Forandringer i vor tid

29. november 2007

Her er nogle udpluk af de seneste måneders nyheder om sundhed og levevis i en overbefolket og forvirrende verden.

Udplukkene er løsrevne og tilfældige, men taler deres eget sprog om sundhedsvæsenets afmagt over for følger af civiliserede menneskers levevis. Alle maner til eftertanke.

Medicin bruges stadig oftere som modgift mod følgerne af unaturlig ernæring, afhængighed af nye stimulanser, mangel på motion m.m. Det er symptombehandling.

Udplukkene er til overvejelse efter behag. De er kun brudstykker af et mønster, men illustrerer både status og en udvikling, vi er midt i – samt et påtrængende behov for nytænkning.

10.355 offentligt ansatte englændere blev fulgt gennem 18 år, fra de var 35-55 år gamle. Hvordan gik det med helbredet? Som 70-årig var en mand i høj stilling lige så rask som en otte år yngre i bunden af pyramiden. Hvorfor? Tendensen kendes også i Danmark. (1)

WHO har på et møde i Danmark råbt vagt i gevær: Bakterier viser tiltagende resistens, og nye antibiotika kan ikke udvikles hurtigt nok. Årsagen er bl.a. overforbrug i landbruget. Som led i en ny, nødvendig strategi foreslås vigtige antibiotika forbeholdt mennesker – i hele verden! (2)

Vi er på vej væk fra det spiseforstyrrede skønhedsideal, som har hærget siden 1960-erne. Der er dog lang vej til idealet i 1950. Dette år vejede Miss Sverige, der målte 170 cm., 68 kilo – 16 kilo mere end en nutidig playboymodel af samme højde. 1978-98 var 70% af Playboy’s modeller undervægtige. (3)

Som bekendt bruger mange mænd Viagra. Måske skulle de fleste hellere bruge knibeøvelser som dem, kvinder udfører efter en fødsel. Intensive øvelser medførte allerede efter tre måneder forbedring af rejsningen hos 35% og fuld normalisering hos 40% af mændene. (4)

I 1994 fandt man i Danmark mindre end 50 infektioner med stafylokokker, der ikke kunne bekæmpes med gængse antibiotiske midler. I 2002 var tallet fordoblet. I 2005 var det 17-doblet. Disse resistente stafylokokker fandtes før kun på sygehuse. Nu møder man dem ude i samfundet.

Mange kvinder får brystkræft, men ernæringen påvirker risikoen. Risikoen stiger ca. 20% for hver genstand, kvinden drikker daglig. Men denne stigning elimineres tilsyneladende af B-vitaminet folinsyre. Den femtedel af svenske kvinder, der får mest folinsyre, har samlet halvt så stor risiko som dem, der får mindst. (5)

3,6 millioner amerikanere bruger ifølge “Time Magazine” narkotika, mens fire millioner har et tvangspræget forhold til mad. Mange er afhængige af TV og PC. Hele 15 millioner er afhængige af shopping. Er det især kvinder? Andre 15 millioner er afhængige af sex. To tredjedele af dem er mænd. (6)

Ernæring og indlæring følges ad, og alt for mange børn spiser underlødigt. På en skole i Vejle viste det sig, at op til 25% af eleverne i ottende-klasserne manglede D-vitamin og burde have tilskud. Manglen skyldes dels, at børnene får for lidt sol – de lever inde – dels at de får for lidt fed fisk.

En midaldrende kvinde, der får intensiv motion en halv time én gang om ugen – mange får mindre – halverer sin risiko for hjertedød. Yderligere motion forbedrer ikke resultatet. Hos mænd nedsættes risikoen med 40%. Begge dele ifølge observationer af 56.000 nordmænd gennem 16 år. (12)

40% af 25-44-årige kvinder har de sidste 14 dage været generende trætte. Det er mere end tre gange så mange som i 1987. Samme klage har hver fjerde jævnaldrende mand. Det er en firedobling siden 1987. Lidt færre folkepensionister – men dog omkring dobbelt så mange som i 1987 – er trætte. (9)

Kan brug af TV som babysitter ødelægge et barns fremtid? Mange børn ser TV to timer daglig! Det gør noget ved hjernen. En undersøgelse af godt 1.300 børn viste, at for hver time et treårigt barn dagligt ser TV, stiger risikoen 10% for, at barnet har unormalt nedsat koncentrationsevne som syvårig. (10)

November 2007 vedtog forskere fra en række store lande en opfordring til EU om snarest at forbyde amalgam i plomber. Der henvises til den stejlt voksende viden om amalgam-kviksølvs utvivlsomme skadevirkninger, herunder skade på hjerne, nerver, immunforsvar og hormonbalance. (11)

I forhold til indbyggertallet har Danmark ca. 50% flere læger end USA og England. Vi har også flere end Tyskland og Frankrig og uddanner årligt flere end næsten alle andre. Gennemsnitligt lever vi trods dette kortere end i de fleste EU-lande. Hvad kan vi gøre? Vi anskaffer flere læger ved import. (7)

Jorden bebos nu af 6,5 milliarder mennesker. Om godt 40 år er der 50% flere. Dette er ikke det mest alarmerende. I 2050 vil antallet af oldinge (80 år eller ældre) ifølge FN være knap to milliarder, rundt regnet lige så mange som hele Jordens befolkning i 1930. Næsten alle oldingene vil f.eks. have knogleskørhed. (8)
Niels Hertz.


Referencer.

1. Chandola et al. BMJ 2007;334:990 (12 May), doi:10.1136/bmj.39167.439792.55 (published 27 April 2007)
2. DTU’s fødevareinstitut. Mail 4.6.07
3. International Journal of Obesity (2001) 25, 590592
4. J Impotence oct 2007
5. Am J Cl Nutr 9.8.07
6. Time Magazine ca. 1.9.07
7. Tal fra OECD I Dagens Medicin 11.10.07 Nr 30 p 10
8. http://www.un.org/esa/population/publications/worldageing19502050/
9. Statens Institut for Folkesundhed 2005.
10. Pediatrics 2004 Apr;113(4):708-13.
11. Luxembourg Appeal 10.11.07
12. “A single weekly bout of exercise may reduce cardiovascular mortality: how little pain for cardiac gain? ‘The HUNT study, Norway’,” Wisloff U, Nilsen TI, et al, Eur J Cardiovasc Prev Rehabil., 2006; 13(5): 798-804.

Vi mangler D-vitamin

27. december 2006

Atter er der publiceret et nyt studie, der påviser D-vitaminets forebyggende virkning. Alligevel vil myndighederne ikke nævne, at det er ganske let for den enkelte at øge sin indtagelse af dette vitamin.

Inden for de sidste 2 år har Vitalrådet omtalt de positive forebyggende egenskaber ved D-vitamin i hele 8 af vore nyhedsbreve, og dette er så det niende.

Den forebyggende virkning går lige fra influenza og hjertesygdomme over knogleskørhed og til specielt kræftsygdomme, hvor sammenhængen er mere og mere tydelig.

Sidste skud på stammen kom så i sidste uge, hvor den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA blandt andet offentliggjorde en videnskabelig artikel fra Harvard, som bekræftede tidligere studier, der har sandsynliggjort, at D-vitamin kan mindske risikoen for Dissemineret Sclerose.

Der er tale om en meget stor undersøgelse baseret på blodprøver fra amerikansk militærpersonel. Der forekom 257 tilfælde af dissemineret sclerose blandt 7 millioner soldater og andet militært personel.

Undersøgelsen afslørede en jævnt faldende risiko for dissemineret sclerose med stigende D-vitamin-indhold i blodet i form af 25-hydroxy vitamin-D.

De 20%, som lå højest i D-vitamin-indhold, havde 62% lavere risiko, end de der lå i de laveste 20%. Dette galdt hvide. Samme kunne ikke genfindes hos sorte eller spanske, hvor sygdommen forekom sjældnere.

Forfatterne påberåber sig naturligvis de sædvanlige forsigtighedsprincipper, og kræver yderligere undersøgelser, før man kan tilråde indtagelse af mere D-vitamin, men hvis disse resultater kan bekræftes, udtaler en af forfatterne Dr.Alberto Ascherio, at mange tilfælde af dissemineret sclerose kan forebygges i fremtiden, hvis man øger D-vitamin-indholdet i blodet.

Blot er det ikke helt enkelt at få D-vitamin nok gennem kosten, så den største bidragyder er solen. Men som bekendt har vi jo ikke meget sol her i Danmark. Specielt ikke på denne tid af året.

Så vi har et problem.

Omtrent samtidigt med denne nyhed, råber Fødevarestyrelsen endelig vagt i gevær over, at vi mangler D-vitamin her i landet, bl.a. fordi vi ikke får sol nok, og tilføjer, at dette øger risikoen for knogleskørhed, sukkersyge, kræft og meget andet. Men ikke blot det. Fødevarestyrelsen har også en genial løsning på problemet. Den vil gerne have, at D-vitamin tilsættes til fedtstof og brød.

Det er så dejligt enkelt. Hvis befolkningen mangler noget, så kan det blot tilsættes føden.

Eller måske vi burde skrive “foderet”.

Denne metode er nemlig velkendt i landbruget, som for eksempel længe har tilsat selen til svinefoderet, fordi selen er nødvendigt for svinenes reproduktionsevne.

Men befolkningen er ikke en svinebesætning.

Befolkningen består af levende individer med vidt forskellige kostvaner, og det bør vi vel bevare retten til.

I befolkningen er der tilmed en meget bred variation af behov for de forskellige næringsmidler, og sammenholdt med vore (stadigvæk) individuelle kostvaner, så har Fødevarestyrelsen ikke styr på noget som helst, når det gælder individets sikkerhed for af få tilstrækkeligt med de nødvendige næringsmidler som f.eks. D-vitamin.

Jamen der var jo succes med tilsætning af jod til køkkensalt, kan man hævde.

Javist. Man kan med simple statistikker se, at tilsætningen af jod til salt har betydet fald i visse stofskiftesygdomme i Danmark. Et fald i forekomsten i hele befolkningen. Men hvordan kan den enkelte forbruger vide, om han får tilstrækkeligt. -Eller for meget.

Og hvad med den forbruger, som vælger natursalt og fravælger køkkensalt, fordi det indeholder aluminium som antiklumpningsmiddel? Denne forbruger er ganske uvidende om, at naboen får nok jod med sit industrisalt, men han/hun, der bruger natursalt som middelhavssalt eller Læsøsalt måske? -måske ikke? -får nok jod i sin kost.

Myndighederne har villigt sekunderet det kor, som i årevis har forsøgt at bilde den danske befolkning ind, at der var en risiko ved at tage blot lidt mere end det strengt nødvendige. Man har endog antydet, at kosttilskud og vitaminer var farlige, til trods for at der i de sidste 30 år er flere der er døde af at spise hindbær end vitaminer og kosttilskud. Hvordan kan man så fremme en udvikling, der betyder, at nogen forbrugere får for meget og nogen får for lidt, når vi tager individuelle kostvaner i betragtning?

Fødevareindustrien slår sig forståeligt nok også i tøjret ved tanken om at skulle tilsætte et vitamin til deres produkter. Det er besværligt og dyrt, der et holdbarhedsproblem, og de fleste vitaminer smager ikke særligt godt.

Derfor er det pudsigt og bemærkelsesværdigt at se, hvordan Fødevarestyrelsen benytter alle mulige krumspring for at undgå at fortælle befolkningen, at man ganske enkelt og billigt kan få mere D-vitamin om vinteren, ved at tage en D-vitaminpille dagligt fra august til april.

Hvor svært kan det være.
Claus Hancke


Referencer:

• Kassandra L. et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Multiple Sclerosis JAMA. 2006;296:2832-2838.
• Fødevarestyrelsen i DR 20.december 2006.

jama.ama-assn.org
www.foedevarestyrelsen.dk

Liponsyre – Måske fremtidens lægemiddel

25. januar 2006

Liponsyre er en simpel fedtsyre, der dannes i alle celler. Den fremhæves som den ideelle antioxidant og er måske i høj grad gavnlig mod diabetes, nerveskader m.m. Men den er forbudt i Danmark.
Er liponsyre fremtidens lægemiddel? Det er der flere, der mener. En af verdens absolut førende eksperter i antioxidanter, Lester Packer fra Sydcaliforniens Universitet, har fremhævet liponsyre som den ideelle antioxidant, og i en nylig oversigtsartikel gør polske forskere sig forsigtigt til talsmænd for det samme.

”Fra et terapeutisk synspunkt er kun få naturlige antioxidanter ideelle”, siger Packer. ”En ideel antioxidant må opfylde flere krav. Den skal kunne optages fra tarmen, forekomme i brugbar form i cellerne og have flere antioxidative virkninger (inklusive vekselvirkning med andre antioxidanter) i både cellemembraner og organismens vandfase. Desuden må den være helt ugiftig. Liponsyre er unik blandt antioxidanter, fordi den opfylder alle disse krav. Den er potentielt et meget effektivt lægemiddel i en række situationer, hvor frie iltradikaler er impliceret”, mener han.

Liponsyre er en lille svovlholdig fedtsyre. Den blev opdaget i 1950, men dens specielle antioxidative egenskaber fik man først øje på i 1980-erne. Den er en meget stærk antioxidant, væsentligt stærkere end C-vitamin. Desuden er den både blandbar med fedtstoffer og opløselig i vand, hvilket betyder, at den kan trænge ind og virke overalt i og uden for cellerne.

Når andre antioxidanter, f.eks. C- og E-vitamin, forbruges, kan de ”genoplades” af liponsyre, så de kan bruges igen. Den er desuden nødvendig for cellernes energidannelse, og en overgang anså man liponsyre for et vitamin. Men da forsøgsdyr tilsyneladende ikke tog skade af at undvære den, skiftede man mening.

Diabetes og nerveskader
Noget andet er, om der er mening i at tage tilskud. De polske forskere gennemgår dele af den – endnu begrænsede – viden. Især er liponsyre måske interessant for diabetikere.

Forsøg på dyr med type-2-lignende sukkersyge har vist stærk forbedring af sukkersygen med sænket blodsukker og bedre udnyttelse af kroppens eget insulin. I flere forsøg har det vist sig, at liponsyre forbedrer nervefunktionen hos diabetikere med nervebetændelse.

Nok så interessant er, at liponsyre måske er et virksomt våben mod de direkte proteinskader, der fremkaldes af forhøjet blodsukker. Ved en proces, der kaldes glykering, ændrer proteinerne karakter på en måde, der leder tanken hen på æg, der koges. Glykering er antageligt en væsentlig del af forklaringen på diabetikeres tendens til at få grå stær, hvor øjets linse bliver uklar. Men i dyreforsøg modvirkes dette af liponsyre.

Den tilsyneladende nervebeskyttende egenskab har udløst forsøg på behandling af Alzheimer. I to forsøg fandt man, at sygdommen blev bremset, men forsøgene er absolut foreløbige. Det samme gælder undersøgelser af Parkinsons sygdom.

Hjælper liponsyre mod kræft? De polske forfattere er usikre. Deres vævsforsøg tyder på, at små doser fremmer væksten, mens større doser hæmmer. Tør man mene, at dette taler for tilskud? Små doser danner vi nok selv.

I den medicinske database Medline finder man kun godt 1.000 artikler om liponsyre. Forskningen er i sin vorden. Til gengæld giver et opslag på Google langt over to millioner links ( søg på ”lipoic acid” ).

På forventet efterbevilling sælges liponsyre verden over, også i vore nabolande, som middel mod ældning, nerve- og leverskader m.m. Bor du f.eks. i Malmö, kan du frit købe liponsyre.

Men ikke i Danmark. Her er liponsyre forbudt !
Vitalrådet.


Reference:

Bilska A et al. Lipoic acid – the drug of the future? Pharmacological Review 2005;57:570-77.

pharmrev.aspetjournals.org
www.iom.dk

Vitaminer mod ældning

9. januar 2006

Behovet for mange vitaminer stiger med alderen. Underskud virker på samme måde som radioaktiv stråling og giver mutationer, nedsat energiproduktion, kræft og aldersforandringer i kroppen. Det mener en af verdens førende ernæringsforskere.

Da Bruce Ames var 70, overrakte præsident Clinton ham USA’s højeste videnskabelige anerkendelse, National Medal of Science, for hans forskning i ernæring, kræft og aldring.

I dag er han 77, men stadig en næsten ubegribeligt aktiv forsker og professor ved det berømte Berkeley universitet i Californien. Han er i øvrigt også manden bag den verdenskendte Ames’ test, en lynmetode til afsløring af, om et kemikalie kan give mutationer – og dermed kræft.

Denne indledning fortæller, at Ames er en forsker, man lytter til, og derfor har vi i denne uge valgt at omtale en af Ames’ seneste og væsentlige videnskabelige artikler.

Artiklen blev publiceret i tidsskriftet for den europæiske organisation af molekylær-biologer (EMBO reports). Den beskriver, hvorfor man kan mindske sin tendens til kræft og ældning ved at få mere end anbefalet af diverse vitaminer og andre nøglesubstanser.

Hvordan går det så til? Ames har i sine forsøg fundet, at mangel på C-, E-, B6- og B12-vitamin foruden folinsyre og zink har nøjagtigt samme virkning på cellerne som radioaktiv stråling. Dvs. at mangel medfører mutationer, f.eks. som følge af såkaldte strengbrud i kromosomerne (de går simpelt hen midt over).

Mangel på folinsyre medfører f.eks. strengbrud, fordi der indbygges et forkert stof (uracil) utallige steder i de lange DNA-molekyler. Disse mutationer virker på cellerne som en virus på en computer. I værste fald bryder systemet ned.

Men mangel medfører ikke kun mutationer. En anden følge er svækkelse af mitokondrierne, de små kraftfabrikker i cellerne, som danner energi. Hvis mitokondrierne skal fungere, må de råde over bestemte enzymer, som man kan opfatte som fabrikkernes maskineri. Enzymerne arbejder sammen, så produktet fra den ene maskine forarbejdes videre i den anden i en kæde af reaktioner, der ender med, at ilt og brint bliver til vand – og energi. Men hvor kommer enzymerne fra? Uden de nødvendige byggesten kommer de slet ikke!

Ames har bl.a. påvist, at mangel på zink eller B-vitaminerne biotin og pantotensyre svækker den fjerde proces i denne kæde af reaktioner. De er byggesten til den ”maskine”, der skal udføre fjerde trin i processen. Ikke alene dannes der ved mangel mindre energi. Ilten bliver heller ikke ordentligt omdannet til vand. Som resultat heraf tømmer mitokondrierne frie iltradikaler ud i den omgivende celle – hvor de kan give yderligere mutationer, kræft og svækkelse.

Mere energi
Hvorfor mener Ames, at mange behøver flere vitaminer end anbefalet? Det hænger sammen med en tredje og sidste pointe i hans tankegang. Den handler om konsekvensen af de utallige mutationer, som på en af de nævnte måder uundgåeligt opstår i livets løb. De betyder, at cellerne danner enzymer, der er mindre effektive, fordi de med en afvigende fysisk form binder sig dårligt til de vitaminer, de behøver som hjælpestoffer. Ames hævder, at denne dårlige binding kan man overvinde ved simpelthen at øge mængden af vitaminer. Så virker enzymerne igen.

Et særligt problem i den forbindelse er den svækkelse af mitokondrierne, der sker med alderen. Uden energi kan intet fungere i en celle, og degeneration af mitokondrierne er centralt for det, vi kalder ældning. Men Ames fremhæver, at man kan gøre gamle rotter kvikkere ved at give dem tilskud af de to vitaminlignende stoffer liponsyre (fås i Sverige og Tyskland, men ikke i Danmark) og carnitin (fås i Danmark).

Begge stoffer er vigtige mellemled i energidannelsen i mitokondrier. Når de med alderen bindes dårligere til afvigende enzymer, fungerer mitokondrierne dårligt. Men den dårligere binding kan altså overvindes med tilskud. Samtidig med at rotterne blev kvikkere, kunne man måle, at deres mitokondrier igen fungerede normalt. Klinisk har man med samme behandling fundet bedring hos mennesker med mild Alzheimer.

Det særlige ved Ames er, at han argumenterer biokemisk, dvs. ved at henvise til elementære kemiske reaktioner, som vitterligt foregår i organismen. Mange andre udtaler sig ud fra mere eller mindre usikre kliniske forsøg, undertiden endda uden dybere viden om biokemien bag.

Det er måske ikke tilfældigt, at Nobelprisen i medicin typisk tilfalder en biokemiker.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Bruce N Ames. Increasing longevity by tuning up metabolism. EMBO reports 2005;6:S20- S23.
2. Memory loss in old rats is associated with brain mitochondrial decay and RNA/DNA oxidation: Partial reversal by feeding acetyl-L-carnitine and/or R-a-lipoic acid. J. Liu et al. Proc Natl Acad Sci USA.2002;99:2356-61.
3. B N Ames et al. High-dose vitamins stimulate variant enzymes with decreased coenzyme-binding affinity (increased Km): Relevance to genetic diseases and polymorphisms. Am J Clin Nutr 2002;75:616-58.

D-vitamin som universalmiddel

13. september 2005

D-vitamin, som de fleste mangler om vinteren og mange om sommeren, får stadig flere roller. Mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose, flere slags kræft, hudsygdomme og tilmed forhøjet blodtryk.

D-vitamin spiller en ringe rolle i den offentlige bevidsthed, men en meget større rolle i bevidstheden hos dem, der udtænker ny medicin. Stoffer nært beslægtede med D-vitamin spås en central plads i behandlingen af flere alvorlige sygdomme. Det fremgår af en omfattende og meget veldokumenteret oversigt fra den amerikanske medicinal-gigant Eli-Lilly.

I oversigten gennemgås status og muligheder for behandling af bl.a. kræft i prostata, forstørret prostata, brystkræft, leddegigt, psoriasis, leukæmi (blodkræft), dissemineret sklerose, type 1-sukkersyge, hudkræft og forhøjet blodtryk – foruden naturligvis knogleskørhed.

Her er nogle eksempler:
Dissemineret sclerose (MS) er en såkaldt autoimmun sygdom, dvs. en sygdom, hvor kroppens immunapparat vender sig mod dele af kroppen selv, i dette tilfælde nervevævet. I dyremodeller af sygdommen kan man ved hjælp af calcitriol hindre den i at bryde ud. Calcitriol er den aktive udgave af vitaminet, som dannes efter behov i kroppen, forudsat at depoterne af D-vitamin er tilstrækkelige. MS er mest udbredt i tempererede lande, hvor solen står forholdsvis lavt, og D-vitaminmangel er almindelig.

Leddegigt er også en autoimmun sygdom, men her er det leddene, immunforsvaret angriber. Mennesker med små D-vitamindepoter får oftere leddegigt, og risikoen er større i tempererede lande end i subtropiske. Hos dyr kan man hindre en forværring, hvis dyrene får calcitriol på et tidligt tidspunkt.

Psoriasis behandles allerede med salver, der indeholder det D-vitaminlignende stof calcipotriol (Daivonex), som hjælper mindst 70 %. Sollys gavner også. Lige som selve D-vitaminet, har calcipotriol en evne til at lade celler modne og specialisere sig i stedet for at vokse ukontrolleret.

Dødeligheden af kræft i prostata er mindst i solrige lande, og risikoen for at få sygdommen er størst hos mænd med små D-vitamindepoter. I et forsøg hæmmede man væksten af prostatakræft hos seks ud af syv patienter ved hjælp af calcitriol-tabletter (0,5-2,5 mikrogram om dagen). Igen forklares dette med vitaminets modnende virkning på celler. Da normale prostataceller også bremses, ser forskere desuden en mulighed for behandling af forstørret prostata.

Brystkræft og kræft i tyktarmen er hyppigere hos personer, der ikke får megen sol. Både vækst og spredning af brystkræft kan i dyreforsøg modvirkes af calcitriol. Med hensyn til tyktarmskræft har man set stærkt forøget vækst hos dyr, som man kunstigt gav D-vitaminmangel. Denne kræfthæmmende virkning spås en vigtig rolle i fremtidens behandling.

Endelig skal nævnes forhøjet blodtryk. Mangel på sollys og D-vitamin i blodet synes at hænge sammen med højere blodtryk, og højt blodtryk kan fremkaldes kunstigt (hos mus) ved at lade dem mangle vitaminet.

Alle sygdommene har det til fælles, at de kan fremprovokeres af mangel på sol, den vigtigste kilde til D-vitamin. Samtidig modvirkes de af D-vitamin eller D-vitaminlignende stoffer.

Man kunne ønske, at man uden videre kunne behandle og forebygge med den aktive udgave af vitaminet, calcitriol. Men det er en risikabel metode, der kan medføre forhøjet kalkindhold i blodet og nyresten. Derfor må vi nøjes med at få D-vitamin ad naturlig vej – dvs. fra sollys eller ved at spise fed fisk – og lade organismen om at danne calcitriol efter behov.

Desværre er det på vore breddegrader kun i de fire sommermåneder maj til august, at der er sol nok til, at vi danner D-vitamin i huden, og de som ikke kommer ud i solen eller er klædt tildækket, danner slet ikke nok. Her må man så indtage D-Vitamin i pilleform.

Opgaven er altså at få D-vitamin nok. Det lykkes ikke i den mørke årstid uden tilskud af vitaminet eller en masse fed fisk. Mangel lader til at være et større problem, end mange tror.
Vitalrådet.


Reference:

Nagpal S et al. Noncalcemic actions of vitamin D receptor ligands. Endocrine Reviews, 2005;26:662-87.

edrv.endojournals.org
www.iom.dk

Ingen fare ved E- og C-vitamin

23. maj 2005

Et bredt udsnit af verdens førende forskere fastslår, at E- og C-vitamin er ufarligt selv i høje doser. Samtidig er teorien om, at de to vitaminer forebygger kronisk sygdom, stadig højst levende.

En række af verdens førende forskere i E- og C-vitamin har slået fast, at de to antioxidanter er fuldkommen sikre over et meget bredt dosisspektrum. Dermed afviser de påstande om det modsatte, som især er fremsat over for offentligheden, i mindre grad videnskabeligt.

Artiklen gør opmærksom på, at hypotesen om at antioxidanter mindsker risikoen for Alzheimers, visse typer kræft, forkalkning af hjertets kransårer m.m. – stadig er meget levedygtig. Selv om åbenlyse mangelsygdomme er sjældne i den vestlige verden, kan lavt indtag accelerere flere indikatorer for ældning. Dette kan i hvert fald delvis skyldes utilstrækkelig beskyttelse mod frie iltradikaler.

Forskerne gennemgår 24 større ”sikkerheds-observationer” af E-vitamin, omfattende alle større undersøgelser fra de senere år. I ingen af dem fandtes nogen skadevirkning.

Det samme gjaldt 29 tilsvarende undersøgelser om C-vitamin, hvor enkelte forsøg dog viste forhøjet udskillelse af oxalsyre – mistænkt for at danne nyresten – i urinen. Dette kan efter forfatternes mening tilskrives en analysefejl, som skyldes, at en del C-vitamin omdannes til oxalsyre som følge af målemetoden.

Artiklen nævner de seneste officielle anbefalinger fra det amerikanske Food and Nutrition Board (FNB), som anfører følgende sikkerhedsværdier for E- og C-vitamin:

………………….E-vitamin (mg)……C-vitamin (mg)
RDA mænd…….15……………………….90
RDA kvinder…..15………………………..75
UL…………………1.000……………………2.000

RDA betyder Recommended Dietary Allowance, dvs. anbefalet dagligt indtag (ADT).
E-vitamin vil sige naturligt E-vitamin. De 15 mg svarer til 33 enheder.
RDA for C-vitamin skal forhøjes med 35 mg for rygere, altså til 125 mg for mænd og 110 mg for kvinder.
UL betyder ”tolerable upper intake level” og er det højeste indtag, man i følge FNB kan indtage med ”rimelig sikkerhed for, at dette ikke medfører skade”.

De anbefalede indtag er højere end tidligere, som udtryk for en stigende anerkendelse – også fra officielt hold – af antioxidanternes betydning.

At de 14 forskere bag artiklen hører til de førende er ingen overdrivelse. Deres navne er kendt af alle med videnskabelig interessere for antioxidanter. Til sammen står de bag mindst 1.500 videnskabelige arbejder.

Ingen overgår dog biokemikeren Lester Packer, der i godt 40 år har været professor ved Sydcaliforniens Universitet og ubestridt er verdens mest anerkendte ekspert på området. Packer har publiceret mere end 70 bøger, heraf én for ikke-specialister, samt over 700 videnskabelige artikler.

Han er præsident for det internationale selskab for forskning i fri radikaler, vicepræsident for UNESCOs internationale selskab for molekylær- og cellebiologi og redaktør af en lang række tunge videnskabelige tidsskrifter. Han har modtaget et utal af videnskabelige priser og sidder for bordenden ved snart sagt enhver videnskabelig kongres af betydning om antioxidanter.

Nu har Packer og medarbejdere præsteret den hidtil grundigste afvisning af de angreb på E- og C-vitamin, som navnlig i Danmark har opskræmt – og muligvis derved skadet – en stor del af befolkningen.
Niels Hertz.


Reference:

Hathcock JN et al. Vitamins E and C are safe across a broad range of intakes. Am J Clin Nutr 2005;81:736-45.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Ikke alle antioxidanter forebygger kræft

  1. oktober 2004

Cochrane-institutionen nyder respekt for sin objektive behandling af medicinske emner. Der er i den sidste rapport fra Lancet i dag ikke de store nyheder, men en meget nyttig opsummering af resultaterne fra tidligere forebyggelsesforsøg lavet med antioxidanter. Man har delt resultaterne op efter de enkelte antioxidanter og efter de enkelte typer kræft i mave-tarm-kanalen.

Den gode nyhed er, at det ser ud til, at selen meget effektivt kan forebygge kræftlidelser i mave-tarm-regionen, idet den både halverer hyppigheden i kræftforekomst samt dødeligheden i den gruppe mennesker, som tager selen i forhold til den gruppe, der tager placebo (snydepiller).

Den skuffende nyhed er, at visse andre antioxidanter ikke har nogen kræftforebyggende effekt i de refererede forsøg, og i nogle af disse endda en skadelig virkning, som overvejende kan tilskrives betakaroten. Dette er velkendt.

Forfatterne hælder til den teori, at de mennesker, der kan tage skade af antioxidanter i høje doser, er de mennesker, som i forvejen ikke er særligt belastede af de skadelige frie radikaler. Forfatterne vil dog ikke advare mod at indtage de moderate doser antioxidanter eller frugt og grønt, og anerkender derved betydningen af disse antioxidanter i moderate mængder.

Studiet må være et memento til de myndigheder, som forhindrer befolkningen i at få redelig og nyttig information om såvel virkninger som bivirkninger af kosttilskud. Denne censur skjuler såvel positive som negative forskningsresultater for forbrugeren, som derved overlades til rent gætteri om anvendelse og dosering af de antioxidanter, som anvendt korrekt kunne gavne så meget.

Antioxidanter forebygger med meget stor sandsynlighed åreforkalkning, men det skal ifølge sagens natur ske, før forkalkningen er vidt fremskreden. Den californiske Nobelpristager Louis Ignarro, en af verdens helt store eksperter i blodkar, har på bais af egen forskning for nylig meget utvetydigt opfordret alle, der vil undgå blodprop, til at tage tilskud af C- og E-vitamin.

Alene i de sidste tre måneder har Vitalrådet udsendt mindst seks pressemeddelelser om ny videnskab vedrørende antioxidanter, alle med vigtig – i visse tilfælde faktisk livsvigtig – ny viden, og alle udgået fra forskningscentre, der er førende i verden!
Vitalrådet.

 

Reference:
Goran Bjelakovic, Dimitrinka Nikolova, Rosa G Simonetti, Christian Gluud Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis Lancet 2004; 364: 1219-28.

www.lancet.com
www.cochrane.dk/index.htm
www.iom.dk

Vitaminer hindrer nedslidning ved sport

23. august 2004

Hård og udmattende fysisk træning gavner ikke helbredet. Det fremgår af, at disse udfoldelser både medfører skader på DNA (arveanlæggene) og ødelægger cellevægge, begge dele ved iltning.

Hård og udmattende fysisk træning gavner ikke helbredet. Det fremgår af, at disse udfoldelser både medfører skader på DNA (arveanlæggene) og ødelægger cellevægge, begge dele ved iltning.

I virkeligheden sker der en generel nedslidning af samme art som den, organismen udsættes for ved en operation, en blodprop i hjertet eller anden voldsom belastning. Beviserne for ødelæggelserne kan findes i blod- og urinprøver.

Et nyt forsøg har imidlertid vist, at mange af skaderne kan hindres hos sportsfolk, hvis de før de krævende præstationer tager tilskud af E- og C-vitamin. Begge dele er antioxidanter, hvilket vil sige, at de forebygger, at cellevæggenes fedtstoffer utilsigtet iltes, så cellerne ikke kan fungere. Mange sportsfolk tager tilskud, men at det også nytter, er nu påvist i et omhyggeligt forsøg med amerikanske ultramaratonløbere.

Forsøget blev udført ved et videnskabeligt sportsinstitut under Oregon State University. I seks uger før det 50 km. lange løb tog hver anden af de 22 deltagere hver dag ét gram C-vitamin og 400 enheder E-vitamin, mens resten fik blindtabletter (placebo). Før og efter løbet blev der foretaget en lang række målinger på begge grupper.

Det viste sig, at vitaminerne fuldkommen hindrede harskning af fedtstoffet i cellevæggene (oxidation), både under og efter løbet. Uden vitaminer var følgerne af anstrengelserne målelige i mindst seks dage hos mænd, men de forekom overhovedet ikke hos dem, der fik vitaminer. Ejendommeligt nok slap de kvindelige deltagere billigere. De havde kun forhøjede prøver et par timer efter løbet, selv om de ikke fik tilskud.

Talskvinde for forskergruppen er professor Maret Traber, der med en baggrund i flere æreshverv og over 160 videnskabelige artikler anses for en af verdens førende eksperter i E-vitamin.

Hun erklærer på grundlag af forsøget, at hvis man har kroniske helbredsproblemer, kan man meget vel have gavn af større doser af de to vitaminer end det normalt anbefalede.

I den forbindelse nævner hun bl.a. diabetes, Alzheimers sygdom og hjertesygdom, men også overvægt og rygning. Alt sammen tilstande med forøget harskning af cellevæggenes fedtstoffer.
Vitalrådet.


Reference:

Mastaloudis A., Morrow JA, Hopkins DW, Devaraj S, Traber M. Antioxidant supplementation prevents exercise-induced lipid peroxidation, but not inflammation, in ultramarathon runners. Free Radical Biology & Medicine 2004;36(10):1329-1341.

www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk

Første tabel over kostens antioxidanter

12. august 2004

Den voksende interesse for antioxidanter har fået to videnskabelige institutioner under det amerikanske landbrugsministerium til at udarbejde den første omfattende tabel over kostens antioxidanter.

Grunden er den voksende tro på, at antioxidanter beskytter mod åreforkalkning, kræft, Parkinsons sygdom, Alzheimers demens, aldersblindhed og for den sags skyld aldring i almindelighed. Senest har det også vist sig, at de, der får kræft i spiserør og mavesæk, gennemgående får betydeligt færre antioxidanter i kosten end andre.

Den nye tabel har krævet et enormt laboratoriearbejde og omfatter 100 almindelige fødevarer fra planteriget, der som bekendt er hovedkilden til antioxidanter i kosten. Den viser ikke alene, hvilke fødevarer der indeholder flest antioxidanter, men udpeger også dem med færrest. Arten af antioxidanter (E- og C-vitaminer, fenoler, carotenoider) omtales ikke, kun den samlede virkning.

Blandt bær og frugter er der flest antioxidanter i tranebær, solbær, hindbær, rødkindede æbler, svesker og blommer. Derimod er bananer, kiwi, mango, vandmelon og ananas forholdsvis dårlige kilder.

I grønsagsgruppen er først og fremmest artiskok, men også tørrede, kidney-bønner, løg, kål, peberfrugt, spinat og kogte kartofler gode kilder, mens salat (navnlig Iceberg), grønne ærter og rå tomater indeholder klart mindre. Helt i bunden, med et meget lavt indhold, ligger agurk.

90 % af antioxidanterne er vandopløselige, mens resten er fedtopløselige og har andre egenskaber. Dem er det svært at få nok af gennem kosten, men de findes i nødder, havregryn, avocado, broccoli og artiskok. Utroligt rige kilder er krydderierne kanel og (især) kryddernellike, efterfulgt et godt stykke nede af oregano og basilikum. Selv i små mængder kan de spille en stor rolle. Også chokolade giver et forsvarligt tilskud.

Sammenlignet med grønsager, bær, frugt og nødder indeholder kornprodukter som cornflakes og hvidt brød få antioxidanter. De, der lever af brød og kødmad uden mange krydderier, får traditionel morgenmad, sjældent får anden frugt end bananer, og holder sig til Iceberg-salat med agurk og tomat, får ikke mange antioxidanter i kosten!
Vitalrådet.


Reference:

Xainli Wu, Gary R Beecher, Joanne Holden et al. Lipophilic and hydrophilic antioxidant capacities of common foods in the United States. J Agric. Food Chem. 2004;52:4026-37.

pubs.acs.org/journals/jafcau
www.iom.dk

Alkohol modvirker effekten af folinsyre hos kvinder

29. oktober 2003

Ny epidemiologisk undersøgelse påviser mangel på folinsyre hos kvinder med dagligt alkoholforbrug på 2-3 genstande og dermed øget risiko for kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme (blodpropper) og brystkræft.

Kvinder, der dagligt drikker 2-3 glas rødvin eller mere, har en stigende risiko for at udvikle kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme og brystkræft på grund af manglende folinsyre.

En undersøgelse udført af forskere på Harvard School of Public Health i Boston viser, at et dagligt alkoholforbrug ikke alene reducerer effekten af folinsyre, men også markant øger sygdomsrisikoen.

Forskerne, der netop har fået publiceret undersøgelsen i artiklen i American Journal of Epidemiology, har fulgt ca. 83.000 kvinder i alderen mellem 34 og 59 år over en periode på 16 år.

Den højeste risiko for at få hjertekarsygdomme og brystkræft fandt forskerne hos kvinder, der kun fik en lille mængde folinsyre – 180 mikrogram – dagligt, og som samtidig havde et højt alkoholforbrug på 30 gram alkohol om dagen eller 2,5 genstande. Størst risiko konstateredes hos kvinder under 60 år.

Omvendt havde kvinder, der ikke drak og fik meget folinsyre – 400-599 mikrogram dagligt den laveste risiko for at udvikle de samme sygdomme.

På denne baggrund kommer Vitalrådet – med en opfordring til kvinder, der drikker mere end 2-3 genstande om dagen eller 17-18 genstande om ugen. Dels at reducerer indtagelsen af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dels at tage et ekstra tilskud af folinsyre:

“For at forebygge den forøgede risiko for hjertekarsygdomme og brystkræft, bør kvinder med et dagligt alkoholforbrug overveje at tage et tilskud af folinsyre,” siger Vitalrådets formand, speciallæge Claus Hancke.

“Dermed ønsker vi ikke at opfordre kvinderne til at fortsætte med at drikke. Da risikoen er markant forøget og statistikkerne viser, at omkring 15 procent eller hver sjette kvinde i aldersgruppen drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimum på 14 genstande om ugen, bør man tage dette alvorligt” påpeger Vitalrådets formand.

Da det er svært at få tilstrækkelig med folinsyre via kosten, anbefales det at tage en vitaminpille eller en multivitamintablet med folinsyre. I kosten er især grønsager som broccoli og grønkål rige på folinsyre.

I forvejen anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at tage ca. 400 mikrogram folinsyre dagligt for at forebygge rygmarvsbrok hos børnene.
Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Epedemiology 2003;158:760-771

www.iom.dk