Stegte sild – er de så gode for hjertet?

15. marts 2005

En amerikansk undersøgelse siger, at man kan undgå hjerteflimmer (atrieflimmer) ved at få fed fisk. Danske forskere kommer til det diametralt modsatte resultat. Er det fordi, danskere kan lide stegt fisk?

I midten af 2004 kunne forskere fra Harvard universitet i Boston offentliggøre, at hvis man spiser godt med fed fisk, har man mindre risiko for hjerteflimmer – forkammerflimmer, eller atrieflimmer.

Atrieflimmer er den stærkt uregelmæssige hjerteaktion, som før eller senere opstår hos et stort antal ældre, og som kræver livsvarig blodfortyndende behandling.

Helt præcist havde amerikanerne fundet, at risikoen for atrieflimmer var 35 % mindre hos dem, der fik fed fisk mindst fem gange om ugen, og 24 % mindre hos dem, der fik det 1-3 gange om måneden – sammenlignet med dem, der fik det meget sjældent.

Men det er mere indviklet end som så: I januar 2005 offentliggjorde to danske læger, at et stort indtag af fed fisk ifølge deres undersøgelse forøger risikoen for atrieflimmer. Nærmere bestemt er risikoen 44 % højere hos den femtedel, der får mest, end den er hos dem, der får mindst.

Er man så ikke lige vidt? Et groft gennemsnit af de to undersøgelser siger jo, at det er hip som hap, om man får fed fisk (TV-avisen omtalte dog kun den danske undersøgelse. Den har jo, ifølge sædvanlig logik, størst interesse).

Hvorfor de forskellige resultater? Går man under overfladen, viser det sig, at de to undersøgelser er stærkt forskellige.

Der var ca. 5.000 deltagerne i den amerikanske undersøgelse. De var gennemsnitligt 73 år. I den danske deltog ca. 50.000, men de var 18 år yngre, gennemsnitligt 55 år. Næsten hver femte af de ældre amerikanere fik atrieflimmer i de 12 år, undersøgelsen varede, mens det samme gjaldt mindre end 2% af danskerne, der desuden kun blev fulgt i knap seks år. Alt i alt observerede amerikanerne dobbelt så mange, der fik atrieflimmer, som danskerne (hhv. 980 og 456).

Stegning forvansker fiskeolien
Hvordan identificerede man dem, der fik atrieflimmer? De amerikanske deltagere fik hvert år en hjerteundersøgelse. Her blev alle med atrieflimmer opdaget. Oplysninger om danskerne blev derimod udelukkende indhentet fra sygehusene – man gik altså ud fra, at alle med atrieflimmer havde været indlagt.

Dette medfører en usikkerhed: Selv om de fleste blev indlagt, er det langt fra sikkert, alle blev. Atrieflimmer kan udmærket behandles i almen praksis.

Særligt vigtigt var det, at amerikanerne opdagede, at der er forskel på virkningen af stegt fisk og anden fisk. Stegt fed fisk forøgede risikoen en anelse, mens ikke-stegt (fed) fisk formindskede den. Fed fisk, der blev stegt, forhøjede tilsvarende ikke blodets indhold af fiskeolie (n-3-fedtsyrer). Til sammenligning oplyser den danske undersøgelse ikke, hvordan fisken blev tilberedt. Man skelnede slet ikke.

Ingen af undersøgelserne redegjorde for, hvor mange og hvem der tog tilskud af fiskeolie: Heller ikke dette – centrale – spørgsmål var stillet i den danske undersøgelse. I den amerikanske ændrede oplysningerne dog på den anden side ikke det samlede resultat.

Altså: En stor, detaljeret og nøjagtig amerikansk undersøgelse har vist, at fed fisk formindsker risikoen for atrieflimmer med omkring en tredjedel. En mindre – og mindre detaljeret – dansk undersøgelse har vist det modsatte.

Men størrelsen er næppe det afgørende. Det er nok væsentligere at gå den tanke, at tilberedningen af fisken spiller en rolle. Fiskeolie ødelægges af høj varme, som mere eller mindre forvandler n-3-fedtsyrerne til n-6-fedtsyrer, transfedtsyrer og skadelige iltnings-produkter.

Den amerikanske gruppe har for nylig offentliggjort, at fed fisk – som vel at mærke ikke er stregt – mindsker risikoen for hjerneblødning (der for det meste skyldes blodprop i hjernen) i omtrent samme omfang som risikoen for atrieflimmer. Stegt fed fisk gør det modsatte!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Dariush Mozaffarian et al. Fish intake and risk of incident atrial fibrillation. Circulation 2004;116:368-73.
2. n-3 Fatty acids consumed from fish and risk of atrial fibrillation or flutter : The Danish Diet, Cancer and Health Study. Am J Clin Nutr 2005;81:50-4
3. Mozaffarian D et al. Fish consumption and stroke risk in elderly individuals: the cardiovascular health study.

Arch Intern Med 2005 Jan 24;165(2):200-6.
www.americanheart.org
www.americanheart.org/presenter.jhtml
www.ajcn.org
archinte.ama-assn.org
www.iom.dk

Folinsyre: Sandsynligvis klogt at få tilskud

7. februar 2005

Folinsyre sænker blodtrykket, men kun når man får så meget, at det er nødvendigt med tilskud. Samtidig beskytter vitaminet hjerte og hjerne mod blodprop.

Det er for længst dokumenteret, at B-vitaminet folinsyre forebygger medfødt rygmarvsbrok. I Canada har man i otte år beriget alt mel med folinsyre og har dermed hindret ca. 80 % af disse sørgelige tilfælde. Også i USA er berigelse obligatorisk, men i Danmark må vordende mødre klare sig selv. Det er deres eget problem at finde ud af at tage tilskud – før de bliver gravide!

Hovedkilden til folinsyre er grønne grønsager (”folium” vil sige ”blad”). Dem er der mange, der ikke kan lide, og mangel på folinsyre er mere udbredt end på noget andet vitamin. Det er desværre ret sikkert, at manglen ikke kun skader de ufødte, men hos voksne både øger dødeligheden af blodprop i hjertet og af apopleksi (blodprop i hjernen). Ikke nok med det: Sandsynligvis forhøjer manglen også tendensen til forhøjet blodtryk.

Den hidtil ukendte sammenhæng med blodtrykket blev opdaget, da man gennem otte år observerede 156.000 amerikanske sygeplejersker. 1) Sandsynligheden for at de fik højt blodtryk, mens de var yngre (27-44 år), var kun halvt så stor, når de fik ét mg (1.000 mikrogram) folinsyre om dagen, som når de kun fik 0,2 mg. 0,2 mg er både i USA og Danmark et meget almindeligt indtag via kosten (gennemsnitligt 0,25 mg om dagen). Det er næsten umuligt at få 1 mg, fire gange så meget, uden tilskud.

Med hensyn til apopleksi og blodprop i hjertet er der de seneste år kommet meget interessant viden:

I USA, hvor man indførte berigelse af mel i 1996, er dødeligheden af apopleksi siden faldet meget dramatisk, vel at mærke i alle befolkningsgrupper og for både mænd og kvinder, dvs. ret uafhængigt af livsstil.

Før 1996 var det årlige fald i dødelighed som følge af apopleksi godt en procent. Dette fald skyldtes bedre behandling og forebyggelse. Men i de efterfølgende tre år faldt dødeligheden tre gange så meget, nemlig i alt 10-15 %! Dette har man statistisk kun kunnet forklare ved, at den typiske amerikaner nu har dobbelt så meget folinsyre i blodet som før. 2)

Apopleksi (blodprop i hjernen) er desuden langt farligere, hvis man mangler folinsyre. Det blev for nylig demonstreret på mus. De fik kunstigt påført en apopleksi ved at man simpelt hen afklemte en pulsåre til hjernen. Det viste sig, at hjerneskaden kun var halvt så omfangsrig, når blot musene havde fået folinsyre nok. 3)

Men øjensynligt beskytter folinsyre også hjertet. Det fremgik senest, da italienske læger undersøgte ca. 900 patienter, der var indlagt med og uden blodprop i hjertet. De opdelte alle de indlagte efter, hvor meget folinsyre, de fik til daglig. I den gruppe, der fik mindst folinsyre, fandt man langt de fleste patienter på hjerteafdelingen!

Den tredjedel, der fik mindst, havde en risiko, der var dobbelt så stor som den tredjedel, der fik mest. Når man medregnede indtaget af B6-vitamin (B6 samarbejder med folinsyre), havde de, der fik mest, en relativ risiko på kun 29 %. 4)

Det er ikke selve folinsyren, der beskytter hjertet og hjernen. Derimod sænker folinsyre blodets indhold af den skadelige aminosyre homocystein, som angriber blodkarrene.

Omkring 10 % af befolkningen har uden at vide det arveligt forhøjet homocystein (og skal derfor have mere folinsyre). For nylig har det vist sig, at disse 10 % får apopleksi betydeligt oftere end andre. 5, 6) I forvejen vidste man, at nøjagtigt det samme er tilfældet mht. blodprop i hjertet. 7)

Ingen har endnu foretaget blindforsøg, hvor man med tilskud effektivt har sænket blodets indhold af homocystein. Det opfordres der nu til. 8) Men med den eksisterende viden ser det ud til, at det er klogt at få et tilskud.
Det ideelle er måske 0,8 mg (800 mikrogram) om dagen.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Forman JP, Rimm EB, Stampfer MJ, Curhan GC. Folate intake and the risk of incident hypertension among US women. JAMA. 2005 Jan 19;293(3):320-9.
2. American Heart Association’s 44th annual Conference on Cardiovascular Disease Epidemiology and Prevention.carole.bullock@heart.org
3. Endres M, Ahmadi M, Kruman I, Biniszkiewicz D, Meisel A, Gertz K. Folate deficiency increases postischemic brain injury. Stroke. 2005 Feb;36(2):321-5.
4. Taivani A et al. Folate and vitamin B6 intake and risk of acute myocardial infarct in Italy. Eur J Clin Nutr 2004;58:1266-72
5. Al-Delaimy WK, Rexrode KM, Hu FB, Albert CM, Stampfer MJ, Willett WC, Manson JE. Folate intake and risk of stroke among women. Stroke. 2004 Jun;35(6):1259-63.
6. Casas JP et al. Homocysteine and stroke: Evidence on a causal link from mendelian randomisation. The Lancet 2005;365: 224-32
7. Klerk M, Verhoef P, Clarke R, Blom HJ, Kok FJ, Schouten EG; MTHFR Studies Collaboration Group. MTHFR 677C–>T polymorphism and risk of coronary heart disease: a meta-analysis. JAMA. 2002 Oct 23-30; 288(16):2023-31.
8. S Schwammenthal et al. Homocysteine, B-vitamin supplementation, and stroke prevention. From observational to interventional trials. Lancet Neurol. 2004;3(8):493-5.

jama.ama-assn.org
www.lancet.com
stroke.ahajournals.org
www.iom.dk

Der er nu afgørende enighed om fiskeolie

10. januar 2005

For første gang er der enighed om, at kronisk mangel på fiskeolie giver øget risiko for hjertesygdom. En officiel amerikansk rapport fastsætter et anbefalet indtag for alle voksne.

Det ser ud til, at der nu er afgørende enighed blandt eksperter om, at hjertesygdom og kronisk mangel på fedtsyrerne i fiskeolie hænger sammen. Det fremgår af en rapport, offentliggjort i Current Atherosclerosis Reports, og udarbejdet på foranledning af USAs føderale sundhedsmyndigheder.

Ifølge rapporten er indicierne for en sammenhæng mellem denne fedtsyremangel og dødsfald af hjertesygdom år for år blevet stærkere. Det er fiskeoliens indhold af de to n-3-fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der tæller. Ifølge rapporten har DHA og EPA ”klare hjertebeskyttende virkninger”.

Det fremgår samtidig, at både nationale amerikanske og internationale ekspertpaneler nu anbefaler større indtag af n-3-fedtsyrerne. Det daglige indtag anbefales at være 450 mg om dagen (EPA+DHA), men for personer med kendt hjertesygdom 1.000 mg. Det svarer til hhv. ca. 1,5 gram almindelig fiskeolie til de fleste, men tre gram ved hjertesygdom – eller halvt så meget af et koncentreret fiskeolie-produkt i kapselform.

Rapporten fremhæver, at ifølge både celle- og dyreforsøg er n-3-fedtsyrerne i stand til at forebygge uregelmæssig hjerteaktion, og at dette nu yderligere er bekræftet ved forsøg på mennesker – som det også er fremgået tidligere her på siden. Specielt kan fedtsyrerne modvirke den uhyre udbredte og ofte generende forkammerflimmer. Alt i alt nedsættes risikoen for dødsfald som følge af hjertesygdom med 25 % ved tilstrækkeligt indtag af fiskeolie som anført.

Styrken af disse beviser er nu så omfattende, at rapporten opfordrer til måling af blodets indhold af disse fedtsyrer på lige fod med måling af blodtryk, kolesterol m.m., når risikoen for hjertesygdom skal vurderes. Det vurderes samtidig, at det nu må være en national prioritet at sikre alle et tilstrækkeligt indtag af fiskeolie.
Vitalrådet.


Referencer:

Harris WS. Are omega-3 fatty acids the most important nutritional modulators of coronary heart disease risk? Curr atheroscler Rep. 2004;6:447-52.

lansbury.bwh.harvard.edu/docosahexaenoic_acid_reviews_L.htm
www.iom.dk

C-vitamin kan beskytte hjertet

20. december 2004

En ny metaanalyse blev offentliggjort for nogle uger siden med det positive resultat, at høje doser C-vitamin kan nedsætte risikoen for blodprop i hjertet med 25 %.

Ni videnskabelige undersøgelser med tilsammen 290.000 mennesker uden hjertesygdom blev gennemanalyseret af en gruppe forskere fra Danmark, Sverige, Finland, Israel og USA med flere store centre.

I denne gruppe forekom over ti år ca. 4.600 store blodpropper i hjertet. Man analyserede herefter de forskellige faktorer, som kunne have indflydelse på dette.

Der er tidligere dokumentation for at meget frugt og grønt nedsætter denne hjerte-risiko, og derfor var det vigtigt for forskerne at skelne mellem de, som kun havde fået deres vitaminer gennem kosten, og de der havde suppleret kosten med kosttilskud.

Forskergrupperne fandt, at et dagligt kosttilskud med en høj dosis C-vitamin med stor statistisk sikkerhed (p<0,001) kunne nedsætte risikoen for en blodprop i hjertet med 25 %, sammenlignet med dem, der ikke tog noget tilskud.

Den dosis C-vitamin, man skulle have, for at opnå denne risikoreduktion, var over 700 mg pr. dag. Det svarer nogenlunde til den mængde C-vitamin, der findes i: 15 friske appelsiner, 35 friske æbler, 75 friske bananer eller ½ kg friske solbær. Det skal blot spises hver dag. Det kan vist gøres nemmere.

Analysen bekræfter i øvrigt et studie tidligere på året, som viste, at C-vitamin nedsætter hs-CRP (høj-sensitiv C-reaktiv protein), som er en blodprøve, der forudsiger hjerterisikoen betydeligt sikrere end alverdens kolesterol-værdier.

Analysen kunne kun svagt støtte den hypotese, at E-vitamin nedsætter risikoen for blodprop i hjertet. Dette resultat var ikke statistisk sikkert.
Vitalrådet.


Reference:
Knekt P, Heitmann Berit L, Augustsson Katarina et al: Antioxidant vitamins and coronary heart disease risk: a pooled analysis of 9 cohorts.American Journal of Clinical Nutrition (vol. 80, issue 6, pp1508-1520, 2004).

www.ajcn.com
www.iom.dk

Farligt at ophøre med fiskeolie!

8. september 2004

Af meddelelser i pressen de seneste dage er det fremgået, at fiskeolie ifølge en dansk undersøgelse ikke forebygger hjerteflimmer. Mange har fået det indtryk, at fiskeolie overhovedet ikke gavner hjertet. Dette er i højeste grad forkert! Af hensyn til de mange, der tager fiskeolie af hensyn til hjertet, er det utroligt vigtigt at denne fejl rettes! Det kan være farligt at ophøre med tilskuddet!

Adskillige undersøgelser har vist, at et beskedent indtag af fiskeolie effektivt forhindrer hjertestop. Den måske mest pålidelige undersøgelse, det såkaldte GISSI-forsøg, der i 1999 blev offentliggjort i The Lancet, omfattede 11.000 mænd, der alle på forhånd havde haft blodprop i hjertet og med stor sandsynlighed ville få en ny.

I dette lodtrækningsforsøg halverede fiskeolie risikoen for pludseligt hjertestop og nedsatte den samlede dødelighed med 20 %. Ingen anden medicin kan forebygge hjertedødsfald i det omfang!

Den danske undersøgelse er ikke, som GISSI, et behandlingsforsøg med de garantier for korrekte konklusioner dette indebærer. Studiet er ikke blindet og har f.eks. ingen kontrolgruppe, hvis deltagere får blindtabletter (placebo).

Desuden drejer spørgeskemaet sig om indtagelse af fisk, og hvis man svarer ja, fordi man spiser torskepinde og rødspættefileter, så er der ikke meget fiskeolie i den kost. Det er derfor højst tvivlsomt, hvad man kan udlede af en sådan spørgeskemaundersøgelse.

Fiskeolie nedsætter bedre end nogen hjertemedicin risikoen for dødsfald som følge af blodprop i hjertet, dvs. i hjertets kransårer. Der er fuldkommen videnskabelig enighed om dette, og intet i den danske undersøgelse modsiger det. Det er højst ulykkeligt – ja direkte farligt – hvis presseforlydender lokker hjertepatienter til at standse tilskuddene.
Vitalrådet.


Referencer:

1) Albert C. Fish oil – an appetising alternative to anti-arrhytmic drugs? Lancet 2004;363:1412-3
2) Schrepf, R et al. Immediate effects of n-3 fatty acid infusion on the induction of sustained ventricular tachycardia. Lancet 2004;363:1441-2

www.thelancet.com
www.iom.dk

Nobelpristager: E- og C-vitamin hindrer åreforkalkning!

13. juli 2004

Teorien om, at antioxidanter beskytter mod åreforkalkning og dermed blodprop i hjertet, hjerneblødning m.m., får nu kraftig støtte af en af verdens absolutte eksperter på området.

Den amerikanske Nobelpristager Louis J Ignarro fra UCLA-universitetet i Californien anbefaler i klare vendinger, at man tager tilskud af antioxidanterne E- og C-vitamin.

– Det virker på mus, siger han. Det vil også virke på mennesker!

Ignarro er af uddannelse kemiker og farmakolog, men han er først og fremmest en verdensberømt ekspert, når det gælder blodkar. I 1998 modtog han som kun 57-årig Nobelprisen i medicin for sine opdagelser af NOs (kvælstofilte) virkning på blodkarrene.

Det var en banebrydende opdagelse. Tidligere mente man, at dette simple molekyle blot var en generende del af luftforureningen over storbyer.

Ignarro påviste, at NO er et biologisk aktivt molekyle, der dannes i blodkarrene og sikrer, at de holder sig åbne. Han viste også, at NO dramatisk hindrer, at blodplader klumper sig sammen og danner blodpropper.

I årene omkring 1980 afdækkede han, at den gammelkendte hjertemedicin nitroglycerin – hvis virkemåde indtil da var et mysterium – udvider hjertets kransårer netop ved at omsættes til NO.

Ignarro’s forskning har været overvældende inspirerende for andre forskere. Uden hans indsats havde f.eks. Viagra, der forøger NO-indholdet i penis’ blodkar, været utænkeligt.

I de nye og meget minutiøse forsøg anvendtes mus, der på grund af højt kolesterol var stærkt disponerede for åreforkalkning. Når man lod musene gennemføre et svømmeprogram, steg blodkarrenes indhold af NO, og omfanget af åreforkalkning blev 35 % mindre end hos inaktive mus.

Når musene i stedet for motion fik tilskud af både E- og C-vitamin, var beskyttelsen lidt større end ved motion! Men når de både svømmede og fik vitaminer, forstærkedes virkningen betydeligt.

Den forstærkede beskyttelse forklares af Ignarro med, at E- og C-vitamin er antioxidanter, der beskytter NO mod at ødelægges af iltning. Dermed sikrer de to vitaminer, når de vel at mærke tages samlet, en højere NO-koncentration i blodkarrene. Ignarro erklærer, at hvad der er godt for mus – i denne forbindelse – også er godt for mennesker!

Han anbefaler at dyrke moderat motion og tage kosttilskud, hvis man vil undgå åreforkalkning. Følger af åreforkalkning er den almindeligste dødsårsag i den vestlige verden!
Vitalrådet.


Reference:

Ignarro L J et al. Long Term Beneficial Effects of Physical Training and Metabolic Treatment on Atherosclerosis in Hypercholesterolemic Mice. PNAS 2004.

www.pnas.org
www.iom.dk

Fiskeolie effektiv mod hjertestop

7. juli 2004

Læger fra Münchens Universitetshospital har i en interessant undersøgelse vist, at fiskeolie antageligt i meget høj grad kan forebygge tilfælde af hjertestop.

Hvis åreforkalkning i hjertet er dødsårsagen, indtræder døden i hvert andet tilfælde som et uvarslet hjertestop. Den ramte falder ganske enkelt om. I ca. hvert andet af disse tilfælde er hjertestoppet både det første og sidste tegn på sygdommen, og ofte har en blodprop været den udløsende faktor.

Læger fra München’s Universitetshospital har i en interessant undersøgelse vist, at fiskeolie antageligt i meget høj grad kan forebygge disse tilfælde af hjertestop. Det skete i et eksperiment med ti hjertepatienter, der alle havde høj risiko for hjertedød og derfor havde fået indopereret en defibrillator, der kan sætte hjertet i gang igen.

Eksperimentet skulle undersøge, om fiskeolie beskytter mod de rytme-forstyrrelser, der kan føre til hjertedød. Alle ti patienter havde tendens til anfald, hvor hjertet slår med op mod 200 slag i minuttet. Dette er meget tit en forløber for såkaldt ventrikelflimmer, der er årsag til næsten alle såkaldte hjertestop. Ved ventrikelflimmer er hjertets aktion forvandlet til en meget hurtig og svag dirren.

I den tyske undersøgelse søgte man med elektrisk stimulation at fremkalde den risikable rytmeforstyrrelse, som patienterne var disponerede for at få. Som ventet var det let at fremprovokere anfald. Hos tre af de syv lykkedes det dog ikke, men det viste sig, at de i modsætning til de øvrige var vant til at spise fisk 2-3 gange om ugen. De syv resterende fik udløst anfald, som blev afbrudt med defibrillatoren.

Det opsigtsvækkende var, at efter at de derpå havde fået fiskeolie som infusion i en åre, var det hos fem af disse syv umuligt at fremkalde anfald! Tilbage var kun to, som tilsyneladende ikke blev beskyttet af fiskeolie. Den ene af disse havde trods infusionen (af hvad der svarer til ca. 12 gram almindelig fiskeolie) af uforklarlige grunde meget lavt indhold af fiskeolie i blodet.

Alt i alt var otte af de ti patienter så effektivt beskyttede af fed fisk eller fiskeolie, at det var umuligt at fremkalde de livsfarlige anfald hos dem. Men det tyske forsøg er kun et pilotforsøg. Det skal efterfølges af større og grundigere, før virkningen kan anses for sikker.

Resultatet stemmer dog med andre fund fra meget store undersøgelser. Den berømteste af disse er det italienske GISSI-studie fra 1999, der var et lodtrækningsforsøg med 11.000 mænd, der havde overlevet en nylig blodprop i hjertet. Det viste med stor sikkerhed, at tilskud af fiskeolie medførte et samlet fald i dødelighed på ca. 20 % og et fald i risikoen for pludselig hjertedød på mere end 50 %.

Den tyske undersøgelse, der er offentliggjort i The Lancet, kan ifølge tidsskriftets redaktionelle kommentar vise vejen til brug af fiskeolie som et ufarligt og mere appetitligt alternativ til traditionel hjertemedicin. Fiskeolie kan først og fremmest gøre det langt mindre farligt at få en blodprop i hjertet!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Albert C. Fish oil – an appetising alternative to anti-arrhytmic drugs? Lancet 2004;363:1412-3.
2. Schrepf R et al. Immediate effects of n-3 fatty acid infusion on the induction of sustained ventricular tachycardia. Lancet 2004;363:1441-2.

www.thelancet.com
www.iom.dk

Brug trygt Ginkgo biloba

24. juni 2004

En korrektion til de urimeligt skræmmende oplysninger om Ginkgo biloba er tiltrængt. Mange bruger dette naturprodukt på grund af dets evne til at forbedre hukommelsen. Denne egenskab er dokumenteret i adskillige undersøgelser, herunder danske. Ifølge pressen citeres WHO for at have advaret imod fare for blødning, når Ginkgo biloba tages sammen med blodfortyndende medicin.

Der oplyses om to dødsfald og et antal ikke-dødelige blødninger rapporteret fra i alt 22 lande. Mistanken er, at Ginkgo biloba forstærker virkningen af den blodfortyndende medicin.

Blodfortyndende medicin medfører i sig selv en alvorlig risiko for indre blødning, og hvert år dør hundreder af mennesker på grund af indtagelse af blodfortyndende medicin.

Uden en videnskabelig undersøgelse er det derfor umuligt at vide, om det er Ginkgo biloba, den blodfortyndende medicin eller udelukkende en kombination af begge dele, der har skylden. Årligt dør der alene i Skandinavien flere hundrede mennesker af denne uundgåelige bivirkning ved den blodfortyndende medicin, men mange flere reddes af den.

At nogle af de, der får hjerneblødning, har brugt Ginkgo biloba samtidigt med den blodfortyndende medicin, beviser på ingen måde, at kombinationen er risikabel.

Mere end 30 almindeligt brugte medikamenter kan enten forstærke virkningen af blodfortyndende medicin eller svække den. Begge dele er livsfarligt.

Eksempler på medicin, der forstærker virkningen er sulfapræparater mod blærebetændelse, en lang række antibiotika samt almindelige smertestillende midler som Albyl. Grønkål, julesalat, spinat og mange andre grøntsager påvirker også behandlingen.

At netop Ginkgo biloba skulle påvirke behandlingen er imidlertid med stor sikkerhed tilbagevist i den eneste seriøse undersøgelse, der er foretaget. Den er dansk, udført på Gentofte Amts Sygehus og publiceret i Ugeskrift for Læger sidste år.

I et dobbelt blindt lodtræknings-forsøg fandt man, at hverken Ginkgo biloba eller Q10 havde nogen som helst indflydelse på blødningstendensen hos 24 undersøgte, der alle var i langtidsbehandling med den blodfortyndende medicin warfarin, som er det hyppigst anvendte blodfortyndende præparat.

Blodfortyndende behandling medfører desværre en risiko for indre blødninger. Det er uundgåeligt. Men der er absolut intet, der tyder på, at denne risiko forhøjes af Ginkgo biloba. Tværtimod tyder foreliggende viden på det modsatte!

Professor Ralph Edwards fra WHO Monitoring Centre i Uppsala føler sig i denne sag misbrugt af den danske presse, og udtaler bl.a.:

“Vi har IKKE advaret mod Ginkgo biloba. Der er intet nyt i WHOs udtalelse, som blot er en pressemeddelelse om nye retningslinier for information vedrørende kosttilskud og naturlægemidler. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at Ginkgo biloba interagerer med blodfortyndende medicin, men det er almindelig sund fornuft, at man ikke tager et karudvidende tilskud samtidigt med antikoagulantia eller i forbindelse med en operation”.

Heri kan Vitalrådet kun være enig.
Vitalrådet.


Litteratur:

Ugeskr Laeger. 2003 Apr 28;165(18):1868-71. [Effect of Coenzyme Q10 and Ginkgo biloba on warfarin dosage in patients on long-term warfarin treatment. A randomized, double-blind, placebo-controlled cross-over trial]

www.who-umc.org
www.iom.dk

Kosttilskud halverer behov for medicin

1 marts 2004

Mange kosttilskud har, ligesom kost, en positiv indvirkning på kroppens fysiologiske processer. Således har en ny videnskabelig undersøgelse vist, at Pycnogenol kan nedsætte blodtrykket så meget, at behovet for blodtrykssænkende medicin halveres.

Pycnogenol er et udtræk af en speciel fyrretræsbark, som vokser langs den franske sydvestkyst. Pycnogenol har den egenskab, at det virker som en antioxidant, hvilket vil sige, at det hæmmer de skadelige processer, som er med til at gøre os syge og til at vi ældes før tid.

I de seneste år har videnskaben vist, at forhøjet blodtryk er ansvarligt for over halvdelen af blodpropper i hjernen og hjertet. Tidligere forskning har vist, at Pycnogenol har en lang række positive virkninger på kroppens funktioner, men det er nyt, at det også kan sænke blodtrykket.

Ifølge en videnskabelig artikel i Life Sciences (nr. 74;7:855-862) har Professor Rohdewald fra Hamborg sammen med kolleger fra Beijing udført et såkaldt dobbelt blindt, placebokontrolleret forsøg, hvor forsøgspersonerne fik enten 100 mg Pycnogenol eller placebo igennem 12 uger. Det viste, at Pycnogenol var i stand til at reducere blodtrykket så meget, at man kunne halvere mængden af blodtryksmedicin (Nifedipin) efter de 12 uger.

Samfundsøkonomisk kan det åbne interessante perspektiver, da omkring 300.000 danskere har forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for blodprop i hjertet, hjertesvigt og hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

Hospitalsudgifterne til hjerte-karsygdomme er omkring 4 milliarder kroner årligt, og dertil kommer en udgift på 1,4 milliard til hjertemedicin, som udgør omkring 17 % af det samlede medicinforbrug herhjemme.

Hvis et kosttilskud som Pycnogenol kan halvere dette forbrug, kan det blive lige så samfundsøkonomisk interessant, som da Glucosamin kunne nedsætte forbruget af gigtmedicin og operationer for slidgigt.
Vitalrådet.

 

Reference:
Life Sciences 74;7:855-862

www.iom.dk

Vitamin C og E beskytter børn mod åreforkalkning

  1. september 2003

Børn og unge med forhøjet kolesterol, kan nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, hvis de får et dagligt tilskud af C- og E-vitamin.
Det er resultatet af en undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrift Circulation, som udgives af den amerikanske hjerteforening.

15 børn og unge fra 9 til 20 år indgik i undersøgelsen. Halvdelen af børnene fik et dagligt tilskud af 500 mg C-vitamin og 400 i.e. (internationale enheder) E-vitamin. De resterende børn fik placebo. Efter 6 uger byttede man om på grupperne.

Efter 6 ugers aktiv behandling viste resultaterne en signifikant bedring af pulsårens indervæg. Vitaminer alene sænker ikke forhøjet kolesterol, men vitaminerne kan tilsyneladende beskytte blodårerne mod forkalkning, og dermed sikre at årerne bevarer elasticiteten.

“Det er første gang at man har undersøgt hvordan antioxidanter som C- og E-vitamin kan forbedre kredsløbsfunktionen,” siger formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke.

“Selvom det er en lille undersøgelse, er resultaterne betydningsfulde for børn med forhøjet kolesterol. Hvis de alternativt skal have kolesterolsænkende medicin i flere år, er risikoen for alvorlige bivirkninger ret høj. Derfor er det fornuftigt at prioritere kostændringer samt tilskud af ekstra C- og E-vitamin som førstevalg i behandlingen,” mener Claus Hancke.

I den amerikanske undersøgelse fik børnene også kostanbefalinger, men de fulgte ikke anbefalingerne. Bl.a. fik de for meget animalsk fedt og for lidt frugt og grønt. Derfor valgte lægerne at kombinere kostændringerne med tilskud af C- og E-vitamin.

Undersøgelsen er gennemført på University of California, under ledelse af læge Marguerite Engler.
Per Tork Larsen.

 

Reference:
Circulation 2003;108:802.

www.circulationaha.org
www.amhrt.org/presenter.jhtml