Madens bitterstoffer er vigtige
15. juli 2025
Planter indeholder mange aktive stoffer, og det er ikke for meget sagt, at mange af de kemiske stoffer, vi i dag anvender i moderne medicin, oprindeligt er fundet i planter, som kendes i traditionel plantemedicin.
Når lægen Hippokrates er citeret for at sige ”lad din medicin være din mad og din mad være din medicin”, så kan det forstås således, at de særligt aktive plantestoffer fra plantemedicinen faktisk hører til i større familier af aktive plantestoffer, som findes i alle planter. Derfor kan planter i vores kost helt generelt bidrage til vores sundhed. Lad os se på nogle af virkningsmekanismerne.
De fleste af de kroniske sygdomme, der plager mennesker som spiser en ”vestlig” kost som den danske, er neurologiske sygdomme som f.eks. demens, stofskiftesygdomme som f.eks. diabetes Type 2 og hjertekarsygdomme som f.eks. åreforkalkning. Der er stigende dokumentation af, at disse sygdomme skyldes to ting: Kronisk oxidativt stress og kronisk betændelse / inflammation, som begge kan skabe problemer i tarmen og i kroppens øvrige organer.
Indtil for ca. tre årtier siden var vores opfattelse af tarmen koncentreret om kroppens egen evne til at fordøje maden, og bakterierne i tarmen blev i hovedsagen anset som ”blinde passagerer”. I dag er vi klar over at tarmens bakterie-sammensætning (mikrobiota) i meget høj grad bidrager til hele kroppens sundhed og sygdomme.
Det er derfor interessant, at de aktive plantestoffer, som findes i kosten, kan ændre sammensætningen af tarmens bakterier i en sundere retning. Derudover er mange plantestoffer stærke anti-oxidanter, som kan virke både i tarmen og videre i hele kroppen, når de optages fra tarmen, og mange plantestoffer hæmmer aktivt betændelsesreaktioner i både tarmen og kroppens celler.
Blandt de familier af aktive plantestoffer, som vi dagligt kommer i kontakt med, er alliciner fra løg, flavonoider fra de farvede stoffer i frugt og grønt, glykosinolater fra kål, tanniner i stort set alle frugter og grønt og æteriske olier fra alle de duftene krydderplanter og krydderier.
Planterne producerer alle disse aktive plantestoffer for at beskytte sig mod sygdomsfremkaldende bakterier, vira, svampe mv., og de har en lignende effekt når vi spiser dem, og hvor de kan virke i tarmen og videre, når de optages fra tarmen kan virke i hele kroppen.
Den mest udbredte gruppe af aktive plantestoffer er tanniner, og den følgende artikel beskriver nogle af de vigtigste funktioner som tanniner kan bidrage med til vores fysiske og psykiske sundhed.
Klaus Sall
cand scient i biologi
Tanniners betydning for vores sundhed
Den lidt bitre brune hinde, der omgiver valnøddekerner, kender vi alle. Hinden har et højt indhold af tanniner, og den er et godt eksempel på, hvordan planter beskytter sig mod angreb fra svampe og bakterier. Kartofler og gulerødder aflejrer også tanniner i skrællen for at undgå, at deres knolde og rødder bliver ædt af svampe og parasitter – og æbler, pærer, blommer, druer, blåbær og andre frugter bruger både tanniner og de farverige stoffer der kaldes flavonoider i skrællen, som en del af deres beskyttelse mod angreb fra f.eks. virus og svampe.
Tanniner er oprindeligt beskrevet som polyfenoler der kan udfælde protein som er opløst i vand. De kaldes for poly-fenoler fordi de er opbygget af mange mindre fenoler, og tanniner opdeles normalt i to hovedgrupper: hydrolyserbare tanniner og kondenserede tanniner.
Illustrationen viser et par eksempler på hvordan tanniner kan være opbygget, og deres store indehold af OH grupper, der danner baggrund for deres antioxidante virkning.
Figuren viser til venstre strukturen på en hydrolyseret tannin med et sukkermolekyle i midten og fenolgrupper til højre og venstre bundet sammen over ilt O. Til højre et lille udsnit af en kondenserbar tannin, som normalt er meget store molekyler med den samme fenolgruppe bundet igen og igen direkte fra kulstof til kulstof, hvilket gør denne type tanniner meget stabile.
Tanniner kan være med til at ændre tarmens miljø i en sundere retning. Hydrolyserbare tanniner nedbrydes til de fenoler, de er opbygget af, som Gallussyre og Ellaginsyre. Ellaginsyre nedbrydes delvist til forskellige urolithiner og de kan ligesom gallussyre let optages fra tarmen og påvirke cellerne i hele kroppen med deres antioxidante virkning.
Tanniner er langt de mest udbredte af de særlige plantestoffer, der giver mange medicinske urter deres virkning, og tanniner spiller derfor en vigtig rolle i de planter, der traditionelt er blevet anvendt til behandling af f.eks. diarré og diverse infektioner. I vores kost findes tanniner primært i f.eks. valnødder og andre nødder, ærter, bønner, granatæble(-juice), tranebær og thé.
Ud over at tanniner og deres byggesten er kendt for at være stærke antioxidanter, er tanniner også værdsat fordi de er antibakterielle, anti-inflammatoriske, prebiotiske og astringerende (sammensnerpende). Selv om denne artikel forsøger at beskrive nogle af tanniners egenskaber hver for sig, er det klart, at disse egenskaber er tæt sammenvævede, når de virker i kroppen.
Anti-bakteriel
Tanniner kan hæmme flere velkendte skadelige bakterier som f.eks. Clostridium difficile (Clostridioides difficile) der kan forårsage en kraftig vanding diarré, der oftest rammer børn og ældre, men også hæmme Clostridium perfringens, der kan give en blodig diarré. Der er også dokumentation for, at tanniner hæmmer Heliobacter pylori, der blandt andet kan give mavesår og Staphyllococcus aureus, der kan inficere sår eller skabe betændelse i vore slimhinder.
De fleste bakterier, som vi lever fredsommeligt sammen med får deres energi ved at fermentere stivelse og sukker til mælkesyre og andre syrer. Men en del bakteriearter foretrækker at få deres energi ved at fermentere protein – eller rettere – aminosyrer, som er de byggesten proteinet er opbygget af.
Når bakterier nedbryder aminosyrer kan de kun tage en lille bid af aminosyren, hvorefter de udskiller resterne som affaldsprodukter. Den delvise nedbrydning svarer helt til de bakterier der skal have sukker for at få deres energi, men hos de sukkerfermenterende bakterier værdsætter vi affalds-produkterne i form af f.eks. mælkesyre. Affaldsprodukterne fra de proteinfermenterende bakterier er derimod i stand til at skabe betændelse i vores tarm. Det er affaldsstoffer som ammoniak (NH3), svovlbrinte (H2S) cadaverin, putrecin, skatol, acetone og trimetylamine (TMA) m.fl.
Selvom de proteinfermenterende bakterier ikke nødvendigvis selv er egentlige sygdomsskabende bakterier kan deres affaldsprodukter og særligt ammoniak skabe et miljø, hvor sygdomsskabende bakterier trives, mens vækst af de mælkesyreproducerende bakterier mindskes.
Illustrationen viser hvordan en bakterie nedbryder aminosyren tryptofan, hvorefter den udskiller resten: Ammoniak og skaltol.
En teori bag tanniners hæmmende virkning på de aminosyre fermenterende bakterier er, at tanninerne binder sig til, og dermed hæmmer de enzymer, som bakterierne udskiller for at frigøre aminosyrer fra protein. Derved sænkes deres stofskifte, antal og deres produktion af affaldsstoffer således, at de mælkesyreproducerende bakterier igen kan dominere miljøet i tarmen.
Anti-inflammatorisk
Når vi i det daglige taler om inflammation/betændelse, tænker vi normalt på infektioner af bakterier eller vira, men en stor del af de betændelsesreaktioner der er i kroppen er rent kemiske. De fleste af de kroniske sygdomme, der dominerer i de vestlige lande er knyttet til kronisk inflammation i kroppen. Det er sygdomme som åreforkalkning og andre hjertekarlidelser, diabetes type 2, forskellige former for demens plus naturligvis de autoimmune sygdomme som leddegigt, psoriasis og mave-tarmproblemer som irritabel tynd- og/eller tyktarm.
Betændelse er en kaskade af reaktioner af mange forskellige kemiske stoffer og celler, der rydder op i al slags ”uorden” i kroppens celler og væv. En betændelse skal helst ende med at nogle andre stoffer og celler dæmper reaktionen, helt ned til det normale. Som listen over kroniske sygdomme ovenfor viser, så sker denne dæmpning ikke altid i tilstrækkelig grad. I den forbindelse kan kosten spille en vigtig rolle i reguleringen af inflammation i celler og væv, og mange undersøgelser viser, at en kost med et højere indhold af tanniner mv. er forbundet med lavere niveau af inflammation hos dyr og mennesker.
Tanniner og deres nedbrydnings-produkter som gallussyre, ellaginsyre og urolithiner er interessante fordi de hver især har en veldokumenteret antiinflammatorisk virkning i tarmen, hvis/når de optages i kroppen. Tanniner hæmmer flere inflammatoriske processer i kroppen og i særlig grad hæmmer de produktionen af nuclearfaktor-κB (NF-κB). NF-κB formidler en kaskade af pro-inflammatoriske cytokiner fra de immunceller der kaldes makrofager i stadie 1 (M1). Når tanninerne dæmper en aktivering af NF-κB, fører det til nedsat produktion af de cytokiner der skaber betændelse som f.eks. tumor necrosis factor-α (TNF-α), interleukin-1β, (IL-1β) og interleukin-6 (IL6) således, at den inflammatoriske kaskade dæmpes.
Der er stigende dokumentation for, at tanniner også aktivt dæmper inflammation mere direkte ved at fremme makrofagers overgang til et anti-inflammatorisk stadie (M2), hvor makrofagerne dæmper og reparerer celleskader, og at tanninerne også stimulerer produktion af interleukin-10 (IL10), der også aktivt dæmper inflammation.
Antioxidant
Den nyeste forskning inden for aldring peger på, at cellernes evne til at passivisere frie radikaler daler efterhånden som vore kroppe ældes, og kroppen udvikler det der ofte omtales som oxidativt stress. Oxidativ stress ser derfor ud til at være en af de væsentligste grunde til at celler og væv ældes. Omvendt har en del undersøgelser vist, at tanniner i maden med deres antioxidante virkning kan støtte kroppens evne til at passivisere frie radikaler, og derved stoppe eller mindske oxidativt stress.
Frie radikaler opstår, fordi elektroner har en meget stærk tendens til at ville eksisterer som par, men i cellen opstår der konstant iltforbindelser, hvor en elektron er ”alene”. Disse uparrede elektroner vil med stor kraft tiltrække en elektron fra andre molekyler. Når de frie radikaler trækker en elektron fra andre molekyler, kan de beskadige f.eks. enzymer, fedtsyrer i cellevægge, DNA og andre vigtige molekyler i cellen. Frie radikaler er typisk iltforbindelser som O2-, O-, H2O2, OH* eller ONOO-, men kan også være metalforbindelser som f.eks. jerns ferrit-ion Fe3-, hvor antallet af elektroner ikke er i balance.
Hver af de OH grupper der er vist på tannin illustrationen herunder kan frigive en elektron og derved virke som antioxidanter, der kan passivisere de frie radikaler, der kan opstå under fordøjelsen eller ved stofskiftet i cellerne.
Gallussyre til venstre og ellaginsyre til højre.
Alle vore cellers mitokondrier producerer konstant masser af frie radikaler, men også enzymer og antioxidanter, der kan neutralisere dem. I unge sunde celler og sundt væv er balancen mellem de frie radikaler og cellens evne til hurtigt at passivisere dem på et passende niveau.
Problemet med frie radikaler er altså ikke, at de eksisterer, men at balancen mellem frie radikaler og antioxidanter kan blive skæv, så der bliver dannet flere frie radikaler, end cellerne har evne til igen at passivisere. Det kan som en slags kædereaktion få en slags kemisk betændelse i f.eks. tarmen og i kroppens organer og væv til at blive permanent, og tanninerne kan bidrage til at bryde denne kæde.
Præbiotisk virkning
Det er vanskeligt at pege på nogle bakterier som ”gode” og nogle som er ”slemme”, fordi de forskellige arter af bakterier har en meget stor variation. Men, resultater fra mange videnskabelige undersøgelser hos dyr og mennesker har vist, at visse arter – slægter og/eller hele familier af bakterier er knyttet til en sund tarm, mens andre er knyttet til diverse sygdomme. Tanniner har i mange undersøgelser vist, at de har en positiv virkning på sammensætningen af tarmens mikrobiota, og at de derfor fungerer som præbiotika.
Præbiotika er defineret, som en del af vores kost, som vi ikke selv kan fordøje, men som f.eks. fremmer vækst af gavnlige bakterier i tarmen, og som derved fremmer vores egen sundhed. Den sunde effekt kan delvist skyldes at nogle bakterier i tarmen aktivt bekæmper bakterier som skaber betændelse i tarmen, men kan også skyldes at de ”gode” bakterier producerer stoffer som optages fra tarmen og som kroppen har godt af, eller af de ”gode” bakterier” hæmmer de ”slemme” bakteriers produktion af stoffer, som har en negativ virkning på kroppen.
Man har i mange år været klar over at bakterier i tarmen kan give et vigtigt bidrag til kroppens behov for B12 vitamin og andre B-vitaminer og at Bifidobakterier producerer smørsyre, som er vigtig for at tyktarmens væv har det godt. Senere har man dokumenteret, at en væsentlig del af kroppens serotonin produceres af tarmens bakterier, som dermed bidrager til et af de vigtige hormoner der styrker vores gode humør, og der er stigende dokumentation for, at der er flere stoffer, der produceres i tarmen, som kan påvirke både vores psykiske tilstand, immunforsvar og fysiologi i negativ eller positiv retning.
Over de seneste 20 år er der publiceret en del artikler om hydrolyserbare og kondenserede tanniners effekt på tarmens mikrobiota, og også effekten af de stoffer som bakterierne producerer, når de nedbryder tanninerne. Mens tanniner er store molekyler, som stort set kun virker i tarmen, kan de stoffer som tanninerne nedbrydes til optages fra tarmen, og dermed virke i hele kroppen.
Der er indtil nu kun opdaget få slægter og arter af bakterier, der kan nedbryde tanniner som f.eks. arter inden for Ellagibacter, Enterococcus, Gordonibacter og Streptococcus. Derudover er der en del bakterier knyttet til den videre fødekæde. Det er bakterier der trives bedre, fordi de kan udnytte de stoffer som tanniner nedbrydes til. Når vi gennem længere tid spiser flere tanniner fremmes arter inden for f.eks. Lactobacillus, Bifidobacterium, Akkermansia, Roseburia og Faecalibacterium, som alle er slægter af bakterier, der er knyttet til en sund tarmfunktion.
Når tanniner fremmer kolonisering i tarmen af Lactobacillus og Bifidobacter er det med til at sikre et lidt mere stabilt, surt miljø i tarmen, hvilket kan hæmme en del patogene bakterier. Bifidobacter kan også producere stoffet nicin, som direkte hæmmer flere forskellige patogene bakterier fra Clostridia slægten.
Hydrolyserbare tanniner nedbrydes af bakterier til blandt andet ellaginsyre, der videre nedbrydes til forskellige former for urolithin. Det er ikke ofte man oplever, at forskere direkte er begejstrede for deres forskningsresultater, men dét er de forskere der undersøger de fysiologiske effekter af urolithiner. En af grundene er, at det ser ud til at urolithin både hæmmer diabetes type 2, kræftknuders udvikling og samtidig beskytter og aktiverer mitokondriernes energiproduktion, hvorved de også styrker vore muskler.
Tilsvarende har man set meget positive effekter af gallussyre, der er et andet nedbrydningsprodukt fra tanniner. En undersøgelse på mus med kunstig frembragt tarmbetændelse, viste en meget positiv effekt på tarmens sundhed ved en dosering op til 50 mg/kg, som hos mennesker ville svare til en dosering på 3 g for en voksen på 60 kg.
Astringerende
Tanniner er almindelig kendt for deres astringerende egenskaber, som i munden giver en sammensnerpende følelse. Den videnskabelige forklaring på denne effekt er fortsat ikke helt klar, men kan formodentlig kobles til en tilsvarende effekt, som tanniner har i tarmen, hvor de hurtigt har en hæmmende virkning på transport af vand over tarmen, og derved dæmper symptomer på diarré.
Diarré kan skyldes mange forskellige betændelsesreaktioner og infektioner, men fælles for dem er, at de normalt medfører, at væske og salte fra kroppen strømmer ind i tarmen gennem den mikroskopiske passage, der er mellem tarmens celler – en passage som kaldes tight junction.
Som en del af tarmens reaktion på betændelse i tarmen bliver gabet mellem cellerne større og mister lidt af sin evne til at filtrere hvilke stoffer der kan passere fra kroppen og ind i tarmen og omvendt fra tarmen ind i kroppen. I laboratorieforsøg har man vist, at tanninerne trækker cellerne tættere sammen, og at de derved kan bidrage væsentligt til at stoppe denne ukontrollerede transport. I dyreforsøg har man vist at kaniner, grise, køer og høns har mindre diarré når man kommer tanniner i foderet – og noget tilsvarende gælder for mennesker.
Illustrationen viser fire tarmceller, hvor den grønne pil viser en sund reaktion, hvor kun små molekyler på op til ca. 1 nm (nanometer) kan passere. Den blå pil viser en betændt celle, hvor større molekyler på op til 10 nm kan passere. Til højre den røde pil ved en tarmcelle, der er under nedbrydning, hvor alt kan passere. Omarbejdet efter Zuo, Kuo and Turner, 2020.
De hydrolyserbare tanniner kan i tarmen nedbrydes til de fenoler, de er opbygget af, og det er derfor både tanninerne og deres nedbrydningsprodukter der kan være med til at ændre tarmens funktion som barriere i en sundere retning. Ellaginsyre nedbrydes delvist til urolithin A og B, der ligesom gallussyre let optages fra tarmen, og derved kan de også påvirke cellerne i hele kroppen med deres astringerende virkning.
I traditionel plantemedicin anvendes den sammentrækkende effekt af taninekstrakter blandt andet til behandling af hæmorider og til at stoppe blødninger.
Spis mere grønt
Planteforædlere har de seneste ca. 70 år rimeligt systematisk valgt plantesorter med et lavere og lavere indhold af de fleste typer plantestoffer som f.eks. alkaloider, flavonoider, saponiner, tanniner og æteriske olier, idet man har opfattet dem som anti-nutrienter. Men når planter angribes af diverse fjender, så øger de deres produktion af disse stoffer, hvilket betyder at planterne producerer dem med et vigtigt formål, som er at bekæmpe bakterier, vira og andre fjender.
Når vi spiser plantestoffer som tanniner, æteriske olier etc. bliver tarmens indhold mere kompleks, og derfor også tarmens mikrobiota, og skadelige bakterier får vanskeligere ved at dominere tarmens miljø.
De fleste af de sygdomme der præger alderdommen i den vestlige verden skyldes oxidativt stress og kronisk inflammation, som begge kan mindskes med et højere niveau af plantestoffer i vores kost.
Så – spis mere grønt og brug flere krydderier !
Klaus Sall
cand scient i biologi
Referencer og til videre læsning:
Centonze, M. et al. 2025. The Antiaging Potential of Dietary Plant-Based Polyphenols: A Review on Their Role in Cellular Senescence Modulation. Nutrients, 17(10), p. 1716. Available at:
https://doi.org/10.3390/
Cosme, F. et al. 2025. A Comprehensive Review of Bioactive Tannins in Foods and Beverages: Functional Properties, Health Benefits, and Sensory Qualities. Molecules, 30(4), p. 800. Available at: https:/
https://doi.org/10.3390/
He, Q. et al. 2023. Tannins amount determines whether tannase-containing bacteria are probiotic or pathogenic in IBD. Life Science Alliance, 6(5). Available at:
https://doi.org/10.26508/lsa.
Molino, S. et al. 2025. Improving Irritable Bowel Syndrome (IBS) Symptoms and Quality of Life with Quebracho and Chestnut Tannin-Based Supplementation: A Single-Centre, Randomised, Double-Blind, Placebo-Controlled Clinical Trial. Nutrients, 17(3), p. 552. Available at:
https://doi.org/10.3390/
Ozogul, Y. et al. 2025. Tannins for food preservation and human health: A review of current knowledge. Applied Food Research, 5(1), p. 100738. Available at:
https://doi.org/10.1016/j.
Raya-Morquecho, E.M. et al. 2025. Ellagitannins and Their Derivatives: A Review on the Metabolization, Absorption, and Some Benefits Related to Intestinal Health. Microbiology Research, 16(6), p. 113. Available at:
https://doi.org/10.3390/
Wang, Y.-H. et al. 2025. The improvement effect of ellagic acid and urolithins on metabolic diseases: Pharmacology and mechanism. Food & Medicine Homology. Available at:
https://doi.org/10.26599/FMH.
Om antioxidanter og frie radikaler:
Sikder, M.M. et al. 2025. Reactive Oxygen Species: Role in Pathophysiology, and Mechanism of Endogenous and Dietary Antioxidants during Oxidative Stress. Chonnam Medical Journal, 61(1), p. 32. Available at:
https://doi.org/10.4068/cmj.
Note
De tegninger man laver for organiske molekyler, som levende organismer opbygger som sukker, tanniner og andre molekyler, er meget forsimplede. De to tegninger til højre viser det samme molekyle, hvor det ene viser alle atomer, mens det andet kun de væsentlige. Her er reglerne for at forstå disse ”tegninger” af molekyler:
- Hver gang en linje ændrer retning eller ender i ”ingenting”, så er det fordi der sidder et kulstof C
- Hvert kulstof C binder sig altid med 4 bindinger.
- Hvis der ikke er vist 4 bindinger ved et C, er alle de bindinger, der ikke er vist, en binding til brint H.
Plantestoffer – en oversigt
Alkaloider
Alkaloider er ret forskellige, ofte små basiske molekyler, der altid indeholder et eller flere kvælstof. De findes f.eks. i stimulanser som koffein i kaffe, nikotin i tobak, kinin i tonic water og flere af smagsstofferne i chili og peberfrugt, men også solanin der findes i grønne kartofler. Inden for lægemidler kendes f.eks. morfin, og inden for gifte, stryknin.
Alliciner
Alliciner er stoffer med et eller flere svovl i kulstofkæden, og de er mest kendt fra løg og hvidløg. De er som mange andre af disse plantestoffer meget biologisk aktive og cellerne opbevarer dem derfor i små ”sække”, hvorfra de frigives hvis cellen angribes, samtidig med at de omdannes til endnu mere reaktive molekyler.
Flavonoider
Flavonoider er en bred gruppe af phenoler bygget over ca. samme struktur som ses herunder. De er antioxidanter, anti-inflammatoriske og anticarcinogene. Et velkendt flavonoid er resveratrol som findes i blå druer og de findes også i rigt mål i bær som hyldebær, solbær, rødbeder og grøn te. De giver ofte frugt og grønt deres karakteristiske farver.
Glycosinolater
Glykosinolater giver kål deres karakteristiske duft og smag. De består af et sukkermolekyle og en gruppe med svovl. De er kendt for deres anti-carcinogene og anit-inflammatoriske virkninger. De er mest kendt fra kål som f.eks. broccoli og grønkål.
Saponiner
Saponiner er molekyler som kan skumme når de rystes i vand. De er opbygget af en gruppe på 2-5 sukkermolekyler knyttet til en gruppe som enten er en tri-terpen eller et steroid molekyle. Saponiner beskytter planter ved f.eks. at ødelægge svampes cellemembran. Saponiner findes ofte i små mængder i planters rødder og grønne blade og stængler og er mest kendt fra ginsing, aloe vera, men findes også i f.eks. grønne tomater og kartofler.
Tanniner
Tanniner kaldes også garvesyrer eller polyfenoler, og de er formodentlig de mest almindelige plantestoffer. Tanniner er stærke antioxidanter, de er også antiinflammatoriske og har en meget bred virkning mod vira, bakterier, svampe, og nematoder. Tannier er opdelt i kondenserede tanniner og hydrolyserbare tanniner. Hydrolyserbare tanniner er bygget over et centralt sukkermolekyle, med de små fenolgrupper bundet med esterbindinger. De hydrolyserbare tanniner findes særligt i granatæble(-juice), valnødder og i rødvin, som har været fadlageret på tønder af træ fra eg eller ægte kastanje. Kondenserede tanniner er i hovedsagen sammensat af mange flavonoider. De kondenserede tanniner findes særligt i ærter, bønner, sort og grøn the.
Terpener / æteriske olier
Terpener kaldes ofte æteriske olier og er en betegnelse for mange ret forskellige små molekyler, som har det til fælles, at de let fordamper (duft) og er opløselige i alkohol og olie uden selv at være olier eller fedtsyrer.
Terpener er kendt fra duften af f.eks. dild, lavendel, mynte, oregano, peppermynte, rosmarin, appelsin, kanel og nellike, men kan også købes som rene olier eller ekstrakter som f.eks. kanelolie, tea tree olie eller nellikeolie (eugenol).
I dagligdagen oplever vi jævnligt, at der er en lineær sammenhæng mellem dosis og effekt: Dobbelt så meget sukker smager dobbelt så sødt. Sådan er det med de stoffer og inden for de doser, vi normalt anvender. Grafen til højre viser 0-4 teskefuld sukker i kaffen. Det er den lineære dosis-respons som vi kender bedst og som vi i det daglige liv ofte tager for givet
Fra dagligdagen kender vi også til aftagende effekt på større dosis. Dobbelt dosis af sukker i kaffen bliver ikke ved med at give dobbelt effekt. Når tungens sansning af sødt er helt fyldt, kan en ekstra dosis ikke sanses. Kroppens forhold til en række vitaminer og mineraler fungerer på samme måde. Grafen til højre viser oplevelsen af sødt ved 1-14 teskefulde sukker i kaffen.
Mange stoffer har først en målbar effekt over en vis tærskelværdi som man kender fra f.eks. alkohol. Under tærskelværdien sker der ingen forgiftning – hvis man drikker ½ genstand i timen, har det ingen effekt, men hvis man drikker 2 genstande i timen, så overskrider man leverens tærskelværdi for løbende at nedbryde alkohol, hvorefter alkohol løbende ophobes i blodet, og man bliver beruset.
En del stoffer, der anvendes som medicin, hæmmer processer i kroppen, således at højere doser hæmmer processen mere, men dog kun inden for visse rammer. Ved stigende dosis aftager den hæmmende virkning for til sidst at forsvinde. Velkendte eksempler er statiner, som sænker blodets indhold af kolesterol, og lægemidler der hæmmer mavens produktion af mavesyre.
En del stoffer og herunder flere hormoner har en klokkeformet dosis-respons kurve. Ud over, at stofferne ofte er aktive ved meget lave doser, er de også kun aktive inden for et ”vindue”, således at de har en hormonlignende eller hormonforstyrrende effekt over en vis koncentration, og derefter taber effekt ved højere koncentrationer. Flere hormoner og flere proteiner der testes til kræftbehandling har denne type dosis-respons (Reynolds, 2010; Diamond, 2004).
En del stoffer har en U-formet virkningskurve, således at stoffet virker stimulerende ved lav dosis, men med faldene effekt ved lidt højere doser, for så igen at virke stimulerende ved endnu højere doser. Flere stoffer med U-formet dosis-respons kurve er hormonforstyrrende, eller fremmer eller hæmmer kræft. (Almstrup et al., 2002; Davis & Svendsgaard 1990 og Vadenberg et al., 2012).