Fiskeolie reducerer aldersblindhed

14. oktober 2009

Nyt amerikansk studie viser, at indtagelse af fiskeolie kan reducere forekomsten af aldersblindhed med 30 %

Der synes ikke at være ende på fiskeoliens velsignelser.

Fiskeolierne er slutstadierne i udviklingen af omega-3 fedtsyrer, som fra alfalinolénsyre i en række processer omdannes til bl.a. eikosapentaénsyre (EPA) og dokosahexaénsyre (DHA), som så omdannes til prostaglandin E3 med en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Fiskeolierne EPA og DHA er nogen af de kraftigste anti-inflammatoriske næringsmidler, vi kan indtage. Det er formentlig en af grundende til, at de nedsætter risikoen for blodpropper, men de nedsætter også blodets triglycerid, dæmper inflammationen ved gigtsygdomme, øger børns indlæringsevne, nedsætter risikoen for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, samt giver kvikkere børn til gravide, der har spist dem og meget meget mere.

Det er faktisk vanskeligt at se enden på de sundhedsfremmende egenskaber, vi kan hente fra fiskeolierne, og der synes hele tiden at dukke nye videnskabelige resultater frem, som støtter brugen.

Således også i sidste uge, hvor forskere fra National Eye Institute i Bethesda, MD, USA, 7. oktober publicerede et studie i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne har igennem 12 år undersøgt 1.837 personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration.

For begge typer blindhed viste det sig, at forekomsten var 30% lavere i den gruppe, der indtog mest fiskeolie ( 0,11% af det totale kalorieindtag ) i forhold til den gruppe, der indtog mindst.

Selv om tidligere studier har været usikre i sine konklusioner, mener forfatterne, at tallene kan generaliseres, er der tale om en både billig og let tilgængelig interventionsmulighed over for risikofamilier med høj forekomst af disse sygdomme.

I tider, hvor den kollektive konsensus har tudet os ørerne fulde af, at vi skal spise mindre fedt, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, læse forskningen ordentligt og stå fast.

Fedt er sundt, og fedt er livsvigtigt!

Man skal naturligvis ikke vælte sig i margarine, pommes fritter og chips, men sørge for at spise godt af det sunde fedt som olivenolie og i særdeleshed fiskeolie.

Det kan indtages flydende, som kapsler, eller nok så indbydende som mad.

Fisk er ikke blot sundt, men smager jo også dejligt. Mange mennesker er dog urolige ved den stigende forekomst af tungmetaller i fisk, men hvis man undgår de store rovfisk som sværdfisk og tun, så er der væsentligt mindre i f.eks. laks og ørred, specielt hvis de er fanget i rene elve og søer.

Der er derimod problemer med de farmede fisk, som ofte indeholder temmelig meget omega-6 fedt, på grund af fiskefoderets sammensætning. Og det skal vi ikke have. Vi får i forvejen alt for meget omega-6, specielt linolsyre, som findes i de billige madolier med majs- og solsikkeolie, så for at undgå en yderligere skævvridning, må vi udvælge de fede fisk, som er fanget og ikke farmet.

Vi skal minde om, at vi i et tidligere nyhedsbrev har beskrevet to studier, som viste, at også æg indeholder stoffer, som forebygge den centrale aldersblindhed, så det kan være, vi snart ser et forbud mod et stykke med æg og sild. –Det forebygger jo en sygdom.

Velbekomme.
Claus Hancke


Referencer:

  • Sangiovanni JP, Agron E, et al. Omega-3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence of neovascular age-related macular degeneration and central geographic atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease Study, Am J Clin Nutr, 2009 Oct 7 (E-pub. Ahead of print)
  • Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.
  • Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

Fiskeolie gavner hjerne og hjerte

21. august 2006

Der er ikke tvivl om, at fiskeolie er godt for hjertet. Det viser en ny ”formidabel oversigt” over emnet. Men ingen ved, hvor meget, der er ideelt.

Den videnskabelige interesse for fiskeolie er enorm. Alene siden september sidste år er der offentliggjort næsten 800 artikler om fiskeolie i videnskabeligt anerkendte tidsskrifter.

Det er med god grund. Der er i fiskeolie især to fedtsyrer, som tilskrives gunstig virkning mod stadig flere alvorlige kroniske sygdomme. Er der bare lidt om alt dette, må det regnes for højst uforsigtigt ikke at få fiskeolie hver dag. Øverst på listen står hjerte-karsygdomme, men der er også grund til at tro på en virkning mod f.eks. depression, demens, gigt og sukkersyge, selv om intet er endeligt afklaret på disse områder endnu.

De to fedtsyrer hedder hhv. EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). Til- sammen udgør de en tredjedel af almindelig fiskeolie og 2/3 af de koncentrerede produkter, som fås i kapsler.

Megen opmærksomhed samler sig især om DHA, som modsat EPA findes i store mængder i hjernen (14% af hjernebarkens fedtindhold) og i endnu større mængder i øjets nethinde (22%). Brystbørn har meget mere DHA i hjernen end flaskebørn. Hverken de eller andre kan danne det selv. Det er svært at tro, at det ikke har konsekvenser at få for lidt.

Utroligt mange voksne tager af hensyn til hjertet troligt et tilskud hver dag.

Men virker det?

For et halvt år siden hævdede engelske forskere, at det gør det ikke. De havde gennemgået alle relevante undersøgelser og regnet et gennemsnit ud. Resultatet var efter deres mening, at fiskeolie hverken beskytter hjertet eller forlænger livet. Lige modsat hvad alle havde ment.

Denne såkaldte metaanalyse blev stærkt kritiseret, men ikke i pressen/TV herhjemme, hvor den blev refereret som den højeste viden. Men som omtalt på Vitalrådets hjemmeside (Fiskeolien er – stadig – uundværlig): www.vitalraadet.dk/index.php var der så alvorlige indvendinger, at artiklen savnede troværdighed.

Tvivl om dosis
Det støttes nu både på lederplads og i en oversigt i det – ret fornemme – American Journal of Clinical Nutrition. I en ”formidabel oversigt” har en gruppe forskere taget et ”stort skridt fremad” mht. at sprede lys i mørket. Det mener de to lederskribenter. Der er ikke længere rimelig tvivl om, at fiskeolie både formindsker den samlede risiko for at dø og risikoen for død af blodprop i hjertet eller (muligvis) hjerneblødning.

At udarbejde oversigten har været noget af et hestearbejde. Først læste man 8.039 resumeer af videnskabelige artikler. Af disse udvalgte man 842 artikler, der blev læst i deres helhed. Af disse igen valgtes efter skrappe kriterier 46 arbejder med tilstrækkelig kvalitet. Bl.a. stillede man krav til forsøgenes varighed (mindst et år), dosis af fiskeolie, dokumentation for størrelsen af fiskeolie-indtag m.m.

Hvor stor er så fordelen, og hvor meget fiskeolie skal man tage? Det kan man faktisk ikke sige med sikkerhed! Dertil er forsøgene alt for forskellige mht. dosis, hvem der deltog, varighed osv. Det er simpelt hen useriøst at lave et gennemsnit, som englænderne gjorde. Men skal man alligevel skønne, kan man forsigtigt gætte, at den samlede dødsrisiko og risikoen for hjertedød kan mindskes med 15-20% eller mere.

Størst sikkerhed er der for, at fiskeolie gavner dem, der har haft en blodprop i hjertet og vil undgå en ny. Men dosis? Hvor meget skal de tage?

Indtil videre må man holde sig til den amerikanske hjerteforenings anbefaling, som bygger på skøn: Hjertepatienter bør have 1 gram EPA + DHA om dagen. Det svarer til knap to store kapsler à 1 gram koncentreret fiskeolie. Alle andre bør mindst have det halve. Det kan opnås ved at spise fed fisk til middag 1-2 gange om ugen.

Der ligger megen viden og venter, ikke bare om fiskeolie og hjertet. Flere resultater på hjerteområdet kommer de nærmeste år. Men mens vi venter, ved vi i hvert fald, at det er livsvigtigt at få nok.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Wang C et al. n-3 fatty acids from fish or fish-oil supplements, but not α-linolenic acid, benefit cardiovascular disease outcome in primary- and secondary-prevention studies: A systematic review. Am J Clin Nutr 2006;84:5-17.
2. Deckelbaum R et al. n-3 fatty acids and cardiovascular disease: navigating toward recommendations. Am J Clin Nutr 2006;84:1-2.
3. Distribution, interconversion, and dose response of n-3 fatty acids in humans. Am J Clin Nutr 2006;83(suppl):1467S-76S.

www.ajcn.org

Fiskeolien er – stadig – uundværlig

7. april 2006

En engelsk undersøgelse hævder, at fiskeolie ikke beskytter hjertet. Formelt bygger den på summen af alle tidligere forsøg. I virkeligheden støtter den sig kun på ét, hvis deltagere sandsynligvis snød.

Som tiden går, hober undersøgelser af alt muligt sig op. Til sidst kan ingen overskue dem. Selv folk med god hukommelse husker kun forsøg, de kunne lide. Så er der brug for en såkaldt metaanalyse, dvs. en beregning af en slags gennemsnit af, hvad alle pålidelige forsøg har vist.

Det er nu sket i en engelsk undersøgelse af fiskeolie. Beskytter fiskeolie hjertet? Forlænger den livet? Ja, det ved vi jo, den gør.

Tror vi da! Ifølge den nye metaanalyse har fiskeolie overhovedet ”ingen klar virkning på hverken dødelighed, risikoen for hjertetilfælde eller hyppigheden af kræft”. Lad bare være med at spise fisk.

Hvad kræft angår forbavses man ikke, men hvad med hjertet? Lige siden de to danske læger, Bang og Dyerberg’s undersøgelser på Grønland for 35 år siden, har alle vidst, at fiskeolie beskytter hjertet. Det er bekræftet i talrige undersøgelser. Hvordan kan alle disse positive resultater blive til et rundt nul, når man lægger dem sammen?

Det kan de selvfølgelig heller ikke. En metaanalyse kan være lige så subjektiv som alt andet. Dvs. at andre med samme udgangspunkt kan komme til et modsat resultat. Det er i denne forbindelse tilfældet i en ny – langt mere omfattende (250 sider) – officiel amerikansk rapport. Der er ingen tvivl om fiskeolies gavnlige virkning på hjertet, hedder det her, ja man burde undersøge alle for, om de får nok!

De to vigtige fedtsyrer i fiskeolie, DHA og EPA, har ”klare hjertebeskyttende virkninger”. Alle bør derfor få mindst 1,5 gram fiskeolie om dagen, ved hjertesygdom det dobbelte. Dette vil nedsætte risikoen for at dø af hjertesygdom med 25 %.

Så vidt amerikanerne. De gennemgik minutiøst både den omfattende biokemiske viden, dyreforsøg og undersøgelser på mennesker. Af dette dannede de en helhed. Hvad gjorde englænderne?

Forsøgspersonerne snød
De så helt bort fra al basisviden og koncentrerede sig om opgørelser af hjertesygdom og død hos mennesker. Men var de neutrale?

De gennemgik i alt 48 lodtrækningsforsøg, men gjorde noget mærkeligt: Kun 15 af forsøgene kom med i beregningerne af dødelighed. Hvorfor de øvrige 33 ikke er med, fremgår ikke. Måske er nogle siet fra p.gr. af mistanke om ”bias” (partiskhed). Men på den anden side var der i ni af de 15 udvalgte forsøg ”middel eller høj” risiko for bias – f.eks. fordi deltagerne vidste, om de fik fiskeolie, eller på grund af lodtrækningen fik noget uvirksomt.

Dertil kommer, at et uoplyst antal af de 48 forsøg slet ikke var med fiskeolie, men med alfa-linolénsyre – som findes i hørfrøolie og lidt i rapsolie, men som i organismen kan omdannes til ”fiskeolie”.

I øvrigt mangler det mest berømte af alle linolénsyreforsøg. Det er det såkaldte Lyon-forsøg, hvor rapsolie (og Middelhavskost med olivenolie) sænkede hjertedødeligheden med 73 % hos patienter, der havde overstået en blodprop i hjertet.

Når alt er kogt ned, er der tilbage 12 lodtrækningsforsøg med fiskeolie. Men af disse er de ni ganske små og betydningsløse. Så er der tre tilbage. Langt det største af dem (GISSI) viste en massiv reduktion i dødeligheden på 20% hos personer med overstået blodprop i hjertet. I tabellen står der dog kun 14%, tilsyneladende på grund af en misforståelse.

Kun ét større forsøg (Burr et al 2003) havde negativt resultat. I dette steg dødeligheden med 15 % hos mænd med forkalkede kransårer i hjertet, når de fik fiskeolie.

Men dette forsøg er mildt sagt omstridt, bl.a. fordi deltagerne vidste, om de fik fiskeolie eller ej. Da de jo havde en risikabel hjertesygdom, har mange været fristet til at tage tilskud på egen hånd. Det kunne man have afsløret ved hjælp af blodprøver, men man foretog kun en meget lille stikprøve efter seks måneder. Herefter fortsatte forsøget i 3-9 år.

Stikprøven viste, at forskellen mellem de to grupper var påfaldende lille. Desuden oplyste deltagerne, at selv om de ikke hørte til fiskeolie-gruppen, spiste de så meget fed fisk (14 gram/dag) at alene dette omtrent har givet dem, hvad den nævnte amerikanske rapport anbefaler hjertepatienter. Begge grupper fik altså ”nok”, og værdien af forsøget må stærkt betvivles.

Alligevel har det stået i avisen. Men tro hellere den amerikanske rapport.

Fisk er godt. – Naturligvis.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Hooper et al. Risks and benefits of omega 3 fats for mortality, cardiovascular disease, and cancer: Systematic review. BMJ online 24.3.06: BMJ, doi:10.1136/bmj.38755.366331.2F.
2. Wang C et al. Agency for Health Care Research and Quality. US Department of Health Care Rsearch and Human Services. www.abrq.gov. Evidence report/technology assessment Number 94. Effects of omega -3 fatty acids on cardiovascular disease. March 2004.
3. Burr ML, Ashfield-Watt PA, Dustan FD, . , et al.: Lack of benefit of dietary advice to men with angina: results of a controlled trial. Eur J Clin Nutr 2003, 57: 193-200.

bmj.bmjjournals.com
www.ahrq.gov
www.nature.com/ejcn/index.html

Fiskeolie forebygger hjerneblødning

25. april 2005

Mange mener, at fiskeolie beskytter mod blodprop i hjernen, men nu har franske forskere fundet ud af, hvordan det går til. Fiskeolie gør, at hjernen bedre tåler nedsat blodforsyning.

Fiskeolie må være tæt på at være verdens bedste medicin. Hvis man får fed fisk to-tre gange om ugen, beskytter man sig blandt andet mod at falde pludseligt om med hjertestop. Risikoen halveres. Men også risikoen for blodprop i hjernen – langt den hyppigste grund til såkaldt hjerneblødning – og dermed for at falde om med et slagtilfælde, aftager. Ifølge den hidtil største, men ikke endelige, undersøgelse mindskes den med 40 %.

Dette stemmer med forsøg på dyr. Mus, som kunstigt påføres en blodprop i hjernen, får mindre omfattende hjerneskader, hvis de på forhånd er fodret med fiskeolie. Nu har franske forskere påvist en mekanisme, der måske kan forklare dette fænomen.

Det er forskere fra Frankrigs nationale naturvidenskabelige forskningscenter, CNRS, der står bag opdagelsen. De har vist, at beskyttelsen af hjernecellerne skyldes fiskeoliens virkning på cellernes kalium-kanaler.

Mineralet kalium er det dominerende i cellernes indre, mens natrium (som findes i køkkensalt) er det dominerende uden for. Kalium kommer ind og ud af cellerne via dertil indrettede kanaler, som kan være mere eller mindre åbne. Når de er åbne, kan kalium flyde ud af cellen, og cellen slapper af. Når de er lukkede, sker det modsatte.

Afslappede blodkar
N-3-fedtsyrerne i fiskeolie åbner kaliumkanalerne og kan derigennem måske gøre cellerne mere afslappede – i hvert fald mindre modtagelige for iltmangel. Franskmændene viste, at hvis kanalerne ved hjælp af genmanipulation sættes delvist ud af spillet, beskytter fiskeolie ikke musene, når de får hjerneblødning. Selv små anfald medfører døden. Samtidig får mus med denne genetiske fejl langt oftere hjerneblødning end raske mus.

Det er med andre ord kalium-kanalerne, der beskytter nervecellerne, hvis de vel at mærke holdes åbne med fiskeolie.

Der findes også receptmedicin, der åbner kaliumkanalerne. Et af dem, Angicor ®, virker på blodkarrene og bruges mod angina pectoris (hjertekrampe). Åbningen af kalium-kanalerne gør, at hjertets kransårer slapper af og udvider sig, så blodet nemmere kan strømme. Hjertet får blod og ilt. En tilsvarende virkning af fiskeolie på hjernens blodkar kunne måske også forklare det franske fund.

Om fiskeolie derimod hjælper mod angina pectoris, er uvist. Nogle forsøg har vist det, andre ikke. Men franskmændene mener, at deres opdagelse underbygger en formodning, mange har: At fiskeolie foruden at beskytte ved hjerneblødning også modvirker så udbredte sygdomme som epilepsi og depression.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Heurteaux C et al. TREK-1, a K(+) channel involved inneuroprotection and generaql anesthesia. EMBO J. 2004, E-pub 2004, June 03.
2. Lauritzen I et al. Polyunsaturated fatty acids are potent neuroprotectors. EMBO J 2000;19:1784-93.
3. Ka He et al. Fish consumption and risk of stroke in men. JAMA 2002;288:3130-6.
4. Salachas, A., et al. Effects of low-dose fish oil concentrate on angina, exercise tolerance time, serum triglycerides, and platelet function. Angiology, Vol. 45, December 1994, pp. 1023-31.

embojournal.npgjournals.com
jama.ama-assn.org
www.springerlink.com
www.iom.dk

Der er nu afgørende enighed om fiskeolie

10. januar 2005

For første gang er der enighed om, at kronisk mangel på fiskeolie giver øget risiko for hjertesygdom. En officiel amerikansk rapport fastsætter et anbefalet indtag for alle voksne.

Det ser ud til, at der nu er afgørende enighed blandt eksperter om, at hjertesygdom og kronisk mangel på fedtsyrerne i fiskeolie hænger sammen. Det fremgår af en rapport, offentliggjort i Current Atherosclerosis Reports, og udarbejdet på foranledning af USAs føderale sundhedsmyndigheder.

Ifølge rapporten er indicierne for en sammenhæng mellem denne fedtsyremangel og dødsfald af hjertesygdom år for år blevet stærkere. Det er fiskeoliens indhold af de to n-3-fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der tæller. Ifølge rapporten har DHA og EPA ”klare hjertebeskyttende virkninger”.

Det fremgår samtidig, at både nationale amerikanske og internationale ekspertpaneler nu anbefaler større indtag af n-3-fedtsyrerne. Det daglige indtag anbefales at være 450 mg om dagen (EPA+DHA), men for personer med kendt hjertesygdom 1.000 mg. Det svarer til hhv. ca. 1,5 gram almindelig fiskeolie til de fleste, men tre gram ved hjertesygdom – eller halvt så meget af et koncentreret fiskeolie-produkt i kapselform.

Rapporten fremhæver, at ifølge både celle- og dyreforsøg er n-3-fedtsyrerne i stand til at forebygge uregelmæssig hjerteaktion, og at dette nu yderligere er bekræftet ved forsøg på mennesker – som det også er fremgået tidligere her på siden. Specielt kan fedtsyrerne modvirke den uhyre udbredte og ofte generende forkammerflimmer. Alt i alt nedsættes risikoen for dødsfald som følge af hjertesygdom med 25 % ved tilstrækkeligt indtag af fiskeolie som anført.

Styrken af disse beviser er nu så omfattende, at rapporten opfordrer til måling af blodets indhold af disse fedtsyrer på lige fod med måling af blodtryk, kolesterol m.m., når risikoen for hjertesygdom skal vurderes. Det vurderes samtidig, at det nu må være en national prioritet at sikre alle et tilstrækkeligt indtag af fiskeolie.
Vitalrådet.


Referencer:

Harris WS. Are omega-3 fatty acids the most important nutritional modulators of coronary heart disease risk? Curr atheroscler Rep. 2004;6:447-52.

lansbury.bwh.harvard.edu/docosahexaenoic_acid_reviews_L.htm
www.iom.dk

Farligt at ophøre med fiskeolie!

8. september 2004

Af meddelelser i pressen de seneste dage er det fremgået, at fiskeolie ifølge en dansk undersøgelse ikke forebygger hjerteflimmer. Mange har fået det indtryk, at fiskeolie overhovedet ikke gavner hjertet. Dette er i højeste grad forkert! Af hensyn til de mange, der tager fiskeolie af hensyn til hjertet, er det utroligt vigtigt at denne fejl rettes! Det kan være farligt at ophøre med tilskuddet!

Adskillige undersøgelser har vist, at et beskedent indtag af fiskeolie effektivt forhindrer hjertestop. Den måske mest pålidelige undersøgelse, det såkaldte GISSI-forsøg, der i 1999 blev offentliggjort i The Lancet, omfattede 11.000 mænd, der alle på forhånd havde haft blodprop i hjertet og med stor sandsynlighed ville få en ny.

I dette lodtrækningsforsøg halverede fiskeolie risikoen for pludseligt hjertestop og nedsatte den samlede dødelighed med 20 %. Ingen anden medicin kan forebygge hjertedødsfald i det omfang!

Den danske undersøgelse er ikke, som GISSI, et behandlingsforsøg med de garantier for korrekte konklusioner dette indebærer. Studiet er ikke blindet og har f.eks. ingen kontrolgruppe, hvis deltagere får blindtabletter (placebo).

Desuden drejer spørgeskemaet sig om indtagelse af fisk, og hvis man svarer ja, fordi man spiser torskepinde og rødspættefileter, så er der ikke meget fiskeolie i den kost. Det er derfor højst tvivlsomt, hvad man kan udlede af en sådan spørgeskemaundersøgelse.

Fiskeolie nedsætter bedre end nogen hjertemedicin risikoen for dødsfald som følge af blodprop i hjertet, dvs. i hjertets kransårer. Der er fuldkommen videnskabelig enighed om dette, og intet i den danske undersøgelse modsiger det. Det er højst ulykkeligt – ja direkte farligt – hvis presseforlydender lokker hjertepatienter til at standse tilskuddene.
Vitalrådet.


Referencer:

1) Albert C. Fish oil – an appetising alternative to anti-arrhytmic drugs? Lancet 2004;363:1412-3
2) Schrepf, R et al. Immediate effects of n-3 fatty acid infusion on the induction of sustained ventricular tachycardia. Lancet 2004;363:1441-2

www.thelancet.com
www.iom.dk

Fiskeolie effektiv mod hjertestop

7. juli 2004

Læger fra Münchens Universitetshospital har i en interessant undersøgelse vist, at fiskeolie antageligt i meget høj grad kan forebygge tilfælde af hjertestop.

Hvis åreforkalkning i hjertet er dødsårsagen, indtræder døden i hvert andet tilfælde som et uvarslet hjertestop. Den ramte falder ganske enkelt om. I ca. hvert andet af disse tilfælde er hjertestoppet både det første og sidste tegn på sygdommen, og ofte har en blodprop været den udløsende faktor.

Læger fra München’s Universitetshospital har i en interessant undersøgelse vist, at fiskeolie antageligt i meget høj grad kan forebygge disse tilfælde af hjertestop. Det skete i et eksperiment med ti hjertepatienter, der alle havde høj risiko for hjertedød og derfor havde fået indopereret en defibrillator, der kan sætte hjertet i gang igen.

Eksperimentet skulle undersøge, om fiskeolie beskytter mod de rytme-forstyrrelser, der kan føre til hjertedød. Alle ti patienter havde tendens til anfald, hvor hjertet slår med op mod 200 slag i minuttet. Dette er meget tit en forløber for såkaldt ventrikelflimmer, der er årsag til næsten alle såkaldte hjertestop. Ved ventrikelflimmer er hjertets aktion forvandlet til en meget hurtig og svag dirren.

I den tyske undersøgelse søgte man med elektrisk stimulation at fremkalde den risikable rytmeforstyrrelse, som patienterne var disponerede for at få. Som ventet var det let at fremprovokere anfald. Hos tre af de syv lykkedes det dog ikke, men det viste sig, at de i modsætning til de øvrige var vant til at spise fisk 2-3 gange om ugen. De syv resterende fik udløst anfald, som blev afbrudt med defibrillatoren.

Det opsigtsvækkende var, at efter at de derpå havde fået fiskeolie som infusion i en åre, var det hos fem af disse syv umuligt at fremkalde anfald! Tilbage var kun to, som tilsyneladende ikke blev beskyttet af fiskeolie. Den ene af disse havde trods infusionen (af hvad der svarer til ca. 12 gram almindelig fiskeolie) af uforklarlige grunde meget lavt indhold af fiskeolie i blodet.

Alt i alt var otte af de ti patienter så effektivt beskyttede af fed fisk eller fiskeolie, at det var umuligt at fremkalde de livsfarlige anfald hos dem. Men det tyske forsøg er kun et pilotforsøg. Det skal efterfølges af større og grundigere, før virkningen kan anses for sikker.

Resultatet stemmer dog med andre fund fra meget store undersøgelser. Den berømteste af disse er det italienske GISSI-studie fra 1999, der var et lodtrækningsforsøg med 11.000 mænd, der havde overlevet en nylig blodprop i hjertet. Det viste med stor sikkerhed, at tilskud af fiskeolie medførte et samlet fald i dødelighed på ca. 20 % og et fald i risikoen for pludselig hjertedød på mere end 50 %.

Den tyske undersøgelse, der er offentliggjort i The Lancet, kan ifølge tidsskriftets redaktionelle kommentar vise vejen til brug af fiskeolie som et ufarligt og mere appetitligt alternativ til traditionel hjertemedicin. Fiskeolie kan først og fremmest gøre det langt mindre farligt at få en blodprop i hjertet!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Albert C. Fish oil – an appetising alternative to anti-arrhytmic drugs? Lancet 2004;363:1412-3.
2. Schrepf R et al. Immediate effects of n-3 fatty acid infusion on the induction of sustained ventricular tachycardia. Lancet 2004;363:1441-2.

www.thelancet.com
www.iom.dk