Depressiv af vitaminmangel?

11. april 2005

Flere rapporter taler om sammenhæng mellem mangel på E-vitamin og depression. Noget lignende kendes for C-vitamin og selen. Foreløbig er der dog overvejende stof til spekulationer.

Kan det tænkes, at mangel på E-vitamin spiller en rolle for depression? Noget i den retning tyder en foreløbig australsk undersøgelse på.

Forskere ved Wollongong universitetet i Australien ville undersøge, om flere rapporter om underskud af E-vitamin hos depressive havde noget på sig. De undersøgte i første omgang blodets indhold af E-vitamin hos 49 depressive patienter. I gennemsnit fandt de en værdi på 4,7 mmol/l. Det er langt under de normale 12-42.

Den umiddelbare forklaring kunne jo være, at de depressive for dårlig kost. Men en systematisk udspørgen afslørede intet i den retning. De spiste som alle andre.

Her står sagen. Skal man tro australierne, må det enten være sådan, at depressive har behov for mere E-vitamin end andre – eller at de optager det dårligere fra tarmen.

Måske skal man dog fæste mere lid til andre og større undersøgelser. De har også fundet lavt indhold af E-vitamin i blodet hos depressive, men har i varierende grad fundet en naturlig forklaring: I en undersøgelse af mere end 400 depressive i Rotterdam viste det sig, at de depressive spiste for lidt, eller de fik utilstrækkelig kost.

C-vitamin og selen
Undersøgelserne er dog interessante af andre grunde. Man har nemlig fundet noget lignende, når det gælder både selen og C-vitamin. Begge dele er, lige som E-vitamin, antioxidanter. Den amerikanske C-vitaminforsker Mark Levine opdagede f.eks. under forsøg med studerende, der blev holdt på en kost med uhyre små mængder C-vitamin, at de uvægerligt blev irritable og trætte. Så snart de igen fik mere C-vitamin, steg humøret.

Tilsvarende er tidligere fundet i forsøg med selen. I et engelsk forsøg lod man depressive få enten selen (100 mikrogram/dag) eller snydepiller. Man kunne konstatere forbedring i humøret – og navnlig aftagende angst – i takt med at blodets selenindhold dag for dag steg. En tilsvarende sammenhæng er set hos alkoholikere og patienter i dialyse, hvor der let opstår underskud af selen.

Fra flere sider er der med andre ord mistanke om en eller anden sammenhæng mellem depression og mangel på antioxidanter. Foreløbig er der nok mest baggrund for spekulationer, men så meget kan man vel mene, at der i hvert ikke er grund til at risikere antioxidantmangel, hvis det kniber med humøret.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Owen AJ et al. Low plasma vitamin E levels in major depression: Diet or disease? Eur J Clin Nutr 2005;59:304-6.
2. Tiemeier H et al. Vitamin E and depressive symptoms are not related. The Rotterdam Study. J Affect Disord 2002;72:79-83.
3. Maes M et al. Lower seriúm vitamin E concentration in major depression. Another marker of lowered antioxidant defense in that disease. J Affect Disord 2000;58:241-6.
4. Benton D et al. The impact of selenium supplementation on mood. Biol Psychiatry 1991;29:1092-8.

www.nature.com/ejcn/index.html
www.sciencedirect.com
www.iom.dk

Perikum overtrumfer lykkepiller

14. februar 2005

Det er bedre at tage perikum end lykkepiller, selv ved moderat til svær depression. Det virker bedre og har langt færre bivirkninger. Men hver anden patient behøver dobbelt dosis.

At prikbladet perikon kan bruges til andet end snaps, har man længe vidst. Allerede i 1994 viste det sig, at planten kan bruges mod selv alvorlige depressioner, og perikum er for længst et godkendt naturlægemiddel.

På grund af myndighedernes sædvanlige hykleri er midlet dog kun godkendt mod ”nedtrykthed, modløshed og tristhed”, begreber der ikke anvendes i den videnskabelige verden. Det er derimod dokumenteret, at det virker mod depression. Men det forbyder hykleriet, at man siger, selv om det udtrykkeligt er ordet ”depression”, der anvendes i de videnskabelige artikler.

I Tyskland er myndighederne troværdige, og her har perikum siden 1984 været officielt tilladt mod ”psykiske forstyrrelser, depressive tilstande, angst eller nervøs uro”. Derfor har tyske læger brugt langt mere perikum end danske og har skånet deres patienter for kvalme, træthed, impotens, mundtørhed, svimmelhed, søvnløshed og hvad der ellers kan følge med brugen af lykkepiller, også kaldet SSRI-præparater. I Tyskland sælges perikum f.eks. fire gange så meget som det kendte SSRI-præparat fluoxetin (Fontex).

Hidtil har man vidst, at perikum er lige så effektivt mod lettere depression som SSRI-præparater og andre midler mod depression. Når det gælder svære depressioner, har der været mere tvivl, selv om en undersøgelse tydede på, at virkningen også her var på højde med receptmedicinen. Undersøgelsen var imidlertid for lille til at skabe fuld sikkerhed.

Denne usikkerhed er nu ryddet af vejen. Et usædvanligt velgennemført tysk forsøg har med tysk grundighed dokumenteret, at perikum ikke kun er på højde med SSRI-midlerne, men overtrumfer dem. I et forsøg med 244 alvorligt deprimerede patienter virkede perikum både bedre og mere bivirkningsfrit end det meget brugte SSRI-præparatet paroxetin.

Forsøget viste, at bivirkninger kun forekom halvt så ofte i gruppen, der fik perikum som hos dem, der fik paroxetin. Efter seks uger kunne de perikumbehandlede notere et fald i score for depression på 57 %, mens paroxetingruppen måtte nøjes med 45 %, bedømt ud fra den såkaldte Hamiltons depressionsskala.

Dette forsøg lever i enhver henseende op til den højeste standard. Der er nu meget stærke grunde til at foretrække perikum frem for andre midler – både ved mild og moderat til svær depression.

To ting bør man dog vide: For det første, at den anbefalede dosis på danske håndkøbs-præparater er for lille: Man tilrådes 2-4 tabletter, som til sammen giver 900-1.800 milligram hypericum. De 900 milligram er for lidt.

I det tyske forsøg var 1.800 milligram startdosis. Ca. hver anden fik derpå efter 14 dage fordoblet dosis på grund af manglende virkning. Det vil sige, at man med danske piller (450 milligram hypericum/tablet) enten skal begynde med fire og eventuelt stige til otte tabletter om dagen for at få samme virkning som tyskerne!

Det andet man bør vide er, at perikum formindsker virkningen af flere former for medicin, herunder P-piller og blodfortyndende medicin. Det er fordi perikum fremmer nedbrydningen af medicinen i leveren. Får man anden medicin, skal man tale med sin læge, før man begynder at behandle sig selv!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Szgedi A et al. Acute treatrment of moderate to severe depression with hypericum extract WS 5570 (St Johns Wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine. BMJ online 11.2.2005, page 1-6.
2. de Smet P.A.G. et al. St Johns wort as an antidepressant. BMJ 1996;313:241-2 (L).
3. Linde K et al. St Johns wort for depression – an overview and meta analysis of randomised clinical trials.

BMJ 1996;313:253-7.
bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk

Folinsyre: Sandsynligvis klogt at få tilskud

7. februar 2005

Folinsyre sænker blodtrykket, men kun når man får så meget, at det er nødvendigt med tilskud. Samtidig beskytter vitaminet hjerte og hjerne mod blodprop.

Det er for længst dokumenteret, at B-vitaminet folinsyre forebygger medfødt rygmarvsbrok. I Canada har man i otte år beriget alt mel med folinsyre og har dermed hindret ca. 80 % af disse sørgelige tilfælde. Også i USA er berigelse obligatorisk, men i Danmark må vordende mødre klare sig selv. Det er deres eget problem at finde ud af at tage tilskud – før de bliver gravide!

Hovedkilden til folinsyre er grønne grønsager (”folium” vil sige ”blad”). Dem er der mange, der ikke kan lide, og mangel på folinsyre er mere udbredt end på noget andet vitamin. Det er desværre ret sikkert, at manglen ikke kun skader de ufødte, men hos voksne både øger dødeligheden af blodprop i hjertet og af apopleksi (blodprop i hjernen). Ikke nok med det: Sandsynligvis forhøjer manglen også tendensen til forhøjet blodtryk.

Den hidtil ukendte sammenhæng med blodtrykket blev opdaget, da man gennem otte år observerede 156.000 amerikanske sygeplejersker. 1) Sandsynligheden for at de fik højt blodtryk, mens de var yngre (27-44 år), var kun halvt så stor, når de fik ét mg (1.000 mikrogram) folinsyre om dagen, som når de kun fik 0,2 mg. 0,2 mg er både i USA og Danmark et meget almindeligt indtag via kosten (gennemsnitligt 0,25 mg om dagen). Det er næsten umuligt at få 1 mg, fire gange så meget, uden tilskud.

Med hensyn til apopleksi og blodprop i hjertet er der de seneste år kommet meget interessant viden:

I USA, hvor man indførte berigelse af mel i 1996, er dødeligheden af apopleksi siden faldet meget dramatisk, vel at mærke i alle befolkningsgrupper og for både mænd og kvinder, dvs. ret uafhængigt af livsstil.

Før 1996 var det årlige fald i dødelighed som følge af apopleksi godt en procent. Dette fald skyldtes bedre behandling og forebyggelse. Men i de efterfølgende tre år faldt dødeligheden tre gange så meget, nemlig i alt 10-15 %! Dette har man statistisk kun kunnet forklare ved, at den typiske amerikaner nu har dobbelt så meget folinsyre i blodet som før. 2)

Apopleksi (blodprop i hjernen) er desuden langt farligere, hvis man mangler folinsyre. Det blev for nylig demonstreret på mus. De fik kunstigt påført en apopleksi ved at man simpelt hen afklemte en pulsåre til hjernen. Det viste sig, at hjerneskaden kun var halvt så omfangsrig, når blot musene havde fået folinsyre nok. 3)

Men øjensynligt beskytter folinsyre også hjertet. Det fremgik senest, da italienske læger undersøgte ca. 900 patienter, der var indlagt med og uden blodprop i hjertet. De opdelte alle de indlagte efter, hvor meget folinsyre, de fik til daglig. I den gruppe, der fik mindst folinsyre, fandt man langt de fleste patienter på hjerteafdelingen!

Den tredjedel, der fik mindst, havde en risiko, der var dobbelt så stor som den tredjedel, der fik mest. Når man medregnede indtaget af B6-vitamin (B6 samarbejder med folinsyre), havde de, der fik mest, en relativ risiko på kun 29 %. 4)

Det er ikke selve folinsyren, der beskytter hjertet og hjernen. Derimod sænker folinsyre blodets indhold af den skadelige aminosyre homocystein, som angriber blodkarrene.

Omkring 10 % af befolkningen har uden at vide det arveligt forhøjet homocystein (og skal derfor have mere folinsyre). For nylig har det vist sig, at disse 10 % får apopleksi betydeligt oftere end andre. 5, 6) I forvejen vidste man, at nøjagtigt det samme er tilfældet mht. blodprop i hjertet. 7)

Ingen har endnu foretaget blindforsøg, hvor man med tilskud effektivt har sænket blodets indhold af homocystein. Det opfordres der nu til. 8) Men med den eksisterende viden ser det ud til, at det er klogt at få et tilskud.
Det ideelle er måske 0,8 mg (800 mikrogram) om dagen.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Forman JP, Rimm EB, Stampfer MJ, Curhan GC. Folate intake and the risk of incident hypertension among US women. JAMA. 2005 Jan 19;293(3):320-9.
2. American Heart Association’s 44th annual Conference on Cardiovascular Disease Epidemiology and Prevention.carole.bullock@heart.org
3. Endres M, Ahmadi M, Kruman I, Biniszkiewicz D, Meisel A, Gertz K. Folate deficiency increases postischemic brain injury. Stroke. 2005 Feb;36(2):321-5.
4. Taivani A et al. Folate and vitamin B6 intake and risk of acute myocardial infarct in Italy. Eur J Clin Nutr 2004;58:1266-72
5. Al-Delaimy WK, Rexrode KM, Hu FB, Albert CM, Stampfer MJ, Willett WC, Manson JE. Folate intake and risk of stroke among women. Stroke. 2004 Jun;35(6):1259-63.
6. Casas JP et al. Homocysteine and stroke: Evidence on a causal link from mendelian randomisation. The Lancet 2005;365: 224-32
7. Klerk M, Verhoef P, Clarke R, Blom HJ, Kok FJ, Schouten EG; MTHFR Studies Collaboration Group. MTHFR 677C–>T polymorphism and risk of coronary heart disease: a meta-analysis. JAMA. 2002 Oct 23-30; 288(16):2023-31.
8. S Schwammenthal et al. Homocysteine, B-vitamin supplementation, and stroke prevention. From observational to interventional trials. Lancet Neurol. 2004;3(8):493-5.

jama.ama-assn.org
www.lancet.com
stroke.ahajournals.org
www.iom.dk

E-vitamin mod Alzheimer og forkølelse

11. oktober 2004

Verdens førende eksperter i E-vitamin afholdt i forsommeren en kongres i New York, sponseret af New York Academy of Sciences. Sidst en sådan kongres blev afholdt var i 1989, og nogle af nyhederne er nu beskrevet i oktoberudgaven af akademiets videnskabelige tidsskrift.

Det er forbavsende, at man stadig diskuterer, hvilket formål, naturen har med E-vitamin. Det er faktisk svært at finde iøjnefaldende mangelsymptomer hos mennesker.

At vitaminet alligevel har afgørende betydning er dog sikkert. Alle højerestående dyr – helt ned til fisk – danner proteinet TTT, hvis eneste opgave er at transportere E-vitamin rundt i blodet. Naturen havde næppe gjort sig denne umage for et stof, der kan undværes.

– Når naturen netop har valgt alfatokoferol ud af alle de tusinder af antioxidanter, der findes omkring os, må der være en grund, som Angelo Azzi fra Bern’s Universitet sagde. E-vitamin bremser blodpladerne, når de vil klumpe sig sammen og danne blodpropper. Det spiller også en rolle for andre cellers tendens til at klæbe sammen, til at dele sig og til at sende signaler til hinanden.

Yderligere forhøjer det dannelsen af kvælstofilte (NO), et vigtigt signalmolekyle der afslapper blodkarrene og sænker blodtrykket. Men hvordan kan man oversætte disse fundamentale egenskaber til noget, vi kan se og føle?

Kongresdeltagerne fremlagde resultater, der har vist, at E-vitamin bremser Alzheimer’s sygdom. Ifølge en fransk undersøgelse modvirker en kombination af C- og E-vitamin, at man overhovedet får sygdommen. Samme kombination forebygger også svangerskabsforgiftning. Endelig har et lodtrækningsforsøg vist, at E-vitamin mindsker hyppigheden af forkølelser hos ældre med 25 %.

Et stadigt stridsspørgsmål er, hvorfor kun et enkelt lodtrækningsforsøg har vist, at E-vitamin forebygger blodprop i hjertet, når så meget andet tyder på, at det gør. Forklaringen kan være, at man ofte har brugt syntetisk E-vitamin i stedet for det naturlige. Syntetisk E-vitamin består af otte forskellige stoffer, hvoraf kun ét findes i naturen.

En anden grund kan være, at man ikke har suppleret E- med C-vitamin, hvilket automatisk sker hos dyr, fordi de selv laver C-vitamin. Men grunden kan også være, at deltagerne i næsten alle forsøgene har været svært åreforkalkede fra begyndelsen.

”Når der først er dannet en forkalknings-læsion i en pulsåre, er den svær at komme af med”, sagde professor Meydani fra Tufts University, USA. E-vitamin er formentlig bedre til at forebygge end til at helbrede!

Professor Maret Traber fra Oregon anslår, at 70-80 % af alle voksne får mindre end de anbefalede 30 mg E-vitamin om dagen. Hendes råd er, at man skal leve sundt, og at det ikke skader at supplere med ekstra E-vitamintilskud. Men helt præcist hvorfor det gavner, ved vi måske først om 15 år.
Vitalrådet.


Reference:

Hopkin K. New York Academy of Sciences Magazine 2004; October: 4-6.

www.nyas.org/publications
www.iom.dk

Overset B-vitamin hindrer måske Alzheimers sygdom

27. september 2004

I jagten på stoffer, der kan forhindre Alzheimers sygdom har man hidtil mest beskæftiget sig med antioxidanter som E-vitamin og Gingko biloba samt B-vitaminerne B12, B6 og folinsyre. En amerikansk undersøgelse peger imidlertid nu på, at også det ret upåagtede B-vitamin niacin kan spille en rolle.

Man har i 90 år vidst, at niacin er vigtigt for nervesystemet, og at svær niacinmangel kan medføre demens – som led i mangelsygdommen pellagra. Men mærkeligt nok har ingen hidtil fundet på at sætte dette i forbindelse med Alzheimer’s sygdom.

Undersøgelsen gjaldt i første omgang 6.158 indbyggere fra Chicago. Alle var over 65 år, og planen var at registrere deres kost og følge dem hvert tredje år med psykologiske målinger for demens. Det lykkedes for 3.718 af deltagerne. Blandt disse udvalgte man tilfældigt 815, som fra starten ikke havde Alzheimer. Dem opdelte man i fem grupper efter deres indtag af niacin.

131 af den sidstnævnte gruppe deltagere fik Alzheimer i løbet af de følgende fire år. Men det viste sig, at den femtedel, der fik mindst niacin (gennemsnitligt 12,5 mg/dag), havde mere end tre gange så mange tilfælde af Alzheimer som dem, der fik mest (22,4 mg/dag eller mere). Dette var resultatet, efter at man statistisk havde korrigeret for kendte eller mistænkte årsager til sygdommen.

Både niacin fra kosten og fra vitaminpiller blev medregnet i undersøgelsen. I kosten er gode kilder til niacin – og dermed måske til undgåelse af Alzheimer’s sygdom – fuldkorn, lever, kød, fisk, mælk, bælgfrugter – og kaffe! Der er også niacin i ølgær, men beklageligvis kun beskedne mængder i øl! En gennemsnitsdansker får 2/3 af sit niacinindtag fra kød, drikkevarer, mælk og ost, mens kun 1/8 stammer fra grøntsager.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Morris MC, Evans DA, Bienias JL, Scherr PA, Tangney CC, Hebert LE, Bennett DA, Wilson RS, Aggarwal N. Dietary niacin and the risk of incident Alzheimer’s disease and of cognitive decline. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2004;75(8):1093-9.
2. Levnedsmiddelstyrelsen: Næringsstofanbefalinger (1992).

jnnp.bmjjournals.com
www.iom.dk

Q10 forebygger migræne

26. juli 2004

Antioxidanten Q10 er et effektivt og bivirkningsfrit middel til forebyggelse af migræne. Det er påvist af schweiziske forskere fra universitetshospitalet i Zürich. Opdagelsen blev fremlagt i San Francisco ved en kongres for neurologer lige før sommerferien.

Det schweiziske forsøg er det andet i træk, der har vist, at Q10 forebygger migræne. For to år siden blev behandlingen afprøvet i et såkaldt åbent forsøg på Jefferson University i Pennsylvania. Her indgik 32 svært angrebne migrænepatienter, som gennemsnitligt havde ca. otte anfald om måneden. I løbet af tre måneder, hvor de hver fik 150 mg Q10 om dagen, faldt hyppigheden gradvist til under tre.

Resultatet fra Pennsylvania gjorde så meget indtryk, at man fandt behov for en dyberegående undersøgelse. Den foreligger nu i form af det schweiziske forsøg, der var et lodtrækningsforsøg med 42 deltagere. Før forsøget havde de gennemsnitligt 4-5 anfald om måneden.

Under forsøget fik hver anden placebo (snydepiller), mens resten fik 300 mg Q10 fordelt på tre doser om dagen. Efter tre måneder var hyppigheden af migræne halveret hos 48 % af dem, der fik Q10, mens det samme kun var sket for 14 % af dem, der fik placebo. Det giver som nettoresultat, at 36 % har betydelig gavn af behandlingen. Et resultat i den størrelsesorden tåler absolut sammenligning med de bedste af de kendte behandlinger.

Lederen af det schweiziske forsøg, neurologen Peter S. Sandor, fremhæver fraværet af bivirkninger som noget afgørende, navnlig for unge kvinder, der kan frygte, at den traditionelle behandling skader et eventuelt foster.

Men resultatet åbner også for interessante perspektiver i forståelsen af migræne. Q10 er et naturligt stof, der er nødvendigt for cellernes dannelse af energi, og teorien bag forsøget er, at migræne kan skyldes mangel på kemisk energi i nervecellerne.

Ifølge David Dodick, professor i neurologi ved de ansete Mayo klinikker i Arizona, er det nye forsøg veludført og resultatet statistisk robust. Han skønner, at Q10 kan blive en attraktiv behandling for dem, der foretrækker et naturligt alternativ til receptmedicin.
Vitalrådet.


Reference:

Sandor P. et al. Water-soluble Coenzyme Q10 demonstrates significant migraine prophylaxis. American Academy of Neurology. 56th Annual Meeting: Abstract S43.004, 2004.

www.aan.com/professionals
www.iom.dk