Mangel på D-vitamin medvirker muligvis til åreforkalkning

6. december 2005

Oversat særtillæg:

Åreforkalkning skyldes muligvis D-vitaminmangel
Den teori fremsættes i nedenstående nyhedsbrev om paradokser og paradigmer fra det amerikanske Vitamin D Council.
Nyhedsbrevet er så spændende og veldokumenteret, at vi valgte at oversætte det og udsende det som en service for vore abonnenter.

Citat i oversættelse:

“D-vitamin-nyhedsbrevet
December 2005

Paradigmer og paradokser

Dette er et periodisk nyhedsbrev fra D-vitaminrådet
(www.cholecalciferol-council.com), en non-profitorganisation som forsøger at gøre en ende på epidemien af D-vitaminmangel.

Dette nyhedsbrev er ikke beskyttet af copyright. Det må gerne reproduceres og videresendes via internettet.

Klik på Vitamin D Newsletter sign-up page
(www.cholecalciferol-council.com/cgi-bin/dada/mail.cgi?flavor=subscribe&email=email+address),
hvis du ønsker at abonnere på nyhedsbrevet.

Sidste måned publicerede Dr. Armin Zittermann, Ruhr Universitetet i Tyskland, månedens bedste D-vitaminartikel. Han gennemgik de stadig stærkere indicier for, at D-vitaminmangel er en hovedgrund til hjertesygdom.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

Lad os, før vi begynder, snakke om paradigmer og paradokser. Et paradigme er et sæt af formodninger, begreber og handlemåder, som udgør en måde at anskue virkeligheden på. Det aktuelle paradigme er, at hjertesygdom skyldes en kombination af arvelige forhold, forhøjet blodtryk, diabetes, kolesterol, rygning, fedme, inaktivitet og kost. Et paradoks er et faktum, der modsiger et paradigme.

Framingham risiko-formlen er et forsøg på at bruge de mest pålidelige risikofaktorer i paradigmet til at forudsige, hvem der vil få hjertesygdom. Da man anvendte den på engelske mænd gennem ti år, fandt man, at 84 % af alle tilfælde af hjertesygdom optrådte hos mænd, der ifølge klassifikationen havde lav risiko. Ydermere var 75 % af de mænd, der var klassificerede som værende i høj risiko, stadig uden hjertesygdom ti år senere. Det ser ud til, at ligningen mangler et par variable.
BMJ. 2003 Nov 29;327(7426):1267.

Der er adskillige interessante hjertesygdomsparadokser. Hvor godt kender du dem? Lad os lave en lille quiz.

1. Det franske paradoks er den observation, at hjerte-kar-sygdom forekommer relativt sjældent i Frankrig trods et højt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Dette paradoks er måske det bedst kendte af hjerte-kar-sygdoms-paradokserne. Den mest almindelige forklaring er, at franskmændene elsker rødvin og de antioxidanter, den indeholder. Paradokset blev først beskrevet i 1987, før hudlægerne skræmte franskmændene ud af bikinierne. Hyppigheden af hjerte-kar-dødsfald i Frankrig er meget mindre i syd og vest end i nord.
En af verdens bedste D-vitaminforskere, Dr. Marie Chapuy, fandt, at D-vitaminniveauet i blodet hos raske voksne i Frankrig følger samme mønster, med en gennemsnitlig værdi på 38 nanogram/milliliter (ng/ml) i det mere solrige og tørre syd og vest, men mindre end halvt så meget (17 ng/ml) i det koldere, regnfulde og mere forurenede nord.
Arch Mal Coeur Vaiss. 1987 Apr;80 Spec No:17-21.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Osteoporos Int. 1997;7(5):439-43.

2. Det israelske paradoks er den observation, at hjerte-karsygdom forekommer hyppigt I Israel trods højt indtag af flerumættede n-6-fedtsyrer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Ifølge det gældende paradigme formodes flerumættede fedtsyrer fra plantefrøolier at sænke risikoen for hjertesygdom. Et højt forbrug af disse olier synes imidlertid ikke at hindre israelerne i at dø af hjerteanfald. Israelerne har, trods deres solrige vejr, høj hyppighed af D-vitaminmangel. Det gennemsnitlige D-vitamin-niveau hos raske voksne i Libanon, lige ved siden af, er kun 9,7 ng/ml – farligt lavt. Raske jødiske mødre, specielt de ortodokse, har lav D-vitaminstatus.

(Hvis du undrer dig over, hvordan de proinflammatoriske n-6-olier skulle kunne hjælpe mod hjertesygdom, så er én mulighed den, at de løsner D-vitaminet fra dets bindingsprotein og derved skaber mere frit tilgængeligt D-vitamin. Tilsyneladende har israelerne ikke nok D-vitamin at frigøre i deres blod).
Isr J Med Sci. 1996 Nov;32(11):1134-43.
Isr Med Assoc J. 2004 Feb;6(2):82-7.
J Bone Miner Res. 2000 Sep;15(9):1856-62.
Isr Med Assoc J. 2001 Jun;3(6):419-21.
J Steroid Biochem Mol Biol. 1992 Sep;42(8):855-61.

3. Det italienske paradoks er den observation, at en befolkning af storrygere har lav hyppighed af hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdom i Italien, et land af storrygere, er forholdsvis lav. Før du siger, det er på grund af olivenolien og vinen, så spørg dig selv, hvor oliventræer og vinstokke gror – i solen. Mindst to gode studier viser imidlertid, at D-vitamin-status i Europa er et paradoks. Jo nærmere en europæer lever ækvator, jo ringere D-vitamin-status.
Et italiensk studie viste ikke desto mindre, at raske romerske bloddonorer havde robuste D-vitamin-niveauer på 48 ng/ml om sommeren. Selv gennemsnitlige postmenopausale italienske kvinder nåede op på 36 ng/ml om sommeren. Enhver der har rejst i Italien ved, at de fleste italienere elsker solen. Som det gamle italienske ordsprog siger: Hvor solen ikke kommer, kommer doktoren.
QJM. 2000 Jun;93(6):375-83.
Br J Nutr. 1999 Feb;81(2):133-7.

4. Det nordirske paradoks er den observation, at i en befolkning med meget høj hyppighed af kransåreforkalkning er hyppigheden af de forventede risikofaktorer ikke særligt høj.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Faktisk var den alderskorrigerede dødelighed af forkalkning i hjertets kransårer mere end fire gange højere i Belfast end i Toulouse i Frankrig, trods næsten identiske risikofaktorer. Der skete 761 dødsfald pr. 100.000 i Belfast sammenlignet med 175 i Toulouse. Dette er svært at forklare ud fra det gældende paradigme.
Det er interessant, at Belfast ligger på 54 grader nordlig bredde, ved havniveau, og har 257 regnvejrsdage om året. Toulouse ligger 11 grader nærmere ækvator, dets højde er 500 fod nærmere solen, og Toulouse har kun 74 regnvejrsdage om året. Meget mere D-vitamin i Toulouse!
QJM. 1995 Jul;88(7):469-77.
QJM. 1998 Oct;91(10):667-76.
Weatherbase, Belfast.
Weatherbase, Toulouse.

5. Det indiske paradoks er den observation, at byboere i Indien har høj hyppighed af kransåresygdom trods lavt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere fandt, at en kost med lavt indhold af mættet fedt ikke hindrede hjertesygdom hos byboere i den af messingindustri forurenede by Moradabad i Nordindien. Forfatterne nævnte ikke, at luftforurening dramatisk forringer D-vitaminstatus.
J Am Coll Nutr. 1998 Aug;17(4):342-50.
Arch Dis Child. 2002 Aug;87(2):111-3.

6. Det svenske paradoks er den observation, at den stærke sammenhæng mellem koldt vejr og hjertesygdom i Sverige ikke kan forklares ved de sædvanlige risikofaktorer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere forsøgte at forklare, hvorfor hjertedødeligheden er højere blandt svenskere, når de bor i det nordlige, koldere Sverige. Hvor meget de end forsøgte, kunne de ikke støtte det gældende paradigme for hjertesygdomme. De nævnte ikke, at koldt vejr er en markør for lav D-vitamin-status, eftersom udendørs aktivitet i kulde både er begrænset og kræver mere tøj.
Scott Med J. 1991 Dec;36(6):165-8.

Pointen ved disse seks paradokser er simpel. Vort gældende paradigme for forståelse af hjertesygdom er ukomplet. En eller flere hovedgrunde til hjertesygdom er stadig ukendte. Én teori – teorien om at D-vitaminmangel er en væsentlig grund til hjertesygdom – kan måske forklare disse paradokser.

7. Robert Scragg, assisterende professor i epidemiologi ved University of Auckland, foreslog som den første, at D-vitaminmangel spiller en rolle ved hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I de sidste 25 år har Dr. Scragg forsøgt at overbevise alle, der vil lytte, om at D-vitaminmangel forklarer mange af observationerne om hjertesygdom. De omfatter det faktum, at hjertesygdom er mere udbredt i lande mod nord, hos afroamerikanere, hos ældre, inaktive og fede. Husk, at D-vitamin-status er ringere i lande på nordlige breddegrader, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre, hos inaktive og fede. Højden over havet er den mindst kendte af disse sammenhænge. Den alderskorrigerede dødelighed af hjertesygdom i USA viste i 1979 en slående omvendt sammenhæng med højden over havet. Det var før solforskrækkelsen satte ind. De amerikanske indbyggere, der bor i de største højder, har kun halvt så stor hjertedødelighed som dem, der lever ved havets overflade. For 35 år siden observerede Leaf, at de fleste længe-levende befolkninger i verden lever i stor højde.
Int J Epidemiol. 1981 Dec;10(4):337-41.
J Chronic Dis. 1979;32(1-2):157-62.
Sci Am. 1973 Sep;229(3):44-52.

8. Dr. Scragg viste, at højere D-vitamin-niveauer hænger sammen med lavere risiko for hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I 1979 fandt Tromsø Heart Study, at korrigerede D-vitaminniveauer viste det samme.
Int J Epidemiol. 1990 Sep;19(3):559-63.
Br Med J. 1979 Jul 21;2(6183):176.

9. Dr. Scragg er en så god videnskabsmand, at han derpå publicerede et studie, der syntes at modbevise hans teori.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han observerede, at en enkelt oral dosis af 100.000 enheder D-vitamin ikke havde nogen indvirkning på risikofaktorer (kolesterol og blodtryk) fem uger senere. Dette syntes at modbevise hans teori, men han publicerede data alligevel, et godt kendetegn på en god videnskabsmand. Vi ved nu, at 100.000 enheder er en lille dosis, og at en sådan ”stødterapi” ikke er fysiologisk. Den lille enkelt-dosis vil hæve D-vitaminniveauet en måned eller to, men derpå falder det hurtigt og har ringe fysiologisk virkning allerede efter fem uger.
Eur J Clin Nutr. 1995 Sep;49(9):640-6.

10. Zittermann fremhæver, at D-vitamin reducerer proliferationen (væksten) af glatte muskler, reducerer forkalkning i blodkar, mindsker parathyreoideahormon-niveauer, mindsker C reaktivt protein (CRP) og andre markører for inflammation samt mindsker renin, hvilket alt sammen burde forhindre eller bedre hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han diskuterer de fleste af de eksisterende indicier for, at hjertesygdom kan forbindes med D-vitaminmangel. D-vitaminteorien om hjertesygdom forklarer den ekstra hjertedødelighed under nordlige breddegrader, ved havets overflade og om vinteren. Ydermere forklarer teorien den større hyppighed hos afroamerikanere, ældre, inaktive og fede, eftersom disse grupper har signifikant mindre D-vitamin i blodet.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

11. I 2003 opdagede Zittermann, at patienter med hjertesvigt (congestive heart failure, CHF) har meget lidt D-vitamin i blodet.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han fandt desuden, at et protein (NT-proANP), som udtrykker sværhedsgraden af CHF, var omvendt forbundet med D-vitamin-niveauet.
J Am Coll Cardiol. 2003 Jan 1;41(1):105-12.

12. Blodets indhold af kolesterol er højere på nordlige breddegrader, ved lav højde og om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Breddegradens indflydelse på kolesterol i det førstnævnte studie er ganske bemærkelsesværdig. I det græske studie var total-kolesterol for både mænd og kvinder signifikant lavere ved stor højde over havet, til trods for at kosten var den samme. Årstidsvariationerne i kolesterol er velkendte og kan ikke forklares ved årstidsvariationer i kosten.
QJM. 1996 Aug;89(8):579-89.
J Epidemiol Community Health. 2005 Apr;59(4):274-8.
J Clin Epidemiol. 1988;41(7):679-89.
Chronobiol Int. 2001 May;18(3):541-57.

13. Blodtrykket er højere på nordlige breddegrader, ved lavere højde, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre og hos fede.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Højt blodtryk er et af de stærkeste varsler om hjertesygdom. Her kan seks facts om forhøjet blodtryk forklares med én teori: D-vitamin.
Hypertension. 1997 Aug;30(2 Pt 1):150-6.
Ann Hum Biol. 2000 Jan-Feb;27(1):19-28.
Harv Health Lett. 2005 Sep;30(11):8.

14. Diabetes er mere almindelig på nordlige breddegrader, ved lavere højde, hos afroamerikanere, blandt de ældre og de fede. Både blodsukker og HbA1c er højere om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Seks yderligere facts kan forklares med én teori: D-vitamin.
Eur J Epidemiol. 1991 Jan;7(1):55-63.
Nutrition. 2001 Apr;17(4):305-9.
Diabetes Res Clin Pract. 2005 Aug;69(2):169-74. Epub 2005 Jan 12.
Diabetologia. 1982 Apr;22(4):250-3.
Am J Epidemiol. 2005 Mar 15;161(6):565-74.

15. To studier viser, at D-vitamin signifikant sænker C-reaktivt protein (CRP), som måske er bedre til at forudsige hjertesygdom end LDL-kolesterol.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Det belgiske studie fandt en signifikant virkning på CRP selv om deres høj-dosis D-vitamingruppe kun fik 500 enheder om dagen.
QJM. 2002 Dec;95(12):787-96.
J Clin Endocrinol Metab. 2003 Oct;88(10):4623-32.

16. Den samlede dødelighed er signifikant lavere hos personer med høje D-vitamin-niveauer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Studiet er imidlertid finsk og ikke oversat til engelsk (meddelelse fra forfatteren).
Seppanen R, Marniemi J, Alanen E, Impivaara O, Jarvislo J, Ronnemaa T, et al. Ravinnon ja seerumin vitamiinit ja kivennaisaineet vanhusten kuolleisuuden ennustajina. Suom Laakaril 2000;42:4255-60 [Finnish]. Reported in Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2005 Jun;15(3):188-97.

17. Det er nu et videnskabeligt bevist faktum, at D-vitamin både forebygger og hjælper mod hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Falsk. Som på så mange områder af D-vitaminforskningen mangler vi det definitive interventionsforsøg, der kan afgøre sagen. Det ville være simpelt for sundhedsmyndighederne at støtte et forsøg, der gik ud på at give hjertepatienter en reel fysiologisk dosis (5.000 enheder/dag) af D-vitamin i et år og se, om CRP, proinsulin, blodtryk, kolesterol, legemsvægt, hjerteanfald eller dødsrate aftog.
Vi må vente nogle år, til videnskaben finder ud af, om D-vitamin forebygger og/eller afhjælper hjertesygdom. Mens du venter, har du et valg. Du kan vente i D-vitaminunderskud (blodniveauer mindre end 40 ng/ml) eller du kan vente som en person, der får D-vitamin nok (omkring 40-60 ng/ml). Valget er dit – et nyt Pascal’s væddemål (Pascal’s Wager) – denne gang er det dit hjerte, du vædder om.

Husk desuden, at mens du venter på flere studier, at D-vitamin bør indtages dagligt, ikke månedligt eller ugentligt. Det bør opnås fysiologisk, ikke på den alt-derpå-intet-måde som ville ske, hvis du tog 100.000 enheder en dag om måneden og intet de øvrige 29 dage. Det er sandsynligt, at høje blodniveauer efterfulgt af lave niveauer skader. Grunden er, at faldende blodniveauer nulstiller de enzymer, der opretholder normale mængder D-vitamin inde i cellerne, hvilket resulterer i lavt indhold i cellerne.
Int J Cancer. 2004 Sep 1;111(3):468; author reply 469.

D-vitamin burde indtages på den måde det menneskelige genom indtog det under dets udvikling i det subækvatorielle Afrika, dvs. Som en konstant mængde hver dag. Hvis du bor mod syd kan du gå ud i solen nogle få minutter hver dag. Lever du mod nord, kan du solbade i de varmere måneder og bruge en sol (sunlamp) eller tage naturligt D-vitamin (cholecalciferol) om vinteren.

Voksne nordboere kunne tage 5.000 enheder (125 mikrogram) om dagen sidst på efteråret, om vinteren og i det tidlige forår, noget mindre i det sene forår og det tidlige efterår, og intet i sommermånederne – afhængigt af solvaner. Børn over 22 kilo behøver 2.000-enheder (50 mkg) hver dag, mens børn, der vejer mindre, behøver omkring 1.000 enheder (25 mkg) dagligt i de koldere måneder. Kun få behøver tilskud om sommeren, hvis man ser bort fra folk med solskræk. Få D-vitamin nok til at sikre stabile D-vitaminniveauer (omkring 50 ng/ml 25-hydroxy-vitamin D) i blodet året rundt.

Sidste spørgsmål: Bør patienter, der dør af hjertesvigt, have lov til at dø med D-vitaminmangel? Ifølge det gældende paradigme er svaret ja. I det mindste besværer ingen af de hjertelæger, jeg kender, sig med at kontrollere D-vitamin i blodet. I betragtning af den videnskabelige litteratur er dette en smule paradoksalt.”

John Cannell, MD
www.cholecalciferol-council.com
9100 San Gregorio Road
Atascadero, CA 93422
USA
_____________________________

www.cholecalciferol-council.com
www.iom.dk

Ny teori om årsagen til influenza

15. november 2005

Influenza skyldes ikke smitte fra syge, men D-vitaminmangel, som aktiverer hvilende virus, lyder en ny teori.

Seriøse lægetidsskrifter beskæftiger sig sjældent med, hvad privatpersoner mener. I seneste nummer af British Medical Journal gøres dog en undtagelse på bladets sidste side, som skrives fast af den navnkundige, men anonyme, kvindelige læge ”Minerva”. Uge efter uge har Minerva i årtier fortalt læserne interessante videnskabelige nyheder om stort og småt.

Denne gang har hun bemærket en ”blog” (side på internettet) med en ”fængslende historie” om ”D-vitaminets dyder og hvorfor influenza optræder om vinteren”. Hun fortæller, at forfatteren oplyser at være medlem af ”D-vitamin-rådet”, en non-profit organisation, der ønsker at bekæmpe D-vitaminmangel.
– Måske er han bare endnu en, der er hoppet på fugleinfluenza-toget, siger Minerva. Men kunne han måske have fat i noget væsentligt?

Blog-en er skrevet af den californiske læge John Cannell. Med adskillige kildehenvisninger beskriver han først og fremmest sin teori om, hvorfor influenza opstår. Teorien går ud på, at influenza ikke så meget skyldes smitte som aktivering af et sovende virus, som vi allerede har i kroppen. Det aktiveres og kan give influenza, når vi svækkes af D-vitaminmangel om vinteren. Det minder lidt om mekanismen ved forkølelsessår, hvor virus ligeledes ligger i dvale, men af og til kommer frem og giver udbrud.

Lyder det som noget sludder? I 2003 erklærede en afdeling i den amerikanske sundhedsstyrelse (CDC) i en rapport, at man havde været ude af stand til at finde nogen engelsksproget dokumentation for, at influenza smitter mellem mennesker!

Den nyligt afdøde epidemiolog Edward Hope-Simpson opdagede, at når man får helvedesild som gammel, skyldes det det samme virus, som man fik skoldkopper af som barn. Det holder sig hvilende i kroppen, men kan give helvedesild, når man svækkes som ældre.

Hope-Simpson noterede sig det velkendte, men ret beset besynderlige, forhold, at influenza kun opstår, når solen mister magt om vinteren. I troperne får man influenza i regntiden. Han opdagede også, at influenzaudbrud med nøjagtigt samme virus år efter år opstod næsten nøjagtigt samtidig på to vidt adskilte steder, nemlig Prag og hans engelske hjemby Cirencester. Ved hjælp af gamle kirkebøger opdagede han, at trods vore dages hurtige samfærdsel indtræffer influenza-epidemier i dag på nøjagtigt samme tid af året, som det har været tilfældet de sidste 400 år. Selv i isolerede landsbyer kom og kommer den år efter år på samme tid som i de større byer.

Hope-Simpson mente derfor, at influenza ikke skyldes en lang smittekæde, men en tilbagevendende svækkelse, der skyldes formindsket sollys. Canning tilføjer nu, at D-vitamin har betydelig indvirkning på immunsystemet, og at japanere så langt tilbage som i 1945 opdagede, at det beskytter (rotter) mod influenza. Den velkendte D-vitaminmangel om vinteren kunne være årsag til den svækkelse, som Hope-Simpson postulerede.

Canning foreslår, at man ligger inde med kapsler på 50.000 enheder til at tage i tilfælde af en verdensomspændende epidemi med fugleinfluenza. Men om det nytter, ved han ikke.

– Måske hjælper det og redder dit liv, siger han. Og måske hjælper det overhovedet ikke.
Uanset hvad, giver hans blog – som også Minerva mener – noget at tænke over.
Vitalrådet.


Referencer:

1. www.knowledgeofhealth.com/report.asp?story=Why%20Flu%20Epidemics%20Occur%20in%20Winter
2. Minerva. British Medical Journal 2005;331:1152.

www.knowledgeofhealth.com/report.asp
bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk

D-vitamin som universalmiddel

13. september 2005

D-vitamin, som de fleste mangler om vinteren og mange om sommeren, får stadig flere roller. Mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose, flere slags kræft, hudsygdomme og tilmed forhøjet blodtryk.

D-vitamin spiller en ringe rolle i den offentlige bevidsthed, men en meget større rolle i bevidstheden hos dem, der udtænker ny medicin. Stoffer nært beslægtede med D-vitamin spås en central plads i behandlingen af flere alvorlige sygdomme. Det fremgår af en omfattende og meget veldokumenteret oversigt fra den amerikanske medicinal-gigant Eli-Lilly.

I oversigten gennemgås status og muligheder for behandling af bl.a. kræft i prostata, forstørret prostata, brystkræft, leddegigt, psoriasis, leukæmi (blodkræft), dissemineret sklerose, type 1-sukkersyge, hudkræft og forhøjet blodtryk – foruden naturligvis knogleskørhed.

Her er nogle eksempler:
Dissemineret sclerose (MS) er en såkaldt autoimmun sygdom, dvs. en sygdom, hvor kroppens immunapparat vender sig mod dele af kroppen selv, i dette tilfælde nervevævet. I dyremodeller af sygdommen kan man ved hjælp af calcitriol hindre den i at bryde ud. Calcitriol er den aktive udgave af vitaminet, som dannes efter behov i kroppen, forudsat at depoterne af D-vitamin er tilstrækkelige. MS er mest udbredt i tempererede lande, hvor solen står forholdsvis lavt, og D-vitaminmangel er almindelig.

Leddegigt er også en autoimmun sygdom, men her er det leddene, immunforsvaret angriber. Mennesker med små D-vitamindepoter får oftere leddegigt, og risikoen er større i tempererede lande end i subtropiske. Hos dyr kan man hindre en forværring, hvis dyrene får calcitriol på et tidligt tidspunkt.

Psoriasis behandles allerede med salver, der indeholder det D-vitaminlignende stof calcipotriol (Daivonex), som hjælper mindst 70 %. Sollys gavner også. Lige som selve D-vitaminet, har calcipotriol en evne til at lade celler modne og specialisere sig i stedet for at vokse ukontrolleret.

Dødeligheden af kræft i prostata er mindst i solrige lande, og risikoen for at få sygdommen er størst hos mænd med små D-vitamindepoter. I et forsøg hæmmede man væksten af prostatakræft hos seks ud af syv patienter ved hjælp af calcitriol-tabletter (0,5-2,5 mikrogram om dagen). Igen forklares dette med vitaminets modnende virkning på celler. Da normale prostataceller også bremses, ser forskere desuden en mulighed for behandling af forstørret prostata.

Brystkræft og kræft i tyktarmen er hyppigere hos personer, der ikke får megen sol. Både vækst og spredning af brystkræft kan i dyreforsøg modvirkes af calcitriol. Med hensyn til tyktarmskræft har man set stærkt forøget vækst hos dyr, som man kunstigt gav D-vitaminmangel. Denne kræfthæmmende virkning spås en vigtig rolle i fremtidens behandling.

Endelig skal nævnes forhøjet blodtryk. Mangel på sollys og D-vitamin i blodet synes at hænge sammen med højere blodtryk, og højt blodtryk kan fremkaldes kunstigt (hos mus) ved at lade dem mangle vitaminet.

Alle sygdommene har det til fælles, at de kan fremprovokeres af mangel på sol, den vigtigste kilde til D-vitamin. Samtidig modvirkes de af D-vitamin eller D-vitaminlignende stoffer.

Man kunne ønske, at man uden videre kunne behandle og forebygge med den aktive udgave af vitaminet, calcitriol. Men det er en risikabel metode, der kan medføre forhøjet kalkindhold i blodet og nyresten. Derfor må vi nøjes med at få D-vitamin ad naturlig vej – dvs. fra sollys eller ved at spise fed fisk – og lade organismen om at danne calcitriol efter behov.

Desværre er det på vore breddegrader kun i de fire sommermåneder maj til august, at der er sol nok til, at vi danner D-vitamin i huden, og de som ikke kommer ud i solen eller er klædt tildækket, danner slet ikke nok. Her må man så indtage D-Vitamin i pilleform.

Opgaven er altså at få D-vitamin nok. Det lykkes ikke i den mørke årstid uden tilskud af vitaminet eller en masse fed fisk. Mangel lader til at være et større problem, end mange tror.
Vitalrådet.


Reference:

Nagpal S et al. Noncalcemic actions of vitamin D receptor ligands. Endocrine Reviews, 2005;26:662-87.

edrv.endojournals.org
www.iom.dk

D-vitamin og gigtpiller bekæmper kræft i prostata

3. september 2005

En verdenskendt D-vitaminforsker har indledt et forsøg med en yderst enkel behandling af kræft i prostata. Indfries forventningerne, betyder det en revolution i behandlingen af den hyppigste kræftform hos mænd.

Blandt mænd over 60 har mindst hver anden kræft i prostata, som regel uden at vide det. Det har man for mange år siden opdaget ved at undersøge mænd, der var døde af anden grund. Kræft i prostata er altså typisk en sygdom, man ikke dør af – men med! Alligevel er den, næst efter lungekræft, den hyppigste grund til dødsfald af kræft blandt mænd.

Det kan derfor vanskeligt nægtes, at der er et indlysende behov for en effektiv behandling, men behandlingen har stået i stampe i mange år. Først nu er der ved at ske noget. Mere og mere har man sat sygdommen i forbindelse med den uhyre udbredte mangel på D-vitamin. D-vitamin virker normaliserende og væksthæmmende i mange væv.

Troen på D-vitamin er nu blevet så stor, at en af verdens førende D-vitaminforskere, professor David Feldman fra Stanford University, har iværksat en klinisk undersøgelse. Den retter sig mod mænd med prostatakræft, der har fået tilbagefald under sædvanlig behandling.

Feldman vil give dem en kombination af aktivt D-vitamin (calcitriol, se neden for) og almindelige gigtpiller (ibumetin eller naproxen), begge dele i beherskede doser. For at undgå bivirkninger af calcitriol, gives det kun én gang ugentligt, men den præcise dosis er ikke oplyst.

Forud er gået flere års laboratorieundersøgelser. Her har man senest påvist, at calcitriol formindsker væksten af prostatakræft med 25 %. Samme resultat får man ved behandling med traditionelle gigtmidler (NSAID-præparater, f.eks. ibumetin og naproxen).

Men mest overbevisende var, at når D-vitamin og gigtmidler kombineres, aftager væksten med hele 70 %, selv om man nøjes med tolerable doser af hver. Begge midler modvirker dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som får kræftcellerne til at vokse og – i anden sammenhæng – forårsager gigtsmerter m.m. Kombineres de, forstærkes virkningen.

Dette samt annonceringen af det nye forsøg fremgår bl.a. af en ny pressemeddelelse fra Stanford Universitetet. Indfrier forsøget forventningerne, vil det ikke alene få enorm betydning for behandlingen. Det vil også være et vink med en vognstang til raske mænd om at få mere D-vitamin – måske meget mere – så de selv kan danne calcitriol nok (calcitriol fås kun på recept).

Feldman er ingen hvem som helst, når det gælder D-vitamin. Sammen med to andre står han bag bogen ”Vitamin D” (Academic Press), som er et standardværk for forskere på 1.800 sider. Den netop reviderede udgave koster 3.445 kroner, så det bliver næppe en folkebog. Feldman har forsket i D-vitamin i mange år og har mere end 200 videnskabelige artikler bag sig.

D-vitamin er ikke et vitamin, men et hormon. Det dannes i huden ved solbestråling, men skal omdannes i lever og nyrer for at blive til det aktive calcitriol. Det er efterhånden accepteret af alle, at især ældre umuligt kan få D-vitamin nok, hvis de ikke får tilskud eller spiser rigeligt med fed fisk. Det er fordi, huden med alderen i stort omfang mister evnen til at danne vitaminet. I det mørke halvår står solen desuden så lavt på himlen, at hverken unge eller gamle danner noget af betydning, hvad enten de får sol eller ej.

Der er mindre end fem mikrogram D-vitamin i almindelig dansk dagskost, men officielt anbefaler man nu, at voksne får det dobbelte, plejehjemsbeboere det firedobbelte. Det er ikke svært at finde forskere, der mener, at også dette er for lidt. Den øvre grænse for risikofrit indtag er anslået til 50 mikrogram om dagen.
Vitalrådet.


Reference:

Moreno J, Krishnan AV, Feldman D. Molecular mechanisms mediating the anti-proliferative effects of Vitamin D in prostate cancer. J Steroid Biochem Mol Biol. 2004 Nov;92(4):317-25.

www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk

D-vitamin hjælper mod lungekræft

2. maj 2005

D-vitamin ligner mere og mere et skarpt våben mod kræft. En amerikansk undersøgelse tyder på, at høj D-vitaminstatus er en kæmpe fordel, hvis man har lungekræft.

Troen på, at D-vitamin modvirker kræft er stærkt voksende. Den bygger blandt andet på vitaminets kendte normaliserende virkning på celler og væv, men også på, at hyppigheden af for eksempel bryst-, prostata- og tyktarmskræft er betydeligt større i solfattige lande som Danmark, hvor solen fra september til maj står så lavt, at der overhovedet ikke dannes D-vitamin i huden. Dertil kommer, at den danske kost helt mangler D-vitamin, bortset fra fed fisk.

Med hensyn til brystkræft blev hypotesen for knap et år siden underbygget, da man fra engelsk side påviste, at kvinder, der af arvelige grunde udnytter D-vitamin dårligt, har fordoblet risiko for at få brystkræft. Samtidig fandt man, at kvinder med lav D-vitaminstatus har firedoblet hyppighed af knudrede bryster, en kendt risikofaktor for brystkræft.

Nu viser en amerikansk undersøgelse af 456 patienter med tidlige stadier af den almindeligste (ikke-småcellede) form for lungekræft, at sammenhængen måske også gælder lungekræft. De lungekræftpatienter, der blev opereret i sommermånederne, hvor D-vitamindepoterne er størst, klarede sig i undersøgelsen langt bedre end dem, der blev opereret om vinteren.

Efter fem år var 70 % af de sommer-opererede stadig sygdomsfri, mens det samme kun gjaldt 54 % af de vinteropererede. Når der ud over dette blev taget hensyn til blodets indhold af D-vitamin, var forskellen endnu større: 83 % af de sommeropererede, som havde høj D-vitaminstatus, var fortsat sygdomsfri efter fem år, mod 30 % for de vinteropererede med lav D-vitaminstatus.

Det siger sig selv, at man ikke af den grund skal vente et halvt år med at lade sig operere, hvis man får opdaget lungekræft om vinteren. Men undersøgelsen afføder naturligt et spørgsmål, om lungekræftpatienter – og rygere – ikke gør klogt i at sikre sig mere D-vitamin end normalt.

Meget mere D-vitamin
Hidtil har man officielt anbefalet alle at sikre sig 5 mikrogram D-vitamin om dagen i kosten. Det kniber for de fleste. Endnu sværere er det for ældre at få de tidligere officielt anbefalede 10 mikrogram, der stadig anbefales til alle over 60.

Men noget nær umuligt vil det være for plejehjemsbeboere at leve op til de seneste anbefalinger om at få 20 mikrogram om dagen. Det kan næsten umuligt lade sig gøre uden tilskud. I en almindelig vitaminpille er der helt utilstrækkelige fem mikrogram, eller hvad der findes i 50-60 gram sild. De færreste plejehjemsbeboere spiser et halvt pund sild om dagen.

Og dog er selv dette indtag efter flere D-vitaminforskeres mening ikke nok. Den anslåede øvre grænse for risikofrit indtag er 50 mikrogram daglig, mens enkelte som kræftforebyggelse til særligt truede eller til visse neurologiske sygdomme tilråder 100 mikrogram.

Betydeligt flere mener, at et indtag på omkring 25 mikrogram – det svarer til indholdet i 10 ml levertran – bør være normen for alle voksne. Uanset hvad man vælger, kan det ikke nås uden tilskud.

Foreløbig fortsætter forskningen på fuld kraft. Fra japansk side er det påvist, at stoffer nærtbeslægtede med D-vitamin hæmmer såvel spredning af lungekræft som dannelsen af blodkar i svulsterne.

Andre har påvist, at D-vitamin fremmer celledød eller normaliserer unormale celler i en lang række svulster, både i laboratoriet og i dyreforsøg. Positive resultater er desuden opnået hos mænd med prostatakræft, hvor den traditionelle antihormonbehandling ikke længere virker.

Én ting synes sikkert: Nok skal man undgå solskoldning, men man skal ikke ukritisk stole på hudlægernes mangeårige advarsler mod sollys. Det kan man risikere at få kræft af.
Vitalrådet.


Referencer:

1. American Association for Cancer Research. Pressemeddelelse 18.4.05.
2. Trump DL et al. Anti-tumor activity of calcitriol: pre-clinical and clinical studies. J Steroid Biochem Mol Biol. 2004 May;89-90(1-5):519-26.
3. Nakagawa K et al. 22-oxa-1{alpha},25-dihydroxyvitamin D3 inhibits metastasis and angiogenesis in lung cancer. Carcinogenesis. 2005 Feb 17;[Epub ahead of print].

www.aacr.org
www.sciencedirect.com
carcin.oupjournals.org
www.iom.dk

Brystkræft kan skyldes D-vitaminmangel

19. oktober 2004

Kvinder, der udnytter D-vitamin dårligt, får oftere brystkræft, og knudrede bryster hænger sammen med mangel på kalk og D-vitamin.

Meget tyder på, at D-vitamin forebygger brystkræft. Hvis det er tilfældet, kan sollys, der er den totalt dominerende kilde til D-vitamin, i væsentlig grad forebygge brystkræft.

Teorien støttes nu af en ny engelsk undersøgelse, der har vist, at kvinder, der udnytter D-vitamin dårligt, har fordoblet risiko for at få brystkræft.

Forskere fra St. Georges Hospital i London sammenlignede væv fra ca. 400 kvinder med brystkræft med væv fra lige så mange raske kvinder. Herved opdagede de, at kvinder med afvigende receptorer for D-vitamin forekom dobbelt så ofte i statistikken over brystkræft som andre.

Det er kendt, at D-vitamin udøver en normaliserende virkning på cellerne i bl.a. brystvæv. Når vitaminet aktiverer en receptor, udløses der en regulerende og vækstdæmpende virkning inde i cellen. Forsøg har yderligere vist, at brystvæv kan aktivere D-vitaminet, så det kemisk passer til receptorerne. Tidligere har man troet, dette kun skete i nyrerne.

Sammenhængen mellem D-vitamin og brystkræft støttes af en ny canadisk undersøgelse af godt 500 40-60-årige kvinder. Ved mammografi påviste man, at kvinder med lav D-vitaminstatus har fire gange så mange småknuder i brysterne som de, der er bedre forsynede med vitaminet.

Både et stort indtag af D-vitamin og rigeligt med kalk i kosten hang statistisk meget sikkert sammen med tendens til knuder. I forvejen ved man, at knudrede bryster er en udtalt risikofaktor for brystkræft.

Den videnskabelige interesse for D-vitamin som middel mod kræft tager hastigt til. Til november afholdes således i Maryland en tredages konference, støttet af den amerikanske sundhedsstyrelse (NIH), med talrige indlæg fra USA, Canada, Frankrig, England, Tyskland, Belgien, Østrig m.fl. om alene dette emne.

Interessen stimuleredes oprindeligt af, at hyppigheden af bl.a. kræft i tyktarm, prostata og bryst er væsentligt mindre i solrige lande end i f.eks. Danmark, hvor solen fra oktober til maj står så lavt, at huden ikke danner D-vitamin.

Blandt forskere har stærke røster i flere år talt for, at indtaget af D-vitamin sættes i vejret fra de 10 mikrogram om dagen, som anbefales til ældre (yngre anbefales det halve), til 25 mikrogram om dagen eller endnu mere. De 25 mikrogram svarer til indholdet i 10 ml torskelevertran. Almindelig dansk kost indeholder kun få mikrogram.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Guy M, Lowe LC, Bretherton-Watt D et al. Vitamin D receptor gene polymorphisms and breast cancer risk. Clin Cancer Res. 2004 Aug 15;10(16):5472-81.
2. Bérubé S et al. Vitamin D, calcium, and mammographic breast densities. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. 2004;13(9):1466-72.

clincancerres.aacrjournals.org
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk

D-vitamin forskningsreferencer

Januar 1999

1. Anonymous. Vitamin D supplementation in the elderly Lancet 1: 306-307, 1987.
2. Chapuy MC, Chapuy P, Mennier PJ. Calcium and vitamin D supplements. Effects on calcium metabolism in elderly people. Am J Clin Nutr 46: 324-328, 1987.
3. Chapuy MC, Arlot ME, Duboeuf F et al. Vitamin D3 and calcium to prevent hip fractures in elderly women. N Engl J Med 327: 1637-1642, 1992.
4. Crombie IK. Distribution of malignant melanoma on the body surface. Br J Cancer 43: 842-849, 1981.
5. Gaby SK, Singh VN. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 59-70, 1990.
6. Garland CF, Garland FC. Do sunlight and vitamin D reduce the likelihood of colon cancer? Int J Epidemiol 9: 227-231, 1980.
7. Garland C, Shekelle RB, Barrett-Connor E et al. Dietary vitamin D and calcium and risk of colorectal cancer. Lancet 1: 307-309, 1985.
8. Garland CF, Comstock GW, Garland FC et al. Serum 25-hydroxy vitamin D and colon cancer. Lancet 2: 1176-1178, 1989.
9. Garland FC, Garland CF, Gorham ED et al. Geographic variation in breast cancer mortality in the United States. A hypothesis involving exposure to sular radiation. Arch Environ Health 45: 261-267, 1990.
10. Garland CF, Gorham ED, Young JF. Geographic variation in breast cancer mortality in the United States: A hypothesis involving exposure to solar radiation. Prevent Med 19: 614-622, 1990.
11. Haug S, Muller F, Aukrust P, et al. Subnormal serum concentrations of 1,25-vitamin D in human immunodeficiency virus infection: Correlation with degree of immune deficiency and survival. J Infect Dis 169:889-92, 1994.
12. Koh HK, Kligler BE, Lew RA. Sunlight and cutaneous malignant melanoma. Evidence for and against causation. Photochem Photobiol.19: 614-622, 1990.
13. Kroger H, Penttila I, Alhava E. Low serum vitamin D metabolites in women with rheumatoid arthritis. Scand J Rheumatol 22: 172-7, 1993.
14. Lips P, van Ginkel FC, Jongen MJ et al. Determinants of Vitamin D status in pahents with hip fracture and in elderly control subject. Am J Clin Nutr 46: 1005-1010, 1987.
15. MacLaughlin J, Holick MF. Aging decreases the capacity of human skill to produce vitamin D3. J Clin Invest; 76: 1536-1538, 1985.
16. McAlindon T, Felson D, Zhang Y, et al. Relation of dietary intake and serum levels of vitamin D to progression of osteoarthritis of the knee among participants in the Framingham study. Ann Intern Med 125; 5: 353-9, 1996.
17. Norman AW. Vitamin D. In: Present knowledge in nutrition.7th edn.Washington DC: International Life Sciences Press. p 120-129, 1996.
18. Omdahl JL, Garry PJ, Hunsaker LA et al. Nutritional status in a healthy elderly population: Vitamin D Nutritional status in a healthy elderly population: Vitamin D. Am J Clin Nutr 36: 1225-1233, 1982.
19. Parfitt AM, Gallagher JC, Heaney RP et al. Vitamin D and bone health in the elderly. Am J Clin Nutr 36: 1014-1031, 1982.
20. Reed A et al. 25-hydroxy vitamin D therapy in children with active juvenile rheumatoid arthritis: Short-term effects on serum osteocalcin levels and bone mineral density. J Pediatr 119; (4): 657-60, 1991.
21. Sowers MR, Wallace RB, Lemke JH. The association of intakes of vitamin D and calcium with blood pressure among women. Am J Clin Nutr 42: 135-142, 1985.
22. Sowers MF, Wallace RB, Hollis BW et al. Relationship between 1,25-dihydroxy vitamin D and blood pressure in our geographically defined population. Am J Clin Nutr 48: 1053-1056, 1988.
23. Vagero R, Ringback G, Kiveranta H. Vagero Melanoma and other tumors of the skin among office, other outdoor/indoor workers in Sweden. Br J Cancer 53: 507-512, 1986.
24. Webb AR, Holick MF. Influence of season and latitude on cutaneous synthesis of vitamin D3. Ann Rev Nutr 8: 375-399, 1988.
25. Wiedmann KH, Brattig NW, Diao GD et al. Serum inhibiting factors (SIF) are of prognostic value in acute viral hepatitis. Lancet i: 307-309, 1985.

 

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.