Fiskeolie reducerer aldersblindhed

14. oktober 2009

Nyt amerikansk studie viser, at indtagelse af fiskeolie kan reducere forekomsten af aldersblindhed med 30 %

Der synes ikke at være ende på fiskeoliens velsignelser.

Fiskeolierne er slutstadierne i udviklingen af omega-3 fedtsyrer, som fra alfalinolénsyre i en række processer omdannes til bl.a. eikosapentaénsyre (EPA) og dokosahexaénsyre (DHA), som så omdannes til prostaglandin E3 med en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Fiskeolierne EPA og DHA er nogen af de kraftigste antiinflammatoriske næringsmidler, vi kan indtage. Det er formentlig en af grundende til, at de nedsætter risikoen for blodpropper, men de nedsætter også blodets triglycerid, dæmper inflammationen ved gigtsygdomme, øger børns indlæringsevne, nedsætter risikoen for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, samt giver kvikkere børn til gravide, der har spist dem og meget meget mere.

Det er faktisk vanskeligt at se enden på de sundhedsfremmende egenskaber, vi kan hente fra fiskeolierne, og der synes hele tiden at dukke nye videnskabelige resultater frem, som støtter brugen.

Således også i sidste uge, hvor forskere fra National Eye Institute i Bethesda, MD, USA, 7.oktober publicerede et studie i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne har igennem 12 år undersøgt 1.837 personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration.

For begge typer blindhed viste det sig, at forekomsten var 30% lavere i den gruppe, der indtog mest fiskeolie ( 0,11% af det totale kalorieindtag ) i forhold til den gruppe, der indtog mindst.

Selv om tidligere studier har været usikre i sine konklusioner, mener forfatterne, at tallene kan generaliseres, er der tale om en både billig og let tilgængelig interventionsmulighed over for risikofamilier med høj forekomst af disse sygdomme.

I tider, hvor den kollektive konsensus har tudet os ørerne fulde af, at vi skal spise mindre fedt, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, læse forskningen ordentligt og stå fast.

Fedt er sundt, og fedt er livsvigtigt!

Man skal naturligvis ikke vælte sig i margarine, pommes fritter og chips, men sørge for at spise godt af det sunde fedt som olivenolie og i særdeleshed fiskeolie.

Det kan indtages flydende, som kapsler, eller nok så indbydende som mad.

Fisk er ikke blot sundt, men smager jo også dejligt. Mange mennesker er dog urolige ved den stigende forekomst af tungmetaller i fisk, men hvis man undgår de store rovfisk som sværdfisk og tun, så er der væsentligt mindre i f.eks. laks og ørred, specielt hvis de er fanget i rene elve og søer.

Der er derimod problemer med de farmede fisk, som ofte indeholder temmelig meget omega-6 fedt, på grund af fiskefoderets sammensætning. Og det skal vi ikke have. Vi får i forvejen alt for meget omega-6, specielt linolsyre, som findes i de billige madolier med majs- og solsikkeolie, så for at undgå en yderligere skævvridning, må vi udvælge de fede fisk, som er fanget og ikke farmet.

Vi skal minde om, at vi i et tidligere nyhedsbrev har beskrevet to studier, som viste, at også æg indeholder stoffer, som forebygge den centrale aldersblindhed, så det kan være, vi snart ser et forbud mod et stykke med æg og sild. –Det forebygger jo en sygdom.

Velbekomme.
Claus Hancke


Referencer:

• Sangiovanni JP, Agron E, et al. Omega-3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence of neovascular age-related macular degeneration and central geographic atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease Study, Am J Clin Nutr, 2009 Oct 7 (E-pub. Ahead of print)
• Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.
• Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

Fedt er godt for øjnene

15. juni 2009

To nye studier tyder på, at den hyppigste årsag til funktionel blindhed kan forebygges med sunde fedtsyrer.

Dette nyhedsbrev har tidligere været inde på, at visse vitaminer og andre næringsmidler har en forebyggende virkning imod den aldersbetingede maculadegeneration (AMD), -altså en degeneration af tappene i den gule plet. De celler i nethinden, der er ansvarlige for vort centrale syn og vort farvesyn.

For nylig er der så tilkommet to nye videnskabelige studier fra Australien, som meget overbevisende sandsynliggør, at de sunde fedtsyrer forebygger denne hyppige synssvækkelse.

Det første viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer og lav indtagelse af linolsyre beskytter mod AMD.

I dette studie blev 2454 mennesker fulgt i op til 10 år, hvor man registrerede forekomsten af AMD relateret til deres indtagelse af fisk, nødder eller fedtsyrer som tilskud.

Undersøgelsen viste en risikoreduktion på 31% og 35% hos de, der jævnligt spiste fisk og nødder eller indtog n-3 fedtsyrer (fiskeolie og hørfrøolie), og forfatterne tilråder at tilstræbe dette og undgå kost rig på linolsyre, som forekommer især i de billige madolier som f.eks. majsolie.

Det andet studie viste, at høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer samt olivenolie nedsætter risikoen for AMD, og at høj indtagelse af trans-fedtsyrer øger risikoen.

Man undersøgte data fra 6734 mennesker mellem 58 og 69 år.
Det viste sig, at den højeste indtagelse af trans-fedtsyrer øgede risikoen for AMD med 76% i forhold til den laveste.

Modsat viste høj indtagelse af fiskeolie også her en reduceret risiko (15%).
Men mest overbevisende var, at høj indtagelse af olivenolie reducerede risikoen for AMD med hele 52%.

De sunde essentielle fedtsyrer er godt for stort set hver en celle i kroppen, og lige så meget skade kan de dårlige fedtstoffer forvolde.

Så lad os igen i denne fedtforskrækkede tid slå et slag for det gode fedt, som vi skal spise meget mere af.
Claus Hancke


Referencer:

• “Dietary fatty acids and the 10-year incidence of age-related macular degeneration: the Blue Mountains Eye Study,” Tan JS, Wang JJ, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 656-65.
• “Fat consumption and its association with age-related macular degeneration,” Chong EW, Robman LD, et al, Arch Ophthalmol, 2009; 127(5): 674-80

Lovende behandling af aldersblindhed

22. december 2007

Ny orthomolekylær behandling nævnes som “first choice” til AMD, den aldersbetingede blindhed.

I nyhedsbrevet fra 28. november 2006 fortalte vi om forsøg, som tyder på gavnlig virkning på AMD af at spise æg, som indeholder antioxidanterne lutein og zeaxanthin.

For snart to år siden beskrev vi et måske vigtigere forsøg fra Rom’s universitet, der viste, at almindeligt anbefalede doser af simple koststilskud forebygger den hyppigste af alle former for blindhed – den alders-betingede degeneration af nethinden, som fejlagtigt kaldes “forkalkning af nethinden”, men som fagfolk omtaler med forkortelsen AMD. Næsten 10.000 ældre danskere er enten stærkt svagsynede eller reelt blinde som følge af AMD.

Efter at sidstnævnte forsøg for nylig er blevet publiceret igen kan der være grund til at omtale AMD lidt nøjere.

Man bliver ikke fuldkommen blind af AMD. Man kan stadig se, hvad der befinder sig i periferien af synsfeltet – og dermed orientere sig i rummet, gå en tur etc. Alligevel er man i høj grad handicappet. Man mangler det centrale syn, dvs. evnen til at se skarpt. Derfor kan man ikke læse, ikke se TV, ikke lave mad, betjene instrumenter, bruge computer eller genkende venner og familie. Midt i synsfeltet er der en grå plet i stedet for det ansigt, man kigger på.

Det centrale syn opfattes via den gule plet i øjets nethinde, hvor også de farveregistrerende tappe befinder sig. Noget af det første, man mister, er derfor farvesynet.

Forandringerne ved AMD kan direkte iagttages på nethinden, når man kigger ind i øjet. De viser sig i tidlige stadier ved de såkaldte druser, som er små eller større aflejringer af gullige affaldsstoffer. Ud for hver druse er der et tilsvarende hul i synsfeltet. Det bemærkes ikke, hullerne er få og små. Næsten alle, der er over 50 år, har enkelte druser, men er der mange, og er de mellemstore eller store, er risikoen for blindhed stor.

Fremskredne tilfælde af AMD kan vise sig alene ved sådan en ophobning af mellemstore eller store druser. Det kalder man tør AMD. En anden, og farligere, form er den såkaldte våde AMD. Her er der vokset “utætte” blodkar ind under nethinden, måske i forsøg på at tilføre nethinden energi. Resultatet bliver imidlertid udsivning af væske og total ødelæggelse af den gule plet og dermed det centrale syn. Det kan ske på kort tid, men ved hurtig indgriben (øjenlæge) kan blodkarrene dog blokeres med laserbehandling og synstabet undgås i en del tilfælde.

Druserne og de nye blodkar medfører buler i nethinden. I svære tilfælde kommer der ar, som trækker i nethinden. Det svarer til, at rette linjer ses buede eller på anden måde forvredne. Tit, men ikke altid, kan man selv opdage en begyndende AMD, hvis man med ét øje af gangen, i almindelig læseafstand, iagttager et kvadreret stykke papir. Er der buede linjer, må man snarest til øjenlæge.

Ny metodefilosofi
Det forsøg, som nu er publiceret påny, er et dobbeltblindt forsøg, som viste statistisk sikker synsforbedring hos patienter med begyndende AMD, når de fik n-3 fedtsyrer, Q10 og L-Carnitin i kombination. Bedringen af synet, som var beskeden, viste sig i løbet af 3-6 måneder, hvorpå synsfunktionen holdt sig uændret til forsøgets slutning efter et år – og endnu længere i et opfølgende forsøg. Samtidig kunne man iagttage, at antallet af druser aftog (!). Det er vigtigt og meget lovende. Bedringen indfandt sig navnlig i de lette tilfælde, men undertiden også ved sværere angreb. Tidlig opdagelse er afgørende.

Filosofien er, at AMD er en sygdom i mitokondrierne, altså en sygdom, som rammer den energiproducerende enhed i cellen. Det underbygges af, at man i elektronmikroskop kan se, at celler fra AMD-nethinder har klart flere skader i mitokondrierne end normalt. Logikken bag behandlingen er derfor følgende:

  1. Det vitamin-lignende carnitin er både nødvendigt for at mitokondrierne kan optage og forbrænde fedt.
  2. Fedtet tilføres som n-3 fedtsyrer, der jo findes i fiskeolie. N-3-fedt udgør ikke mindre end 30% af tørstoffet i nethinden!
  3. Q10 kan man kalde tændrøret i motoren. Det optimerer forbrændingen så energiproduktionen går i gang. Kroppens egen Q10-produktion falder med alderen, så der – både af den grund og på grund af mangel på carnitin – bliver mindre energi til rådighed. Det er næppe tilfældigt, at patienter med våd AMD har mindre Q10 i blodet end andre.

Dette vigtige forsøg tyder kraftigt på, at handler man hurtigt, kan man stoppe en nyopdaget AMD. Forfatterne appellerer stærkt til, at man lader denne behandling være førstevalg ved nyopdaget AMD.
Niels Hertz

Med dette, årets sidste nyhedsbrev, vil vi gerne ønske vore trofaste abonnenter en glædelig jul og et godt nytår.

Claus Hancke
Niels Hertz


Referencer:

1. Feher et al. Metabolic therapy for early treatment of age-related macula degeneration. Orv Hetil 2007;148:2259-68.
2. Feher et al. Improvement of visual functions and fundus alterations in early age-related macular degeneration treated with a combination of acetyl-L-carnitine and coenzyme Q10. Ophtalmologica 2005;219:154-66
3. Feher et al. Mitotropic compounds for the treatment of age-related macular degeneration. The metabolic approach and a pilot study. Ophtalmologica 2003;217:351-7
4. Blasi et al. Does coenzyme Q10 play a role in opposing oxidative stress in patients with age-related macular degeneration? Ophtalmologica 2001;215:51-54.
5. Feher J et al. Mitochondrial alterations of retinal pigment epithelium in age-related macular degeneration. Neurobiol Aging 2005;June 22: 15979212.

Husk dit daglige æg

28. november 2006

To nye studier tyder på, at vigtige næringsstoffer, indeholdt i blandt andet æg, er med til at forebygge den hyppigst forekommende aldersblindhed.

Når man får at vide, at man har “forkalkning på nethinden”, så er det meget sjældent forkalkning, der er tale om.

Ganske vist findes der en “rigtig” forkalkning, nemlig af den arterie, der forsyner nethinden, men oftest bruges udtrykket om den meget almindelige lidelse “aldersbetinget macula degeneration”, som ofte forkortes “AMD”.

AMD er i virkeligheden en degeneration af de nethindeceller, der er placeret i den gule plet (macula) lige i centrum af synsfeltet. Hvis man mister synet i macula, så mister man altså sit centrale syn. Det betyder, at man godt kan se i periferien. Man kan se, at det er et rum, man befinder sig i, men man kan ikke se det, man kigger på, -for eksempel et ansigt, et TV, en bog eller noget, man arbejder med. Man kan således bevare en rumfornemmelse, men er funktionelt blind. Det er meget generende, at man f.eks. ikke kan genkende sine egne børn eller nære venner, hvis man møder dem på gaden. For man kan ikke se deres ansigt. Der er blot en sort plet.

De første tegn på AMD er, at rette linier ikke ses som rette, men at der er “buler” i linierne i en tekst, eller buler i persiennerne for vinduet. Det næste er, at man mister sit farvesyn, fordi skaden sidder i macula netop der, hvor tappene sidder og skelner farver.

Tidligere har studier vist, at man kan nedsætte risikoen for AMD med visse antioxidanter, og nu har et par nye studier påkaldt sig vor interesse, fordi man med naturlige midler kan øge nethindens indhold af vigtige stoffer, som nedsætter risikoen for AMD.

På University of Wisconsin i Madison, USA, har man som en udløber af den kæmpemæssige Women’s Health Initiative (et studie over nu 15 år med 161.000 kvinder i alderen 50-79 år) undersøgt 1.700 ældre kvinder og fundet, at deres tæthed af macula pigment var positivt korrelleret til blodets og kostens indhold af carotenoider som lutein og zeaxanthin, men negativt korreleret til sukkersyge og fedme.

Samtidigt har man på University of New Hamshire, USA lavet et interventionsforsøg over 12 uger med 6 æg om ugen til en gruppe på 24 kvinder i alderen 24-59 år.

Både lutein og zeaxanthin findes i æggeblomme, hvorfra de ret let optages i blodet, for derefter at koncentreres i øjents retina.

En gruppe fik æg med 331 mikrogram lutein og zeaxanthin pr. blomme. En anden fik æg med 964 mikrogram lutein og zeaxanthin pr. blomme og den tredje gruppe fik en sukkerpille dgl., og fik at vide, at pillen indeholdt lutein og zeaxanthin.

I begge grupper, som spiste æg dagligt, øgedes lutein og zeaxanthin, men ikke i sukkergruppen. Dette er kendt fra tidligere æg-interventionsstudier, men i dette forsøg er man gået skridtet videre og har målt tætheden af maculapigment samt serum-kolesterol og triglycerid ved start og efter 4, 8 og 12 uger.

Serum-kolesterol øgedes ikke i nogen af de to æg-grupper, men både kolesterol og triglycerid steg signifikant i sukker-gruppen.

Derimod steg serum zeaxanthin (ikke lutein) samt, nok så vigtigt, nethindens indhold af synspigment i æg-grupperne, men ikke i sukkergruppen.

Selv om der er betydeligt flere carotenoider i grøntsager som for eksempel spinat, foretrækker forfatterne æg på grund af den fine biotilgængelighed af lutein og zeaxanthin.

Det er rart endnu en gang at få slået fast, at æg er godt.
Og så smager det jo ikke helt ilde.
Vitalrådet.


Referencer:

Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.

Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

www.ajcn.org
jn.nutrition.org/contents-by-date.0.shtml

Antioxidanter mod forkalket nethinde og blindhed

9. marts 2006

Antioxidanter bremser den hyppigste grund til blindhed i Danmark.
Det ser ud til, at de også forebygger den. Andre kosttilskud kan tilsyneladende direkte forbedre synet – hvis de tages i tide.

Den hyppigste grund til blindhed i Danmark bliver kaldt ”forkalkning af nethinden”, men det er det ikke. Det er derimod en degeneration, som ødelægger den gule plet (macula) på nethinden, hvor lyset samler sig som strålerne fra et brændglas, og øjet danner et skarpt billede. Sygdommen hedder aldersbetinget macula-degeneration, forkortet AMD. Mere end 1.000 danskere bliver hvert år blinde af AMD. Mange flere får lettere synsnedsættelse.

De lette former for AMD er meget almindelige. Her er synet så lidt nedsat, at det som regel ikke bemærkes. Men øjenlægen kan konstatere det ved fund af små gule pletter kaldet druser i nethinden. De består af ophobede affaldsstoffer. Næsten alle over 50 har mindst én lille druse. De spiller ingen rolle, heller ikke når der er mange. Men er de større, er der risiko for alvorlig AMD. Omkring 30 % vil i så fald få avanceret AMD inden for fem år.

Derfor var det en sensation, da et amerikansk forsøg i 2001 viste, at femårsrisikoen kan nedsættes til 20 %, altså med en tredjedel, ved tilskud af zink og antioxidanter. Dosis var 500 mg C-vitamin, 400 enheder E-vitamin, 15 mikrogram betakaroten samt ikke mindre end 80 mg zink om dagen. Behandling med antioxidanter alene var omtrent lige så effektivt, men ikke fuldt statistisk sikkert.

Men hvordan skal man vide, om man har tidlig AMD?
Da synsnedsættelsen her er minimal, går man måske ikke af sig selv til øjenlæge. Derfor blev det anbefalet, at alle over 55 får gjort en øjenundersøgelse, så de kan overveje, om de vil have tilskud eller ej. Da betakaroten under bestemte omstændigheder måske kan give rygere lungekræft, gjaldt forslaget kun ikke-rygere.

Antioxidanter kan altså bremse AMD i opløbet, men muligheden udnyttes næppe ret meget. Spørgsmålet er, om antioxidanter også kan forebygge, at AMD overhovedet opstår. Det tyder nu en hollandsk undersøgelse på.

Skarpere syn
Her fulgte man fra 1990-93 ca. 6.000 borgere i Rotterdam. I 2004 havde 560 af dem fået AMD, men hvem, der fik det, var ikke tilfældigt. Både et højt indtag af zink og af E-vitamin sænkede hver for sig med statistisk sikkerhed risikoen lidt. Men fik man høje doser af både C- og E-vitamin, betakaroten og zink, var risikoen nedsat med 35 %.

Endnu mere spændende er et upåagtet italiensk lodtrækningsforsøg fra sidste år. Her blev 106 patienter med tidlig AMD behandlet gennem et år med en kombination af fiskeolie (n-3-fedtstoffer), antioxidanten Q10 samt kosttilskuddet carnitin. Ideen var at forbedre fedtsyre-omsætningen i nethinden. Carnitin fremmer forbrændingen af fedt på en måde, så aflejring af affaldsstoffer modvirkes. Det er antageligt vigtigt i nethinden, eftersom den er om muligt endnu rigere på n-3-fedtsyrer end hjernevæv. 30 % af nethindens tørstof består af n-3-fedtstof, mod 20 % af hjernens.

Resultatet var, at både med hensyn til lysfølsomhed i øjets centrale del, synsstyrke (målt på almindelig synstavle) og synlige forandringer i nethinden noterede man ikke blot stilstand, men en direkte forbedring! Det område af nethinden, hvor der var druser, var ikke bare uændret, det var formindsket! Alt dette var statistisk sikkert.

Ved fremskreden AMD er man blind og dog seende. Man kan ikke læse, ikke se TV, ikke genkende ansigter. Men det perifere syn er bevaret. Man kan altså se ude i kanten af synsfeltet, så man stadig kan orientere sig i rummet og færdes med forsigtighed til fods.

Denne funktionelle blindhed kan i mange tilfælde forebygges med antioxidanter, og tilstanden kan ifølge ovenstående forskning ligefrem forbedres med et simpelt kosttilskud, hvis man tager det i tide.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Age-Related Eye Disease Study Research Group.Arch Ophthalmol. 2001 Oct;119(10):1417-36. A randomized, placebo-controlled, clinical trial of high-dose supplementation with vitamins C and E, beta carotene, and zinc for age-related macular degeneration and vision loss: AREDS report no. 8.
2. Feher J et al. Ophthalmologica. 2005 May-Jun;219(3):154-66.Improvement of visual functions and fundus alterations in early age-related macular degeneration treated with a combination of acetyl-L-carnitine, n-3 fatty acids, and coenzyme Q10.
3. van Leeuwen R et al. JAMA. 2005 Dec 28;294(24):3101-7. Dietary intake of antioxidants and risk of age-related macular degeneration.

Lyt her: Vitaminer bevarer hørelsen!

3. februar 2005

Store doser C- og E-vitamin forebygger kroniske høreskader som følge af støj. Det viser forsøg med både marsvin og amerikanske soldater. Resultatet er vigtigt, for hver tiende voksen hører dårligt.

Kniber det med hørelsen? Så er grunden måske vitaminmangel. Det fremgår af forsøg, som er udført på det berømte Karolinska Sygehus i Stockholm – sygehuset, der er kendt verden over for, at det er forskere herfra, der bestemmer, hvem der skal have den årlige Nobelpris i medicin.

Forsøgene viste, at hvis marsvin før og efter en voldsom støjpåvirkning får store mængder C- og E-vitamin, slipper de for den kroniske høreskade, der ellers bliver resultatet. Forsøg med amerikanske soldater i forbindelse med skydeøvelser har givet tilsvarende resultat.

Nedsat hørelse er mere almindelig, end man tror. Hver tiende voksen har så alvorlige høreproblemer, at det går ud over kommunikationen i dagligdagen. Hyppigheden tiltager med alderen, men mange får høreskader som unge, hvis de er for ivrige efter at høre voldsom musik eller af arvelige grunde er særligt støjfølsomme.

Det er professor Mats Ulfendahl fra Karolinska’s høreklinik, der stod bag forsøget. Det byggede på den viden, at støj danner frie iltradikaler i det indre øre’s sanseceller. Det er disse radikaler, der ødelægger sansecellerne. Derfor var det logisk at forsøge at dæmpe skaden ved tilførsel af antioxidanter. Ulfendahl fremlagde resultaterne på en kongres om høreskader på Karolinska i september.

Mats Ulfendahl er blandt verdens absolut førende forskere i hørenedsættelse og har blandt andet påvist, at der er stamceller i det indre øre, der kan udvikle sig til modne høre- og nerveceller. Han mener, at denne opdagelse i løbet af 10-20 år kan betyde, at mennesker med erhvervet døvhed kan høre normalt igen. Får han ret er det vel ikke utænkeligt, at hans kolleger på Karolinska nominerer ham til Nobelprisen.

Foreløbig kan man som bekendt ikke reparere ødelagte høreceller hos mennesker. Fugle gendanner derimod hørelsen automatisk, når de er blevet døve som følge af støjskade. Tanken om reparation er altså ikke principielt umulig. Men tænker man på forebyggelse før man skal på diskotek, er det nok værd at overveje et tilskud af vitaminer i megadosis.
Vitalrådet.


Referencer:

Her har vi for en gangs skyld ikke en reference til en videnskabelig artikel, men ovennævnte foredrag, som man kan høre direkte på nedenstående web-adresser.
1) Kan verkligen vitaminer lindra hörselnedsättning? http://www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
2) Ta en vitamin och hör sen! http://www.karolinska.se/templates/Page.aspx?id=39736

www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
www.karolinska.se/templates/Page.aspx
www.iom.dk