D-vitamin beskytter mod tyktarmskræft

26. januar 2010

Et kæmpestort europæisk studie bekræfter nu, at D-vitamin kan sænke risikoen for tyktarmskræft med 40%.

Vitalrådet har i flere tidligere nyhedsbreve refereret videnskabelige undersøgelser, som viser at D-vitamin kan sænke risikoen for kræft, og vi er endda af journalister blevet kraftigt opfordret til at trække disse udsagn tilbage. Det har vi heldigvis ikke gjort.

British Medical Journal offentliggjorde for et par dage siden verdens største undersøgelse nogen sinde af sammenhængen mellem kost og helbred, det såkaldte EPIC-studie, og dette er kun ét af mange resultater, vi vil få at se i den nærmeste fremtid fra dette enorme studium.

Mere end en halv million primært raske mennesker fra ti europæiske lande har været nøje undersøgt og fulgt igennem 10 år af forskere fra hele Europa.

Deltagerne har udfyldt detaljerede kostskemaer, og de er blevet kontrolleret med blodprøver for at kortlægge deres ernæringstilstand.

På analysetidspunktet var der forekommet 1.250 tilfælde af tyktarmskræft og efter sammenligning med raske fandt forskerne, at de som lå lavest i D-vitamin i blodet havde væsentligt højere risiko for at få denne kræftform.

I modsætning til mange andre studier udmærker dette sig ved at være prospektivt. Altså fremadskuende fra starttidspunktet, hvor man tager udgangspunkt i en gruppe raske mennesker. Det udmærker sig også ved at være fra så mange forskellige lande, kulturer og – ikke mindst – madkulturer.

D-vitamin får vi jo først og fremmest fra Solen, og en lille smule fra kosten. Danskere er ikke de flinkeste fiskespisere, og meget af den fisk, vi spiser er farmede og indeholder derfor ikke de fedtsyrer og andre stoffer, vi tror, de indeholder.

Så vi er tilbage ved Solen som den vigtigste naturlige kilde til D-vitamin.

Imidlertid har nogen af vore forfædre af uransagelige grunde fundet på at bosætte sig nord for Alperne, og det medfører, at middagssolen kun i 3-4 måneder om året står højt nok på himlen til at danne tilstrækkeligt D-vitamin i huden (hvis vi da har kolesterol nok).

Så vi må altså dyrke Solbad, når den står højest, altså midt på dagen, uden solcreme, og derfor også kun en halv time, så vi ikke risikerer forbrænding.

Hvis det bliver for indviklet, så kan man jo også bare snuppe en D-vitamin kapsel som tilskud. Det er måske lidt nemmere, og det kan man gøre hele året.

Dosis er noget omdiskuteret og bør ideelt set måles i en blodprøve, men de fleste seriøse forskere ligger mellem 2.000 og 4.000 IE svarende til 50-100 mikrogram dagligt.

Det varer længe før vi igen vil se et så grundigt, multinationalt studie af så mange mennesker over så lang tid.

Derfor er det ikke et hvilket som helst studie. Det har stor validitet og bør rykke ved de kritisable ADT-grænser, vi har i dag.
Vitalrådet.


Litt:

Jenab, M. et al (2010). Association between pre-diagnostic circulating vitamin D concentration and risk of colorectal cancer in European populations: A nested case-control study BMJ, 340 (jan21 3)
Kan hentes direkte på: www.bmj.com/cgi/content/abstract/340/jan21_3/b5500
www.bmj.com

D-vitamin mod åreforkalkning

28. januar 2008

D-vitamin modvirker åreforkalkning og beskytter mod fatale følger af højt blodtryk – men D-mangel er enormt udbredt.

Vi er ikke færdige med D-vitamin. Det strømmer ind med data om dette forbavsende stof, der som bekendt slet ikke er et vitamin, men et hormon, der dannes i solbestrålet hud.

Nu er turen kommet til hjerte og kredsløb. Det ser ud til, at risikoen for blodprop i hjertet eller hjernen er langt mindre hos dem, der får D-vitamin nok, dvs. mere end de fleste. I særdeleshed mindsker vitaminet risikoen ved at have forhøjet blodtryk.

Det fremgår af den seneste rapport fra Framingham, den lille by i Massachusetts, hvor man siden 1948 har registreret flere tusinde indbyggeres (og deres efterkommeres) helbred og levevaner for at påvise livsstils-årsager til hjertesygdom. Framingham-studiet er ubestridt det mest berømte af sin art. Når vi i dag tager for givet, at motion, sund kost og Hjertemagnyl forebygger hjertedød, er det Framingham-projektet, vi skal takke for beviserne.

Den aktuelle rapport handler om 1.739 50-70-årige personer, som før undersøgelsen var fri for hjerte- eller kredsløbssygdom. De fik 1996-2000 målt deres D-vitamin-status på blodprøver og blev derpå fulgt i gennemsnitligt 5,4 år (op til 7,6 år). Hvem fik blodprop?

Det gjorde de med mindst D-vitamin i blodet! Efter syv år var der registreret blodprop i hjertet eller hjernen (slagtilfælde) hos hver tiende med blodværdier over 37 nmol/l, men hos ikke mindre end hver fjerde med værdier under 37. Efter korrektion for forskelle i de to grupper mht. alder, køn, kolesterol, rygning, sukkersyge m.m. havde gruppen med højest D-status stadig en hjerte-kar-risiko på kun godt 60% af, hvad man fandt i gruppen med lavest. Holder disse tal, er der betydeligt mere at vinde ved at tage D-vitamin end Hjertemagnyl eller medicin mod kolesterol.

Endnu større gavn af D-vitamin har man tilsyneladende ved forhøjet blodtryk, den vigtigste grund til hjerte-karsygdom. Blandt deltagere med forhøjet blodtryk var risikoen kun halvt så stor for dem, der lå over 37 som for dem, der lå under.

Dette stemmer med andre undersøgelser, hvor lav D-status og højt blodtryk samt forkalkede kransårer i hjertet følges ad. Framingham-rapporten siger det dog stærkere: Den viser, at man kan spå om fremtiden. Mangler du D-vitamin, risikerer du et hjertetilfælde om nogle år!

Vil det sige, at D-vitamin forebygger åreforkalkning? Ja, sådan ser det ud. Det passer også godt med andre forhold: D-vitamin modvirker f.eks. et vigtigt hormon (renin), der sætter blodtrykket i vejret. Cellerne i pulsårer og hjertet forbruger D-vitamin, og hindrer man (ved manipulation med generne) D-vitaminet i at virke på en mus, stiger dens blodtryk stærkt.

Uden fed fisk får man overhovedet ikke D-vitamin fra oktober til maj. Mangel er derfor enormt udbredt. I en europæisk undersøgelse af teenagepiger – også danske – havde mere end hver tredje svær mangel (blodværdier under 25 nmol/l). Og mere end 90% ville, hvis de havde boet i Framingham, være havnet i gruppen med stærk åreforkalkning.

Hvor meget er det klogt at tage? Det er der ingen tommelfingerregel for, men man kan forholde sig til, at der typisk er 200 enheder i en vitaminpille, mens hver anden voksen amerikaner behøver 1.000 enheder for at hæve sin D-status, så den lige akkurat er “acceptabel” (dvs. til 75 nmol/l – amerikanske forskere anbefaler 75-150 nmol/l). Endelig ved man, at det er absolut ufarligt at tage op til 2.000 enheder om dagen.

Luz Tavera-Mendoza og John White, to molekylærbiologer fra det amerikanske Mc Gill Universitet, har som de første opdaget, at D-vitamin får hud og immunforsvar til at danne antibiotika (cathelicidin m.m.), der slår flere bakterier ihjel, herunder TB-bakterier. Det er nok forklaringen på det held, man tidligere havde med at kurere tuberkulose med sollys. De to har i fællesskab forfattet en læseværdig oversigt over den nye forskning og afslører samtidig, hvad de hver især tager af tilskud i de mørke måneder.
Luz, der er en yngre kvinde, tager 1.000 enheder (25 mikrogram).
John, der er en yngre mand, tager 4.000 enheder (100 mikrogram).
Niels Hertz


Referencer:

1. Wang TJ et al. Vitamin D deficiency and risk of cardiovascular disease. Circulation 2008;117:000-000.
2. Tavera-Mendoza L, White J. Celle defences and the sunshine vitamin. Scientific American 2007 (11):36-44.

circ.ahajournals.org
www.sciam.com

D-vitamin hindrer kræft

26. juni 2007

Et overset, men højst sensationelt, forsøg tyder på, at D-vitamin kunne hindre næsten 80% af al kræft. Vi skal bare have meget mere (1).

Hver tredje dansker dør af kræft, og en verden uden denne frygtede sygdom må forekomme de fleste utopisk. Men hvis et amerikansk forsøg taler sandt, kan vi nærme os det uopnåelige mål med et historisk spring. Vi skal bare have mere – meget mere – D-vitamin, og måske desuden mere kalk. Ifølge forsøget kan man med en kombination af kalk og D-vitamin formindske sin risiko for kræft med rundt regnet 60%. Ikke nok med det: Viser det sig, at man undgår kræft det første år, er risikoen de følgende år nedsat med næsten 80%! Det er svært at nå højere.

Det er ejendommeligt, at en så sensationel nyhed næsten ikke har været offentligt omtalt. Og dog udgår den fra højt respekterede forskere og stammer fra et dobbeltblindt lodtrækningsforsøg med meget høj troværdighed.

Deltagerne i forsøget var 1.180 kvinder med en gennemsnitsalder på 67 år. De er fra Nebraska, der ligger lige så sydligt som Syditalien og får masser af sol. Ikke underligt havde kvinderne på forhånd – gennemsnitligt – gode D-vitaminværdier i blodet.

I forsøget blev denne fordelagtige status hos 446 kvinder forstærket med et dagligt tilskud på ikke mindre end 1.100 enheder (27,5 mikrogram) D-vitamin. Det er godt fem gange så meget som i en almindelig vitaminpille og ca. tre gange det anbefalede til personer over 60. Yderligere fik de 1,5 gram kalk (som karbonat eller citrat), svarende til indholdet i halvanden liter mælk.

Andre 445 kvinder fik kun kalk, og de sidste 288 fik placebo (snydepiller). Hverken kvinder eller forskere vidste, hvem der fik hvad. Man måtte vente i fire år, mens man noterede, hvem og hvor mange der fik kræft.

Resultatet har vi nu. Den gruppe, som fik D-vitamin og kalk, blev i løbet af de fire år udsat for langt færre tilfælde af kræft i end den, der fik placebo. Forskellen var vel at mærke ingen tilfældighed! Den var statistisk uhyre sikker. Størst var den (77% mindre risiko) de sidste tre af de fire år, forsøget varede – ifølge forskerne antageligt fordi nogle af dem, der fik kræft i begyndelsen, allerede havde en uopdaget kræftsygdom ved forsøgets start.

Det kan godt passe
Også de kvinder, der kun fik kalk, havde færre kræfttilfælde (40%). Dette var dog ikke ganske sikkert, statistisk set. Risikoen hos disse kvinder blev heller ikke – som hos dem, der fik både D-vitamin og kalk – lavere efter første år. Det er derfor usikkert, om virkningen af kalk var reel eller skyldtes en tilfældighed.

Omvendt taler mindst to yderligere argumenter for, at D-vitamin faktisk virker. Det ene er, at de kvinder, der før forsøget havde lavest D-vitaminstatus, blev hjulpet mest – deres risiko aftog mest. Også D-vitaminstatus mens forsøget kørte, spillede en rolle. Jo lavere status – trods tilskud – jo større kræftrisiko. Det er det andet argument for, at det virkelig er D-vitamin, det drejer sig om: Hvor meget tilskuddet nytter afhænger af, hvor meget D-vitaminstatus forbedres.
Kan det virkelig passe, at noget så billigt som D-vitamin gavner så meget? Man ved, at vitaminet regulerer mindst 200 gener, af hvilke mange styrer cellernes vækst og grad af specialisering. Dyreforsøg har vist, at mangel på vitaminet fremmer kræftvækst. Man har i mere end 60 år vidst, at kræft er sjældnere i lande, hvor solen står højt på himlen og danner mere D-vitamin i huden. Det er oven i købet gang på gang påvist, at lav D-vitaminstatus og høj kræftrisiko hos mennesker går hånd i hånd (2,3).

Det eneste, man har savnet, er ordentlige forsøg med meningsfulde tilskud, så man kan se forskel på årsag og virkning. Sådan et forsøg har vi nu!

Kvinderne i Nebraska havde før forsøget en typisk D-vitaminstatus (25-hydroxy-vitamin D3 i serum) på 71 nanomol/liter. Det er en ganske fin værdi. Men tilskuddet hævede den til gennemsnitligt 96. Det er højt.

D-vitaminstatus måles på en blodprøve! Det er vigtigst om vinteren, hvor den er lavest. At dømme efter Nebraska-forsøget bør værdien næppe være under 100.
Niels Hertz


Referencer:

1) Lappe J M et al. Vitamin D and calcium supplementation reduces cancer risk: Results of a randomized trial. Am J Clin Nutr 2007;85:1586-91.
2) Feskanich D et al. Plasma vitamin D metabolites and risk of colorectal cancer in women. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2004;13:1501-8
3) Ahonen M H et al. Prostate cancer risk and prediagnostic serum 25-hydroxyvitamin D levels (Finland). Cancer Causes Control 2000;11:847-52

www.ajcn.org
cebp.aacrjournals.org
www.springerlink.com/content/0957-5243

Sommersol hindrer sklerose

10. april 2007

Stadig mere støtter teorien om, at D-vitamin kan hindre sklerose. Nyd solen, mens den er der.

Sklerose er en frygtet sygdom. Mange forestiller sig, at det at få sklerose er ensbetydende med et liv i kørestol, og mange har hørt om tragiske eksempler på, hvordan det kan gå. Det er værd at huske, at selv 20 år efter sygdomsdebut kan 75% gå uden støtte. Samtidig er dødeligheden blandt skleroseramte ikke meget større end i den øvrige befolkning.

På den anden side rammer sklerose særligt yngre mennesker og overvejende kvinder. Det vækker uro, at hyppigheden er taget til de sidste 50 år og fortsat tager til. 7.500 danskere har nu sklerose. Det er flere end i Japan, og næsten lige så mange som i Mexico, trods disse landes langt større befolkning.

Sklerose er en “autoimmun” sygdom, dvs. en sygdom, hvor legemets immunforsvar vender sig mod kroppen selv – i dette tilfælde de såkaldte myelinskeder, der omgiver og isolerer nerverne. Rundt regnet hver fjerde med sklerose har også en anden autoimmun-sygdom, f.eks. psoriasis, leddegigt eller stofskiftesygdom.

Kan man forhindre sklerose? Det er fristende at få den tanke, når man ser de enorme geografiske forskelle. I Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, England, Tyskland og Canada er hyppigheden omtrent ens. I Grækenland og Tyrkiet er den ca. halvt så stor, mens den i det lidt nordligere Spanien og Italien ligger midt imellem.

Disse og andre tal støtter en stadig mere udbredt formodning om, at sklerose har noget med mangel på sol at gøre. Eller rettere: Mangel på D-vitamin, som solen er den vigtigste kilde til. D-vitamin kan i forsøg hindre en eksperimentel form for sklerose (EAE, Experimental Autoimmune Encephalitis). I lande nord for den 42. breddegrad – det svarer til Korsika – står solen i den mørke årstid så lavt, at der praktisk taget ikke dannes D-vitamin i huden. Følgen er udbredt D-vitaminmangel.

Mindre end halv risiko
Forskere fra bl.a. Harvard universitetet har set nærmere på problematikken. De har undersøgt 257 blodprøver på ansatte i militæret, som fik sklerose mellem 1992 og 2004. Blodprøverne blev taget og nedfrosset, før de pågældende blev syge. Spørgsmålet var, om de havde påfaldende lidt D-vitamin i blodet sammenlignet med andre, der ikke fik sklerose.

Det viste sig, at det havde de. Man målte 25-OH-D-vitamin – det bedste mål for D-vitamin-status – på både de syge og et større antal raske, som blev tilfældigt udvalgt af de i alt syv millioner ansatte. Man fandt, at “et højt cirkulerende niveau af D-vitamin hænger sammen med lavere risiko for sklerose”. Lavt D-vitamin-niveau var særligt risikabelt for unge under 20 år.

Hvor meget D-vitamin er nok? Når værdien for 25-OH-D var mindst 99 nanomol/liter serum, var risikoen for sklerose lavest og nede på ca. 40% af det gennemsnitlige. Forskellen var statistisk sikker. Til sammenligning anses værdier under 50 for udtryk for utilstrækkelige mængder D-vitamin, eller mangel. Den slags værdier finder man hos et flertal om vinteren.

Teorien om at D-vitamin hindrer sklerose er altså styrket. Man skal sørge for at bringe sig på sikker afstand af utilstrækkelige mængder eller mangel. Det kan lade sig gøre om sommeren, men fra oktober til april kræver det hos stort set alle – på vore breddegrader – tilskud.
Niels Hertz.


Referencer:

1. Munger L et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D levels and risk of multiple sclerosis. JAMA 2006;296:2832-2838.
2. MS prevalence data for selected countries: http://www.mult-sclerosis.org/prev_tab.html
3. Vitalrådets nyhedsbrev 27. dec 2006

jama.ama-assn.org

D-vitamin som hjertemedicin

23. maj 2006

Advarslerne mod solskin om sommeren skal tages med forbehold.
Det D-vitamin, som huden danner i det herlige solskin, modvirker blandt andet hjertesvækkelse, når vi ser på den seneste forskning.

Før eller siden i løbet af sommeren bliver en hudlæge trukket frem i TV for at advare mod solskin. Det kan give hudkræft, og især truer den frygtede, dødelige modermærkekræft, som er steget voldsomt i hyppighed i takt med den tiltagende soldyrkelse. – Og det er til en hvis grad sandt.

På den anden side, må man godt være skeptisk, når nogen råder os til at handle i strid med naturen. Kan det passe, at solen er så farlig, når mennesker, selv på vore breddegrader, har fået langt mere sol i årtusinder?

D-vitamin dannes i huden under solbestråling, men ikke fra september til maj, hvor solen står for lavt til formålet på vore breddegrader. Da kosten kun indeholder minimale mængder af vitaminet, må vi om vinteren tære på, hvad der er bygget op i huden i løbet af sommeren. Om vinteren tages ca. 85% af det daglige D-vitaminforbrug fra depoterne, selv i tilfælde hvor kosten er rig på D-vitamin. I alt forbruges ca.100 mikrogram om dagen.

Men hvad sker der, hvis depoterne er for små?

Inden for det sidste halve år har en række undersøgelser kastet nyt lys over D-vitaminet. Ifølge én undersøgelse hjælper vitaminet mod tuberkulose, der som bekendt var en udbredt sygdom i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, hvor mange levede under elendige forhold i byerne.

En anden undersøgelse, af over 14.000 amerikanere, viste, at folk med de højeste D-vitamindepoter gennemgående har langt bedre lungefunktion end dem med de laveste. Forskellen er lige så stor som mellem eksrygere og aldrig-rygere og en mulig forklaring er, at D-vitamin sikrer korrekt reparation af udslidte celler.

En af veteranerne i D-vitaminforskningen, amerikaneren Cedric Garland, konkluderede omtrent samtidig, at indicierne for, at D-vitamin beskytter mod kræft (især brystkræft, tyktarmskræft og kræft i prostata) nu er meget stærke. Stærke nok til, at han anser sammenhængen for bevist. Han har gennemgået al væsentlig forskning siden 1966.

Svagt hjerte og leddegigt
Hans påstand kan sammenholdes med at David Feldman fra Stanford Universitet nu vil gennemføre et forsøg med calcitriol (det aktive D-vitamin, som dannes i kroppen ud fra D-vitamin i huden eller føden) og almindelige gigtpiller mod prostatakræft. I laboratorieforsøg har han fundet, at calcitriol hæmmer væksten af prostatakræft 25%, mens kombinationen hæmmer den med 70%. Et sandt gennembrud, hvis det holder.

Alle ved, at D-vitamin er nødvendigt for knoglerne, men det er også er nødvendigt for musklerne. Mangel giver både muskelsmerter, svage muskler og f.eks. øget faldtendens hos ældre. Men hvad med hjertet? Hjertet er også en muskel, og sygelig hjertesvækkelse (hjerteinsufficiens) på grund af åreforkalkning eller forhøjet blodtryk forekommer hos mindst 50.000 danskere. Det er en farlig tilstand med stor dødelighed.

En tysk undersøgelse af 123 patienter med svagt hjerte viste, at de gennemsnitligt havde ganske lave D-vitamin-mængder i blodet, tæt på mangel i traditionel forstand. Halvdelen af dem fik tilskud af 50 mikrogram D3-vitamin om dagen i ni måneder. Det er fem gange så meget, som man traditionelt anbefaler ældre, og er samtidig overgrænsen for, hvad det er absolut ufarligt at indtage.

Forsøget var for lille til at vise forskel i dødelighed, men det viste noget andet interessant. Det drejer sig om proteinet TNF-alfa, som dannes af de hvide blodlegemer som led i inflammationer. TNF-alfa menes at være en væsentlig årsag til hjertesvækkelsen. Hos de ubehandlede steg blodets indhold af dette protein med 5%. Hos de behandlede skete ingen forværring. Det tyder på en stabiliserende virkning på inflammationen.

Dette er måske især interessant af en anden grund. TNF-alfa er en meget vigtig årsag til smerter og hævelse ved leddegigt. Så vigtig, at nye typer leddegigt-medicin, der blokerer TNF-alfa, med rette opfattes som de rene vidundermidler. Hvis D-vitamin hæmmer TNF-alfa-virkningen i det svækkede hjerte, sker det samme måske i syge led. Det stemmer med den meget gamle formodning om, at D-vitamin beskytter mod leddegigt.
Man skal sole sig med fornuft og undgå forbrænding. Søg skygge, hvis den brænder. Og lad være med at ligge i timevis i solen, klistret ind i faktorcremer.

Men nok så vigtigt er det at vide, at det er en risiko snarere end en dyd at undgå sol om sommeren.
Vitalrådet.


Referencer

1. Schleithof S S et al. Vitamin D supplementation improves cytokine profiles in patients with congestive heart failure: A double blind randomized placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr 2006;83:754-9
2. Heaney R et al. Human serum 25-hydroxycholecalciferol response to extended oral dosing with cholecalciferol. Am J Clin Nutr 2003;77:304-10.
3. Moreno J, Krishnan AV, Feldman D. Molecular mechanisms mediating the anti-proliferative effects of Vitamin D in prostate cancer. J Steroid Biochem Mol Biol. 2004 Nov;92(4):317-25

www.ajcn.org
www.elsevier.com/wps/find/journaldescription.cws_home/333/description

D-vitamin kunne hindre hvert tredje kræftdødsfald

21. april 2006

Flere af verdens mest fremtrædende vitaminforskere går ind for langt højere D-vitaminindtag. De mener, at hen mod hvert tredje kræftdødsfald kunne undgås.

– Jeg udfordrer enhver til at finde et område eller et næringsmiddel eller nogen som helst anden faktor med så konsekvente kræft-modvirkende egenskaber som D-vitamin.

Sådan sagde Edward Giovanucci, professor ved Harvard University, sidste år i en tale til det amerikanske selskab for kræftforskning.

Flere og flere er på linje med Giovanucci. Blandt dem adskillige professorer på anerkendte universiteter. For få måneder siden erklærede Cedric Garland, en absolut pioner på området, at det er bevist, at risikoen for kræft kan reduceres dramatisk med D-vitamin. Det er store ord. Garland er professor ved University of California i San Diego.

Giovanucci har sammen med seks andre – heraf ikke mindre end tre, der også er Harvard-professorer – underbygget påstanden yderligere. I en ganske møjsommelig undersøgelse har de bekræftet den nære forbindelse mellem D-vitaminmangel og kræft.

Siden anden verdenskrig har man vidst, at navnlig kræft i fordøjelsessystemet ses forholdsvis sjældent i sydlige lande. Da sollys er den vigtigste kilde til D-vitamin, har man tidligt gættet på, at det ikke er solen, men D-vitamin, der beskytter.

I talrige undersøgelser har man fundet størst kræfthyppighed, hvor sollyset er svagest, og hvor blodets indhold af D-vitamin er lavest. Vi er lysets børn. Samtidig har laboratorieforsøg de senere år vist, at vitaminet hæmmer unormale cellers vækst, modvirker spredning af kræft og hæmmer dannelsen af blodkar i svulster.

Giovanucci skærper nu sammenhængen yderligere. Hidtil har man på mennesker mest målt indirekte sammenhænge mellem D-vitamin og kræft. Man har manglet data fra hele befolkningsgrupper, der efter måling af D-vitamin i blodet er fulgt i en årrække. Men Giovanucci-gruppen fandt en erstatning.

D-vitamin i megadoser
De udgik fra 1.095 mænd fra den store befolkningsundersøgelse Health Professionals Follow-Up Study. Disse 1.095 mænds D-vitamin-status – dvs. D-vitamin i plasma – var målt. Men desuden vidste man alt muligt om deres levevaner m.m.

Kunne man gå modsat og ud fra sidstnævnte beregne deres D-vitaminstatus? Ja! Man kunne beregne en omtrentlig værdi for D-vitamin i plasma, når man kendte den enkeltes hudfarve (dvs. race), kropsvægt og højde, bopæl (sydligt eller nordligt i USA), mængden af fysisk aktivitet i fritiden – samt årstiden og hvad vedkommende fik af D-vitamin i kosten og som tilskud.

Gruppen udarbejdede således et pointsystem til indirekte beregning af D-vitaminstatus. Hvad der især talte for ringe status var nordlig bopæl, mørk hudfarve, overvægt og for lidt motion. Beregningerne passede på de 1.095. Passede de også på andre? Det undersøgte man på en anden gruppe mænd med kendt D-vitaminstatus. De stemte!

Hver af de 47.800 mænd i Health Professionals Follow-Up Study fik nu udregnet sin D-vitaminstatus. I løbet af de følgende fire år fik ca. hver tiende kræft. Knap halvt så mange døde af kræft.

For at finde D-vitaminets betydning valgte man at sammenligne afdøde, hvis værdi for D-vitamin (25(OH)D3) i plasma afveg med 25 nmol/L (nanomol/liter). Man fandt, at risikoen for at dø af kræft var ikke mindre end 29 % lavere blandt mænd med høj D-vitaminstatus. Hvad angår kræft i fordøjelses-kanalen var den 45 % lavere for mænd, der ellers var ens mht. alder, vægt og fysisk aktivitet.

Hvis dette holder, kan næsten hvert tredje kræftdødsfald altså hindres på få år. Også i Danmark. Det er en sensation. Men ønsker man at hæve sin plasmaværdi med 25 nmol/L, skal man i den mørke årstid have et dagligt tilskud på mindst 1.500 enheder D-vitamin. Dette er dækket ind, hvis man spiser 4 D-vitamin-tabletter á 10 µg (mikrogram) dagligt i den mørke tid fra august til april.

1.500 enheder chokerer sikkert mange. Er det ikke giftigt? Næh, der er med sikkerhed ingen risiko ved et permanent tilskud på op til 2.000 enheder om dagen. Til sammenligning danner huden 20.000 enheder i løbet af en halv times solbadning om sommeren.

Garland, som blev nævnt ovenfor, anbefaler 1.000 enheder (25 mikrogram) om dagen. Andre siger 2.000. Giovanucci og hans kolleger fra Harvard mere end antyder en anbefaling af 1.500.

Under alle omstændigheder: Hvis man vil have det fulde udbytte af D-vitamin, ser det ud til, at behovet er langt større end det, vi har vænnet os til at tro. Måske noget i retning af, hvad stenalderfolk naturligt fik opfyldt.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Giovanucci E et al. Prospective study of predictors of vitamin D status and cancer incidence and mortality in men. J Natl Cancer Inst 2006;98:451-9.
2. Garland CF et al. The Role of Vitamin D in Cancer Prevention. Am J Public Health. 2006;96(2):9-18. 2005 Dec 27; [Epub ahead of print]

jncicancerspectrum.oxfordjournals.org
www.ajph.org
www.iom.dk

Kalktilskud med D-vitamin mod tarmkræft?

18. februar 2006

En kæmpemæssig undersøgelse ville vise, om kalk og D-vitamin hindrer tarmkræft. En højst besynderlig teori med lav dosis og kort varighed.

Der skal nok være dem, der mener, at den seneste undersøgelse om kalk og D-vitamin viser, at ingen af delene duer til noget. Men inden man går til den yderlighed, bør man tøve lidt. Man kan nemlig også mene, at undersøgelsen ikke egnede sig til formålet. Eller, som det hedder i en ledsagende lederartikel i New England Journal of Medicine: Konklusionen bør tolkes i lyset af, at studiet var indviklet og i lyset af sandsynligheden for, at dosis af kalk og D-vitamin var for lav.

Det er den lumske og udbredte kræft i tyktarm og endetarm, det drejer sig om. Halvdelen af i alt 36.282 amerikanske kvinder i alderen 50 til 79 år deltog i et syvårigt forsøg, hvor de dagligt fik tilskud af 1.000 milligram calcium (kalk) og 400 enheder D-vitamin – for at se, om det nedsætter risikoen. Tilskuddet svarer til to almindelige kalk + D-vitamintabletter, som mange tager for knoglerne. Efter syv år opgjorde man, hvor mange, der havde fået tarmkræft. Resultatet var nedslående: Hvad enten kvinderne fik tilskud eller snydepiller, var risikoen den samme.

Begravet i de mange tal var der dog et enkelt positivt forbehold. De kvinder, der før forsøget havde mindst D-vitamin i blodet, havde med statistisk sikkerhed størst sandsynlighed for at få tyktarmskræft. Det kunne tyde på, at D-vitamin nytter. Der var også en tendens – men kun en tendens – til, at de havde størst fordel af tilskuddene.

Ganske mange forhold gør dog, at konklusionen skal tages med et gran salt. Det hænger blandt andet sammen med, at forsøget var meget komplekst.

Den måske væsentligste indvending er, at det ”kun” varede i syv år. Man formoder, at tyktarmskræft er 10-20 år om at udvikle sig fra den spæde begyndelse til diagnosen stilles. Hvis tilskuddene hindrer ny kræft i at opstå, vil man med andre ord alene af den grund ikke opdage det så tidligt som efter syv år. Det har man taget konsekvensen af: Deltagerne vil blive kontrolleret i yderligere fem år fra nu.

Vægtige indvendinger
Skulle man have påvist en forskel inden for de syv år, måtte man i det mindste slutte af med at undersøge tarmen hos alle deltagere for at opdage tidlige kræftstadier, dvs. polypper. Det skete ikke. Der var hverken penge eller kræfter til over 35.000 tarmundersøgelser. Man kunne kun konstatere, at både antallet af privat iværksatte tarmundersøgelser og antallet af opdagede kræfttilfælde i de to grupper var ens. Men andet kunne man måske heller ikke vente.

En forstyrrende detalje er, at samtlige deltagere havde lov til at fortsætte med de tilskud, de fik i forvejen, ved siden af dem de fik som led i forsøget. De fik i forvejen i gennemsnit 1.100 mg calcium og godt 350 enheder D-vitamin – begge dele tæt på det anbefalede. Ret mange må derfor have fået meget store mængder calcium – over 2.000 mg om dagen. Tør man gætte på, at det er årsagen til en lille overhyppighed af selvrapporterede nyresten? 2,4 % af dem, der fik tilskud og 2,1 % af dem, der fik snydepiller, fik nyresten i løbet af de syv år.

Hertil kommer, at gennemsnitsalderen var forholdsvis lav (62 år), hvilket mindskede risikoen for kræft, men jo også svækkede forsøget. Det blev yderligere svækket af, at mere end hver fjerde deltager ikke fuldførte. Var det fordi kalkpiller kan give forstoppelse? Det oplyses ikke i artiklen.

Nok så vigtigt er, at dosis af D-vitamin, som nævnt i lederartiklen, kan have været for lav. For nylig er det blevet skønnet, at der skal omkring 1.000 enheder til om dagen for at de fleste kan opnå en – formodet – kræfthæmmende virkning. Så meget skal der til for at koncentrationen af D-vitamin (eller rettere 25 (OH) D-vitamin) kommer over 30 nanogram/liter serum (75 nanomol/mil-liliter). Men så meget har kun et mindretal af deltagerne i forsøget fået.

Hvad kan man konkludere af dette? Lederartiklen munder ud i flere forslag til nye undersøgelser. Meget tyder på, at D-vitamin, og måske kalk, forebygger kræft. Men der mangler også stadig megen viden.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Wactawski-Wende J et al. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of colorectal cancer. N Engl J Med 2006;354:684-96.
2. Forman M C et al. Calcium plus vitamin D3 supplementation and colorectal cancer in women. N Engl J Med 2006;354:752-4.
3. Garland C F et al. The role of vitamin D in cancer prevention. Am J Publ Health 2006;96:9-18.

content.nejm.org
www.ajph.org
www.iom.dk

D-vitamin forhindrer kræft

30. december 2005

En ny og meget omtalt analyse har påvist, at man med D-vitamin kan undgå omtrent hvert andet tilfælde af kræft – vel at mærke hvis alle får nok. Det gør stort set ingen.

Det er nu bevist, at hyppigheden af kræft kan reduceres dramatisk ved at øge befolkningens indtag af D-vitamin.

Sådan siger den amerikanske forsker Cedric Garland, der er epidemiolog og professor ved University of California i San Diego. Han står bag den til dato største analyse af forskningen i D-vitamin og kræft. 63 studier fra perioden 1966-2004 er analyseret.

Samlet tyder de stærkt på, at hvis befolkningens indtag af D-vitamin blev sat i vejret til 1.000 enheder om dagen, ville bl.a. hyppigheden af kræft i tyktarmen blive halveret, mens brystkræft og kræft i æggestokkene ville blive en tredjedel sjældnere. De 1.000 enheder D-vitamin (25 mikrogram) ville med sikkerhed være uden bivirkninger. De svarer til fem gange det normalt anbefalede – som kun de færreste får.

Garland, der har forsket i D-vitamin i 25 år, er meget sikker. I udtalelser til bl.a. BBC og avisen The Independent erklærer han, at der nu er en sådan overvægt af indicier fra de bedste observationsstudier, at det er påkrævet med handling, dvs. en offentlig sundhedsindsats.

For en dansker er det værd at bemærke, at disse internationalt respekterede medier begge bringer meget udførlige referater, som i The Independent desuden følges op af en lederartikel. Selve undersøgelsen offentliggøres i februarnummeret af American Journal of Public Health, men resultaterne er på forhånd publiceret online samt i en omfattende redegørelse på universitetets (UCSD) officielle hjemmeside.

Garlands interesse for D-vitamin blev vakt, da han i 1980 erfarede, at risikoen for tyktarms- og brystkræft var dobbelt så stor i USA’s nordøstlige stater som i de solrige sydveststater. Han og andre iværksatte en 12-årig undersøgelse, som førte til den hypotese, at hemmeligheden var sollysets evne til at danne D-vitamin i huden. Denne teori er siden efterprøvet på talrige måder. Den passer med den store kræfthyppighed i byer, hvor luftforurening med svovldioxid blokerer de D-vitamin-dannende korte ultraviolette solstråler.

Den passer også med kost- og kræftundersøgelser blandt arbejdere i Chicago og med den lave hyppighed af brystkræft i det ikke så solrige, men meget fiskespisende, Japan. Fed fisk er omtrent den eneste regulære kilde til D-vitamin uden for sommermånederne både i Japan og her. Yderligere passer den med, at de mange mennesker, der af genetiske grunde udnytter D-vitamin dårligt, er stærkt overrepræsenterede blandt dem, der får kræft i tyktarm, bryst, prostata m.m.

Flere og flere indicier
Vore trofaste abonnenter på dette nyhedsbrev husker måske også vore referater fra undersøgelser det seneste år, som viste, at kvinder med lav D-vitaminstatus har langt mere knudrede bryster end andre. Det er et forhold, der passer med højere risiko for kræft.

Måske husker I også, at en amerikansk (og samtidigt en meget stor norsk) undersøgelse vist, at udsigterne til helbredelse for flere kræftformer er bedst, når kræften opdages om sommeren, hvor D-vitaminstatus er bedst – og allerbedst når D-vitaminstatus er ekstra høj.

Det tyder på, at vitaminet ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. I overensstemmelse med Garlands påstand, har afroamerikanere ringere udsigt til helbredelse for f.eks. brystkræft end hvide, på grund af den ringere D-vitaminstatus, der hænger sammen med den mørke hudfarve.

Disse resultater og andre stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den optimale daglige D-vitamindosis, i hvert fald i hele den mørke tid fra oktober til maj, er ifølge Garland som nævnt omkring 1.000 enheder ( eller 25 mikrogram ) om dagen. Resultatet fremgår af en undersøgelse fra oktober i år. De 1.000 enheder medfører en koncentration af D-vitaminforstadiet 25-OH-vitamin-D på godt 80 nmol/l (nanomol pr. liter), som Garland har fundet stemmer overens med laveste risiko for tyktarmskræft. Målingen foretages også på danske laboratorier.

Meget tyder altså på, at Garland har ret i, at D-vitamintilskud kan redde tusinder af liv. Hvis det er tilfældet, kan man omvendt sige, at de utallige avisartikler m.m. her i landet, der nedladende taler om ”overflødige ekstra vitaminer” (overskrift i Jyllandsposten 29.12.05) – råt og brutalt har liv på samvittigheden.

Det er tankevækkende, at næppe nogen af de nævnte resultater har været offentliggjort andre steder på dansk end her på denne hjemmeside. De, der kun har avisen som oplysningskilde, er meget ilde stedt. Og ofte direkte misinformeret.

Bedre rustet er det stadigt stigende antal abonnenter på denne hjemmeside. Det er fortsat Vitalrådets mission at oplyse om vitaminers, mineralers og andre næringsstoffers og naturlægemidlers undertiden livsvigtige betydning for sundheden. – Når nu andre ikke gør det. Alt tyder på, at behovet ikke forsvinder i 2006.

Og med dette årets sidste nyhedsbrev, vil vi gerne ønske alle vore abonnenter et rigtig

Godt Nytår!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Garland CF et al. The Role of Vitamin D in Cancer Prevention. Am J Public Health. 2006;96(2):9-18. 2005 Dec 27; [Epub ahead of print].
2. Gorham ED et al. Vitamin D and prevention of colorectal cancer. J Steroid Biochem Mol Biol. 2005 Oct;97(1-2):179-94. Epub 2005 Oct 19.
3. Garland CF et al. Serum 25-hydroxyvitamin D and colon cancer: eight-year prospective study. Lancet. 1989 Nov 18;2(8673):1176-8.
4. Jeremy Laurance, Health Editor. Revealed: the pill that prevents cancer The Independent 28.12.05.

Mangel på D-vitamin medvirker muligvis til åreforkalkning

6. december 2005

Oversat særtillæg:

Åreforkalkning skyldes muligvis D-vitaminmangel
Den teori fremsættes i nedenstående nyhedsbrev om paradokser og paradigmer fra det amerikanske Vitamin D Council.
Nyhedsbrevet er så spændende og veldokumenteret, at vi valgte at oversætte det og udsende det som en service for vore abonnenter.

Citat i oversættelse:

“D-vitamin-nyhedsbrevet
December 2005

Paradigmer og paradokser

Dette er et periodisk nyhedsbrev fra D-vitaminrådet
(www.cholecalciferol-council.com), en non-profitorganisation som forsøger at gøre en ende på epidemien af D-vitaminmangel.

Dette nyhedsbrev er ikke beskyttet af copyright. Det må gerne reproduceres og videresendes via internettet.

Klik på Vitamin D Newsletter sign-up page
(www.cholecalciferol-council.com/cgi-bin/dada/mail.cgi?flavor=subscribe&email=email+address),
hvis du ønsker at abonnere på nyhedsbrevet.

Sidste måned publicerede Dr. Armin Zittermann, Ruhr Universitetet i Tyskland, månedens bedste D-vitaminartikel. Han gennemgik de stadig stærkere indicier for, at D-vitaminmangel er en hovedgrund til hjertesygdom.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

Lad os, før vi begynder, snakke om paradigmer og paradokser. Et paradigme er et sæt af formodninger, begreber og handlemåder, som udgør en måde at anskue virkeligheden på. Det aktuelle paradigme er, at hjertesygdom skyldes en kombination af arvelige forhold, forhøjet blodtryk, diabetes, kolesterol, rygning, fedme, inaktivitet og kost. Et paradoks er et faktum, der modsiger et paradigme.

Framingham risiko-formlen er et forsøg på at bruge de mest pålidelige risikofaktorer i paradigmet til at forudsige, hvem der vil få hjertesygdom. Da man anvendte den på engelske mænd gennem ti år, fandt man, at 84 % af alle tilfælde af hjertesygdom optrådte hos mænd, der ifølge klassifikationen havde lav risiko. Ydermere var 75 % af de mænd, der var klassificerede som værende i høj risiko, stadig uden hjertesygdom ti år senere. Det ser ud til, at ligningen mangler et par variable.
BMJ. 2003 Nov 29;327(7426):1267.

Der er adskillige interessante hjertesygdomsparadokser. Hvor godt kender du dem? Lad os lave en lille quiz.

1. Det franske paradoks er den observation, at hjerte-kar-sygdom forekommer relativt sjældent i Frankrig trods et højt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Dette paradoks er måske det bedst kendte af hjerte-kar-sygdoms-paradokserne. Den mest almindelige forklaring er, at franskmændene elsker rødvin og de antioxidanter, den indeholder. Paradokset blev først beskrevet i 1987, før hudlægerne skræmte franskmændene ud af bikinierne. Hyppigheden af hjerte-kar-dødsfald i Frankrig er meget mindre i syd og vest end i nord.
En af verdens bedste D-vitaminforskere, Dr. Marie Chapuy, fandt, at D-vitaminniveauet i blodet hos raske voksne i Frankrig følger samme mønster, med en gennemsnitlig værdi på 38 nanogram/milliliter (ng/ml) i det mere solrige og tørre syd og vest, men mindre end halvt så meget (17 ng/ml) i det koldere, regnfulde og mere forurenede nord.
Arch Mal Coeur Vaiss. 1987 Apr;80 Spec No:17-21.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Osteoporos Int. 1997;7(5):439-43.

2. Det israelske paradoks er den observation, at hjerte-karsygdom forekommer hyppigt I Israel trods højt indtag af flerumættede n-6-fedtsyrer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Ifølge det gældende paradigme formodes flerumættede fedtsyrer fra plantefrøolier at sænke risikoen for hjertesygdom. Et højt forbrug af disse olier synes imidlertid ikke at hindre israelerne i at dø af hjerteanfald. Israelerne har, trods deres solrige vejr, høj hyppighed af D-vitaminmangel. Det gennemsnitlige D-vitamin-niveau hos raske voksne i Libanon, lige ved siden af, er kun 9,7 ng/ml – farligt lavt. Raske jødiske mødre, specielt de ortodokse, har lav D-vitaminstatus.

(Hvis du undrer dig over, hvordan de proinflammatoriske n-6-olier skulle kunne hjælpe mod hjertesygdom, så er én mulighed den, at de løsner D-vitaminet fra dets bindingsprotein og derved skaber mere frit tilgængeligt D-vitamin. Tilsyneladende har israelerne ikke nok D-vitamin at frigøre i deres blod).
Isr J Med Sci. 1996 Nov;32(11):1134-43.
Isr Med Assoc J. 2004 Feb;6(2):82-7.
J Bone Miner Res. 2000 Sep;15(9):1856-62.
Isr Med Assoc J. 2001 Jun;3(6):419-21.
J Steroid Biochem Mol Biol. 1992 Sep;42(8):855-61.

3. Det italienske paradoks er den observation, at en befolkning af storrygere har lav hyppighed af hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdom i Italien, et land af storrygere, er forholdsvis lav. Før du siger, det er på grund af olivenolien og vinen, så spørg dig selv, hvor oliventræer og vinstokke gror – i solen. Mindst to gode studier viser imidlertid, at D-vitamin-status i Europa er et paradoks. Jo nærmere en europæer lever ækvator, jo ringere D-vitamin-status.
Et italiensk studie viste ikke desto mindre, at raske romerske bloddonorer havde robuste D-vitamin-niveauer på 48 ng/ml om sommeren. Selv gennemsnitlige postmenopausale italienske kvinder nåede op på 36 ng/ml om sommeren. Enhver der har rejst i Italien ved, at de fleste italienere elsker solen. Som det gamle italienske ordsprog siger: Hvor solen ikke kommer, kommer doktoren.
QJM. 2000 Jun;93(6):375-83.
Br J Nutr. 1999 Feb;81(2):133-7.

4. Det nordirske paradoks er den observation, at i en befolkning med meget høj hyppighed af kransåreforkalkning er hyppigheden af de forventede risikofaktorer ikke særligt høj.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Faktisk var den alderskorrigerede dødelighed af forkalkning i hjertets kransårer mere end fire gange højere i Belfast end i Toulouse i Frankrig, trods næsten identiske risikofaktorer. Der skete 761 dødsfald pr. 100.000 i Belfast sammenlignet med 175 i Toulouse. Dette er svært at forklare ud fra det gældende paradigme.
Det er interessant, at Belfast ligger på 54 grader nordlig bredde, ved havniveau, og har 257 regnvejrsdage om året. Toulouse ligger 11 grader nærmere ækvator, dets højde er 500 fod nærmere solen, og Toulouse har kun 74 regnvejrsdage om året. Meget mere D-vitamin i Toulouse!
QJM. 1995 Jul;88(7):469-77.
QJM. 1998 Oct;91(10):667-76.
Weatherbase, Belfast.
Weatherbase, Toulouse.

5. Det indiske paradoks er den observation, at byboere i Indien har høj hyppighed af kransåresygdom trods lavt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere fandt, at en kost med lavt indhold af mættet fedt ikke hindrede hjertesygdom hos byboere i den af messingindustri forurenede by Moradabad i Nordindien. Forfatterne nævnte ikke, at luftforurening dramatisk forringer D-vitaminstatus.
J Am Coll Nutr. 1998 Aug;17(4):342-50.
Arch Dis Child. 2002 Aug;87(2):111-3.

6. Det svenske paradoks er den observation, at den stærke sammenhæng mellem koldt vejr og hjertesygdom i Sverige ikke kan forklares ved de sædvanlige risikofaktorer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere forsøgte at forklare, hvorfor hjertedødeligheden er højere blandt svenskere, når de bor i det nordlige, koldere Sverige. Hvor meget de end forsøgte, kunne de ikke støtte det gældende paradigme for hjertesygdomme. De nævnte ikke, at koldt vejr er en markør for lav D-vitamin-status, eftersom udendørs aktivitet i kulde både er begrænset og kræver mere tøj.
Scott Med J. 1991 Dec;36(6):165-8.

Pointen ved disse seks paradokser er simpel. Vort gældende paradigme for forståelse af hjertesygdom er ukomplet. En eller flere hovedgrunde til hjertesygdom er stadig ukendte. Én teori – teorien om at D-vitaminmangel er en væsentlig grund til hjertesygdom – kan måske forklare disse paradokser.

7. Robert Scragg, assisterende professor i epidemiologi ved University of Auckland, foreslog som den første, at D-vitaminmangel spiller en rolle ved hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I de sidste 25 år har Dr. Scragg forsøgt at overbevise alle, der vil lytte, om at D-vitaminmangel forklarer mange af observationerne om hjertesygdom. De omfatter det faktum, at hjertesygdom er mere udbredt i lande mod nord, hos afroamerikanere, hos ældre, inaktive og fede. Husk, at D-vitamin-status er ringere i lande på nordlige breddegrader, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre, hos inaktive og fede. Højden over havet er den mindst kendte af disse sammenhænge. Den alderskorrigerede dødelighed af hjertesygdom i USA viste i 1979 en slående omvendt sammenhæng med højden over havet. Det var før solforskrækkelsen satte ind. De amerikanske indbyggere, der bor i de største højder, har kun halvt så stor hjertedødelighed som dem, der lever ved havets overflade. For 35 år siden observerede Leaf, at de fleste længe-levende befolkninger i verden lever i stor højde.
Int J Epidemiol. 1981 Dec;10(4):337-41.
J Chronic Dis. 1979;32(1-2):157-62.
Sci Am. 1973 Sep;229(3):44-52.

8. Dr. Scragg viste, at højere D-vitamin-niveauer hænger sammen med lavere risiko for hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I 1979 fandt Tromsø Heart Study, at korrigerede D-vitaminniveauer viste det samme.
Int J Epidemiol. 1990 Sep;19(3):559-63.
Br Med J. 1979 Jul 21;2(6183):176.

9. Dr. Scragg er en så god videnskabsmand, at han derpå publicerede et studie, der syntes at modbevise hans teori.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han observerede, at en enkelt oral dosis af 100.000 enheder D-vitamin ikke havde nogen indvirkning på risikofaktorer (kolesterol og blodtryk) fem uger senere. Dette syntes at modbevise hans teori, men han publicerede data alligevel, et godt kendetegn på en god videnskabsmand. Vi ved nu, at 100.000 enheder er en lille dosis, og at en sådan ”stødterapi” ikke er fysiologisk. Den lille enkelt-dosis vil hæve D-vitaminniveauet en måned eller to, men derpå falder det hurtigt og har ringe fysiologisk virkning allerede efter fem uger.
Eur J Clin Nutr. 1995 Sep;49(9):640-6.

10. Zittermann fremhæver, at D-vitamin reducerer proliferationen (væksten) af glatte muskler, reducerer forkalkning i blodkar, mindsker parathyreoideahormon-niveauer, mindsker C reaktivt protein (CRP) og andre markører for inflammation samt mindsker renin, hvilket alt sammen burde forhindre eller bedre hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han diskuterer de fleste af de eksisterende indicier for, at hjertesygdom kan forbindes med D-vitaminmangel. D-vitaminteorien om hjertesygdom forklarer den ekstra hjertedødelighed under nordlige breddegrader, ved havets overflade og om vinteren. Ydermere forklarer teorien den større hyppighed hos afroamerikanere, ældre, inaktive og fede, eftersom disse grupper har signifikant mindre D-vitamin i blodet.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

11. I 2003 opdagede Zittermann, at patienter med hjertesvigt (congestive heart failure, CHF) har meget lidt D-vitamin i blodet.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han fandt desuden, at et protein (NT-proANP), som udtrykker sværhedsgraden af CHF, var omvendt forbundet med D-vitamin-niveauet.
J Am Coll Cardiol. 2003 Jan 1;41(1):105-12.

12. Blodets indhold af kolesterol er højere på nordlige breddegrader, ved lav højde og om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Breddegradens indflydelse på kolesterol i det førstnævnte studie er ganske bemærkelsesværdig. I det græske studie var total-kolesterol for både mænd og kvinder signifikant lavere ved stor højde over havet, til trods for at kosten var den samme. Årstidsvariationerne i kolesterol er velkendte og kan ikke forklares ved årstidsvariationer i kosten.
QJM. 1996 Aug;89(8):579-89.
J Epidemiol Community Health. 2005 Apr;59(4):274-8.
J Clin Epidemiol. 1988;41(7):679-89.
Chronobiol Int. 2001 May;18(3):541-57.

13. Blodtrykket er højere på nordlige breddegrader, ved lavere højde, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre og hos fede.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Højt blodtryk er et af de stærkeste varsler om hjertesygdom. Her kan seks facts om forhøjet blodtryk forklares med én teori: D-vitamin.
Hypertension. 1997 Aug;30(2 Pt 1):150-6.
Ann Hum Biol. 2000 Jan-Feb;27(1):19-28.
Harv Health Lett. 2005 Sep;30(11):8.

14. Diabetes er mere almindelig på nordlige breddegrader, ved lavere højde, hos afroamerikanere, blandt de ældre og de fede. Både blodsukker og HbA1c er højere om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Seks yderligere facts kan forklares med én teori: D-vitamin.
Eur J Epidemiol. 1991 Jan;7(1):55-63.
Nutrition. 2001 Apr;17(4):305-9.
Diabetes Res Clin Pract. 2005 Aug;69(2):169-74. Epub 2005 Jan 12.
Diabetologia. 1982 Apr;22(4):250-3.
Am J Epidemiol. 2005 Mar 15;161(6):565-74.

15. To studier viser, at D-vitamin signifikant sænker C-reaktivt protein (CRP), som måske er bedre til at forudsige hjertesygdom end LDL-kolesterol.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Det belgiske studie fandt en signifikant virkning på CRP selv om deres høj-dosis D-vitamingruppe kun fik 500 enheder om dagen.
QJM. 2002 Dec;95(12):787-96.
J Clin Endocrinol Metab. 2003 Oct;88(10):4623-32.

16. Den samlede dødelighed er signifikant lavere hos personer med høje D-vitamin-niveauer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Studiet er imidlertid finsk og ikke oversat til engelsk (meddelelse fra forfatteren).
Seppanen R, Marniemi J, Alanen E, Impivaara O, Jarvislo J, Ronnemaa T, et al. Ravinnon ja seerumin vitamiinit ja kivennaisaineet vanhusten kuolleisuuden ennustajina. Suom Laakaril 2000;42:4255-60 [Finnish]. Reported in Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2005 Jun;15(3):188-97.

17. Det er nu et videnskabeligt bevist faktum, at D-vitamin både forebygger og hjælper mod hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Falsk. Som på så mange områder af D-vitaminforskningen mangler vi det definitive interventionsforsøg, der kan afgøre sagen. Det ville være simpelt for sundhedsmyndighederne at støtte et forsøg, der gik ud på at give hjertepatienter en reel fysiologisk dosis (5.000 enheder/dag) af D-vitamin i et år og se, om CRP, proinsulin, blodtryk, kolesterol, legemsvægt, hjerteanfald eller dødsrate aftog.
Vi må vente nogle år, til videnskaben finder ud af, om D-vitamin forebygger og/eller afhjælper hjertesygdom. Mens du venter, har du et valg. Du kan vente i D-vitaminunderskud (blodniveauer mindre end 40 ng/ml) eller du kan vente som en person, der får D-vitamin nok (omkring 40-60 ng/ml). Valget er dit – et nyt Pascal’s væddemål (Pascal’s Wager) – denne gang er det dit hjerte, du vædder om.

Husk desuden, at mens du venter på flere studier, at D-vitamin bør indtages dagligt, ikke månedligt eller ugentligt. Det bør opnås fysiologisk, ikke på den alt-derpå-intet-måde som ville ske, hvis du tog 100.000 enheder en dag om måneden og intet de øvrige 29 dage. Det er sandsynligt, at høje blodniveauer efterfulgt af lave niveauer skader. Grunden er, at faldende blodniveauer nulstiller de enzymer, der opretholder normale mængder D-vitamin inde i cellerne, hvilket resulterer i lavt indhold i cellerne.
Int J Cancer. 2004 Sep 1;111(3):468; author reply 469.

D-vitamin burde indtages på den måde det menneskelige genom indtog det under dets udvikling i det subækvatorielle Afrika, dvs. Som en konstant mængde hver dag. Hvis du bor mod syd kan du gå ud i solen nogle få minutter hver dag. Lever du mod nord, kan du solbade i de varmere måneder og bruge en sol (sunlamp) eller tage naturligt D-vitamin (cholecalciferol) om vinteren.

Voksne nordboere kunne tage 5.000 enheder (125 mikrogram) om dagen sidst på efteråret, om vinteren og i det tidlige forår, noget mindre i det sene forår og det tidlige efterår, og intet i sommermånederne – afhængigt af solvaner. Børn over 22 kilo behøver 2.000-enheder (50 mkg) hver dag, mens børn, der vejer mindre, behøver omkring 1.000 enheder (25 mkg) dagligt i de koldere måneder. Kun få behøver tilskud om sommeren, hvis man ser bort fra folk med solskræk. Få D-vitamin nok til at sikre stabile D-vitaminniveauer (omkring 50 ng/ml 25-hydroxy-vitamin D) i blodet året rundt.

Sidste spørgsmål: Bør patienter, der dør af hjertesvigt, have lov til at dø med D-vitaminmangel? Ifølge det gældende paradigme er svaret ja. I det mindste besværer ingen af de hjertelæger, jeg kender, sig med at kontrollere D-vitamin i blodet. I betragtning af den videnskabelige litteratur er dette en smule paradoksalt.”

John Cannell, MD
www.cholecalciferol-council.com
9100 San Gregorio Road
Atascadero, CA 93422
USA
_____________________________

www.cholecalciferol-council.com
www.iom.dk

Ny teori om årsagen til influenza

15. november 2005

Influenza skyldes ikke smitte fra syge, men D-vitaminmangel, som aktiverer hvilende virus, lyder en ny teori.

Seriøse lægetidsskrifter beskæftiger sig sjældent med, hvad privatpersoner mener. I seneste nummer af British Medical Journal gøres dog en undtagelse på bladets sidste side, som skrives fast af den navnkundige, men anonyme, kvindelige læge ”Minerva”. Uge efter uge har Minerva i årtier fortalt læserne interessante videnskabelige nyheder om stort og småt.

Denne gang har hun bemærket en ”blog” (side på internettet) med en ”fængslende historie” om ”D-vitaminets dyder og hvorfor influenza optræder om vinteren”. Hun fortæller, at forfatteren oplyser at være medlem af ”D-vitamin-rådet”, en non-profit organisation, der ønsker at bekæmpe D-vitaminmangel.
– Måske er han bare endnu en, der er hoppet på fugleinfluenza-toget, siger Minerva. Men kunne han måske have fat i noget væsentligt?

Blog-en er skrevet af den californiske læge John Cannell. Med adskillige kildehenvisninger beskriver han først og fremmest sin teori om, hvorfor influenza opstår. Teorien går ud på, at influenza ikke så meget skyldes smitte som aktivering af et sovende virus, som vi allerede har i kroppen. Det aktiveres og kan give influenza, når vi svækkes af D-vitaminmangel om vinteren. Det minder lidt om mekanismen ved forkølelsessår, hvor virus ligeledes ligger i dvale, men af og til kommer frem og giver udbrud.

Lyder det som noget sludder? I 2003 erklærede en afdeling i den amerikanske sundhedsstyrelse (CDC) i en rapport, at man havde været ude af stand til at finde nogen engelsksproget dokumentation for, at influenza smitter mellem mennesker!

Den nyligt afdøde epidemiolog Edward Hope-Simpson opdagede, at når man får helvedesild som gammel, skyldes det det samme virus, som man fik skoldkopper af som barn. Det holder sig hvilende i kroppen, men kan give helvedesild, når man svækkes som ældre.

Hope-Simpson noterede sig det velkendte, men ret beset besynderlige, forhold, at influenza kun opstår, når solen mister magt om vinteren. I troperne får man influenza i regntiden. Han opdagede også, at influenzaudbrud med nøjagtigt samme virus år efter år opstod næsten nøjagtigt samtidig på to vidt adskilte steder, nemlig Prag og hans engelske hjemby Cirencester. Ved hjælp af gamle kirkebøger opdagede han, at trods vore dages hurtige samfærdsel indtræffer influenza-epidemier i dag på nøjagtigt samme tid af året, som det har været tilfældet de sidste 400 år. Selv i isolerede landsbyer kom og kommer den år efter år på samme tid som i de større byer.

Hope-Simpson mente derfor, at influenza ikke skyldes en lang smittekæde, men en tilbagevendende svækkelse, der skyldes formindsket sollys. Canning tilføjer nu, at D-vitamin har betydelig indvirkning på immunsystemet, og at japanere så langt tilbage som i 1945 opdagede, at det beskytter (rotter) mod influenza. Den velkendte D-vitaminmangel om vinteren kunne være årsag til den svækkelse, som Hope-Simpson postulerede.

Canning foreslår, at man ligger inde med kapsler på 50.000 enheder til at tage i tilfælde af en verdensomspændende epidemi med fugleinfluenza. Men om det nytter, ved han ikke.

– Måske hjælper det og redder dit liv, siger han. Og måske hjælper det overhovedet ikke.
Uanset hvad, giver hans blog – som også Minerva mener – noget at tænke over.
Vitalrådet.


Referencer:

1. www.knowledgeofhealth.com/report.asp?story=Why%20Flu%20Epidemics%20Occur%20in%20Winter
2. Minerva. British Medical Journal 2005;331:1152.

www.knowledgeofhealth.com/report.asp
bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk