Børn med DAMP / ADHD mangler magnesium

17. marts 2006

Et flertal af urolige DAMP-børn manglede magnesium. Samtlige blev forandrede til det bedre af et tilskud af magnesium og B6-vitamin.

I næsten enhver børnehaveklasse sidder der et eller to såkaldte DAMP-børn, der giver pædagogerne grå hår i hovedet ved deres evige uro, omkringfaren, voldsomhed og uopmærksomhed (DAMP står for Deficit in Attention, Motor-control and Perception).

To forsøg – de eneste, der er foretaget – har nu vist, at en kombination af magnesium og B6-vitamin hjælper.

Hvorfor skulle magnesium hjælpe? I et fransk forsøg har man undersøgt 52 børn, der var diagnosticerede som DAMP-børn (uden for Skandinavien kaldet ADHD-børn, dvs. børn med Attention Deficit, Hyperactivity Disorder). Børnene var typisk ca. seks år. Målte man deres magnesium i serum, dvs. på en almindelig blodprøve, fik man normale værdier. Men da næsten al organismens magnesium findes inde i cellerne, kan man heller ikke afsløre mangel på den måde. Det er inde i cellerne, man skal lede.

I gennemsnit havde børnene kun ca. 4/5 af den mængde magnesium i cellerne (her: de røde blodlegemer) som normale voksne har. De havde magnesiummangel!

Derfor fik de dagligt i 1-6 måneder et tilskud af 6 mg magnesium og 0,8 mg B6-vitamin pr kilo legemsvægt. Herefter fik ikke mindre end samtlige børn det bedre. Ved forsøgets start bedømtes f.eks. 26 af børnene at være fysisk aggressive. Efter fire måneder gjaldt dette kun seks. Samtidig var koncentrationsevne og opmærksomhed, bedømt på anerkendt vis, forbedret. Disse resultater var statistisk meget sikre.

En svaghed ved det franske forsøg er, at det er et såkaldt åbent forsøg. Der var ingen ubehandlet kontrolgruppe, og behandlingen var ikke blindet. Det giver plads for tilfældigheder og overfortolkning. På den anden side viste forsøget nøjagtigt det samme som et lignende forsøg fra 1997. Og forbedringen indtraf i takt med, at den målelige magnesiummangel forsvandt. Når det var sket, standsede man behandlingen.

Magnesium i kosten
Virker den, er det måske ikke så overraskende. Samme kur synes i flere forsøg at have hjulpet kvinder med irritabilitet og uligevægt på grund af PMS (PræMenstruelt Syndrom). Dertil kommer den nævnte alment beroligende virkning på nerver (man kan bruge magnesium som lokalbedøvelse). Magnesium har en afslappende virkning på muskulatur. Har magnesium også en beroligende virkning på centralnervesystemet?

Et andet spørgsmål er, hvorfor DAMP-børn tilsyneladende mangler magnesium. Franskmændene foreslår, at arvelige forhold spiller ind, men hos et flertal var ikke kun den ene, men begge forældre også i underskud med mineralet. Det tyder på, at ernæring spiller en større rolle.

En engelsk vurdering tyder på, at fødevarernes indhold af magnesium er aftaget de sidste 60 år. I grønsager og frugt skønnes der at være hhv. 24 % og 16 % mindre end i 1940. Dertil kommer et stærkt øget sukkerforbrug. – De, der frejdigt hævder, at man roligt kan lade 10% af kalorierne udgøre af sukker, anbefaler også, at man roligt kan se bort fra 10% af fødens magnesium. Hertil kommer, at mindre fysisk arbejde medfører mindre behov for mad i det hele taget og dermed mindre magnesium-indtag. Et typisk indtag af magnesium i dag (3-400 mg/dag) er formentlig under halvdelen af, hvad det var for 100 år siden.

En anden overvejelse: Der findes en lang række mere eller mindre bekræftede iagttagelser af sammenhæng mellem adfærdsforstyrrelser hos børn og unge (og kriminelle) og usund kost. Er det tilfældigheder?
Der går flere måneder, før en magnesiummangel er korrigeret. Men det kan være et forsøg værd.
Vitalrådet.


Referencer.

1) Mousain-Bosc et al. Magnesium VitB6 intake reduces central nervous system hyperexcitability in children. J Am Coll Nutrition 2004;23:545S-548S
2) Starobrat-Hermelin et al. The effects of magnesium physiological supplementation on hyperactivity in children with attention deficit hyperactive disorder (ADHD). Magnes Res 1997;10:143-8

www.jacn.org
www.iom.dk

Børn bliver klogere af fiskeolie

24. oktober 2005

Omega-3-fedtsyren DHA i fiskeolie er en vigtig byggesten i hjernen. DHA-mangel de første leveår går måske ud over hjernens normale udvikling.

Bliver børn klogere af fisk? Nye undersøgelser tyder på, at fedtsyrerne i fiskeolie kan hjælpe visse børn med DAMP eller ordblindhed. Men hvad med spædbørn?

Fra sidste tredjedel af fosterlivet til slutningen af andet leveår vokser børns hjerne så stærkt, at man taler om en hjerne-vækstspurt. I denne periode vil mangel på en række livsvigtige næringsstoffer, som fiskeolie, gå ud over hjernens funktion. Tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition bragte for nylig en omfattende oversigt over, hvad man ved om fisk og små børns hjerner.

Som udgangspunkt ved man, at den flerumættede n-3-fedtsyre DHA (dokosa-hexaensyre) er stærkt koncentreret i nervecellernes cellevægge. DHA er den ene af de to vigtige n-3-fedtsyrer i fiskeolie. Den anden er EPA (eicosa-pentaensyre). EPA kan omdannes til DHA, og i et vist omfang kan de begge dannes ud fra n-3-fedtsyren alfa-linolensyre i f.eks. hørfrøolie.

Men dannes der nok hos et barn, der ikke ammes eller får fed fisk? Spørgsmålet er relevant. Man ved, at brystbørn har op til 40 % mere DHA i hjernens grå substans end flaskebørn. Desuden ved man, at dyreunger og sandsynligvis også spædbørn, selv om de hverken er nærsynede eller langsynede, kommer til at se lidt mindre skarpt, hvis de mangler n-3-fedtsyrer. Betydningen af dette diskuteres.

Man har undersøgt DHA’s betydning ved bl.a. at sammenligne flaskebørn med brystbørn, der får DHA fra modermælken. Man har også sammenlignet flaskebørn med andre flaskebørn, der har fået n-3-beriget modermælkserstatning. Børnene er blevet testet for intellektuel og motorisk udvikling, opmærksomhed m.m.

Større opmærksomhed
Ved den slags forsøg har det vist sig, at brystbørn gennemsnitligt klarer sig lidt bedre end flaskebørn. Men skyldes forskellen DHA? Ammende mødre fungerer måske lidt bedre end ikke-ammende, og har måske bedre sociale forhold osv. Når man korrigerer for dette, svinder forskellene ind. Desuden er der mange andre forskelle på mælkeerstatning og modermælk end DHA-indholdet.

Noget klarere bliver det, når man sammenligner flaskebørn, hvor kun halvdelen får ekstra n-3-tilskud. Her har resultaterne været blandede, men på ét punkt har man ret konsekvent set en forskel: Spædbørn, der får n-3-tilskud, har større evne til visuel opmærksomhed, dvs. til at følge med i de ting, de ser. Dette vigtige resultat har man også fået i forsøg med aber.

I dyreforsøg med gnavere har man fundet de tydeligste forskelle. Det skyldes bl.a., at man her kan opstille forsøgene, så forskellen i hjerne-DHA bliver særligt stor. Dyr, der sultes for n-3-fedtstof, bliver mindre behændige, har sværere ved at hitte rundt i en labyrint etc. Selv om der kun er mindre forskelle i hjerne-DHA svækkes de dyr, som ikke får fiskeolier. I grove træk er dette, hvad man ved.

Hvad kan man så konkludere? Forfatterne hævder ikke, at børn bevisligt bør have n-3-tilskud under hjernespurten. Men de hævder, efter at have gennempløjet 258 videnskabelige artikler, at behovet ikke kan udelukkes.

– Små forskelle i hjerne-DHA, som højst sandsynligt forekommer mellem flaskebørn med og uden n-3-tilskud, kan måske have virkninger, som det for tiden er svært at afsløre, men som kunne være vigtige, hedder det. Eller sagt simplere: Husk at give spædbørn og småbørn fed fisk eller fiskeolie! Det ser ud til, at de bliver klogere af det.
Vitalrådet.


Reference:

Mc Cann J C, Ames, Bruce N. Is docosahexaenoic acid, an n-3 long chain polyunsaturated fatty acid, required for development of normal brain function? An overview of evidence from cognitive and behavioural tests in humans and animals. Am J Clin Nutr 2005;82:281-95.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Rettidig fødsel med C-vitamin

28. juni 2005

C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af bindevæv. Derfor beskytter det gravide mod, at fosterhinderne brister og vandet går for tidligt. I typisk dansk kost er der for lidt C-vitamin til gravide.

Det er velkendt, at gravide bør tage folinsyre – allerede fra før fosterets undfangelse – for at undgå fødsel af børn med rygmarvsbrok. Nu lader det til, at C-vitamin er vigtigt for den gravide på et andet område: Det beskytter mod for tidlig fødsel.

Dette fremgår af et forsøg, som er gennemført på det nationale institut for perinatologi (læren om sygdomme hos barnet i slutningen af graviditeten og den første leveuge) i Mexico City.

110 raske gravide, gennemsnitligt 27 år gamle, deltog i forsøget, som varede fra midten af graviditeten (20. uge) til fødslen. Det var et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden fik tilskud af 100 mg C-vitamin om dagen, mens resten nøjedes med vitaminerne i kosten.

De mexicanske kvinder havde ikke større forkærlighed for frugt og grønt end danske. I kosten fik de gennemsnitligt ca. 65 mg C-vitamin dagligt. Det svarer til danske forhold. Halvdelen fik til gengæld et større tilskud end de normale 60-70 mg i vitaminpiller her i landet.

Kvinderne blev undersøgt med fire ugers interval, til de fødte. Formålet var primært at undersøge, om C-vitaminet beskyttede mod for tidlig vandafgang. Til afgørelse af dette benyttede man den vedtagne definition, som siger, at hvis vandet går mere end to timer før de første fødselsveer (udvidelsesveer), afgår det for tidligt.

Ved en ideel fødsel afgår vandet først, når modermunden er fuldt udvidet, så kvinden kan begynde at presse. Så taler man om rettidig vandafgang. Afgår vandet derimod, mens modermunden udvider sig, taler man om tidlig vandafgang. I begge tilfælde kommer veerne før vandafgangen. Det er det normale og hensigtsmæssige.

For tidlig vandafgang, dvs. vandafgang før fødslens begyndelse, er problematisk, men naturligvis særligt når det varer længe, før fødslen går i gang. Jo længere interval, jo større risiko for infektion af mor og – især – barn som følge af indtrængende bakterier. Derfor stræber man traditionelt efter at have fødslen afsluttet inden for et døgn, når vandet er gået. Det er derfor også meget passende, at vandafgang i sig selv normalt sætter fødslen i gang, selv om dette kan betyde for tidlig fødsel.

De 100 mg C-vitamin var ikke overflødige. Ikke mindre end hver fjerde (24,5 %) af de kvinder, der ikke fik tilskud, havde for tidlig vandafgang. Det samme skete kun for ca. 8 % af dem, der fik.

Hvordan kan dette forklares? Forfatterne henviser til C-vitaminets velkendte betydning for dannelsen af bindevævsfibre, kollagen. Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen. Det er afgørende for styrken af alt støttevæv.

Det mexicanske forsøg tyder på, at det også er afgørende for fosterhindernes styrke og dermed for det normale fødselsforløb. Eller sagt på en anden måde: C-vitamin sikrer, at det ikke er for svage fosterhinder, men derimod barnets udvikling, der bestemmer fødselstidspunktet. For tidlig vandafgang anslås at være årsag til 40 % af alle for tidlige fødsler.

Sammenlagt fik kvinderne i gennemsnit 165 mg C-vitamin om dagen. Om dette er optimalt, kan man ikke vide. Men det er sikkert, at uanset vitaminpiller får mange danske gravide væsentligt mindre end den heldige halvdel af kvinderne i Mexico City.
Vitalrådet.


Reference:

Casanueva E, Ripoll C, Tolentino M, Morales RM, Pfeffer F, Vilchis P, Vadillo-Ortega F Vitamin C supplementation to prevent premature rupture of the chorioamniotic membranes: a randomized trial.
Am J Clin Nutr. 2005 Apr;81(4):859-63.

Til vore trofaste læsere:
Vitalrådets redaktion vil tillade sig at holde ferie i juli måned. Men vi har naturligvis øjne og ører åbne. God ferie og på gensyn i august.
Venlig hilsen fra os alle i Vitalrådet.

www.all-about-nutrition.com/5/american-journal-of-clinical-nutrition.html
www.iom.dk

Antioxidanter mildner bivirkninger af kemoterapi

15. november 2004

Børn med leukæmi bliver mere syge af kemoterapi og er indlagt i længere tid, hvis de ikke får antioxidanter.

Kemoterapi virker ikke primært gennem fri radikal aktivitet, men belaster organismen med frie radikaler. Disse bekæmpes af antioxidanter som E- og C-vitamin m.m. Dette spiller en reel rolle for behandlingen, for hvis man under kemokuren får for lidt antioxidanter, optræder der flere bivirkninger, og behandlingen kan blive forsinket.

Disse resultater har amerikanske læger fra flere universiteter offentliggjort efter at have studeret 103 børn, der fik kemoterapi mod leukæmi. En vurdering af børnenes kost viste, at de gennemgående kun fik ca. 1/3-2/3 af de anbefalede eller normale mængder af forskellige antioxidanter.

Årsagen er antageligt den utilpashed, behandlingen medførte. De børn, der fik mest C-vitamin, var med statistisk sikkerhed indlagt i kortere tid, og de, der fik mest E-vitamin, havde færre infektioner og færre bivirkninger af behandlingen. Lægerne konkluderer, at lavere indtag af antioxidanter resulterer i flere negative virkninger af behandlingen.

Resultatet kan ses i sammenhæng med en undersøgelse af 49 amerikanske kvinder, der fik kemoterapi for brystkræft og blev udspurgt om kosttilskud. Multivitaminer og E-vitamin var de foretrukne tilskud blandt de knap 35 kvinder, der tog tilskud.

De kvinder, der fik disse vitaminer, bevarede et bedre immunforsvar under behandlingen, dvs. at antallet af hvide blodlegemer faldt mindre under behandlingen end hos andre. Til gengæld var faldet større hos kvinder, der fik forholdsvis meget af B-vitaminet folinsyre.

Brug af tilskud er udbredt blandt kræftpatienter. Mere end hver anden kræftpatient ved en sygehusklinik i London tog tilskud, men mindre end halvdelen af disse havde fortalt det til deres læge.
Vitalrådet.


Reference:

Kennedy DD, Tucker KL, Ladas ED, et al. Low antioxidant vitamin intakes are associated with increases in adverse effects of chemotherapy in children with acute lymphoblastic leukemia. Am J Clin Nutr (United States), 2004, 79(6) p1029-36.

www.ajcn.org
www.iom.dk

B12-vitamin hjælper mod kløe

6. september 2004

Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.

De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.

Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.

B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.

Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.
Vitalrådet.


Reference:

Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.

www.blackwell-synergy.com/servlet/useragent

www.iom.dk

Gravide alkoholikere bør have antioxidanter

30. august 2004

Hvert år fødes i Danmark omkring 100 børn, som er svært skadede af moderens alkoholmisbrug. Disse børn, der fødes med det såkaldte føtale alkoholsyndrom, er både mentalt retarderede, har nedsat vækst og iøjnefaldende misdannelser af ansigt, arme og ben, hjertefejl m.m.

Forskere ved et center for alkoholstudier under University of North Carolina mener nu, at en del af disse skader kan undgås, hvis mødre med ukontrollabelt alkoholforbrug får tilskud af antioxidanter, f.eks. E-vitamin.

Synspunktet er, at hvis mødrene alligevel ikke kan holde igen, og det er jo netop alkoholikeres problem, er det bedre at begrænse skaderne end at stille uopfyldelige krav.

Oplysningen bygger på forsøg med museunger, som er blevet udsat for alkohol under moderens svangerskab. Det viste sig, at fostrenes nerveceller, som særligt let skades af alkohol, delvis beskyttes af antioxidanten SOD. Dette tyder på, at skaderne skyldes dannelse af såkaldte frie radikaler, og centrets forskere har tidligere påvist, at E-vitamin, der også er en antioxidant, mindsker denne dannelse.

I det aktuelle forsøg fødtes museungerne med betydeligt mindre misdannede lemmer, når de var beskyttede af SOD. På den baggrund erklærede lederen af forsøget, professor Kathleen K. Sulik, at det ville være ”vidunderligt”, hvis man kunne få kvinder med alkoholproblemer til at tage vitamintilskud.

Hvor mange danske børn, der fødes med mere diskrete alkoholskader, vides ikke. Det formodes, at et forbrug på helt ned til én genstand om dagen kan forøge risikoen for abort og medføre væksthæmning på op til flere hundrede gram, mens barnet opholder sig i livmoderen.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Protection from ethanol-induced limb malformations by the superoxide dismutase/catalase mimetic, EUK-134. Chen SY, Dehart DB, Sulik KK. FASEB J. 2004.
2. Graviditet og alkohol. Sundhedsstyrelsen 1999.

www.fasebj.org
www.iom.dk

Vigtigt stof i føden beskytter mod svangerskabsforgiftning

17. december 2003

Mangel på spormineralet selen kan ifølge en ny britisk undersøgelse øge kvinders risiko for svangerskabsforgiftning med op til fire gange.

Kvinder med lavt indhold af det livsvigtige spormineral, selen har ifølge britiske forskere helt op til fire gange så høj risiko for blive ramt af svangerskabsforgiftning i forbindelse med graviditet sammenlignet med kvinder, der ikke mangler stoffet.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som er offentliggjort i november-udgaven af det lægevidenskabelige tidsskrift American Journal of Obstetrics and Gynecology.

Forskerne bag undersøgelsen er ikke helt klar over, hvorfor nogle kvinder udvikler svangerskabsforgiftning, som blandt andet involverer forhøjet blodtryk, nyreskader og nedsat blodforsyning til moderkagen, men de peger på det dalende selenindtag i flere lande som en del af forklaringen.

I England er indholdet af selen i brødhvede 10-50 gange lavere end i blandt andet USA og Canada, hvilket gør det svært at sikre et tilstrækkelig indtag af det vigtige næringsstof.

Risiko for tidlig fødsel
I den offentliggjorte undersøgelse, som er lavet af en gruppe forskere fra University of Surry i Guildford, under ledelse af Dr. Margaret P. Rayman, undersøgte man tånegle-klip fra 53 kvinder med tidlige tegn på svangerskabsforgiftning og sammenlignede med negleklip fra 53 raske kvinder.

Selen ophober sig i negle, hvilket gør negleklip til et godt barometer for en persons selenstatus. Forskerne observerede, at det gennemsnitlige selenindhold i tåneglene var betydeligt lavere hos de kvinder, der havde tidlige tegn på svangerskabsforgiftning. Samtidigt fandt forskerne, at de kvinder med svangerskabsforgiftning, som havde de laveste selenværdier, var langt mere tilbøjelige til at føde for tidligt.

En af grundene til svangerskabsforgiftning menes at skyldes oxidanter (giftstoffer, red.), der opstår som følge af en dårligt fungerende moderkage. Eftersom selen er en effektiv antioxidant, er det højst tænkeligt, at mangel på dette stof kan bidrage til udviklingen af svangerskabsforgiftning.

Bekymret over dalende selenindtag
Undersøgelsen ledende forsker, Margaret Rayman, har tidligere udtrykt bekymring over det dalende selenindtag i blandt andet England, hvor man i dag får under halvt så meget selen med kosten som for 20-25 år siden. Et lignende problem ser man herhjemme, hvor afgrødernes selenindhold ifølge eksperter er betydeligt lavere end tidligere.

“Selen er et yderst vigtigt stof, som blandt andet er kendt for at forebygge flere forskellige kræftformer, herunder prostata-kræft og hudkræft. Det, som virkelig bekymrer mig, er at iagttage, hvordan myndighederne herhjemme systematisk sænker den anbefalede daglige tilførsel for selen, alt imens ny forskning viser, hvor vigtigt det er at få rigeligt med stoffet. For 15-20 år siden anbefalede man 125 mikrogram om dagen, og for nylig blev det reduceret til 40 mikrogram. Det strider imod al sund fornuft,” udtaler Vitalrådet’s formand, Claus Hancke.

Det britiske forskerhold planlægger allerede nu en ny undersøgelse, som skal afklare, om kosttilskud med selen kan beskytte mod svangerskabsforgiftning.
Vitalrådet.


Reference:

American Journal of Obstetrics and Gynecology (vol. 189, no 5)

www.iom.dk

Vitamin C og E beskytter børn mod åreforkalkning

  1. september 2003

Børn og unge med forhøjet kolesterol, kan nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, hvis de får et dagligt tilskud af C- og E-vitamin.
Det er resultatet af en undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrift Circulation, som udgives af den amerikanske hjerteforening.

15 børn og unge fra 9 til 20 år indgik i undersøgelsen. Halvdelen af børnene fik et dagligt tilskud af 500 mg C-vitamin og 400 i.e. (internationale enheder) E-vitamin. De resterende børn fik placebo. Efter 6 uger byttede man om på grupperne.

Efter 6 ugers aktiv behandling viste resultaterne en signifikant bedring af pulsårens indervæg. Vitaminer alene sænker ikke forhøjet kolesterol, men vitaminerne kan tilsyneladende beskytte blodårerne mod forkalkning, og dermed sikre at årerne bevarer elasticiteten.

“Det er første gang at man har undersøgt hvordan antioxidanter som C- og E-vitamin kan forbedre kredsløbsfunktionen,” siger formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke.

“Selvom det er en lille undersøgelse, er resultaterne betydningsfulde for børn med forhøjet kolesterol. Hvis de alternativt skal have kolesterolsænkende medicin i flere år, er risikoen for alvorlige bivirkninger ret høj. Derfor er det fornuftigt at prioritere kostændringer samt tilskud af ekstra C- og E-vitamin som førstevalg i behandlingen,” mener Claus Hancke.

I den amerikanske undersøgelse fik børnene også kostanbefalinger, men de fulgte ikke anbefalingerne. Bl.a. fik de for meget animalsk fedt og for lidt frugt og grønt. Derfor valgte lægerne at kombinere kostændringerne med tilskud af C- og E-vitamin.

Undersøgelsen er gennemført på University of California, under ledelse af læge Marguerite Engler.
Per Tork Larsen.

 

Reference:
Circulation 2003;108:802.

www.circulationaha.org
www.amhrt.org/presenter.jhtml

 

Astmabørn hjælpes af antioxidanter

30. maj 2002

Antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte lungerne hos astmatiske børn, så de ikke bliver skadet af ozon-forurening i storbyluften. Det viser en ny undersøgelse, der præsenteres i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Under forsøget fik 158 astmatiske børn i den stærkt forurenede by Mexico City enten tilskud af antioxidanter eller et kontrolpræparat uden aktive stoffer.

Ingen vidste hvem der fik hvad, før koden blev brudt efter forsøgets afslutning halvandet år senere. Børnenes tilskud var på 50 mg E-vitamin og 250 mg C-vitamin om dagen.

I antioxidant-gruppen blev børnenes lungefunktion ikke nedsat i de perioder, hvor byen var plaget af kraftig ozon-forurening. Derimod blev lungefunktionen dårligere hos de børn, der ikke fik antioxidanter men i stedet kontroltabletter uden indhold.

Antioxidanterne synes især at hjælpe børn med moderat eller svær astma, beretter forskerne. Det tyder på, at børn med fremskreden astma er særligt sårbare for ozon, fordi de har et svagt antioxidantforsvar i lungerne.

Nogle astmatikere får sværere symptomer, når de indånder luftbårne irritanter som ozon, der findes i storbyer og især stammer fra biler, kraftværker og industri. Også undersøgelser på raske cykelryttere har vist, at antioxidanter kan mindske ozonforureningens skadevirkninger på lungefunktionen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at astmatiske børn i områder med luftforurening bør have mere C- og E-vitamin for at beskytte lungerne. Denne konklusion kan det danske Vitalrådet tilslutte sig.
Per Tork Larsen


Reference:

American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 2002;166: 703-70.

ajrccm.atsjournals.org/cgi/content/full/166/5/703
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk