Alzheimer: Den tredje sukkersyge

4. maj 2006

Ifølge en revolutionerende teori skyldes Alzheimer sukkersyge i hjernen. Teorien kaster lys over behovet for antioxidanter.

Det er nu hundrede år siden, sygdommen Alzheimer blev opdaget. Alzheimer er den alvorligste demenssygdom, som de fleste af os får, hvis vi bliver gamle nok. Den, der får Alzheimer, bliver uundgåeligt dybere og dybere dement for til sidst at forsvinde helt for verden. Samtidig skrumper hjernen, og mellem hjernecellerne udfældes en ejendommelig substans kaldet amyloid. Inde i cellerne danner der sig et fletværk af fibre, og de kemiske signaler mellem cellerne aftager i styrke.

Den medicinske behandling af Alzheimer er foreløbig intet at råbe hurra for. Den går ud på at styrke de kemiske signaler, men virkningen er bagatelagtig. Netop nu, i hundredeåret, åbner en overraskende teori imidlertid nye muligheder. Ifølge teorien er Alzheimer ikke andet end en form for sukkersyge! Teorien er så velunderbygget, at nogle allerede kalder Alzheimer for “type 3-diabetes”.

Diabetikere skal dog ikke være nervøse. Type 3-diabetes har ingen forbindelse med hverken den insulinkrævende type 1 eller den såkaldte gammelmandssukkersyge, type 2-diabetes. Type 3 optræder udelukkende i hjernen. Hvordan går det til?

Forklaringen er simpel, når man bare kender nogle få facts om sukkersyge og insulin: Ved sukkersyge mangler man som bekendt insulin, der dannes i bugspytkirtlen. Det uheldige ved dette er, at insulin er nødvendigt, når blodsukkeret skal føres ind i cellerne, så de kan forbrænde det og skaffe energi til deres opgaver. Hjernen er særligt afhængig af insulin, eftersom den normalt kun kan forbrænde blodsukker (druesukker, glukose), ikke fedt.

Hjernen behøver altså insulin. Men hvorfra får den det? Den nye teori baserer sig på den ligeledes nye viden, at den danner det selv! Det sker navnlig i pandelapperne og i de dybtliggende dele af hjernen kaldet hippocampus og hypothalamus. Insulin dannet i hjernen påvirker kun blodsukkeret der og kan ikke trænge uden for hjernen. Tilsvarende kan insulin dannet i bugspytkirtlen ikke trænge ind i hjernen. Man kan altså have sukkersyge i hjernen uden at have det i resten af kroppen. Og omvendt.

Q10 beskytter hjernen
Mangfoldige data har vist, at allerede i de tidlige stadier af Alzheimer er der tegn på defekt sukkerforbrænding i hjernen. Skyldes det type 3-sukkersyge, altså mangel på insulin og dermed på sukker inde i cellerne? Et solidt argument for den teori er et nyligt dyreforsøg, hvor man kemisk eliminerede insulin-virkningen ved at sprøjte en speciel insulingift (streptozotocin) ind i dyrenes hjerne. Ikke alene blev de demente af denne hjerne-sukkersyge. De dannede også færre signalstoffer, fik aflejringer af amyloid og dannede fibre i nervecellerne, nøjagtigt som ved Alzheimer.

Alzheimer kan altså skyldes, at hjernen mangler energi til at opfylde sine funktioner. Ifølge en yderst central forsker på området, Suzanne de la Monte fra det amerikanske Brown universitet, vil manglen i første omgang føre til dannelse af flere frie iltradikaler (det kalder man oxidativt stress), fordi de svækkede celler ikke orker at neutralisere dem, f.eks. ved at danne dertil egnede enzymer. De ophobede frie radikaler er derpå skyld i amyloid-aflejringerne, fibrene osv. De vil også slå hjerneceller ihjel.

Men hvis frie radikaler er centrale grunde til nerveskaderne, burde antioxidanter mildne dem. Er det tilfældet? Ja, i et nyt dyreforsøg med samme insulingift gav man efterfølgende dyrene (rotter) store doser Q10 i tre uger. De behandlede dyr klarede sig klart bedre på alle målte områder. Deres hjerneceller dannede mere energi, de kunne bedre finde rundt i labyrinter og dannede flere signalstoffer i hjernen.

Det er ikke urimeligt her at erindre flere undersøgelser, der har vist, at f.eks. langtidsbrugere af E- og C-vitamin har væsentligt nedsat risiko for at få Alzheimer. Eller at der er statistisk sammenhæng mellem lavt indhold af selen i blodet og hurtig udvikling af demens. E- og C-vitamin er lige som selen og Q10 antioxidanter.

Er sammenhængen holdbar? Det kan man overveje, mens den møjsommelige forskning på mennesker tager form i de kommende år.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Ishrat T et al. Coenzyme Q10 modulates cognitive impairment against intracerebroventricular injection of streptozotocin in rats. Behav. Brain Res. 2006; Apr 16;(Epub ahead of print)
2. Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9:13-33.

www.j-alz.com/v
authors.elsevier.com/JournalDetail.html

Liponsyre – Måske fremtidens lægemiddel

25. januar 2006

Liponsyre er en simpel fedtsyre, der dannes i alle celler. Den fremhæves som den ideelle antioxidant og er måske i høj grad gavnlig mod diabetes, nerveskader m.m. Men den er forbudt i Danmark.
Er liponsyre fremtidens lægemiddel? Det er der flere, der mener. En af verdens absolut førende eksperter i antioxidanter, Lester Packer fra Sydcaliforniens Universitet, har fremhævet liponsyre som den ideelle antioxidant, og i en nylig oversigtsartikel gør polske forskere sig forsigtigt til talsmænd for det samme.

”Fra et terapeutisk synspunkt er kun få naturlige antioxidanter ideelle”, siger Packer. ”En ideel antioxidant må opfylde flere krav. Den skal kunne optages fra tarmen, forekomme i brugbar form i cellerne og have flere antioxidative virkninger (inklusive vekselvirkning med andre antioxidanter) i både cellemembraner og organismens vandfase. Desuden må den være helt ugiftig. Liponsyre er unik blandt antioxidanter, fordi den opfylder alle disse krav. Den er potentielt et meget effektivt lægemiddel i en række situationer, hvor frie iltradikaler er impliceret”, mener han.

Liponsyre er en lille svovlholdig fedtsyre. Den blev opdaget i 1950, men dens specielle antioxidative egenskaber fik man først øje på i 1980-erne. Den er en meget stærk antioxidant, væsentligt stærkere end C-vitamin. Desuden er den både blandbar med fedtstoffer og opløselig i vand, hvilket betyder, at den kan trænge ind og virke overalt i og uden for cellerne.

Når andre antioxidanter, f.eks. C- og E-vitamin, forbruges, kan de ”genoplades” af liponsyre, så de kan bruges igen. Den er desuden nødvendig for cellernes energidannelse, og en overgang anså man liponsyre for et vitamin. Men da forsøgsdyr tilsyneladende ikke tog skade af at undvære den, skiftede man mening.

Diabetes og nerveskader
Noget andet er, om der er mening i at tage tilskud. De polske forskere gennemgår dele af den – endnu begrænsede – viden. Især er liponsyre måske interessant for diabetikere.

Forsøg på dyr med type-2-lignende sukkersyge har vist stærk forbedring af sukkersygen med sænket blodsukker og bedre udnyttelse af kroppens eget insulin. I flere forsøg har det vist sig, at liponsyre forbedrer nervefunktionen hos diabetikere med nervebetændelse.

Nok så interessant er, at liponsyre måske er et virksomt våben mod de direkte proteinskader, der fremkaldes af forhøjet blodsukker. Ved en proces, der kaldes glykering, ændrer proteinerne karakter på en måde, der leder tanken hen på æg, der koges. Glykering er antageligt en væsentlig del af forklaringen på diabetikeres tendens til at få grå stær, hvor øjets linse bliver uklar. Men i dyreforsøg modvirkes dette af liponsyre.

Den tilsyneladende nervebeskyttende egenskab har udløst forsøg på behandling af Alzheimer. I to forsøg fandt man, at sygdommen blev bremset, men forsøgene er absolut foreløbige. Det samme gælder undersøgelser af Parkinsons sygdom.

Hjælper liponsyre mod kræft? De polske forfattere er usikre. Deres vævsforsøg tyder på, at små doser fremmer væksten, mens større doser hæmmer. Tør man mene, at dette taler for tilskud? Små doser danner vi nok selv.

I den medicinske database Medline finder man kun godt 1.000 artikler om liponsyre. Forskningen er i sin vorden. Til gengæld giver et opslag på Google langt over to millioner links ( søg på ”lipoic acid” ).

På forventet efterbevilling sælges liponsyre verden over, også i vore nabolande, som middel mod ældning, nerve- og leverskader m.m. Bor du f.eks. i Malmö, kan du frit købe liponsyre.

Men ikke i Danmark. Her er liponsyre forbudt !
Vitalrådet.


Reference:

Bilska A et al. Lipoic acid – the drug of the future? Pharmacological Review 2005;57:570-77.

pharmrev.aspetjournals.org
www.iom.dk