Sundt og sikkert

25. oktober 2007

Når det hævdes, at der mangler videnskabelig dokumentation om kosttilskud, vitaminer og mineraler, så er det måske værd at bemærke, at der findes over 480.000 offentliggjorte og videnskabeligt godkendte forskningsforsøg over kosttilskud eller indholdsstoffer brugt i kosttilskud, og størstedelen af disse har vist positiv virkning.

Der findes kun en lille håndfuld forsøg, der har vist negativ virkning, og disse kan generelt forbindes med høje doser eller syntetiske ingredienser som A-vitamin, betacaroten og E-vitamin.

Angående A-vitamin, er der ingen tvivl om, at meget høje doser af dette fedtopløselige vitamin kan være skadeligt og at en øvre grænse for indtagelse af dette vitamin er på sin plads.

Der findes 3 forsøg, som viser negativ effekt af betacaroten givet til syge patienter i højrisiko-grupper, men disse har alle benyttet syntetisk betacaroten, og ikke det kompleks af naturlige carotenoider, som findes i frugt og grøntsager, og som er potente cancerbekæmpende næringsstoffer. Ironisk nok vil disse ”naturlige carotenoider” blive forbudt af EUs Kosttilskudsdirektiv.

Endelig findes der fire negative forsøg vedrørende E-vitamin. Alle er udført med syntetisk E-vitamin, som kun omfatter et ud af de otte E-vitaminformer, der findes i naturen, og endda ændret i sin molekylestruktur til en såkaldt esterificeret form. Denne form for E-vitamin kaldes alfa-tocoferol, og er det eneste E-vitamin som EUs Kosttilskudsdirektiv tillader. Men denne form for E-vitamin nedsætter kroppens optagelse af gamma-tocoferol, som er en nøgle-antioxidantform af E-vitamin, som findes i fødekilder.

Dette er kun to af mange eksempler på, at EU kosttilskudsdirektiv derfor ikke vil kunne gavne borgerne i EU, men endda risikere at skade os.


Dr. Robert Verkerk, Alliance for Natural Health, Storbritannien.

(Redigeret af Claus Hancke)

Amerikanske myndigheder ønsker bedre information og rapporteringsmuligheder vedrørende kosttilskud

12. april 2004

I USA har der siden 1994 været en meget liberal lovgivning, som sikrer den amerikanske befolkning fri adgang til kosttilskud, som ikke er farlige.

For 2½ år siden bad den amerikanske sundhedsstyrelse (FDA) Institute of Medicine (IoM) om at undersøge omfanget af skadevirkninger af kosttilskud. Denne rapport fra IoM modtog FDA i sidste uge.

Konklusionen er blandt andet, at der foreligger meget få sikkerhedsdata for de 29.000 forskellige kosttilskud, der er solgt i USA, og bekymringen synes specielt at gå på, at dette marked vokser med 25 % om året, og i dag udgør omkring 18 mia. dollars årligt.

Når IoM blev bedt om at lave en sikkerhedsvurdering af markedet, var det fordi der var en stigende bekymring for specielt ét tilskud, nemlig “Ephedra”, der blev solgt som populært slanke- og energi-middel. Effekten minder lidt om det danske, nu forbudte, Letigen.

Ephedra findes ikke i Danmark, og hvis det gjorde, skulle det registreres som medicin, ligesom Letigen blev det i sin tid.

FDA har nu forbudt Ephedra som kosttilskud, efter at det havde medført 155 dødsfald og 16.000 tilfælde med bivirkninger. Til sammenligning medfører håndkøbs gigtmedicin (NSAID) 16.000 dødsfald i USA hvert år.

IoM fandt også produkter med stor variation i indhold, og produkter, specielt kinesiske urtepræparater, som var forurenet med tungmetaller og medicin. I nogen af de kinesiske tilskud var medicinen ligefrem tilsat for at fremme effekten.

IoM foreslår derfor et “whistleblower”-system med en central registrering af bivirkninger, svarende til det danske bivirkningsnævn, hvilket er en fin idé. IoM skriver imidlertid også, at mange bivirkninger kunne undgås, hvis forbrugeren var tilstrækkeligt velinformeret.

Dette er et memento til det danske system, hvor Fødevaredirektoratet forbyder information til både forbrugere og forhandlere af kosttilskud. Ja ikke en gang læger og apotekere må bibringes selv den mest saglige information vedrørende kosttilskud.

Dette bør ændres, så vi øger sikkerheden for den danske forbruger.
Vitalrådet.

 

Reference:
New Scientist Special Report 12. april 2004

www.iom.dk

Alternativ behandling af slidgigt

16. september 2003

Gigtforeningen må få proportionerne på plads. Gigtforeningen har netop offentliggjort en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 86 % af slidgigtpatienter bruger alternativ medicin, selv om flere af præparaterne tilsyneladende ikke har dokumenteret effekt på slidgigt.

Som eksempel nævnes fiskeolie, som hele 65 % af de adspurgte slidgigtpatienter oplyser at de benytter, og af dem er 62 % tilfredse med effekten. Det finder Gigtforeningen meget overraskende “paradoksalt.”

“Det er korrekt, at der endnu ikke findes velgennemførte kliniske undersøgelser på fiskeolie og slidgigt, men der findes data fra befolkningsundersøgelser og andre undersøgelser, som antyder at der kan være en effekt,” siger formanden for Vitalrådet – speciallæge Claus Hancke.

“Bl.a. har overlæge Pekka Helin og praktiserende læge Vibeke Bunch foretaget en række undersøgelser i Grønland i 1996 og 1997. De undersøgte primært patienter med ledegigt, men også en del slidgigtpatienter. Forskerne konkluderede efterfølgende, at patienterne med slidgigt kun havde få smerter og langt de fleste havde hårdt fysisk arbejde som fx fangere eller fabriksarbejdere. Man kan derfor ikke udelukke at fiskeolie har en effekt på slidgigt, selv om det endnu ikke er dokumenteret gennem store kliniske undersøgelser,” forklarer Claus Hancke.

Det meget omtalte Glucosaminsulfat startede også sin karriere som et såkaldt “alternativ”, men er i dag godkendt som et naturlægemiddel mod slidgigt, og har en god dokumentation bag sig. En dokumentation af effekt uden bivirkninger.

“Vi vil meget gerne støtte Gigtforeningens initiativ om mere forskning indenfor kosttilskud og naturlægemidler, og vi vil gerne bidrage til formidling af mere viden til patienterne så de benytter de bedste præparater i korrekt dosis. Men vi må også vise respekt for de patienter som hidtil har følt sig godt hjulpet af fx fiskeolie og ingefær. Og man bør ikke fortænke patienterne i at bruge kosttilskud som et alternativ til stærkt smertestillende gigtmedicin, hvor det er kendt at bivirkningerne er alvorlige,” slutter Claus Hancke.
At beklage dette er proportionsforvridning.
Vitalrådet.

 

www.gigtforeningen.dk
www.iom.dk