Fedt er godt for øjnene

15. juni 2009

To nye studier tyder på, at den hyppigste årsag til funktionel blindhed kan forebygges med sunde fedtsyrer.

Dette nyhedsbrev har tidligere været inde på, at visse vitaminer og andre næringsmidler har en forebyggende virkning imod den aldersbetingede maculadegeneration (AMD), -altså en degeneration af tappene i den gule plet. De celler i nethinden, der er ansvarlige for vort centrale syn og vort farvesyn.

For nylig er der så tilkommet to nye videnskabelige studier fra Australien, som meget overbevisende sandsynliggør, at de sunde fedtsyrer forebygger denne hyppige synssvækkelse.

Det første viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer og lav indtagelse af linolsyre beskytter mod AMD.

I dette studie blev 2454 mennesker fulgt i op til 10 år, hvor man registrerede forekomsten af AMD relateret til deres indtagelse af fisk, nødder eller fedtsyrer som tilskud.

Undersøgelsen viste en risikoreduktion på 31% og 35% hos de, der jævnligt spiste fisk og nødder eller indtog n-3 fedtsyrer (fiskeolie og hørfrøolie), og forfatterne tilråder at tilstræbe dette og undgå kost rig på linolsyre, som forekommer især i de billige madolier som f.eks. majsolie.

Det andet studie viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer samt olivenolie nedsætter risikoen for AMD, og at høj indtagelse af trans-fedtsyrer øger risikoen.

Man undersøgte data fra 6734 mennesker mellem 58 og 69 år.
Det viste sig, at den højeste indtagelse af trans-fedtsyrer øgede risikoen for AMD med 76% i forhold til den laveste.

Modsat viste høj indtagelse af fiskeolie også her en reduceret risiko (15%).
Men mest overbevisende var, at høj indtagelse af olivenolie reducerede risikoen for AMD med hele 52%.

De sunde essentielle fedtsyrer er godt for stort set hver en celle i kroppen, og lige så meget skade kan de dårlige fedtstoffer forvolde.

Så lad os igen i denne fedtforskrækkede tid slå et slag for det gode fedt, som vi skal spise meget mere af.
Claus Hancke


Referencer:

• “Dietary fatty acids and the 10-year incidence of age-related macular degeneration: the Blue Mountains Eye Study,” Tan JS, Wang JJ, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 656-65.
• “Fat consumption and its association with age-related macular degeneration,” Chong EW, Robman LD, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 674-80

Lovende behandling af aldersblindhed

22. december 2007

Ny orthomolekylær behandling nævnes som “first choice” til AMD, den aldersbetingede blindhed.

I nyhedsbrevet fra 28. november 2006 fortalte vi om forsøg, som tyder på gavnlig virkning på AMD af at spise æg, som indeholder antioxidanterne lutein og zeaxanthin.

For snart to år siden beskrev vi et måske vigtigere forsøg fra Rom’s universitet, der viste, at almindeligt anbefalede doser af simple koststilskud forebygger den hyppigste af alle former for blindhed – den alders-betingede degeneration af nethinden, som fejlagtigt kaldes “forkalkning af nethinden”, men som fagfolk omtaler med forkortelsen AMD. Næsten 10.000 ældre danskere er enten stærkt svagsynede eller reelt blinde som følge af AMD.

Efter at sidstnævnte forsøg for nylig er blevet publiceret igen kan der være grund til at omtale AMD lidt nøjere.

Man bliver ikke fuldkommen blind af AMD. Man kan stadig se, hvad der befinder sig i periferien af synsfeltet – og dermed orientere sig i rummet, gå en tur etc. Alligevel er man i høj grad handicappet. Man mangler det centrale syn, dvs. evnen til at se skarpt. Derfor kan man ikke læse, ikke se TV, ikke lave mad, betjene instrumenter, bruge computer eller genkende venner og familie. Midt i synsfeltet er der en grå plet i stedet for det ansigt, man kigger på.

Det centrale syn opfattes via den gule plet i øjets nethinde, hvor også de farveregistrerende tappe befinder sig. Noget af det første, man mister, er derfor farvesynet.

Forandringerne ved AMD kan direkte iagttages på nethinden, når man kigger ind i øjet. De viser sig i tidlige stadier ved de såkaldte druser, som er små eller større aflejringer af gullige affaldsstoffer. Ud for hver druse er der et tilsvarende hul i synsfeltet. Det bemærkes ikke, hullerne er få og små. Næsten alle, der er over 50 år, har enkelte druser, men er der mange, og er de mellemstore eller store, er risikoen for blindhed stor.

Fremskredne tilfælde af AMD kan vise sig alene ved sådan en ophobning af mellemstore eller store druser. Det kalder man tør AMD. En anden, og farligere, form er den såkaldte våde AMD. Her er der vokset “utætte” blodkar ind under nethinden, måske i forsøg på at tilføre nethinden energi. Resultatet bliver imidlertid udsivning af væske og total ødelæggelse af den gule plet og dermed det centrale syn. Det kan ske på kort tid, men ved hurtig indgriben (øjenlæge) kan blodkarrene dog blokeres med laserbehandling og synstabet undgås i en del tilfælde.

Druserne og de nye blodkar medfører buler i nethinden. I svære tilfælde kommer der ar, som trækker i nethinden. Det svarer til, at rette linjer ses buede eller på anden måde forvredne. Tit, men ikke altid, kan man selv opdage en begyndende AMD, hvis man med ét øje af gangen, i almindelig læseafstand, iagttager et kvadreret stykke papir. Er der buede linjer, må man snarest til øjenlæge.

Ny metodefilosofi
Det forsøg, som nu er publiceret på ny, er et dobbeltblindt forsøg, som viste statistisk sikker synsforbedring hos patienter med begyndende AMD, når de fik n-3 fedtsyrer, Q10 og L-Carnitin i kombination. Bedringen af synet, som var beskeden, viste sig i løbet af 3-6 måneder, hvorpå synsfunktionen holdt sig uændret til forsøgets slutning efter et år – og endnu længere i et opfølgende forsøg. Samtidig kunne man iagttage, at antallet af druser aftog (!). Det er vigtigt og meget lovende. Bedringen indfandt sig navnlig i de lette tilfælde, men undertiden også ved sværere angreb. Tidlig opdagelse er afgørende.

Filosofien er, at AMD er en sygdom i mitokondrierne, altså en sygdom, som rammer den energiproducerende enhed i cellen. Det underbygges af, at man i elektronmikroskop kan se, at celler fra AMD-nethinder har klart flere skader i mitokondrierne end normalt. Logikken bag behandlingen er derfor følgende:

  1. Det vitamin-lignende carnitin er både nødvendigt for at mitokondrierne kan optage og forbrænde fedt.
  2. Fedtet tilføres som n-3 fedtsyrer, der jo findes i fiskeolie. N-3-fedt udgør ikke mindre end 30% af tørstoffet i nethinden!
  3. Q10 kan man kalde tændrøret i motoren. Det optimerer forbrændingen så energiproduktionen går i gang. Kroppens egen Q10-produktion falder med alderen, så der – både af den grund og på grund af mangel på carnitin – bliver mindre energi til rådighed. Det er næppe tilfældigt, at patienter med våd AMD har mindre Q10 i blodet end andre.

Dette vigtige forsøg tyder kraftigt på, at handler man hurtigt, kan man stoppe en nyopdaget AMD. Forfatterne appellerer stærkt til, at man lader denne behandling være førstevalg ved nyopdaget AMD.
Niels Hertz

Med dette, årets sidste nyhedsbrev, vil vi gerne ønske vore trofaste abonnenter en glædelig jul og et godt nytår.

Claus Hancke
Niels Hertz


Referencer:

1. Feher et al. Metabolic therapy for early treatment of age-related macula degeneration. Orv Hetil 2007;148:2259-68.
2. Feher et al. Improvement of visual functions and fundus alterations in early age-related macular degeneration treated with a combination of acetyl-L-carnitine and coenzyme Q10. Ophtalmologica 2005;219:154-66
3. Feher et al. Mitotropic compounds for the treatment of age-related macular degeneration. The metabolic approach and a pilot study. Ophtalmologica 2003;217:351-7
4. Blasi et al. Does coenzyme Q10 play a role in opposing oxidative stress in patients with age-related macular degeneration? Ophtalmologica 2001;215:51-54.
5. Feher J et al. Mitochondrial alterations of retinal pigment epithelium in age-related macular degeneration. Neurobiol Aging 2005;June 22: 15979212.

Den, der smø’r godt ….

6. februar 2007

Der hersker almindelig forvirring om de essentielle fedtsyrer, mens forskningen om de gavnlige virkninger hober sig op. Hvad er op og ned?
Det hurtige svar er: Spis mere fisk!

Hvis du gerne vil gå i dybden med svaret, så spænd sikkerhedsselen og læs videre:

Der er almindelig enighed om, at omega-3 fedtsyrer er af høj sundhedsværdi lige fra hørfrøoliens alfalinolénsyre til fiskens docosahexaénsyre og prostaglandin E3.

Men hvordan er det nu lige med omega-6 gruppen?

Der synes at herske en udtalt forvirring om sundhedsværdien af essentielle fedtsyrer, og den er ikke blevet mindre efter at der i en nylig TV-udsendelse blev advaret mod brugen af de flerumættede omega-6 fedtsyrer.
Lad os se på det:

Den mest udbredte misforståelse er, at man kan generalisere alle omega-6 fedtsyrer. Det kan man ikke.

Vort problem i den industrialiserede verden er, at vi oversvømmes af den billige linolsyre. Det er en omega-6 fedtsyre, som findes i f.eks. majsolie og solsikkeolie.

Linolsyre er i sig selv ikke så heldig. Hvis vi spiser for meget af det, vil vi opbygge depoter af NEFA, som ikke har noget med cykellygter at gøre, men betyder, at Linolsyren ophobes som ikke-esterificeret fedt, og derved kan det resultere i pludselig hjertedød (1).

Forholdet mellem vor indtagelse af omega-6 og omega-3 burde være i nærheden af 2:1, men er desværre mere end 20:1.

Problemet med linolsyre er, at vi får for meget af det (fordi det er billigt).

Linolsyre skal omdannes til først gammalinolénsyre (GLA), derefter DGLA og endelig til prostaglandin E1, før vi har sunde omega-3 fedtsyrer.

Den første omdannelse til GLA kræver et enzym, der hedder delta-6-desaturase.

Enzymet virker ikke så effektivt i omega-6-linien som i omega-3 linien, og samtidigt er der ganske mange mennesker, som mangler dette enzym. Det drejer sig primært om folk med allergier og folk med sukkersyge.

Når man mangler dette enzym, er der ingen anden udvej end af undgå for meget linolsyre og tage et tilskud af GLA. GLA finder man f.eks. i kæmpenatlysolie eller i borago-olie (lægehjulkrone).

Hvis man ikke er i de grupper, der mangler enzymet delta-6-desaturase, så kan man blot begrænse sin indtagelse af linolsyre, og i stedet skrue op for sin indtagelse af fiskeolie.

Hvis vi nemlig spiser fed fisk og fiskeolie, så sparer vi på dette enzym, som også skal omdanne hørfrøolien til fiskeolie, så det i stedet kan blive brugt til at lave linolsyre om til GLA. Hvis vi således blot fik en moderat mængde linolsyre, balanceret med omega-3 fra fisk, så ville vi ikke lide skade af ukonverteret omega-6.

En anden måde at nedsætte mængden af ophobet linolsyre er at indtage aminosyren L-Carnitin. L-Carnitin er en slags olierørledning, som transporterer linolsyren direkte ind i kraftværket i cellen (mitokondriet), hvor det ved hjælp af Q10 omdannes til energi. Herved nedsættes mængden af frit cirkulerende linolsyre i blodet.

Så når vi taler om sundhedsværdien af omega-6 fedtsyrerne, så kommer det ganske an på hvilke, vi taler om.

Som det fremgår af ovenstående, er linolsyre noget, vi skal undgå at få for meget af, hvorimod dets omdannelsesprodukt gammalinolensyre er sundt og godt.

En større oversigtsartikel i Current Pharmaceutical Biotechnology (2), opgør forfatterne en lang række sygdomstilstande, hvor GLA har vist en forbavsende effekt, lige fra inflammatoriske tilstande som rheumatoid arthrit (leddegigt) over autoimmune sygdomme til kræftsygdomme. GLA har vist sig at kunne hæmme osteonectin, som er et protein forbundet med metastasespredning, og GLA øger nerveledningshastigheden hos sukkersygepatienter.

Det er derfor ikke blot sort-hvidt at tale om omega-6-olier. Det er særdeles vigtigt at vide, om vi taler om linolsyre eller gammalinolensyre.

Hvis man vil have både i pose og sæk, så supplerer man sin kost med både GLA og fiskeolie. Så er man godt kørende.
Claus Hancke


Referencer:

1. Circulating Nonesterified Fatty Acid Level as a Predictive Risk Factor for Sudden Death in the Population. Xavier Jouven, MD, PhD; Marie-Aline Charles, MD; Michel Desnos, MD; Pierre Ducimetière, PhD. Circulation. 2001;104:756.
2. Gamma linolenic acid: an antiinflammatory omega-6 fatty acid. Kapoor R, Huang Y-S, Current Pharmaceutical Biotechnology, 2006; 7(6): 531-4.