Kategori: Medicin / Lægemidler

Kosttilskud kan styrke immunterapi mod brystkræft

Claus Hancke

7. november 2005

Et amerikansk forsøg har vist, at den banebrydende kræftmedicin mod brystkræft – Herceptin – kan forstærkes 30-40 gange med et uskadeligt kosttilskud: Gamma-linolensyre (GLA). Resultatet er absolut foreløbigt, men det kalder på omfattende udforskning.

Hvert år får knap 3.500 danske kvinder brystkræft. Ca. hver femte af dem har en særlig aggressiv form for kræft, som man især kan frygte breder sig, hvis man under operationen finder kræft i armhulens lymfeknuder. Den aggressive kræft skyldes, at et gen hos de ramte kvinder er særligt aktivt og danner store mængder HER2, et protein. Når HER2 lejrer sig i overfladen af en brystcelle, reagerer det med vækststoffer i blodet, som kan forvandle cellen til en kræftcelle og stimulerer den til vækst.

Siden 1998 har man imidlertid haft medicin, der på samme måde som et antistof kan blokere HER2 og dermed afværge vækst-stimuleringen. Midlet hedder Herceptin® (Trastuzumab) og er hidtil kun blevet tilbudt kvinder, der foruden at være ”HER2-positive” har fået tilbagefald efter behandling for brystkræft, der har spredt sig.

For ganske nylig har forskning imidlertid vist, at Herceptin også hjælper, når det gives langt tidligere, nemlig så snart man efter operationen har erfaret, at kvinden er HER2-positiv. I Danmark kan behandlingen være aktuel for ca. 450 kvinder årligt. I et forsøg med ca. 3.350 kvinder, der fik Herceptin et år, var risikoen for genopblussen af sygdommen halveret og dødeligheden nedsat med en tredjedel. I et belgisk forsøg med godt 5.000 kvinder var risikoen for tilbagefald ligeledes halveret – til ca. 6 %. Den samlede dødelighed blev også formindsket i dette forsøg, men kun en anelse og ikke statistisk sikkert.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer nu kvinder, der er opereret for brystkræft, til at få oplyst, om de er HER2-positive og bør have behandlingen. Men den er desværre ikke så risikofri, som den lyder. HER2 spiller også en rolle for hjertet, og kemoterapi sammen med blokering af HER2 er en cocktail, der kan give hjertesvækkelse. Det sker hos op til 20 %, hvoraf mange må ophøre med behandlingen. Hvordan det går dem på længere sigt, vides ikke.

GLA og Herceptin samarbejder
Alt dette omtales kun for at fortælle, at HER2 tilsyneladende – sensationelt – også kan angribes fra en helt uventet kant. Den livsvigtige fedtsyre gamma-linolensyre (GLA), der bruges af mange som kosttilskud, hæmmer også (i laboratorieforsøg) HER2, men ved en anden mekanisme end Herceptin. Ifølge forskere fra Northwestern Universitet i USA forstærker GLA virkningen af Herceptin ikke mindre end 30-40 gange, uden at det går ud over raske celler. Kombinationen gør, at mange flere kræftceller dør, mens andre hæmmes i væksten.

Virkemåden er kompliceret. Forsøgene tyder på, at GLA stimulerer dannelsen af et protein (PEA3), som på sin side hæmmer det gen, der skal producere HER2. Da GLA og Herceptin altså griber ind hver sit sted – det ene blokerer dannelsen af HER2, det andet blokerer virkningen – forstærker de hinanden. Tidligere forsøg har vist, at GLA også selvstændigt kan hæmme kræft i laboratoriet.

Hvis bare lidt af dette gælder levende mennesker, er der tale om en sensation. Men det skal understreges, at der kun er tale om laboratorieforsøg på celleplan. Der skal yderligere omfattende forskning til. Den er, som forfatterne skriver, til gengæld påkrævet. Hvad kvinder med HER2-positiv brystkræft skal gøre her og nu, er m.a.o. foreløbig op til den enkelte.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Piccart-Gebhart et al. Trastuzumab after adjuvant chemotherapy in HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353:1659-72.
2. Romond EH et al. Trastuzumab plus adjuvant chemotherapy for operable HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353: 1673-84.
3. Menendez JA et al. Effect of gamma-linolenic acid on the transcriptional activity of the Her2/neu (erbB-2) oncogene. J Natl Cancer Inst 2005;97:1611-15.

content.nejm.org
jncicancerspectrum.oxfordjournals.org
www.iom.dk

Brystkræft tåler ikke jernmangel

Claus Hancke

21. september 2005

Brystkræft bekæmpes lige så effektivt ved at udtynde kroppens jerndepoter som ved hjælp af kemoterapi. Det viser amerikanske dyreforsøg.
TV og radio giver undertiden det indtryk, at antioxidanter har mistet forskernes interesse. Og imens forskes der bare videre.

Nedenfor beskrives et forsøg, der for nylig blev publiceret i verdens førende tidsskrift for forskning i frie radikaler. Frie radikaler neutraliseres af antioxidanter som E- og C-vitamin m.m.

Tidsskriftet hedder Free Radical in Biology & Medicine. Det udkommer hver 14. dag med ca. 125 store sider, der rummer oversigter samt 10-12 beskrivelser af ny forskning. Det har en redaktion på ni medlemmer og en international redaktionsbestyrelse på 73 medlemmer, alle universitets-forskere.

Det er desværre skrevet i et så teknisk, biokemisk-biologisk sprog, at det er uforståeligt for almindelige ernæringseksperter og læger. Men omfanget og formatet er udtryk for den intense, internationale forskning, som stadig giver nye informationer til forståelsen af frie radikalers og antioxidanters rolle i sundhed og sygdom..

Forsøget har speciel interesse for læger, der behandler åreforkalkning med EDTA. EDTA gives i drop og binder blodets tungmetaller samt, til dels, jern. Da både jern (i overskud) og tungmetaller belaster organismen med frie radikaler, virker EDTA antioxiderende.

I forsøget havde man påført mus en menneskelig form for brystkræft. Det var dog ikke EDTA, musene fik, men det beslægtede stof desferal (deferoxamin), som er et gammelkendt lægemiddel, der kun fjerner jern fra blodet. Spørgsmålet var, om musene ville klare sig bedre, når de takket være desferal blev tappet for en del af deres jerndepoter. Det gjorde de!

Desferal halverede kræftvæksten og var lige så effektivt som den langt giftigere kemoterapi (i dette tilfælde doxorubicin, som er almindeligt brugt mod brystkræft). Når musene fik både desferal og kemoterapi, var den kræfthæmmende virkning lidt større end med hver af de to behandlinger for sig.

Antioxidanter støtter kemoterapi
Virkemåden? Det er kendt, at jern i overskud kan danne frie radikaler, og at desferal derfor, lige som EDTA, kan opfattes som en antioxidant. Men forskellige forhold ved forsøget viste, at dette ikke var det afgørende. Forklaringen er snarere, at de hurtigtvoksende kræftceller behøver mere jern end normale celler. Desferal sulter dem for jern. Det er det, der standser deres vækst.

Modsat det forventede, sagde forsøget altså intet om kombinationen af kemoterapi og antioxidanter. Kræftlæger i Danmark advarer deres patienter mod denne kombination. De tror, at kemoterapien virker ved at danne frie radikaler, og at behandlingen derfor bliver ødelagt af antioxidanter som E- og C-vitamin, selen, Q10 m.m.

Dette afvises i artiklen som en forældet og tilbagevist tankegang. Typisk kemoterapi (doxorubicin, cisplatin m.m.) virker ikke via frie radikaler, men ved at blokere livsnødvendige enzymer med vanskelige navne som topoisomerase m.m. Dette er nu påvist af en række forskere (se ref.).

Det er faktisk betydeligt mere sandsynligt, at antioxidanter støtter kemoterapien. I hvert fald har forsøg vist, at man kan svække en kemoterapi ved at tilføre frie radikaler (brintoverilte). Det forekommer derfor klogt at skille sig af med dem – med antioxidanter – og derved både effektivisere kemoterapien og gøre den mindre giftig.

Så vidt de amerikanske forskere, der i øvrigt arbejder under den amerikanske Lægemiddelstyrelse, FDA. De viste, sensationelt, at brystkræftceller kan holdes i skak, hvis de kommer på sultekur mht. jern. De mener desuden, baseret på egen og andres forskning, at kræftlæger snarere bør forbyde frie radikaler end antioxidanter.

Men dette er grundvidenskabelig forskning. Forude venter kliniske forsøg, der må vise, om førstnævnte metode også virker på mennesker.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Hoke E.M et al. Desferal inhibits breast tumor growth and does not interfere with the tumoricidal activity of doxorubicin. Free Radical Biology & Medicine 2005;39:403-11.
2. Senturker S et al. Induction of apoptosis by chemotherapeutic drugs without generation of reactive oxygen species. Arch Biochem Biophys 2002;397:262-72.

www.sciencedirect.com/science
www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk

D-vitamin og gigtpiller bekæmper kræft i prostata

Claus Hancke

3. september 2005

En verdenskendt D-vitaminforsker har indledt et forsøg med en yderst enkel behandling af kræft i prostata. Indfries forventningerne, betyder det en revolution i behandlingen af den hyppigste kræftform hos mænd.

Blandt mænd over 60 har mindst hver anden kræft i prostata, som regel uden at vide det. Det har man for mange år siden opdaget ved at undersøge mænd, der var døde af anden grund. Kræft i prostata er altså typisk en sygdom, man ikke dør af – men med! Alligevel er den, næst efter lungekræft, den hyppigste grund til dødsfald af kræft blandt mænd.

Det kan derfor vanskeligt nægtes, at der er et indlysende behov for en effektiv behandling, men behandlingen har stået i stampe i mange år. Først nu er der ved at ske noget. Mere og mere har man sat sygdommen i forbindelse med den uhyre udbredte mangel på D-vitamin. D-vitamin virker normaliserende og væksthæmmende i mange væv.

Troen på D-vitamin er nu blevet så stor, at en af verdens førende D-vitaminforskere, professor David Feldman fra Stanford University, har iværksat en klinisk undersøgelse. Den retter sig mod mænd med prostatakræft, der har fået tilbagefald under sædvanlig behandling.

Feldman vil give dem en kombination af aktivt D-vitamin (calcitriol, se neden for) og almindelige gigtpiller (ibumetin eller naproxen), begge dele i beherskede doser. For at undgå bivirkninger af calcitriol, gives det kun én gang ugentligt, men den præcise dosis er ikke oplyst.

Forud er gået flere års laboratorieundersøgelser. Her har man senest påvist, at calcitriol formindsker væksten af prostatakræft med 25 %. Samme resultat får man ved behandling med traditionelle gigtmidler (NSAID-præparater, f.eks. ibumetin og naproxen).

Men mest overbevisende var, at når D-vitamin og gigtmidler kombineres, aftager væksten med hele 70 %, selv om man nøjes med tolerable doser af hver. Begge midler modvirker dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som får kræftcellerne til at vokse og – i anden sammenhæng – forårsager gigtsmerter m.m. Kombineres de, forstærkes virkningen.

Dette samt annonceringen af det nye forsøg fremgår bl.a. af en ny pressemeddelelse fra Stanford Universitetet. Indfrier forsøget forventningerne, vil det ikke alene få enorm betydning for behandlingen. Det vil også være et vink med en vognstang til raske mænd om at få mere D-vitamin – måske meget mere – så de selv kan danne calcitriol nok (calcitriol fås kun på recept).

Feldman er ingen hvem som helst, når det gælder D-vitamin. Sammen med to andre står han bag bogen ”Vitamin D” (Academic Press), som er et standardværk for forskere på 1.800 sider. Den netop reviderede udgave koster 3.445 kroner, så det bliver næppe en folkebog. Feldman har forsket i D-vitamin i mange år og har mere end 200 videnskabelige artikler bag sig.

D-vitamin er ikke et vitamin, men et hormon. Det dannes i huden ved solbestråling, men skal omdannes i lever og nyrer for at blive til det aktive calcitriol. Det er efterhånden accepteret af alle, at især ældre umuligt kan få D-vitamin nok, hvis de ikke får tilskud eller spiser rigeligt med fed fisk. Det er fordi, huden med alderen i stort omfang mister evnen til at danne vitaminet. I det mørke halvår står solen desuden så lavt på himlen, at hverken unge eller gamle danner noget af betydning, hvad enten de får sol eller ej.

Der er mindre end fem mikrogram D-vitamin i almindelig dansk dagskost, men officielt anbefaler man nu, at voksne får det dobbelte, plejehjemsbeboere det firedobbelte. Det er ikke svært at finde forskere, der mener, at også dette er for lidt. Den øvre grænse for risikofrit indtag er anslået til 50 mikrogram om dagen.
Vitalrådet.


Reference:
Moreno J, Krishnan AV, Feldman D. Molecular mechanisms mediating the anti-proliferative effects of Vitamin D in prostate cancer. J Steroid Biochem Mol Biol. 2004 Nov;92(4):317-25.

www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk

Piller mod kolesterol: Har de en bagside?

Claus Hancke

3. august 2005

Piller mod kolesterol forlænger livet ved åreforkalkning og måske også ved hjertesvigt. Men nye tal tyder på, at mange får alvorlige bivirkninger, der kunne være undgået med Q10.

Titusinder af danskere får nu kolesterolsænkende medicin af den type, der kaldes statiner. Patienterne har oftest forkalkede kransårer i hjertet, og statinerne skal beskytte dem mod yderligere åreforkalkning, blodprop og slagtilfælde. De virker, om end i mindre grad, end mange tror.

Giver man dem til hundrede 40-80-årige personer, der er i højrisiko pga. kransåreforkalkning eller sukkersyge, forhindrer man rundt regnet ét tilfælde af enten blodprop i hjertet eller slagtilfælde om året. I løbet af fem år undgår man ca. to dødsfald.

Mange af de behandlede får imidlertid på et tidspunkt hjertesvigt – svækket pumpefunktion af hjertet – fordi åreforkalkningen skader hjertemusklen varigt. De begynder at klage over træthed og tiltagende åndenød. Flere og flere får hjertesvigt.

Er det i den situation risikabelt at tage de kolesterolsænkende piller? Det har man diskuteret. Diskussionen skyldes den måde, medicinen virker på. Den blokerer leverens dannelse af stoffet mevalon-syre, som er udgangspunkt for dannelsen af kolesterol – men også for dannelsen af det livsvigtige Q10! Det er ikke kun blodets kolesterolværdi, der falder. Blodværdierne for Q10 falder samtidig.

Da Q10 er nødvendigt for at vævene kan danne energi, er det let at forestille sig, at en hjertemuskel, som er svækket af hjertesvigt, svækkes endnu mere, når den fratages Q10.

Tilsyneladende går det dog alligevel. Statiner synes at forlænge livet ved hjertesvigt. Ikke fordi de sænker kolesterolet – det er måske ligefrem skadeligt, når man har hjertesvigt – men fordi statiner har andre virkninger end den kolesterolsænkende. Bl.a. er de antioxidanter og modvirker inflammation. Desuden fremmer de nydannelsen af blodkar i hjertemusklen. Ingen af delene har noget med kolesterol at gøre.

Måske vinder man på gyngerne – de gunstige virkninger af statinerne – hvad der er tabt på karrusellerne, nemlig det dramatiske tab af Q10. Alligevel er det svært at tro, at dette tab er fuldkommen uskyldigt, især ved hjertesvigt.

Den amerikanske hjertelæge PH Langsjoen er en af dem, der advarer:
– Vi befinder os midt i en epidemi af hjertesvigt, hvis årsager er uklare, skrev han i 2003, og mente, at statiner kunne være en af grundene.

Ved en kongres i Los Angeles i foråret forelagde han tal, der tyder på hidtil oversete bivirkninger. To tredjedele af 51 nyhenviste statinbehandlede patienter klagede over muskelsmerter, mere end 80 % var abnormt trætte, og knap 60 % havde åndenød. Da de ophørte med statin og i stedet fik Q10 (240 mg/dag), blev langt de fleste symptomfrie.

Ved samme kongres viste et lodtrækningsforsøg, at muskelsmerter og træthed forekom hos hver tiende af de statinbehandlede, men forsvandt, når de fik Q10 (100 mg/dag). Nok så væsentligt: Mere end hver anden fik forbedret livskvalitet, og flere fik bedre hjertefunktion.

Piller mod kolesterol forlænger livet, men det er nødvendigt at tage Q10, hvis livskvaliteten skal følge med og gøre det umagen værd at leve længere.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Heart Protection Study Collaborative Group. MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20 536 high-risk individuals: A randomised placebo-controlled trial. Lancet 2002;360:7-22.
2. Langsjoen PH et al. The clinical use of HMG CoA-reductase inhibitors and the associated depletion of coenzyme Q10. A review of animal and human publications. Biofactors. 2003;18(1-4):101-11.
3. Liao JK. Statin therapy for cardiac hypertrophy and heart failure. J Investig Med. 2004 May;52(4):248-53.
4. Bandolier. Statins in heart faikure. http://www.jr2.ox.ac.uk/bandolier/booth/cardiac/statHF.html
5. Fourth Conference of the International Coenzyme Q10 Association. Los Angeles April 14-17 2005.

www.thelancet.com
www.iospress.nl/html/09516433.php
journalseek.net/cgi-bin/journalseek/journalsearch.cgi
www.jr2.ox.ac.uk/bandolier/booth/cardiac/statHF.html
www.coenzymeq10.it/home.html
www.iom.dk

Perikum overtrumfer lykkepiller

Claus Hancke

14. februar 2005

Det er bedre at tage perikum end lykkepiller, selv ved moderat til svær depression. Det virker bedre og har langt færre bivirkninger. Men hver anden patient behøver dobbelt dosis.

At prikbladet perikon kan bruges til andet end snaps, har man længe vidst. Allerede i 1994 viste det sig, at planten kan bruges mod selv alvorlige depressioner, og perikum er for længst et godkendt naturlægemiddel.

På grund af myndighedernes sædvanlige hykleri er midlet dog kun godkendt mod ”nedtrykthed, modløshed og tristhed”, begreber der ikke anvendes i den videnskabelige verden. Det er derimod dokumenteret, at det virker mod depression. Men det forbyder hykleriet, at man siger, selv om det udtrykkeligt er ordet ”depression”, der anvendes i de videnskabelige artikler.

I Tyskland er myndighederne troværdige, og her har perikum siden 1984 været officielt tilladt mod ”psykiske forstyrrelser, depressive tilstande, angst eller nervøs uro”. Derfor har tyske læger brugt langt mere perikum end danske og har skånet deres patienter for kvalme, træthed, impotens, mundtørhed, svimmelhed, søvnløshed og hvad der ellers kan følge med brugen af lykkepiller, også kaldet SSRI-præparater. I Tyskland sælges perikum f.eks. fire gange så meget som det kendte SSRI-præparat fluoxetin (Fontex).

Hidtil har man vidst, at perikum er lige så effektivt mod lettere depression som SSRI-præparater og andre midler mod depression. Når det gælder svære depressioner, har der været mere tvivl, selv om en undersøgelse tydede på, at virkningen også her var på højde med receptmedicinen. Undersøgelsen var imidlertid for lille til at skabe fuld sikkerhed.

Denne usikkerhed er nu ryddet af vejen. Et usædvanligt velgennemført tysk forsøg har med tysk grundighed dokumenteret, at perikum ikke kun er på højde med SSRI-midlerne, men overtrumfer dem. I et forsøg med 244 alvorligt deprimerede patienter virkede perikum både bedre og mere bivirkningsfrit end det meget brugte SSRI-præparatet paroxetin.

Forsøget viste, at bivirkninger kun forekom halvt så ofte i gruppen, der fik perikum som hos dem, der fik paroxetin. Efter seks uger kunne de perikumbehandlede notere et fald i score for depression på 57 %, mens paroxetingruppen måtte nøjes med 45 %, bedømt ud fra den såkaldte Hamiltons depressionsskala.

Dette forsøg lever i enhver henseende op til den højeste standard. Der er nu meget stærke grunde til at foretrække perikum frem for andre midler – både ved mild og moderat til svær depression.

To ting bør man dog vide: For det første, at den anbefalede dosis på danske håndkøbs-præparater er for lille: Man tilrådes 2-4 tabletter, som til sammen giver 900-1.800 milligram hypericum. De 900 milligram er for lidt.

I det tyske forsøg var 900 milligram startdosis. Ca. hver anden fik derpå efter 14 dage fordoblet dosis på grund af manglende virkning. Det vil sige, at man med danske piller (450 milligram hypericum/tablet) enten skal begynde med 2 og eventuelt stige til 4 tabletter om dagen for at få samme virkning som tyskerne!

Det andet man bør vide er, at perikum formindsker virkningen af flere former for medicin, herunder P-piller og blodfortyndende medicin. Det er fordi perikum fremmer nedbrydningen af medicinen i leveren. Får man anden medicin, skal man tale med sin læge, før man begynder at behandle sig selv!
Vitalrådet.


Referencer:
1. Szgedi A et al. Acute treatrment of moderate to severe depression with hypericum extract WS 5570 (St Johns Wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine. BMJ online 11.2.2005, page 1-6.
2. de Smet P.A.G. et al. St Johns wort as an antidepressant. BMJ 1996;313:241-2 (L).
3. Linde K et al. St Johns wort for depression – an overview and meta analysis of randomised clinical trials.

BMJ 1996;313:253-7.
bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk

Broccoli og spinat påvirker næppe INR

Admin

10. december 2004

Lovende hollandsk forsøg med K-vitamin. Den lidt kryptiske overskrift er sikkert volapyk for de fleste mennesker, men har dog stor betydning for alle dem, der er i behandling med de blodfortyndende lægemidler (antikoagulantia) som f.eks. Marevan, og som skal kontrolleres løbende med en blodprøve, som kaldes INR.

Denne blodprøve skal sikre at dosis er korrekt, men også forhindre en overdosering, hvorved blodet bliver ”for tyndt”. Dette er farligt og kan resultere i indre blødninger.

12 raske frivillige indgik i et forsøg, hvor man i 13 uger havde givet dem korrekt dosering af antikoagulantia og indstillet dem på vedligeholdelsesdosis med konstant og stabil INR-værdi, så de ikke kunne danne blodpropper.

Herefter fik de K-vitamin i stigende dosis fra 50 op til 500 mikrogram igennem 7 dage.

Der var ingen påvirkning af INR, før man kom op på en dosis på 150 mikrogram K-vitamin om dagen som vitamintilskud. Selv ved denne dosis ændredes INR kun hos 3 af de 12 forsøgspersoner.

Da man forsøgte med kost, som er specielt rig på K-vitamin, nemlig broccoli og spinat, var der ingen klinisk relevant påvirkning af INR, fordi virkningen var ganske kortvarig, og forfatterne foreslår, at det kan være på grund af ringe biotilgængelighed fra grøntsagerne. Dette kan undre, da grønkål, spinat og broccoli kan indeholde helt op til 400 mikrogram K-vitamin pr. 100 gram.

Doser på 100 mikrogram K-vitamin som letoptageligt kosttilskud, havde ingen betydning for koagulationstallet.

Hvis dette forsøg på raske yngre forsøgspersoner kan gentages med samme resultat på patienter med tilbøjelighed til dannelse af blodpropper, så vil det kunne gøre livet betydeligt lettere for de mange mennesker, som hver dag stirrer fortvivlet på den lange liste over K-vitaminholdige madvarer, som de ikke må spise samtidig med deres Marevan.
Vitalrådet.


Reference:
Schurgers LJ, Shearer MJ, et al: Effect of Vitamin K Intake on the Stability of Oral Anticoagulant Treatment. Dose-Response Relationships in Healthy Subjects. Blood 2004;104(9):2682-2689.

www.bloodjournal.org
www.iom.dk

E-vitamin konkurrerer med Viagra

Admin

26. oktober 2004

Diabetiske mus, der ikke kan få rejsning, har næsten lige så god gavn af E-vitamin som af Viagra. En kombination er endnu bedre, og behandlingen foreslås til diabetiske mænd med samme problem.

På baggrund af dyreforsøg mener canadiske forskere, at mandlige diabetikere, der lider af rejsningsbesvær, kan hjælpes med E-vitamin.

Diabetiske mænd må på grund af svækket rejsning forholdsvis ofte ty til Viagra. Men trods den udbredte brug af dette præparat, er dets effekt ikke sjældent utilstrækkelig.

Et supplement med en høj dosis E-vitamin kan ifølge forskerne på den urologiske afdeling ved St. Joseph Health Care, University of Western Ontario (Canada) måske hjælpe.

Forsøget blev udført på mus, der kunstigt var gjort diabetiske med et stof (streptozocin), der ophæver insulinproduktionen. Nogle af musene fik Viagra, andre fik E-vitamin og en tredje gruppe fik begge dele.

Til sammenligning fik en fjerde gruppe af de diabetiske mus kun jordnøddeolie, og endelig blev alle disse mus sammenlignet med en gruppe, der ikke havde diabetes.

Musenes kønsorganer blev nu stimuleret mekanisk, hvorpå man målte, hvor meget penis svulmede. Samtidig blev penis’ indhold af stoffet NO (kvælstofilte) målt. Det er NO, der under normale forhold får blodkarrene til at udvide sig, og det er også NO, som dannes i forøgede mængder ved hjælp af Viagra – mennesker og mus har det samme enzym til formålet. I talrige andre forsøg har man fundet forhøjet dannelse af NO i blodkarrene som følge af bl.a. E- og C-vitamintilskud.

Forsøget viste, at E-vitamin (20 enheder pr. mus) fik penis til at svulme omtrent lige så effektivt som Viagra. Med begge midler nåedes en udvidelse af penis på ca. 75 % af, hvad ikke-diabetiske mus opnåede. Til sammenligning nåede mus, der kun fik jordnøddeolie, kun op på ca. 50 %. Men mus, der fik både Viagra og E-vitamin nåede helt op på 88% af den normale musereaktion.

Disse resultater stemte med, at man i vævene, som forventet, fandt forhøjede mængder NO hos de E-vitaminbehandlede mus.

Forskerne konkluderer, at E-vitamin potentielt ”kan redde rejsnings-funktionen hos patienter, der ikke har tilstrækkelig virkning af Viagra”. Men virkningen er ifølge sagens natur endnu ikke afprøvet på mennesker.
Vitalrådet.


Reference:
De Young L, Yu D, Bateman RM, Brock GB. Oxidative stress and antioxidant therapy: their impact in diabetes-associated erectile dysfunction. J Androl. 2004 Sep-Oct;25(5):830-6.

www.andrologyjournal.org
www.iom.dk

Kemoterapi: Selen øger virkningen, men mindsker bivirkningerne

Admin

20. september 2004

Der er stadig enkelte kræftspecialister, som advarer deres patienter mod at tage antioxidanter, mens de får kemoterapi. De mener, at når antioxidanter mindsker bivirkningerne ved behandlingen, modvirker de vel også kemoterapien. Nu tyder imidlertid overbevisende forsøg på, at dette råd ikke er heldigt.

Det er forskere ved det berømte og internationalt højt respekterede amerikanske Roswell Park Cancer Institute – verdens ældste selvstændige center for kræftforskning – der fremsætter de nye resultater.

Særdeles detaljerede forsøg på mus har vist, at selen ikke alene beskytter raske væv mod ødelæggelse af kemoterapien, det forstærker også virkningen på svulsterne, endda i et højst dramatisk omfang! For første gang er det påvist, at man kan forstærke virkningen af kemoterapi med en behandling, der i sig selv er uskadelig.

Forsøgene blev udført på såkaldte nøgne mus, der ved transplantation fik indopereret forskellige svulster fra mennesker, hvorpå de blev behandlet med flere forskellige typer kemoterapi.

Nogle af svulsterne var på moderat følsomme for kemoterapi, mens andre havde meget ringe følsomhed. Når musene blev forbehandlet med store doser selen, kunne de imidlertid tåle op til fire gange så meget kemoterapi som ellers, og derved kunne man helbrede ikke blot de normale 20-30 %, men i flere forsøg 100 % af musene!

Lige så overbevisende var virkningen på de moderat følsomme svulster, som normalt kureres i ca. halvdelen af tilfældene. Med selen steg helbredelsesprocenten til 100 % samtidigt med at musene i meget høj grad slap for bivirkninger.

Foreløbige resultater tyder på, at der er flere årsager til resultaterne, men at selen i kombination med kemoterapi bl.a. tvinger kræftcellerne til at begå selvmord, såkaldt apoptose.

Det må understreges, at der her er tale om dyreforsøg, men resultaterne har været så usædvanlige og perspektivrige, at forskerne ved Roswell Park Cancer Institute allerede nu afprøver behandlingen i de første forsøg, der er foretaget på mennesker.
Vitalrådet.


Reference:
Shousong Cao, Farukh A. Durrani, and Youcef M. Rustum. Selective Modulation of the Therapeutic Efficacy of Anticancer Drugs by Selenium Containing Compounds against Human Tumor Xenografts. Clin Cancer Res. 2004;10(7):2561-9.

clincancerres.aacrjournals.org
www.roswellpark.org
www.iom.dk

Kolesterolmedicin halverer blodets indhold af Q10

AdminSkriv en kommentar til Kolesterolmedicin halverer blodets indhold af Q10

16. august 2004

Hjertespecialister trækker som regel på skuldrene, når nogen foreslår, at patienter i behandling med kolesterol-sænkende medicin skal have Q10. Man ved ganske vist godt, at medicinen går ud over organismens evne til at danne Q10, og at Q10 er livsnødvendigt. Alligevel fastholdes det, at supplement er overflødigt. Behandlingen forlænger jo livet og virker godt!

Nu imødegås denne holdning af nye undersøgelser, der viser, at et af de mest brugte kolesterolsænkende midler ikke bare sænker, men halverer, blodets indhold af Q10. Dette viste sig i et forsøg, som blev sponseret af medicinal-giganten Pfizer, firmaet bag præparatet atorvastatin (Zarator). Atorvastatin er et af de mest brugte kolesterolsænkende midler.

Q10 er den velkendte antioxidant, som samtidig er nødvendig for at cellerne kan danne energi. Q10 dannes i organismen, men det findes også i kosten, hvor især oksekød, soja, makrel, sild og sardiner er gode kilder. Med alderen aftager organismens egenproduktion, og indholdet af Q10 i blodet mindskes.

Den nye undersøgelse er udført på Columbia University i New York ved et center for patienter med hjerneblødning. Her fik 34 patienter målt deres indhold af Q10 i blodet, før de fik atorvastatin. Allerede 14 dage senere var deres Q10-indhold i blodet sikkert formindsket. Efter 30 dage var det halveret!

Uanset at ingen mærkede forandringen, var den så slående, at gruppen bag forsøget opfordrer til rutinemæssig supplering med Q10 ved behandling med atorvastatin og andre ”statiner”. Dvs. at næsten alle, som får behandling for højt kolesterol, tilrådes et tilskud.

I en erklæring hed det, at undersøgelsen forklarer de almindeligste bivirkninger ved ”statinerne”, nemlig muskelsmerter, muskeltræthed og nedsat fysisk ydeevne! Q10’s vidtgående mangel på giftighed blev fremhævet som en ekstra grund til at tage det!
Vitalrådet.


Reference:
Rundek T, Naini A, Sacco R, Coates K, DiMauro S. Atorvastatin decreases the coenzyme Q10 level in the blood of patients at risk for cardiovascular disease and stroke. Arch Neurol. 2004;61(6):889-92.

archneur.ama-assn.org
www.iom.dk

Brug trygt Ginkgo biloba

AdminSkriv en kommentar til Brug trygt Ginkgo biloba

24. juni 2004

En korrektion til de urimeligt skræmmende oplysninger om Ginkgo biloba er tiltrængt. Mange bruger dette naturprodukt på grund af dets evne til at forbedre hukommelsen. Denne egenskab er dokumenteret i adskillige undersøgelser, herunder danske. Ifølge pressen citeres WHO for at have advaret imod fare for blødning, når Ginkgo biloba tages sammen med blodfortyndende medicin.

Der oplyses om to dødsfald og et antal ikke-dødelige blødninger rapporteret fra i alt 22 lande. Mistanken er, at Ginkgo biloba forstærker virkningen af den blodfortyndende medicin.

Blodfortyndende medicin medfører i sig selv en alvorlig risiko for indre blødning, og hvert år dør hundreder af mennesker på grund af indtagelse af blodfortyndende medicin.

Uden en videnskabelig undersøgelse er det derfor umuligt at vide, om det er Ginkgo biloba, den blodfortyndende medicin eller udelukkende en kombination af begge dele, der har skylden. Årligt dør der alene i Skandinavien flere hundrede mennesker af denne uundgåelige bivirkning ved den blodfortyndende medicin, men mange flere reddes af den.

At nogle af de, der får hjerneblødning, har brugt Ginkgo biloba samtidigt med den blodfortyndende medicin, beviser på ingen måde, at kombinationen er risikabel.

Mere end 30 almindeligt brugte medikamenter kan enten forstærke virkningen af blodfortyndende medicin eller svække den. Begge dele er livsfarligt.

Eksempler på medicin, der forstærker virkningen er sulfapræparater mod blærebetændelse, en lang række antibiotika samt almindelige smertestillende midler som Albyl. Grønkål, julesalat, spinat og mange andre grøntsager påvirker også behandlingen.

At netop Ginkgo biloba skulle påvirke behandlingen er imidlertid med stor sikkerhed tilbagevist i den eneste seriøse undersøgelse, der er foretaget. Den er dansk, udført på Gentofte Amts Sygehus og publiceret i Ugeskrift for Læger sidste år.

I et dobbelt blindt lodtræknings-forsøg fandt man, at hverken Ginkgo biloba eller Q10 havde nogen som helst indflydelse på blødningstendensen hos 24 undersøgte, der alle var i langtidsbehandling med den blodfortyndende medicin warfarin, som er det hyppigst anvendte blodfortyndende præparat.

Blodfortyndende behandling medfører desværre en risiko for indre blødninger. Det er uundgåeligt. Men der er absolut intet, der tyder på, at denne risiko forhøjes af Ginkgo biloba. Tværtimod tyder foreliggende viden på det modsatte!

Professor Ralph Edwards fra WHO Monitoring Centre i Uppsala føler sig i denne sag misbrugt af den danske presse, og udtaler bl.a.:

“Vi har IKKE advaret mod Ginkgo biloba. Der er intet nyt i WHOs udtalelse, som blot er en pressemeddelelse om nye retningslinier for information vedrørende kosttilskud og naturlægemidler. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at Ginkgo biloba interagerer med blodfortyndende medicin, men det er almindelig sund fornuft, at man ikke tager et karudvidende tilskud samtidigt med antikoagulantia eller i forbindelse med en operation”.

Heri kan Vitalrådet kun være enig.
Vitalrådet.


Litteratur:
Ugeskr Laeger. 2003 Apr 28;165(18):1868-71. [Effect of Coenzyme Q10 and Ginkgo biloba on warfarin dosage in patients on long-term warfarin treatment. A randomized, double-blind, placebo-controlled cross-over trial]

www.who-umc.org
www.iom.dk