Antistoffer mod coronavirus kan være væk allerede efter få måneder, viser nyt studie

Et nyt studie viser, at antistofferne mod coronavirus ofte falder hurtigt og drastisk. Ikke så overraskende, vurderer ekspert.

Hvis de, der har været smittet med coronavirus, håbede på, at smitte var lig med varig beskyttelse mod sygdommen, sætter et nyt studie nu spørgsmålstegn ved den antagelse.

Antistofferne mod sygdommen er nemlig i en del tilfælde væk igen efter få måneder. Det viser et nyt studie fra det britiske universitet King’s College London.

Studiet, som er udgivet, men endnu ikke peer-reviewed - det vil sige bedømt af fagfæller - viser, at 60 procent af de 90 deltagende havde ”potente” antistoffer, da de var smittet, men at kun 17 procent fortsat havde ligeså potente antistoffer efter tre måneder.

I nogle tilfælde var antistofniveauet efter tre måneder så lavt, at det ikke kunne måles.

Studiet viser ydermere, at de, der har været hårdest ramt af sygdommen, også har flest antistoffer i kroppen.

Studiet antyder altså, at antistofferne mod covid-19 i en del tilfælde er flygtige.

Men ifølge professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er det dog ikke en stor overraskelse.

- I begyndelsen ville man nok have troet, de blev der længere. Men nej, det er ikke en overraskelse. Vi kender også fra andre typer af coronavirus end lige sars-cov-2, at der kan være tale om et kortvarigt antistofsvar.

Men selvom det umiddelbart lyder som en dårlig ting, at antistofferne er kortvarige, er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål, når det kommer til immunitet og beskyttelse mod coronavirus.

Antistoffer er nemlig kun ét aspekt af flere, når det kommer til beskyttelse mod smitte.

Hvad betyder antistofferne?

Selvom antistoffer mod sars-cov-2 muligvis forsvinder igen efter kort tid, er det ifølge Allan Randrup Thomsen stadig uvist, hvor stor en rolle antistofferne egentlig spiller, når det kommer til at beskytte mod gentaget smitte.

- For det første ved vi ikke, hvor stor en mængde antistof der skal til for at beskytte. For det andet ved vi ikke, i hvor høj grad immuntitet over for reinfektion (at blive smittet igen, red.) beror på antistoffer, eller om de i væsentlig grad bakkes op af det, vi kalder T-celle-medieret immunitet, siger Allan Randrup Thomsen.

Kroppens værn mod virus består nemlig ikke kun af antistoffer, men også af såkaldte T-celler, som er en vigtig type af hvide blodlegemer. Populært sagt angriber antistoffer viruspartikler, mens T-celler angriber virusinficerede celler.

Vi ved endnu ikke meget om T-celle-responset mod covid-19, fortæller Allan Randrup Thomsen, da det tager længere tid at måle end antistoffer.

Svært at opgøre mørketal

Ifølge Allan Randrup Thomsen kan resultaterne i undersøgelsen ende med få den konsekvens, at man kommer til at undervurdere sygdommens omfang.

- Hvis antistofferne forsvinder hos en del af de tidligere inficerede, vil vi risikere at komme til undervurdere antallet af dem, som har været smittede, forklarer Allan Randrup Thomsen med henvisning til det såkaldte mørketal af mennesker, der har været smittet, uden det blev opdaget.

- Det her kan betyde, vi ender med at undervurdere mørketallet, hvis antistofferne forsvinder, før folk bliver testet. Men hvad det så betyder i næste led, det ved vi ikke endnu, siger Allan Randrup Thomsen.

Påvirker ikke vaccine

Allan Randrup Thomsen forklarer, at resultaterne i undersøgelsen dog ikke umiddelbart gør ham bekymret for, om det bliver vanskeligere at udvikle en vaccine mod covid-19.

Selvom antistofferne kun er til stede relativt kort efter naturlig smitte, betyder det nemlig ikke, at det samme vil ske ved vaccination.

- Sådan hænger det heldigvis ikke nødvendigvis sammen, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

- Vi ser blandt andet, at smitte med human papillomavirus (HPV, red.) giver relativt dårlig beskyttende immunitet, og der har man jo kunnet lave en vaccine, der giver god og langvarig beskyttelse.