Første tabel over kostens antioxidanter

12. august 2004

Den voksende interesse for antioxidanter har fået to videnskabelige institutioner under det amerikanske landbrugsministerium til at udarbejde den første omfattende tabel over kostens antioxidanter.

Grunden er den voksende tro på, at antioxidanter beskytter mod åreforkalkning, kræft, Parkinsons sygdom, Alzheimers demens, aldersblindhed og for den sags skyld aldring i almindelighed. Senest har det også vist sig, at de, der får kræft i spiserør og mavesæk, gennemgående får betydeligt færre antioxidanter i kosten end andre.

Den nye tabel har krævet et enormt laboratoriearbejde og omfatter 100 almindelige fødevarer fra planteriget, der som bekendt er hovedkilden til antioxidanter i kosten. Den viser ikke alene, hvilke fødevarer der indeholder flest antioxidanter, men udpeger også dem med færrest. Arten af antioxidanter (E- og C-vitaminer, fenoler, carotenoider) omtales ikke, kun den samlede virkning.

Blandt bær og frugter er der flest antioxidanter i tranebær, solbær, hindbær, rødkindede æbler, svesker og blommer. Derimod er bananer, kiwi, mango, vandmelon og ananas forholdsvis dårlige kilder.

I grønsagsgruppen er først og fremmest artiskok, men også tørrede, kidney-bønner, løg, kål, peberfrugt, spinat og kogte kartofler gode kilder, mens salat (navnlig Iceberg), grønne ærter og rå tomater indeholder klart mindre. Helt i bunden, med et meget lavt indhold, ligger agurk.

90 % af antioxidanterne er vandopløselige, mens resten er fedtopløselige og har andre egenskaber. Dem er det svært at få nok af gennem kosten, men de findes i nødder, havregryn, avocado, broccoli og artiskok. Utroligt rige kilder er krydderierne kanel og (især) kryddernellike, efterfulgt et godt stykke nede af oregano og basilikum. Selv i små mængder kan de spille en stor rolle. Også chokolade giver et forsvarligt tilskud.

Sammenlignet med grønsager, bær, frugt og nødder indeholder kornprodukter som cornflakes og hvidt brød få antioxidanter. De, der lever af brød og kødmad uden mange krydderier, får traditionel morgenmad, sjældent får anden frugt end bananer, og holder sig til Iceberg-salat med agurk og tomat, får ikke mange antioxidanter i kosten!
Vitalrådet.


Reference:

Xainli Wu, Gary R Beecher, Joanne Holden et al. Lipophilic and hydrophilic antioxidant capacities of common foods in the United States. J Agric. Food Chem. 2004;52:4026-37.

pubs.acs.org/journals/jafcau
www.iom.dk

Alkohol modvirker effekten af folinsyre hos kvinder

29. oktober 2003

Ny epidemiologisk undersøgelse påviser mangel på folinsyre hos kvinder med dagligt alkoholforbrug på 2-3 genstande og dermed øget risiko for kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme (blodpropper) og brystkræft.

Kvinder, der dagligt drikker 2-3 glas rødvin eller mere, har en stigende risiko for at udvikle kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme og brystkræft på grund af manglende folinsyre.

En undersøgelse udført af forskere på Harvard School of Public Health i Boston viser, at et dagligt alkoholforbrug ikke alene reducerer effekten af folinsyre, men også markant øger sygdomsrisikoen.

Forskerne, der netop har fået publiceret undersøgelsen i artiklen i American Journal of Epidemiology, har fulgt ca. 83.000 kvinder i alderen mellem 34 og 59 år over en periode på 16 år.

Den højeste risiko for at få hjertekarsygdomme og brystkræft fandt forskerne hos kvinder, der kun fik en lille mængde folinsyre – 180 mikrogram – dagligt, og som samtidig havde et højt alkoholforbrug på 30 gram alkohol om dagen eller 2,5 genstande. Størst risiko konstateredes hos kvinder under 60 år.

Omvendt havde kvinder, der ikke drak og fik meget folinsyre – 400-599 mikrogram dagligt den laveste risiko for at udvikle de samme sygdomme.

På denne baggrund kommer Vitalrådet – med en opfordring til kvinder, der drikker mere end 2-3 genstande om dagen eller 17-18 genstande om ugen. Dels at reducerer indtagelsen af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dels at tage et ekstra tilskud af folinsyre:

“For at forebygge den forøgede risiko for hjertekarsygdomme og brystkræft, bør kvinder med et dagligt alkoholforbrug overveje at tage et tilskud af folinsyre,” siger Vitalrådets formand, speciallæge Claus Hancke.

“Dermed ønsker vi ikke at opfordre kvinderne til at fortsætte med at drikke. Da risikoen er markant forøget og statistikkerne viser, at omkring 15 procent eller hver sjette kvinde i aldersgruppen drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimum på 14 genstande om ugen, bør man tage dette alvorligt” påpeger Vitalrådets formand.

Da det er svært at få tilstrækkelig med folinsyre via kosten, anbefales det at tage en vitaminpille eller en multivitamintablet med folinsyre. I kosten er især grønsager som broccoli og grønkål rige på folinsyre.

I forvejen anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at tage ca. 400 mikrogram folinsyre dagligt for at forebygge rygmarvsbrok hos børnene.
Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Epedemiology 2003;158:760-771

www.iom.dk

Fiskeolie – en hjertesag

7. marts 2003

Fedtsyrerne i fiskeolie kan forebygge hjertesygdomme hos ældre mennesker. Det har en del forbrugere og læger gode erfaringer med, men det er nu også bekræftet i en undersøgelse, som netop er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Forsøget omfattede 360 personer på 65 år, og forskerne nåede frem til, at en høj koncentration af fedtsyrerne DHA og EPA er forbundet med en lavere risiko for at dø af blodpropper i hjertet.

– Her er igen et godt eksempel på, at det kan betale sig at forebygge med naturlige midler som fiskeolie, siger formanden for Vitalrådet, læge Claus Hancke.

– Fiskeolie nedsætter risikoen for både blodpropper og åreforkalkning, så der er sund fornuft i at tage fiskeolie, specielt hvis man ikke spiser så meget fisk.

– Forskningsresultater af denne type får desværre alt for lidt opmærksomhed i Danmark, tværtimod har vi ofte fået at vide, at kosttilskud slet ikke nytter. Som forbruger kan det derfor være svært at vide, hvad man skal tro.

– Derfor mener jeg, at en sober information om kosttilskud som fx fiskeolie bør være én af de oplagte opgaver for et kommende bredt råd for motion og ernæring, siger Hancke, der er speciallæge i almen medicin og daglig leder af Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby.

Videnskaben ved i dag meget lidt om sammenhængen mellem hjertesygdomme hos ældre og kroppens indhold af disse fedtsyrer, og derfor hilses undersøgelser som denne velkommen af de læger, der til daglig arbejder med orthomolekylær medicin, populært sagt: Biologisk medicin.
Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 77, No. 2, 319-325, February 2003

Ernæringsrådets negative udfald mod kosttilskud

12. november 2002

Medierne har atter ladet sig vildlede af Ernæringsrådets negative udfald mod kosttilskud.

I TV2 lød det i går “knockout til Q10 og Selen”. Dette er grov vildledning af seerne.

Ernæringsrådet har ved Steen Stender relanceret en artikel i The Lancet fra 6. juli 2002, som bl.a. fandt, at små doser Vitamin E, C og betakaroten ikke havde hverken gavnlig eller skadelig effekt på en risikogruppe af hjertepatienter. Q10 og Selen er slet ikke nævnt i denne undersøgelse.

Medierne har ukritisk nøjedes med at lytte til den ene part i dette kontroversielle felt. -og de har end ikke opdaget, at dette er en ren dansk nyhed. De har ikke undret sig over, at denne engelske undersøgelse slet ikke er nævnt i udenlandske medier.

Men den nævnte undersøgelse om Vitamin C, E og Betacarotén i små doser viste ikke desto mindre, at disse havde “no beneficial OR HARMFUL EFFECT”.
For det første er der ikke deri videnskabeligt holdepunkt for at hævde, at antioxidanter ikke virker.

For det andet er det vildledning, når man bruger denne undersøgelse til at påstå, at antioxidanter har bivirkninger.

Fødevareministeren udtalte da også i sommer, at der aldrig er registreret bivirkninger af kosttilskud i Danmark. Det svarer til status i andre lande.

Det er på tide, at medierne får øjnene op for, at de bliver udnyttet i et spil. Et spil der sigter imod at kontrollere og regulere befolkningens adgang til sundhedsfremmende kosttilskud, og censurere befolkningens adgang til fri og åben information om den sundhedsfremmede effekt af disse tilskud.
Vitalrådet.