Selen halverer risikoen for alvorlig kræft i prostata

19. juli 2004

Stadig mere tyder på, at mineralet selen beskytter mænd mod kræft i prostata.

I den hidtil største sammenlignende undersøgelse har det vist sig, at de amerikanske læger, som var blandt de 20 %, der havde mest selen i blodet havde 48 % mindre risiko for at få fremskreden prostatacancer, end de af deres kolleger, der havde mindst.

Den omtrentlige halvering af risikoen stemmer med adskillige andre undersøgelser fra de senere år, men den foreliggende undersøgelse, der er offentliggjort i det nationale amerikanske tidsskrift for kræftforskning, er den hidtil største. I alt blev 586 mandlige læger, der i løbet af de følgende 13 år fik kræft i prostata, sammenlignet med 577, der undgik sygdommen.

Mange mænd får kræft i prostata, uden at det får konsekvenser på længere sigt, fordi sygdommen holder sig lokaliseret og i ro. Disse lette tilfælde af kræft blev tilsyneladende ikke forhindret af selen. Kun risikoen for fremskreden kræft var formindsket. Dette tyder på, at selen i højere grad sinker sygdommens udvikling end forhindrer den i at opstå.

Større undersøgelser af sammenhængen mellem selen og kræft i prostata er på vej. Navnlig en stor amerikansk undersøgelse (SELECT), der desuden skal klarlægge virkningen af E-vitamin på sygdommen, ventes med spænding.

Hvad en undersøgelse af danske mænd ville vise, er uvist. Amerikanere får på forhånd betydeligt mere selen i kosten end danskere, fordi den amerikanske jordbund er rigere på mineralet. Danske mænd er måske af den grund mere udsatte for at få kræft i prostata af den fremskredne og ondartede form.
Vitalrådet.

 

Reference:
Li H et al. A prospective study of plasma selenium levels and prostate cancer risk. J Natl Cancer Inst. 2004;96(9):696-703.

jncicancerspectrum.oupjournals.org
www.iom.dk

Vigtigt stof i føden beskytter mod svangerskabsforgiftning

17. december 2003

Mangel på spormineralet selen kan ifølge en ny britisk undersøgelse øge kvinders risiko for svangerskabsforgiftning med op til fire gange.

Kvinder med lavt indhold af det livsvigtige spormineral, selen har ifølge britiske forskere helt op til fire gange så høj risiko for blive ramt af svangerskabsforgiftning i forbindelse med graviditet sammenlignet med kvinder, der ikke mangler stoffet.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som er offentliggjort i november-udgaven af det lægevidenskabelige tidsskrift American Journal of Obstetrics and Gynecology.

Forskerne bag undersøgelsen er ikke helt klar over, hvorfor nogle kvinder udvikler svangerskabsforgiftning, som blandt andet involverer forhøjet blodtryk, nyreskader og nedsat blodforsyning til moderkagen, men de peger på det dalende selenindtag i flere lande som en del af forklaringen.

I England er indholdet af selen i brødhvede 10-50 gange lavere end i blandt andet USA og Canada, hvilket gør det svært at sikre et tilstrækkelig indtag af det vigtige næringsstof.

Risiko for tidlig fødsel
I den offentliggjorte undersøgelse, som er lavet af en gruppe forskere fra University of Surry i Guildford, under ledelse af Dr. Margaret P. Rayman, undersøgte man tånegle-klip fra 53 kvinder med tidlige tegn på svangerskabsforgiftning og sammenlignede med negleklip fra 53 raske kvinder.

Selen ophober sig i negle, hvilket gør negleklip til et godt barometer for en persons selenstatus. Forskerne observerede, at det gennemsnitlige selenindhold i tåneglene var betydeligt lavere hos de kvinder, der havde tidlige tegn på svangerskabsforgiftning. Samtidigt fandt forskerne, at de kvinder med svangerskabsforgiftning, som havde de laveste selenværdier, var langt mere tilbøjelige til at føde for tidligt.

En af grundene til svangerskabsforgiftning menes at skyldes oxidanter (giftstoffer, red.), der opstår som følge af en dårligt fungerende moderkage. Eftersom selen er en effektiv antioxidant, er det højst tænkeligt, at mangel på dette stof kan bidrage til udviklingen af svangerskabsforgiftning.

Bekymret over dalende selenindtag
Undersøgelsen ledende forsker, Margaret Rayman, har tidligere udtrykt bekymring over det dalende selenindtag i blandt andet England, hvor man i dag får under halvt så meget selen med kosten som for 20-25 år siden. Et lignende problem ser man herhjemme, hvor afgrødernes selenindhold ifølge eksperter er betydeligt lavere end tidligere.

“Selen er et yderst vigtigt stof, som blandt andet er kendt for at forebygge flere forskellige kræftformer, herunder prostata-kræft og hudkræft. Det, som virkelig bekymrer mig, er at iagttage, hvordan myndighederne herhjemme systematisk sænker den anbefalede daglige tilførsel for selen, alt imens ny forskning viser, hvor vigtigt det er at få rigeligt med stoffet. For 15-20 år siden anbefalede man 125 mikrogram om dagen, og for nylig blev det reduceret til 40 mikrogram. Det strider imod al sund fornuft,” udtaler Vitalrådet’s formand, Claus Hancke.

Det britiske forskerhold planlægger allerede nu en ny undersøgelse, som skal afklare, om kosttilskud med selen kan beskytte mod svangerskabsforgiftning.
Vitalrådet.


Reference:

American Journal of Obstetrics and Gynecology (vol. 189, no 5)

www.iom.dk

Selen mod brystcancer!

19. juni 2003

En kombination af ernæringsforskning og viden om gener kan måske føre til en tidligere opdagelse og forebyggelse af brystcancer. Ny forskning tyder på, at kosttilskud med selen kan forebygge brystkræft hos de kvinder, der genetisk er disponeret for sygdommen.

En kombination af ernæringsforskning og viden om gener kan måske føre til en tidligere opdagelse og forebyggelse af brystcancer. Ny forskning tyder på, at kosttilskud med selen kan forebygge brystkræft hos de kvinder, der genetisk er disponeret for sygdommen.

Forskerne mener, at der er en mulighed for at finde ud af, hvem der er i farezonen – inden sygdommen udvikler sig – og derpå forebygge via tilskud af selen.

– Vi har længe haft dokumentation for at selen har en forebyggende effekt på udviklingen og dødeligheden ved kræftsygdomme. Teorien har hidtil været, at selen, specielt selenomethionin påvirker et bestemt protein P53, således at kræften ikke bliver så aggressiv. Men denne undersøgelse tyder på, at Selen også har betydning for de genetisk kræftdisponerede, og det vil betyde et stort spring fremad i indsatsen for at forebygge kræft, siger læge Claus Hancke.

En undersøgelse fra University of Illinois i Chicago har fokuseret på virkningen af et selenholdigt protein (glutathione peroxidase) der fungerer som en antioxidant. Man undersøgte det gen, der indeholder “koden” for proteinet, for at finde ud af om der var forskelle i relation til brystkræft.

Resultaterne antyder, at ernæringsforskningen kan være tæt forbundet med vores viden om generne, idet ændringer i et bestemt gen måske kan bruges til at stille diagnoser tidligere end ellers.

Forskerne sammenlignede bestemte gener hos 517 raske personer med vævsprøver fra 79 brystkræftpatienter, og det viste sig, at der var en tydelig forskel på forekomsten af genet i de to grupper.

Man har ikke hidtil kunnet finde videnskabeligt grundlag for teorien om, at selen kan forebygge kræftsygdomme, men mange kliniske studier har tydet på, at det er tilfældet. Gennem tyve år har dyreforsøg vist, at mindre tilskud af selen kan forebygge kræft i forskellige organer.

Forskerne mener, at visse proteiner i brystets celler indeholder selen, som kan fremme en forebyggende effekt. Ved at undersøge generne kan man måske finde ud af, hvem der selv kan danne proteinet, og hvem der har brug for selentilskud.
Vitalrådet


Reference:

Cancer Research, 15. juni 2003

www.cancerresearch.org
www.iom.dk

Selen, forskningsreferencer

Januar 1999

  1. Bruce A et al. The effect of selenium and vitamin E on glutathione peroxidase levels and subjective symptoms in patients with arthrosis and rheumatoid arthritis, in Proc N Z Workshop on Trace Elements in N Z. Dunedin, U. of Otago, 1981: 92.
  2. Chen X, Xiaoshu, Chen X et al. Selenium in biology and medicine. New York: AVI/Van Nostrand Reinhold. 1987: p 589-607.
  3. Clark LC. The epidemiology of selenium and cancer. Fed Proc 1985; 44: 2584-2589.
  4. Clark L, Combs GF Jr, Turnbull BW et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. JAMA 1996.
  5. Constans J, Pellegrin JL, Sergeant C, et al. Serum selenium predicts outcome in HIV infection. J AIDS Human Retrovirol 10:392, 1995.
  6. Delmas-Beauvieux M-C, Peuchant E, Couchouron A, et al. The enzymatic antioxidant system in blood and glutathione status in human immunodeficiency virus (HIV)-infected patients: Effects of supplementation with selenium or carotene. Am J Clin Nutr 64:101-7, 1996.
  7. Fletcher MP, Gershwin ME, Keen CL et al. Trace element deficiences and immune responsiveness in humans and animal models. In: Chandra RK, ed. Nutrition and immunology. New York: Alan R, Liss. p 215-239, 1988.
  8. Gebre-Medhin M et al. Selenium supplementation in X-linked muscular dystrophy. Effects on erythrocyte and serum selenium and on erythrocyte glutathione peroxidase activity. Acta Paediatr Scand 74;6:886-90, 1985.
  9. Glover JR. Proceedings of the symposium on selenium-tellurium environments. Pittsburgh: Industrial Health Foundation. 1976: p 279-292.
  10. Hinks LJ, Inwards KD, Lloyd B, Clayton BE. Body content of selenium in coeliac disease. Br Med J Clin Res 288:1862-3, 1984.
  11. Jackson ML. Selenium. Present status and perspectives in biology and medicine. Clifton, NJ: Humana Press. 1988: p 13-21.
  12. James S et al. Effekter av selenvitamin E-behandling till kvinnor med lång variga arbetsrelaterade nack-och skuldersmärtor. En dubbelblindstudie. Läkaresällskapets Riksstämma, 1985.
  13. Jameson S et al. Pain relief and selenium balance in patients with connective tissue disease and osteoarthrosis: A double-blind selenium tocopherol supplementation study. Nutr Res Suppl 1: 391-7, 1985.
  14. Juhlin L et al. Blood glutathione-peroxidase levels in skin diseases: Effect of selenium and vitamin E treatment. Acta Derm Venereal (Stockh) 62; 3: 211-4, 1982.
  15. Karakucuk S et al. Selenium concentrations in serum, lens and aqueous humor of patients with senile cataract. Acta Ophthalmol Scand 73:323-32, 1995.
  16. Kok FJ et al. Decreased selenium levels in acute myocardial infarction. JAMA 261;8:1161-4, 1989.
  17. Korpela H et al. Effect of selenium supplementation after acute myocardial infarction. Res Commun Chem Pathol Pharmacol 65:249-52, 1989.
  18. Kose K et al. Plasma selenium levels in rheumatoid arthritis. Biol Trace Elem Res 53: 51-6, 1996.
  19. L’Abbe M, Fischer W, Trick K et al. Dietary Se and tumor glutathione peroxidase and superoxide dismutase activities. J Nutr Biochem 1991; 2: 430-436.
  20. Levander OA. A global review of human selenium nutrition. Ann Rev Nutr 1987; 7: 227-250.
  21. Levander OA. Trace substances in environmental health – 23. Springfield: University of Missouri. 1990: p 11-19.
  22. Levander, OA, Burk, RF. Selenium. In. Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. 1996: p 320-328.
  23. Longnecker GF. Nutrition and cancer prevention: investigating the role of micronutrients. New York: Marcel Dekker. 1989: p 389-420.
  24. Macpherson A, Scott R, Yates R. The Effect of Selenium Supplementation in Sub-Fertile Males. (Abstract), 8th International Conference on Trace Element Metabolism in Man and Animals, 1993.
  25. Moore JA et al. Selenium concentrations in plasma of patients with arteriographically defined coronary atherosclerosis. Clin Chem 30:1171, 1984
  26. Munthe E, Aaseth J. Treatment of Rheumatoid Arthritis with Selenium and Vitamin E. Scan J of Rheumatol 53 (suppl.): 103, 1984.
  27. Oster O et al. The serum selenium concentration of patients with acute myocardial infarction. Ann Clin Res 18;1:36-42, 1986.
  28. Overad K, Thorling EB, Bjerring P, Ebbesen P. Selenium inhibits W-light-induced skin caronogenesis in hairless mice. Cancer Lett 1985; 27: 163-170.
  29. Peretz A, Nève J, Famaey J. Selenium in rheumatic diseases. Semin Arthritis Rheum 20: 305-16, 1991.
  30. Peretz A, Nève J, Duchateau J, Famaey JP. Adjuvant treatment of recent onset rheumatoid arthritis by selenium supplementation: Preliminary observations. Br J Rheumatol 31: 281-6, 1992.
  31. Robinson MF et al. Effect of daily supplements of selenium on patients with muscular complaints in Otago and Canterbury. N Z Med J 93:289-292, 1981.
  32. Salonen JT et al. Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet ii:175-9, 1982
  33. Salonen JT, Alfthan G, Huttunen JK, Puska P. Association between serum selenium and the risk of cancer. Am J Epidem 1984; 120: 342-349.
  34. Salonen JT et al. Interactions of serum copper, selenium, and low density lipoprotein cholesterol in atherogenesis. Br Med J 302:756-60, 1991.
  35. Schrauzer GN, Sacher J. Selenium in the maintenance and Therapy of HIV-infected patients. Chem Biol Interact 91:199-205, 1994.
  36. Shamberger RJ, Frost DV. rossible protective effect of selenium against human cancer. Can Med Assoc J 1969; 100: 682.
  37. Shamberger RJ. Biochemistry of selenium. New York: Plenum. 1983.
  38. Sklodowska M, Wasowicz W, Gromnadzinska J, et al. Selenium and vitamin E concentrations in plasma and erythrocytes of angina pectoris patients. Trace Elem Med 8:113-17, 1991.
  39. Stead NW et al. Selenium Se balance in the dependent elderly. Am J Clin Nutr 39:677, 1984.
  40. Stone WL et al. Effects of dietary selenium and vitamin E on plasma lipoprotein cholesterol levels in male rats. Ann Nutr Metab 30:94-103, 1986.
  41. Suadicani P, Hein H, Gyntelberg F. Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in an prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis 96:33-42, 1992.
  42. Sunde RA. Molecular biology of selenoproteins. Ann Rev Nutr 1990; 10: 451-474.
  43. Sword J, Pope A, Hoekstra W. Endotoxin and lipid peroxidation in vitro in selenium- and vitamin E-deficient and -adequate rat tissues. J Nutr 1991; 121: 258-264.
  44. Tarp U et al. Low selenium level in severe rheumatoid arthritis. Scand J Rheumatol 14: 97, 1985.
  45. Tarp U et al. Selenium Treatment in Rheumatoid Arthritis. Scandinavian J of Rheumatol 14: 364-8, 1985.
  46. Vanderpas JB, Contempre B, Duale NL et al. Iodine and selenium deficiency associated with cretinism in northern Zaire. Am J Clin Nutr 1990; 52: 1087-1094.
  47. Van Rij AM et al. Selenium deficiency in total parenteral nutrition. Am J Clin Nutr 32:2076-85, 1979.
  48. Virtamo J et al. Serum selenium and the risk of coronary heart disease and stroke. Am J Epidemiol 122:276-82, 1985.
  49. Winnefeld K, Dawczynski H, Schirrmeister W et al. Selenium in serum and whole blood in patients with surgical interventions. Biological Trace Element Res 1995; 50: 149-155.
  50. Wright JV, Ogle DJ, Hoare L. Improvement of vision in macular degeneration associated with intravenous zinc and selenium therapy: two cases. J Nutr Med 1:133-8, 1990.
  51. Yang GQ Wang SZ, Ahou RH, Sun SZ. Endemic selenium intoxication of humans in China. Am J Clin Nutr 1983- 37: 872-881.
  52. Yu SY et al. Chemoprevention trial of human hepatitis with selenium supplementation in China. Biol Trace Elem Res 21; 1-2:15-22, 1989.
  53. Zazzo JF, Chalas J, Lafont A, et al. Is nonobstructive cardiomyopathy in AIDS a selenium deficiency-related disease? Letter. JPEN J Parenter Enteral Nutr 12; (5):537-8, 1988.
  54. Zielonka E et al. Sulfur and selenium levels in the blood of patients with rheumatoid arthritis and ankylosing spondylitis. Reumatologia 20; 3-4: 217-20, 1982.
  55. Örndahl G et al. Myotonic dystrophy and selenium. Acta Med Scand 211:493-9, 1982.
  56. Örndahl G et al. Selenium therapy of myotonic dystrophy. Acta Med Scand 213;3:237-9, 1983.
  57. Örndahl G et al. Myotonic dystrophy treated with selenium and vitamin E. Acta Med Scand 219:409-44, 1986.

 

Kilder:
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.