have virkninger, som det for tiden er svært at afsløre, men som kunne være vigtige, hedder det. Eller sagt simplere: Husk at give spædbørn og småbørn fed fisk eller fiskeolie! Det ser ud til, at de bliver klogere af det.
Vitalrådet.


Reference:
Mc Cann J C, Ames, Bruce N. Is docosahexaenoic acid, an n-3 long chain polyunsaturated fatty acid, required for development of normal brain function? An overview of evidence from cognitive and behavioural tests in humans and animals. Am J Clin Nutr 2005;82:281-95.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Der er nu afgørende enighed om fiskeolie

Claus Hancke

10. januar 2005

For første gang er der enighed om, at kronisk mangel på fiskeolie giver øget risiko for hjertesygdom. En officiel amerikansk rapport fastsætter et anbefalet indtag for alle voksne.

Det ser ud til, at der nu er afgørende enighed blandt eksperter om, at hjertesygdom og kronisk mangel på fedtsyrerne i fiskeolie hænger sammen. Det fremgår af en rapport, offentliggjort i Current Atherosclerosis Reports, og udarbejdet på foranledning af USAs føderale sundhedsmyndigheder.

Ifølge rapporten er indicierne for en sammenhæng mellem denne fedtsyremangel og dødsfald af hjertesygdom år for år blevet stærkere. Det er fiskeoliens indhold af de to n-3-fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der tæller. Ifølge rapporten har DHA og EPA ”klare hjertebeskyttende virkninger”.

Det fremgår samtidig, at både nationale amerikanske og internationale ekspertpaneler nu anbefaler større indtag af n-3-fedtsyrerne. Det daglige indtag anbefales at være 450 mg om dagen (EPA+DHA), men for personer med kendt hjertesygdom 1.000 mg. Det svarer til hhv. ca. 1,5 gram almindelig fiskeolie til de fleste, men tre gram ved hjertesygdom – eller halvt så meget af et koncentreret fiskeolie-produkt i kapselform.

Rapporten fremhæver, at ifølge både celle- og dyreforsøg er n-3-fedtsyrerne i stand til at forebygge uregelmæssig hjerteaktion, og at dette nu yderligere er bekræftet ved forsøg på mennesker – som det også er fremgået tidligere her på siden. Specielt kan fedtsyrerne modvirke den uhyre udbredte og ofte generende forkammerflimmer. Alt i alt nedsættes risikoen for dødsfald som følge af hjertesygdom med 25 % ved tilstrækkeligt indtag af fiskeolie som anført.

Styrken af disse beviser er nu så omfattende, at rapporten opfordrer til måling af blodets indhold af disse fedtsyrer på lige fod med måling af blodtryk, kolesterol m.m., når risikoen for hjertesygdom skal vurderes. Det vurderes samtidig, at det nu må være en national prioritet at sikre alle et tilstrækkeligt indtag af fiskeolie.
Vitalrådet.


Referencer:
Harris WS. Are omega-3 fatty acids the most important nutritional modulators of coronary heart disease risk? Curr atheroscler Rep. 2004;6:447-52.

lansbury.bwh.harvard.edu/docosahexaenoic_acid_reviews_L.htm
www.iom.dk

Fiskeolie – en hjertesag

Claus HanckeSkriv en kommentar til Fiskeolie – en hjertesag

7. marts 2003

Fedtsyrerne i fiskeolie kan forebygge hjertesygdomme hos ældre mennesker. Det har en del forbrugere og læger gode erfaringer med, men det er nu også bekræftet i en undersøgelse, som netop er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Forsøget omfattede 360 personer på 65 år, og forskerne nåede frem til, at en høj koncentration af fedtsyrerne DHA og EPA er forbundet med en lavere risiko for at dø af blodpropper i hjertet.

– Her er igen et godt eksempel på, at det kan betale sig at forebygge med naturlige midler som fiskeolie, siger formanden for Vitalrådet, læge Claus Hancke.

– Fiskeolie nedsætter risikoen for både blodpropper og åreforkalkning, så der er sund fornuft i at tage fiskeolie, specielt hvis man ikke spiser så meget fisk.

– Forskningsresultater af denne type får desværre alt for lidt opmærksomhed i Danmark, tværtimod har vi ofte fået at vide, at kosttilskud slet ikke nytter. Som forbruger kan det derfor være svært at vide, hvad man skal tro.

– Derfor mener jeg, at en sober information om kosttilskud som fx fiskeolie bør være én af de oplagte opgaver for et kommende bredt råd for motion og ernæring, siger Hancke, der er speciallæge i almen medicin og daglig leder af Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby.

Videnskaben ved i dag meget lidt om sammenhængen mellem hjertesygdomme hos ældre og kroppens indhold af disse fedtsyrer, og derfor hilses undersøgelser som denne velkommen af de læger, der til daglig arbejder med orthomolekylær medicin, populært sagt: Biologisk medicin.

Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 77, No. 2, 319-325, February 2003