Tag: lungekræft

D-vitamin hjælper mod lungekræft

Claus Hancke

2. maj 2005

D-vitamin ligner mere og mere et skarpt våben mod kræft. En amerikansk undersøgelse tyder på, at høj D-vitaminstatus er en kæmpe fordel, hvis man har lungekræft.

Troen på, at D-vitamin modvirker kræft er stærkt voksende. Den bygger blandt andet på vitaminets kendte normaliserende virkning på celler og væv, men også på, at hyppigheden af for eksempel bryst-, prostata- og tyktarmskræft er betydeligt større i solfattige lande som Danmark, hvor solen fra september til maj står så lavt, at der overhovedet ikke dannes D-vitamin i huden. Dertil kommer, at den danske kost helt mangler D-vitamin, bortset fra fed fisk.

Med hensyn til brystkræft blev hypotesen for knap et år siden underbygget, da man fra engelsk side påviste, at kvinder, der af arvelige grunde udnytter D-vitamin dårligt, har fordoblet risiko for at få brystkræft. Samtidig fandt man, at kvinder med lav D-vitaminstatus har firedoblet hyppighed af knudrede bryster, en kendt risikofaktor for brystkræft.

Nu viser en amerikansk undersøgelse af 456 patienter med tidlige stadier af den almindeligste (ikke-småcellede) form for lungekræft, at sammenhængen måske også gælder lungekræft. De lungekræftpatienter, der blev opereret i sommermånederne, hvor D-vitamindepoterne er størst, klarede sig i undersøgelsen langt bedre end dem, der blev opereret om vinteren.

Efter fem år var 70 % af de sommer-opererede stadig sygdomsfri, mens det samme kun gjaldt 54 % af de vinteropererede. Når der ud over dette blev taget hensyn til blodets indhold af D-vitamin, var forskellen endnu større: 83 % af de sommeropererede, som havde høj D-vitaminstatus, var fortsat sygdomsfri efter fem år, mod 30 % for de vinteropererede med lav D-vitaminstatus.

Det siger sig selv, at man ikke af den grund skal vente et halvt år med at lade sig operere, hvis man får opdaget lungekræft om vinteren. Men undersøgelsen afføder naturligt et spørgsmål, om lungekræftpatienter – og rygere – ikke gør klogt i at sikre sig mere D-vitamin end normalt.

Meget mere D-vitamin
Hidtil har man officielt anbefalet alle at sikre sig 5 mikrogram D-vitamin om dagen i kosten. Det kniber for de fleste. Endnu sværere er det for ældre at få de tidligere officielt anbefalede 10 mikrogram, der stadig anbefales til alle over 60.

Men noget nær umuligt vil det være for plejehjemsbeboere at leve op til de seneste anbefalinger om at få 20 mikrogram om dagen. Det kan næsten umuligt lade sig gøre uden tilskud. I en almindelig vitaminpille er der helt utilstrækkelige fem mikrogram, eller hvad der findes i 50-60 gram sild. De færreste plejehjemsbeboere spiser et halvt pund sild om dagen.

Og dog er selv dette indtag efter flere D-vitaminforskeres mening ikke nok. Den anslåede øvre grænse for risikofrit indtag er 50 mikrogram daglig, mens enkelte som kræftforebyggelse til særligt truede eller til visse neurologiske sygdomme tilråder 100 mikrogram.

Betydeligt flere mener, at et indtag på omkring 25 mikrogram – det svarer til indholdet i 10 ml levertran – bør være normen for alle voksne. Uanset hvad man vælger, kan det ikke nås uden tilskud.

Foreløbig fortsætter forskningen på fuld kraft. Fra japansk side er det påvist, at stoffer nærtbeslægtede med D-vitamin hæmmer såvel spredning af lungekræft som dannelsen af blodkar i svulsterne.

Andre har påvist, at D-vitamin fremmer celledød eller normaliserer unormale celler i en lang række svulster, både i laboratoriet og i dyreforsøg. Positive resultater er desuden opnået hos mænd med prostatakræft, hvor den traditionelle antihormonbehandling ikke længere virker.

Én ting synes sikkert: Nok skal man undgå solskoldning, men man skal ikke ukritisk stole på hudlægernes mangeårige advarsler mod sollys. Det kan man risikere at få kræft af.
Vitalrådet.


Referencer:
1. American Association for Cancer Research. Pressemeddelelse 18.4.05.
2. Trump DL et al. Anti-tumor activity of calcitriol: pre-clinical and clinical studies. J Steroid Biochem Mol Biol. 2004 May;89-90(1-5):519-26.
3. Nakagawa K et al. 22-oxa-1{alpha},25-dihydroxyvitamin D3 inhibits metastasis and angiogenesis in lung cancer. Carcinogenesis. 2005 Feb 17;[Epub ahead of print].

www.aacr.org
www.sciencedirect.com
carcin.oupjournals.org
www.iom.dk

Antioxidanter hindrer lungekræft – alligevel

Claus HanckeSkriv en kommentar til Antioxidanter hindrer lungekræft – alligevel

4. august 2004

Rygere, der indtager en bred vifte af antioxidanter i kosten, formindsker deres risiko for lungekræft. Det viser en opfølgning af en verdensberømt undersøgelse, der i ti år er blevet taget til indtægt for det modsatte.

Det opsigtsvækkende resultat stammer fra den såkaldte ATBC-undersøgelse, en finsk undersøgelse fra 1994, der viste, at mandlige rygeres risiko for lungekræft ikke faldt, men steg, når de fik store tilskud af betakaroten – det gule farvestof i gulerødder.

ATBC-undersøgelsen var et chok for forskere verden over, der på baggrund af et utal af dyreforsøg følte sig sikre på, at antioxidanter forebygger kræft. Den har siden været det vigtigste argument for tilbagevendende advarsler mod antioxidanter i TV m.m.

I den nye undersøgelse har statistikere fra det prestigefyldte amerikanske Yale University sammen med finske kolleger gennemgået 1.787 tilfælde af lungekræft. Så mange af de godt 27.000 mandlige storrygere i ATBC-gruppen fik lungekræft i løbet af 14 år.

I den nye undersøgelse målte man ikke bare en enkelt antioxidant, men det samlede indtag af antioxidanterne selen, E-vitamin, C-vitamin samt farvede bestanddele i planter, de såkaldte karotenoider og flavonoider. På forhånd udarbejdede man et indeks – det hidtil mest omfattende – der i ét tal sammenfatter det samlede antioxidant-indtag.

Det viste sig, at den femtedel af rygerne, der havde det højeste indeks, statistisk set havde spist sig til 16 % mindre risiko for lungekræft! Hos rygere, som spiste meget kød – rødt kød virker særligt oxiderende – var risikoen nedsat med hele 25 %! Det underbygger, at det var netop den antioxiderende virkning, der gjorde forskellen.

Det er ikke første gang, man ser sådanne resultater, men de er opsigtsvækkende, fordi de stammer fra netop ATBC-undersøgelsen, der har været et af de vigtigste argumenter for at advare mod antioxidanter. I to andre store undersøgelser har man fundet risikoen for lungekræft nedsat med så meget som hhv. 32 % og 68 %.

I en kommentar fremhæver forskerne, at når det oprindelige forsøg skuffede, kan forklaringen være, at rygerne ikke fik kombinationer af vitaminer m.m., men kun betakaroten. De opfordrer rygere til at sørge for et bredt indtag af antioxidanter som beskyttelse mod kræft.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Wright ME et al. Development of a comprehensive dietary antioxidant index and application to lung cancer risk in a corhort of male smokers. Am J Epidemiol 2004;160:68-76.
2. Yong LC et al.Intake og vitamins E, C and A and risk of lung cancer: The NHANES I epidemiologic follow-up study. Am J Epidemiol 1997;146:231-43.
3. Michaud DS et al. Intake of specific carotenoids and risk of lung cancer in 2 prospective US cohorts. Am J Clin Nutr 2000;72:990-7.

jama.ama-assn.org/cgi/content/abstract/290/4/476
www.aje.oupjournals.org
www.ajcn.org