Aldrig Calcium uden Magnesium

17. januar 2008

Kalktabletter som monoterapi øger risikoen for blodprop i hjerte og hjerne.

I forgårs offentliggjorde British Medical Journal i deres webudgave en videnskabelig artikel med ovenstående dystre budskab.

1.471 raske kvinder over 55 år blev tilfældigt opdelt i to grupper, en på 732, som i 5 år indtog et tilskud af calciumcitrat, og en gruppe på 739, som tog placebo.

I disse fem år blev de undersøgt hvert halve år, og for hvert år der gik, fjernede de to grupper sig fra hinanden med statistisk sikkerhed.

Det viste sig, at der i gruppen, som indtog kalktabletter, var betydelig stigning i risikoen for blodprop i såvel hjernen som hjertet.

Forfatterne er overraskede over resultatet og tager forbehold, indtil det er nærmere undersøgt med flere studier.

Men behøver vi vente fem år til på et nyt studie af dette resultat?

Er det ikke forudsigeligt?

De fleste, som har erfaring med brugen af mineraler i sygdomsforebyggende øjemed er udmærket klar over, at man aldrig må tage calcium uden at tage magnesium samtidigt.

Nøglen er nemlig magnesium
(Hvis du synes, det bliver for biokemisk, så står konklusionen til sidst).
Magnesium sidder som en bolt i calciumkanalen i cellemembranen.

I det øjeblik calcium vil ind i en celle, så lukker magnesium døren, og når calcium vil ud, så lukker magnesium op. Omvendt i knogleceller.

Derfor er cellerne i de bløde væv næsten calcium-tomme. Der er ca. 10.000 gange så stor calciumkoncentration uden for en celle som inden i en celle. Takket være magnesium.

Hvis vi mangler magnesium, så står calciumkanalerne åbne.

Det betyder, at der gennem de åbne calciumkanaler strømmer calcium ind i cellerne, hvor det får cellen til at gå i krampe samt på længere sigt (timer) destruerer mitochondrier.

Krampen medfører øjeblikkelig sammentrækning af karrene på grund af de glatte muskelceller omkring de små arterier, hvilket medfører blodtryksstigning og risiko for hjerneblødning og ødelæggelse af forkalkningsplak og dermed blodprop i hjertet. Samtidigt minimeres cellens energiproduktion på grund af destruktion af de energiproducerende mitochondrier med deres livsvigtige indhold af Coenzym Q10.

Dette medfører ikke blot mindre energiproduktion i cellerne, men også et mindre forbrug af den i cellen optagne ilt, hvilket igen betyder, at der resterer en større andel af denne ilt, som så bruges til dannelse af skadelige frie radikaler, HVIS der er jern til stede som katalysator til denne proces, og det er der netop i denne gruppe kvinder, som ikke menstruerer mere.

Så kører rouletten med destruktion af cellemembranen og de omgivende celler indefra, for nu har cellen pludselig fået sin egen lille “Chernobyl-nedsmeltning”.

Hvis vi mangler magnesium, så har vi ingen kontrol over fordelingen af calcium, og derved fordeles det mere eller mindre jævnt over hele cellefasen, dvs. såvel i knogleceller som i bløddels-celler, muskelceller, hudceller, bindevæv osv.

Jamen mangler vi da magnesium?
Ja, det gør vi. Over 70% af befolkningen får ikke en gang det anbefalede daglige tilskud på 300 mg magnesium.

Hvorfor ikke?

Kosten er efterhånden blevet mere og mere magnesiumfattig. Dels har industrialiseringen af kosten betydet et stort tab af magnesium i det færdige produkt, og dels spiser vi mindre grønt, hvori der netop findes magnesium, og når vi så koger grøntsagerne, så hælder vi magnesiummet ud med kogevandet.

Desuden mister mange ældre magnesium, fordi de tager vanddrivende medicin eller fordi de drikker for meget kaffe.

70% af forsøgspersonerne med lavt intracellulært magnesium er mere end rigeligt til at forklare den betydelige overrisiko, der er ved indtagelse af calcium som monoterapi.

Der er derfor ikke noget overraskende i det opnåede resultat, og det skulle ikke være nødvendigt at vente mange år på at tage ekstra magnesium sammen med sit calciumtilskud. Dette vil gavne ikke blot muskler, hjerte, hjerne og knogler, men også en lang række processer i kroppen, som er afhængige af de mere end 300 enzymer, som magnesium er nødvendige for.

Altså: Aldrig tage calcium uden magnesium!
Claus Hancke


Litteratur:

Horne, Ruth Ames, Gregory D Gamble, Andrew Grey and Ian R Reid
Mark J Bolland, P Alan Barber, Robert N Doughty, Barbara Mason, Anne
Vascular events in healthy older women receiving calcium supplementation: randomised controlled trial
BMJ published online 15 Jan 2008;doi:10.1136/bmj.39440.525752.BE

Magnesium gavner astmatikere

8. januar 2007

Næsten alle får langt mindre magnesium i kosten, end folk fik før. Det lader til, at dette forringer tilværelsen stærkt for astmatikere. Men problemet er næsten ikke undersøgt.

Man skal tage magnesium alvorligt. Det er et livsvigtigt mineral, men mange får langt mindre end de 3-400 milligram om dagen, man anser for tilstrækkeligt. Før industrialiseringen fik man gennemsnitligt ca. 500 mg om dagen (nogle har sagt 1.000). I dag får mange mindre end 250.

Flere rapporter har de senere år sat mangel på magnesium i forbindelse med astma og allergi. I 1994 viste en engelsk undersøgelse f.eks., at jo mere magnesium astmatikere fik, jo bedre var deres lungefunktion. De, der fik 500 mg om dagen, havde 25% bedre lungefunktion end dem, der fik 400 – bedømt ved den mængde luft man kan puste ud på ét sekund.

Astma var ikke ret almindeligt før i tiden. I dag er det en frygtindgydende udbredt sygdom. Ca. hver tiende danske skolebarn har astma. I Aberdeen og Philadelphia har hver fjerde barn i otte-årsalderen det. Hyppigheden er her i landet mere end tredoblet siden 1970-erne, og ingen har nogen fornuftig forklaring. Hvad nu, hvis magnesiummangel er en del af årsagen?

Under et astmaanfald trækker bronkierne sig sammen, så luften hverken kan komme ud eller ind – især ikke ud. Men allerede i 1912 viste den berømte læge Trendelenburg – det var ham, der fandt på, at man skal have benene i vejret, hvis blodtrykket falder – at magnesium har den modsatte virkning. Det udvider bronkierne. Det var på køer, men i 1936 blev det også påvist på mennesker.

Alligevel er der kun foretaget siger og skriver to lodtræknings-forsøg for at undersøge virkningen på astma. Det ene (fra 1997) viste, at magnesium mindsker symptomerne. Det andet (fra 2003) viste ingenting, hvilket antageligt skyldtes, at patienterne fik så megen medicin, at der ikke var noget at forbedre.

Mindre allergi
Nu har et hold brasilianske læger gjort et tredje forsøg. De har undersøgt 37 børn og unge (7-19 år) med vedvarende moderat astma og allergi. Alle fik medicinsk behandling i form af en astmaspray med et bronkieudvidende stof foruden binyrebarkhormon. Desuden havde de en akut-virkende spray til brug ved forværring.

Denne behandling blev hos de 18 af børnene suppleret med 300 mg magnesium dagligt i to måneder. Resten fik placebo (“kalkpiller”). Hvem der fik hvad, afgjorde man ved hemmelig lodtrækning.

Magnesium hjalp. De, der fik magnesium, havde i de to måneder betydeligt færre dage med astmaforværring (hhv. 12 og 17). Trods dette havde de også væsentligt færre dage, hvor de tyede til den akut-virkende spray (hhv. 7 og 12). Selv om forsøget var lille, var forskellene statistisk uhyre sikre. I tilgift reagerede de behandlede langt mindre på de traditionelle priktest i huden, man bruger til at undersøge for allergi. De blev faktisk mindre allergiske! Endelig kunne man direkte måle, at deres bronkieslimhinder var langt mindre irritable.

Konklusionen er indlysende: Trendelenburgs gamle opdagelse holder med stor sikkerhed vand. Men magnesium er et meget billigt mineral (en depottablet med 360 mg koster lidt over en krone), som ingen kan tage patent på. Hvem vil betale for yderligere undersøgelser?
Niels Hertz


Referencer:

1. Gontijo-Amaral C et al. Oral magnesium supplementation in asthmatic children: A double-blind placebo controlled trial. European Journal of Clinical Nutrition 2007: 61:54-60.
2. Britton J et al. Dietary magnesium, lung function, wheezing, and airway hyperreactivity in a random adult population. Lancet 1994;344:357-62

www.nature.com/ejcn/index.html
www.thelancet.com

Børn med DAMP / ADHD mangler magnesium

17. marts 2006

Et flertal af urolige DAMP-børn manglede magnesium. Samtlige blev forandrede til det bedre af et tilskud af magnesium og B6-vitamin.

I næsten enhver børnehaveklasse sidder der et eller to såkaldte DAMP-børn, der giver pædagogerne grå hår i hovedet ved deres evige uro, omkringfaren, voldsomhed og uopmærksomhed (DAMP står for Deficit in Attention, Motor-control and Perception).

To forsøg – de eneste, der er foretaget – har nu vist, at en kombination af magnesium og B6-vitamin hjælper.

Hvorfor skulle magnesium hjælpe? I et fransk forsøg har man undersøgt 52 børn, der var diagnosticerede som DAMP-børn (uden for Skandinavien kaldet ADHD-børn, dvs. børn med Attention Deficit, Hyperactivity Disorder). Børnene var typisk ca. seks år. Målte man deres magnesium i serum, dvs. på en almindelig blodprøve, fik man normale værdier. Men da næsten al organismens magnesium findes inde i cellerne, kan man heller ikke afsløre mangel på den måde. Det er inde i cellerne, man skal lede.

I gennemsnit havde børnene kun ca. 4/5 af den mængde magnesium i cellerne (her: de røde blodlegemer) som normale voksne har. De havde magnesiummangel!

Derfor fik de dagligt i 1-6 måneder et tilskud af 6 mg magnesium og 0,8 mg B6-vitamin pr kilo legemsvægt. Herefter fik ikke mindre end samtlige børn det bedre. Ved forsøgets start bedømtes f.eks. 26 af børnene at være fysisk aggressive. Efter fire måneder gjaldt dette kun seks. Samtidig var koncentrationsevne og opmærksomhed, bedømt på anerkendt vis, forbedret. Disse resultater var statistisk meget sikre.

En svaghed ved det franske forsøg er, at det er et såkaldt åbent forsøg. Der var ingen ubehandlet kontrolgruppe, og behandlingen var ikke blindet. Det giver plads for tilfældigheder og overfortolkning. På den anden side viste forsøget nøjagtigt det samme som et lignende forsøg fra 1997. Og forbedringen indtraf i takt med, at den målelige magnesiummangel forsvandt. Når det var sket, standsede man behandlingen.

Magnesium i kosten
Virker den, er det måske ikke så overraskende. Samme kur synes i flere forsøg at have hjulpet kvinder med irritabilitet og uligevægt på grund af PMS (PræMenstruelt Syndrom). Dertil kommer den nævnte alment beroligende virkning på nerver (man kan bruge magnesium som lokalbedøvelse). Magnesium har en afslappende virkning på muskulatur. Har magnesium også en beroligende virkning på centralnervesystemet?

Et andet spørgsmål er, hvorfor DAMP-børn tilsyneladende mangler magnesium. Franskmændene foreslår, at arvelige forhold spiller ind, men hos et flertal var ikke kun den ene, men begge forældre også i underskud med mineralet. Det tyder på, at ernæring spiller en større rolle.

En engelsk vurdering tyder på, at fødevarernes indhold af magnesium er aftaget de sidste 60 år. I grønsager og frugt skønnes der at være hhv. 24 % og 16 % mindre end i 1940. Dertil kommer et stærkt øget sukkerforbrug. – De, der frejdigt hævder, at man roligt kan lade 10% af kalorierne udgøre af sukker, anbefaler også, at man roligt kan se bort fra 10% af fødens magnesium. Hertil kommer, at mindre fysisk arbejde medfører mindre behov for mad i det hele taget og dermed mindre magnesium-indtag. Et typisk indtag af magnesium i dag (3-400 mg/dag) er formentlig under halvdelen af, hvad det var for 100 år siden.

En anden overvejelse: Der findes en lang række mere eller mindre bekræftede iagttagelser af sammenhæng mellem adfærdsforstyrrelser hos børn og unge (og kriminelle) og usund kost. Er det tilfældigheder?
Der går flere måneder, før en magnesiummangel er korrigeret. Men det kan være et forsøg værd.
Vitalrådet.


Referencer.

1) Mousain-Bosc et al. Magnesium VitB6 intake reduces central nervous system hyperexcitability in children. J Am Coll Nutrition 2004;23:545S-548S
2) Starobrat-Hermelin et al. The effects of magnesium physiological supplementation on hyperactivity in children with attention deficit hyperactive disorder (ADHD). Magnes Res 1997;10:143-8

www.jacn.org
www.iom.dk

Magnesium forebygger (måske) kræft

21. februar 2005

Jo mindre magnesium, du får, jo større er din risiko for kræft i tyktarmen – samt astma og en ubalance i muskel- og nervefunktion. Vanddrivende piller og tomme kalorier er hovedårsagen til mangel.

Svenske forskere har opdaget, at mangel på magnesium tilsyneladende forøger risikoen for tyktarmskræft, en af de hyppigste former for kræft. Overhyppigheden blev fundet i en gruppe på over 66.000 kvinder i 40-70-årsalderen, som blev fulgt over en treårig periode.

Flertallet af de 66.000 kvinder fik mindre end de anbefalede ca. 350 mg magnesium om dagen i deres kost. Faktisk hørte en kvinde til den øverste femtedel, hvis hun fik mere end 255 mg dagligt. Denne femtedel havde udpræget mindre risiko for tyktarmskræft end resten, og risikoen tiltog jævnt med aftagende indtag.

Hvorfor får så få magnesium nok? Det burde ikke være svært at få nok. Det anslås, at ved forrige århundredes begyndelse fik en gennemsnitlig voksen mere end 1.000 mg magnesium om dagen. Altså fire gange så meget som de kvinder, der i dag får mest.

Forklaringen er indlysende. Ved forrige århundredes begyndelse fik man ikke nær så mange tomme eller halvtomme kalorier, i form af sukker, margarine og hvidt mel, som man får i dag. I 100 gram havregryn er der næsten 300 mg magnesium, mens andre fuldkornsprodukter (og letbitter chokolade!) indeholder ca. 100 mg pr. 100 gram. Det er fire gange så meget som i industrielt forarbejdet hvidt mel.

Magert kød, som man sjældent fik for 100 år siden, når ikke op på mere end omkring 25 mg magnesium pr. 100 gram, omtrent det samme som i grønsager som spinat, ærter og bønner.

Sammenligningen er interessant af andre grunde end hensynet til kræft. Mangel på magnesium er i talrige undersøgelser sat i forbindelse med åreforkalkning og hjerteslag, sygdomme, der var sjældnere for 100 år siden.

For en del år siden viste f.eks. en skotsk undersøgelse, at når astmatikere fik et tilskud på bare 100 mg magnesium, fik de tydeligt færre astmaanfald og mindre irritable slimhinder. Også astma er som bekendt en langt hyppigere sygdom i dag. Virkningen stemmer med, at man kan standse et astmaanfald med en intravenøs indsprøjtning af magnesiumsulfat.

Magnesium har mange andre virkninger: Det hæmmer blodpladernes tendens til sammenklumpning og øger dannelsen af kvælstofilte (NO), som holder blodkarrene åbne, sænker blodtrykket og sikrer normalt kredsløb.

Begge dele kan antages at mindske risikoen for blodprop i hjertet, en sammenhæng som er formodet, men ikke endeligt bevist. Den styrkes dog yderligere af, at magnesium har flere virkninger tilfælles med det kolesterolsænkende piller, man kalder statiner – dog uden at have disses bivirkninger.

Den afslappende virkning på blodkarrene kan hænge sammen med den generelt afslappende virkning på muskler og nerver, som magnesium er kendt for. Før i tiden har man på mennesker fremkaldt fuld narkose med magnesium, lige som man kan fremkalde lokalbedøvelse ved at indsprøjte det under huden.

Magnesium anvendes stadig som det vigtigste middel mod kramper ved svangerskabsforgiftning og kan bruges mod sygdommen stivkrampe. Mange har også glæde af, at et magnesiumtilskud hjælper mod lægkramper, som mange gravide og ældre plages af.

Umiddelbart virker det betænkeligt, at vi i dag får så meget mindre end før af et mineral med disse egenskaber. Ikke mindst fordi de uhyre udbredte vanddrivende piller bidrager til manglen ved at udskille magnesium via nyrerne.

Hertil kommer så nu den mulige kræfthæmmende virkning af magnesium. Dette kan naturligvis også være en kombination af andre mangler, som ses samtidigt med mangel på magnesium. En dårlig kost vil medføre mangel på mange essentielle næringsstoffer, så moralen må være: Spis ordentligt!
Vitalrådet.

 

Referencer:
1) “Comparison of Mechanism and Functional Effects of Magnesium and Statin Pharmaceuticals,” Rosanoff A, Seelig MS, J Am Coll Nutr, 2004;23(5):501S-505S. (Address:Mildred S. Seelig, MD, E-mail: mgseelig@comcast.net).
2) Ford Es, Mokdad AH. Dietary magnesium intake in a national sample of US adults. J Nutr 2003;133:2879-82
3) Goodman and Gilman’s The Pharmacological basis of therapeutics. Pergamon Press 1990. P. 704-6.

www.jacn.org
www.nutrition.org
www.iom.dk

Magnesium, forskningsreferencer

Januar 1999

1. Abraham AS, Eylath U et al. Serum magnesium levels in patients with acute myocardial infarction. New Eng J Med 296: 862-863, 1977.
2. Abraham GE, Flechas JD. Hypothesis: Management of fibromyalgia: rationale for the use of magnesium and malic acid. J Nutr Med 3:49-59, 1992.
3. Annand JC. Pyridoxine and magnesium in the treatment of shock. Lancet ii: 340-1, 1957.
4. Berger DS, Reiter WM, Vorce DE, et al. Prevalence of red blood cell magnesium deficiency in HIV-1 infected patients and its association with fatigue and myalgia. Abstract. J Am Coll Nutr 13; 5: 522, 1994.
5. Brenton DP, Gordon TE. Fluid and electrolyte disorders. Magnesium. Br J Hospital Med 1: 60-69, 1984.
6. Curry DL et al.:Magnesium modulation of glucose-induced insulin secretion by the perfused rat
7. pancreas. Endocrinology 101:203, 1977.
8. Dahle LO, Berg G, Hammar M et al. The effect of oral magnesium substitution on pregnancy-induced leg cramps. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: 175-180.
9. DeLuca HF. The Vitamin D system in the regulation of calcium and phosphorus metabolism. Nutr Rev 1979; 37: 161-193.
10. Dreosti, IE. Magnesium status and health. Nutr Rev 1995; 53: S23-S27.
11. Dunn MJ, Waber M. Magnesium depletion in normal man. Metabolism 1966; 15: 884-895.
12. Eisinger J, Bagneres D, Arroyo P, et al. Effects of magnesium, high energyphosphates, piracetam and thiamin on erythrocyte transketolase. Magnes Res 7(1):59-61, 1994.
13. Eriksson J, Kohvakka A. Magnesium and ascorbic acid supplementation in diabetes mellitus. Ann Nutr Metab 394:217-23, 1995.
14. Fletcher MP, Gershwin ME, Keen CL et al. Trace element deficiences and immune responsiveness in humans and animal models. In: Chandra RJ, ed. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss. 1988: p 215-239.
15. Hallson PG, Rose G, Sulaiman SM. Magnesium reduces calcium oxalate crystal formahon in human whole unne. Clin Sci 62: 17-19, 1982.
16. Hodgkinson A, Marshall DH, Nordin BEC. Vitamin D and magncsium absorption in man. Clin Sci 1979; 57: 121-123.
17. Howard JMH. Magnesium deficiency in peripheral vascular disease. J Nutr Med 1990; 1: 39-49.
18. Johansson G et al. Biochemical and clinical effects of prophylactic treatment of renal calcium stones with magnesium hydroxide. J Urol 124; 6:770-4, 1980.
19. Johansson G, Backman U, Danielson B et al. Magnesium metabolism in renal stone formers. Effects of therapy with magnesium hydroxide. Scand J Urol Nephrol 53: 125-130, 1980.
20. Johansson G. Magnesium and renal stone disease. Acta Med Scand; suppl 661:13-18, 1982
21. Johansson G et al. Effects of magnesium hydroxide in renal stone disease. J Am Coll Nutr 1, 2:179-85, 1982.
22. Jones JE, Manalo R, Flink EB et al. Magnesium requirements in adults. Am J Clin Nutr 1967; 20: 632.
23. Laban E, Chardon GA. Magnesium and cardiac arrhythmias. Nutrient or drug? J Am Coll Nutr 1986; 5: 521-532.
24. Lemke, MR. Plasma magnesium decrease and altered calcium/magnesium ratior in severe dementia of the Alzheimer typc. Biol Psychiatry 1995; 37: 341-343.
25. Lindberg J, Harvey J, Pak CYC. Effect of magnesium citrate and magnesium oxide on the crystallization of calcium salts in urine: changes produced by food-magnesium interaction. J Urol 143; 2:248-51, 1990.
26. Lyon E, Borden T, Ellis J, Vermeulen C. Calcium oxalate lithiasis produced by pyridoxine deficiency and inhibition with high magnesium diets. Invest Urol 4: 133-142, 1966.
27. Posacki C, et al. Plasma, Copper, Zinc, and Magnesium Levels in Patients with Premenstrual Tension Syndrome, Acta syndrome : Obstet Gynecol Scand 73; 452-5, 1994.
28. Prien EL, Gershoff S. Magnesium oxide-pyridoxine therapy for recurring calcium oxalate urinary calculi. J Urol 112:509-512, 1974.
29. Rattan VF, Sidhu H, Vaidyanathan S, et al. Effect of combined supplementation of magnesium oxide and pyridoxine in calcium-oxalate stone formers. Urol Res 22; 3:161-5, 1994.
30. Resnick LM, Gupta RK, Laragh JH. Intracellular free magnesium to erythrocytes of essential hypertension. Relation to blood pressure and serum divalent cations. Proc Nat Aca Sci 1984 81: 6511-6515.
31. Romano TJ, Stiller JW. Magnesium deficiency in fibromyalgia syndrome. J Nutr Med 4:165-7, 1994.
32. Romano TJ. Magnesium deficiency in systemic lupus erythematosus. J Nutr Environ Med 7: 107-11, 1997.
33. Rude RK, Olerich Ml. Magnesium deficiency: Possible role in osteoporosis associated with gluten-sensitive enteropathy. Osteoporosis Int 6; (6):453-61, 1996.
34. Rushton H, Spector M. Effects of magnesium deficiency on intra tubular calcium oxalate formation and crystalluria in hyperoxaluric rats. J Urol 127: 598-604, 1982.
35. Seelig MS. The requirement of magnesium by the normal adult. Am J Clin Nutr 14: 342-390, 1964.
36. Seelig MS, Heggtveit H. Magnesium interrelationships in ischemic heart disease. Am J Clin Nutr 27: 59-79, 1974.
37. Seelig MS. Magnesium in oncogenesis and in anti-cancer treatment interaction with minerals and vitamins. In: Ouillian, P, Williams, RM, eds. Adjucant nutrition in cancer treatment. Publ Cancer Treatment Res Foundation, 15: 238-318, 1993.
38. Schmiedl A, Schwille P. Magnesium status in idiopathic calcium urolithiasis – An orientational study in younger males. Eur J Clin Chem Clin Biochem 34:393-40, 1996.
39. Sheehan JP, Seelig MS. Interactions of magnesium and potassium in the pathogenesis of cardiovascular disease. Magnesium 3: 301-314, 1984.
40. Shils, ME. Magnesium. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. 1996: p 256-264.
41. Shils ME. Experimental human magnesium depletion. Medicine 1969; 48: 61-85.
42. Shils ME. Experimental human magnesium depletion. I. Clinical observations and blood chemistry alterations. Am J Clin Nutr 1964; 15: 133-143.
43. Shine Kl. Myocardial effects of magnesium. Am J Physiol 1979; 237: H413-H423.
44. Singh RB, Cameron EA. Relation of myocardial magnesium deficiency to sudden death in ischemic heart disease. Am Heart J 1982; 103: 399-450.
45. Sjogren A, Edvinsson L, Fallgren B. Magnesium deficiency in coronary artery diseases and cardiac arrhythmias. J Int Med 1989; 226: 213-222.
46. Takahasi E. The magnesium:calcium ratio in the concentrated urines of patients with calcium oxalate calculi. Invest Urol 10:147, 1972.
47. Tucker MM, Turco SJ. Human nutrition. Philadelphia: Lea & Febiger. 1983: p 25-28.
48. Wacker WEC, Parisi AF. Magnesium metabolism. N Eng J Med 1968; 278: 658-663, 712-717, 772-786.
49. Watson WS, Lyon TDB, Hilditch TE. Red cell magnesium as a function of cell age. Metabol Clin Exp 1980; 29: 397-399.
50. White JR et al. Magnesium and Diabetes: A Review. Ann Pharmacother 27: 775-80, 1993.
51. Wunderlich W. Aspects of the influence of magnesium ions on the formation of calcium oxalate. Urol Res 1981; 9: 157-160.

Kilder:
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.