Vitamin-C bremser kræftvækst

13. august 2008

Mere end 30 års erfaring har vist kræfthæmmende effekt af vitamin-C i såvel reagensglasforsøg, dyreforsøg som humanforsøg.

Alligevel anser Kræftens Bekæmpelse det ikke for acceptabelt at anvende endnu.

Velkendt effekt på mennesker
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge på Blegdamshospitalet i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C (1). Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.

For 40 år siden fandt forskere første gang, at vitamin-C selektivt dræber kræftceller i tumorer (2), og allerede 7 år efter kunne nobelpristageren Linus Pauling og den skotske kirurg Ewan Cameron publicere et studie, hvor de havde konstateret en hidtil uset overlevelsestid for kræftpatienter behandlet med vitamin-C (3), og de kunne reproducere resultaterne et par år senere (4).

Mayoklinikken i USA lagde hurtigt låg på debatten med et studie på kræftpatienter med meget små doser vitamin-C givet som tabletter, hvor man som bekendt ikke kan indtage ret meget, før man får diarré; –kroppens naturlige ”overløbsventil”.

I 1982 kunne japanske forskere reproducere Pauling og Camerons usædvanligt lange overlevelse for kræftpatienter på Vitamin-C (5).

Siden har der været publiceret talrige både dyre- og humanforsøg med behandling af kræft med vitamin-C.

Det nye gennembrud
For nogle år siden begyndte man på National Institute of Health i USA at se de gamle forsøg efter i sømmene, og fandt det relevant at efterprøve dem, og i 2006 publicerede man et stort anlagt laboratorieforsøg, der viste, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at skade de normale celler(6).

Dette ansporede NIH til at gå videre, og i sidste uge hørte vi så om deres sidste publikation (7), hvor de havde vist betydeligt svind i tumorstørrelse hos mus med implanterede kræftsvulster, som blev behandlet med intravenøs vitamin-C.

Den nye skepsis
Nu skulle man jo tro, at disse nyheder blev modtaget med begejstring og optimisme i en organisation som Kræftens Bekæmpelse, hvis fremmeste mål vel bedst beskrives i foreningens navn; -men nej.

Vi ser i dagens BT, at Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, som ellers forsker i kost- og livsstilsbetydning for kræft absolut ikke er begejstret.

Hun siger til BT: ”Det er etisk på kanten, når nogle behandler med C-vitamin. Nye behandlinger skal godkendes efter helt faste regler, hvilket blandt andet betyder, at der skal udføres forskning baseret på mennesker. Før dette er gjort, ved vi ikke, om det virker, ligesom vi ikke kan udelukke bivirkninger, siger hun.”

Det er naturligvis let for en forsker i Kræftens Bekæmpelse at kræve mere forskning. Det er jo det Kræftens Bekæmpelse laver. Og hvor er det let at bruge mere tid på forskning, når man ikke fejler noget. Men her knækker filmen.

Kræftens Bekæmpelse må vågne op
For forskere langt fra patienter og for administratorer bag lukkede døre er det naturligvis vanskeligt at forestille sig; men som enhver praktiserende læge ved, så er tidsfaktoren for en kræftpatient af helt andre dimensioner end for raske.

Den patient, som har terminaltilskud, fordi ”yderligere behandling er udsigtsløs”, har ikke en tidsramme på flere år, før det viser sig om en behandling virker eller ej. Han kan ikke sige ”lad os vente og se”, for så får han aldrig at se.

Han søger en udvej til at forlænge livet og tilkøbe sig lidt ekstra tid. Skal han ikke have den mulighed? Og er det ikke bedre, at han vælger en behandling, som hviler på evidens end alt muligt andet?

Tilmed står vi med en behandling, som igennem 10-15 års brug har været fri for bivirkninger, og en behandling, som har talrige både dyreforsøg og humanforsøg som evidensgrundlag.

Vågn op KB, og pak jeres moraliseren ned. I har ikke noget at have den i.

Danmark har topplacering i kræftforekomst og bundplacering i kræftbehandling.

Flere klinikker
En bivirkningsfri kræftbehandling, som selektivt rammer kræftceller uden samtidigt at skade normale celler, er den ideelle kræftbehandling.

Når det en gang siver ind i det offentlige sundhedsvæsen og i Kræftens Bekæmpelse, hvor god en palliativ og livsforlængende behandling Vitamin-C kan være, så må vi håbe, at der vil blive etableret store ambulatorier, så denne behandling i fremtiden kan blive et gratis tilbud til kræftpatienter i Danmark.
Vitalrådet.

 

Litteratur:
1. Plum P. Thomsen S. (1936) Remission under forløbet af akut aleukæmisk leukæmi iaggtaget i to tilfælde under behandling med ascorbinsyre. Ugeskr Læger (98):1062-67.
2. Benade L. Howard T. Burk D. (1969) Synergistic killing of Ehrlich ascites carcinoma cells by ascorbate and 3-amino-1, 2, 4, -triazole, Oncology, 23, 33–43.
3. Cameron E. Pauling L. (1976) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Prolongation of survival times in terminal human cancer. Proc Natl Acad Sci USA, 73, 3685–3689 .
4. Cameron E. Pauling L. (1978) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Reevaluation of prolongation of survival times in terminal human cancer, Proc Natl Acad Sci USA, 75, 4538–4542 .
5. Murata A. Morishige F. Yamaguchi H. (1982) Prolongation of survival times of terminal cancer patients by administration of large doses of ascorbate, International Journal for Vitamin and Nutrition Research, Supplement, 23, 101-113.
6. Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20.Sep.2005;102:13604-9
7. NIH News (2008) Vitamin C Injections Slow Tumor Growth in Mice, Embargoed for Release, Monday, August 4,

C-Vitamin hæmmer kræft, men hvordan

18. september 2007

Ny forskning åbner ny teori om hvordan C-vitamin hæmmer cancervækst.

Efterhånden er der ophobet temmelig meget forskning, som tyder på, at C-vitamin har en ret markant hæmmende virkning på kræftcellers vækst.

Ved højdosis-behandling med C-vitamin er man nogenlunde sikker på den biokemiske effekt, idet C-vitaminet i denne dosering er pro-oxidant over for cancerceller. Det skaber altså øget fri-radikal belastning i cancercellerne og virker derved som en direkte cellegift på disse.

Men i moderate doser – altså det man kan spise sig til – er C-vitamin jo en anti-oxidant, og selv disse moderate doser af C-vitamin har vist en hæmmende effekt på cancercellernes vækst.

Man har derfor troet, at der var tale om, at C-vitaminet blokerede de frie radikaler, som skabte mutationer i cellerne, og at der således var en DNA-beskyttende virkning involveret.

Dette er formentlig ikke hele sandheden.

For mange år siden var den kendte professor Warburg blandt de første, som hævdede, at kræftceller vokser i iltfattigt væv. I dag er det almen viden, men der har været mangelfuld viden om hvordan. For ti år siden fandt Gregg Semenza på Johns Hopkins University, at cancercellerne er afhængige af et protein, HIF-1 (hypoxi induceret faktor), som kan hjælpe cellerne ved at kompensere for den manglende ilt i vævet således, at cancercellerne kan konvertere sukker til energi uden brug af ilt. Desuden katalyserer HIF-1 dannelsen af nye blodkar, så de hungrende cancerceller kan få friske forsyninger. Hvis en cancer tilmed vokser agressivt, vil den hurtigt opbruge al ilten og således blive helt afhængig af HIF-1-proteinet. Dette HIF-1 protein er igen afhængigt af tilstedeværelsen af frie iltradikaler, som er nødvendige for mange processer i kroppen. Imidlertid vil en kraftig antioxidant som C-vitamin eliminere dette overskud af frie iltradikaler, således at HIF-1 bliver ineffektiv, hvorved cancervæksten hæmmes.

Denne nye teori baseres på et forsøg af et forskerteam ved onkologisk center på Johns Hopkins University i samarbejde med Dean Felsher fra Stanford.

De ville undersøge antioxidanternes rolle ved cancervækst og fandt til deres store overraskelse, at der primært var tale om, at antioxidanterne destabiliserer det protein, som cancervæksten er afhængig af. Og som professor Chi Dang fra Johns Hopkins ganske klogt udtaler: “Ved at afsløre antioxidanternes virkningsmekanisme bliver vi bedre rustet til at optimere deres terapeutiske anvendelse.”
Claus Hancke


Litteratur

HIF-Dependent Antitumorigenic Effect of Antioxidants In Vivo Cancer Cell, Volume 12, Issue 3, 11 September 2007, Pages 230-238Ping Gao, Huafeng Zhang, Ramani Dinavahi, Feng Li, Yan Xiang, Venu Raman, Zaver M. Bhujwalla, Dean W. Felsher, Linzhao Cheng, Jonathan Pevsner et al.

www.cancercell.org

Rygere skal have mere C- og E-vitamin

  1. april 2006

Alt for mange får for lidt E-vitamin. Problemet er særligt stort for rygere. Problemet kan delvis løses med et tilskud af C-vitamin.
Hvad gør man, hvis man får for lidt E-vitamin? Her er en nødløsning: Tag noget mere C-vitamin.

Det er særligt rygere, der har et problem. De forbruger E-vitamin væsentligt hurtigere end ikke-rygere. Det er fordi tobaksrøg ilter (oxiderer) og ødelægger vitaminet, som på den måde selv bukker under i kampen for at forsvare cellernes umættede fedtsyrer. Rygere har derfor større behov for E-vitamin end ikke-rygere. Og da de har større behov, får de nemmere for lidt.

Men her kommer C-vitaminet ind. C-vitamin er nemlig lettere at få fat i end E-vitamin. Da C-vitamin er en antioxidant, kan det gendanne E-vitamin, som er blevet iltet/oxideret af røgens frie radikaler. Det har man i hvert fald længe formodet, men det har – indtil nu – ikke været påvist hos mennesker. Det er nu sket, og det er lidt af et videnskabeligt gennembrud.

Forsøget er udført i et samarbejde mellem flere amerikanske og et canadisk universitet. Man gav 11 rygere og 13 ikke-rygere et tilskud på 50 mg E-vitamin, som var fremstillet med et indhold af tung brint (deuterium). Ved at måle denne isotop kunne man afsløre, hvor hurtigt vitaminet forsvandt fra rygernes blod (plasma) og sammenligne med den tilsvarende forsvinding hos ikke-rygerne.

Det gik, som ventet, hurtigst hos rygerne. I løbet af 25 timer var halvdelen af deres mærkede E-vitamin forsvundet. Hos ikke-rygerne varede det 42 timer. Men når man gav rygerne 500 mg C-vitamin morgen og aften, var halvdelen først forsvundet efter 34 timer. C-vitamin skånede altså rygernes E-vitamin, men uden at de kom helt på linje med ikke-rygerne i den dosis C-vitamin, man anvendte.

Alt for få får nok
Ved hjælp af C-vitamin kan man derfor nærme sig en normalisering mht. E-vitamin hos rygere. Det forudsætter selvfølgelig, at rygerne får E-vitamin nok; men det gør de meget sjældent!

I konklusionen på omtalen af forsøget nævnes, at kun 8 % af mænd og 2,4 % af kvinder i USA får de anbefalede 12 mg E-vitamin (alfa-tokoferol) om dagen. Med stor sandsynlighed forholder det sig ikke bedre i Danmark. Den første og indlysende anbefaling, man fremsætter, er da også, at rygere i hvert fald sikrer sig de anbefalede mængder – for rygere – af både C- og E-vitamin. (hhv. 125 mg og 15 mg om dagen). Den anden er, at der forskes i, om andre antioxidanter også beskytter E-vitamin. Det er vigtigt.

Men er det sandt, at man behøver 12 mg E-vitamin om dagen? Ja, et tidligere forsøg har vist, at vævene hos raske unge forbruger omkring 5 mg E-vitamin (alfa-tokoferol) om dagen.

Da man gennemsnitligt kun optager en tredjedel af det indtagne fra tarmen, må der tilføres lidt mere end de nævnte 12 mg om dagen. Men får man særligt mager kost, skal der mere til. Hvis morgenmaden består af cornflakes med skummetmælk, nytter det ikke meget at supplere den med en E-vitaminpille. Kun en tiendedel vil blive optaget fra tarmen.

Selv unge, raske rygere bør have mere E- og C-vitamin end andre. Ældre har nok endnu større behov. Og det lader til, at langt de fleste får alt for lidt.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Bruno R S et al. Human vitamin E requirements assessed with the use of apples fortified with deuterium-labeled α-tocopheryl acetate. Am J Clin Nutr 2006;83:299-304.
2. Bruno R S et al. α-Tocopherol acetate disappearance is faster i9n cigarette smokers and is inversely related to their ascorbic acid status- Am J Clin Nutr 2005;81:95.103.
3. Bruno R S et al. Faster plasma vitamin E disappearance in smokers is normalized by vitamin C supplementation. Free Radical Biology & Medicine 2006;40:689-97
www.ajcn.org
www.sciencedirect.com
www.iom.dk

C-vitamin mod åreforkalkning

23. marts 2006

En engelsk undersøgelse tyder på, at C-vitamin bekæmper inflammation. Derfor modvirker det sandsynligvis også åreforkalkning og blodprop.

Sammenholder man en gruppe menneskers spisevaner med deres risiko for blodprop i hjertet, får man indtryk af, at C-vitamin beskytter mod blodprop. Men vil man gøre et kontrolleret lodtrækningsforsøg for at se, om C-vitamintilskud skåner udsatte personer for blodprop, har det hidtil været svært, at få øje på virkningen. Sådan har det været hidtil, selv om man kan indvende, at mange af forsøgene har haft mangler.

Uanset indvendinger er det en udbredt opfattelse, at bolden er lagt død.

Man siger godt nok, at C-vitamin ikke beskytter mod åreforkalkning. Men passer det?
En nylig oversigt kunne tyde på, at bolden alligevel ikke er lagt død. Den viser nemlig, at C-vitamin modvirker inflammation – dvs. betændelsesagtige reaktioner. Samtidig er der udbredt enighed om, at åreforkalkning i vidt omfang skyldes inflammation. Beskytter C-vitamin så ikke mod åreforkalkning?

For at forstå problemet, er det nødvendigt med en lille omvej:
Indtil for 20-30 år siden tænkte man på åreforkalkning som en proces, der i grove træk består i aflejring af kolesterol i karvæggen, med efterfølgende aflejring af kalk. I dag tænker man på, at pulsårer består af levende celler, og at både aflejring af kolesterol og fortykkelse af karvæggen hænger sammen med inflammation. Det samme gælder den bristning i overfladen ind mod blodstrømmen – med udtømmelse af kolesterol- og celleprodukter – der får blodplader m.m. til at klumpe sig sammen og give blodprop.

Inflammationens betydning fremgår pudsigt nok af den salgssucces, kolesterolsænkende medikamenter – de såkaldte statiner – har. Det kan ikke nægtes, at de redder liv, men er det fordi de sænker blodets kolesterol?

C-vitamin sænker CRP
Her er der tvivl. Statiner mindsker ikke kun kolesterol, men modvirker også inflammation. Det kan direkte måles på en simpel blodprøve (CRP), som hundrede tusinder af danskere får taget, når lægen f.eks. vil vide, om de har betændelse i kroppen. De to virkninger af statiner – sænkning af CRP og sænkning af kolesterol – følges ikke nødvendigvis ad, men risikoen for blodprop i hjertet stemmer bedre med værdien af CRP end kolesterol. I et aktuelt forsøg, hvor statiner formindskede hjerterisikoen med ca. 30%, hang denne gunstige virkning statistisk sammen med værdien af CRP – ganske uanset værdien for kolesterol! Det ser ud til, at CRP er vigtigere end kolesterol!

Og hermed kan vi vende tilbage til C-vitamin. Sænker C-vitamin CRP, lige som statinerne gør?
I et par små lodtrækningsforsøg har man undersøgt, om det er tilfældet. I begge forsøg var dagsdosis omkring 500 mg C-vitamin. I det ene (på rygere) aftog CRP mærkbart, i det andet skete der intet. De modstridende resultater er nu belyst ved en undersøgelse af 3258 rimeligt kredsløbs-raske engelske mænd i alderen 60-79 år.

Hovedresultatet var, at jo mere C-vitamin mændene havde i blodet (serum), jo mindre var deres CRP. Den fjerdedel, der lå højest mht. C-vitamin i blodet (med eller uden hensyntagen til kosttilskud), havde de laveste CRP-værdier. Forskellen var overvældende statistisk sikker.

Samtidig pegede andre målinger på, at sandsynligheden for ”irritabilitet” af karvæggene (endotelial dysfunktion) også var mindst i øverste C-vitamingruppe. Der er almindelig enighed om, at denne ”irritabilitet” afspejler en tendens til åreforkalkning.

C-vitamin synes altså at sænke CRP, som er en vigtig indikator for inflammation – og dermed for risiko for at dø af blodprop. Bolden er i spil igen!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Ridker et al. C-reactive protein levels and outcomes after statin therapy. N Engl J Med 2005;352:20-8
2. Ridker PM, C-reactive protein levels and outcomes after statin therapy. N Engl J Med. 2005 Jan 6;352(1):20-8
3. Libby P. Inflammation and cardiovascular disease mechanisms. Am J Clin Nutr 2006;83(Suppl):456S-60S
4. Goya S et al. Associations of vitamin C status, fruit and vegetable intakes, and markers of inflammation and hemostasis.
Am J Clin Nutr 2006;83:567-74
5. Ishwarlal J et al. Is vitamin C an anti-inflammatory agent? Am J Clin Nutr 2006;83:525-6
6. Mora S Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: an Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin (JUPITER)–can C-reactive protein be used to target statin therapy in primary prevention?Am J Cardiol. 2006 Jan 16;97(2A):33A-41A. Epub 2005 Dec 1.
7. Bruunsgaard H, Long-term combined supplementations with alpha-tocopherol and vitamin C have no detectable anti-inflammatory effects in healthy men. J Nutr. 2003 Apr;133(4):1170-3.
8. Block G Plasma C-reactive protein concentrations in active and passive smokers: influence of antioxidant supplementation. J Am Coll Nutr. 2004 Apr;23(2):141-7.
content.nejm.org
www.ajcn.org
www.nutrition.org

Højdosis intravenøs Vitamin-C bekæmper Kræft

28. september 2005

Sådan lød overskriften i New York Times for to uger siden.
National Institute of Health (NIH) i USA har netop offentliggjort et laboratorieforsøg (1), der har vist, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kun kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at afficere de normale celler.

Det statslige NIH udtaler: ”These findings give plausibility to i.v. ascorbic acid in cancer treatment.” De tilføjer så retfærdigvis, at der er langt fra laboratorieforsøg til behandling af mennesker.

Imidlertid er dette forsøg en bekræftelse på flere tidligere forsøg, der har vist det samme. Sidste år fastslog forskere, at: “Med intravenøs vitamin C kan man opnå koncentrationer som har antitumor aktivitet, og vitamin-C’s rolle i cancerbehandlingen bør overvejes.” (2)

I 1993 viste forsøg, at c-vitamin var dræbende eller cytotoksisk over for hurtigtvoksende maligne celler, samtidig med at det var ugiftigt over for ikke-maligne celler. Supplerende forsøg viste, at askorbatets indvirkning på cellevækst var et resultat af dets direkte dræbende effekt på cancercellerne (cytocid), fremfor cytostatisk effekt. (3)

Tidligere er det påvist, at C-vitamin har væksthæmmende virkning på kræftceller, men kun i store koncentrationer. Tilføjelse af antioxidanten katalase til dyrkningsmediet, som indeholdt C-vitamin, undertrykte totalt denne væksthæmmende virkning.
Forfatterne mener, at dette antyder, at en overproduktion af hydrogenperoxid er involveret i mekanismer ansvarlige for C-vitaminets hæmmende virkning på tumorcellevækst. (4)

Og præcis denne antagelse fra 1989, hælder forfatterne af det aktuelle studie også til, nemlig at den toxiske effekt på kræftcellerne skyldes høj koncentration af peroxid, ved høj dosis vitamin-C. Normale celler har et intakt antioxidantforsvar i form af katalase, hvilket cancerceller mangler. Derfor er det kun cancerceller, der tager skade af vitamin-C og ikke normale celler, hvilket netop er den observation, som forskerne gjorde i forrige uge.

C-vitaminets potentiale i kræftbehandlingen er desuden påvist i to store forsøg i 1994, hvor store doser askorbinsyre havde en stærk cytotoksisk (cellegiftig) virkning på en lang række cancercelletyper dyrket in vitro.(5)

Forfatterne til det andet forsøg argumenterer ligeledes for, at askorbinsyre opfører sig som en pro-oxidant i cancerceller, og de anbefaler brugen af askorbinsyre ved behandling af f.eks. neuroblastomer.(6)

Så langt, så godt. Men forskerne fra NIH siger så, at der er langt fra laboratorium til behandling af mennesker. Og det er da sædvanligvis også rigtigt.

Vitamin-C er imidlertid så ugiftigt, at der ikke skulle være langt til at lave store, forkromede forsøg, og nogen er faktisk allerede gjort.
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C. Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.

40 år senere viste et forsøg med 1.100 patienter med opgivet, terminal cancer, at de som blev behandlet med i.v. vitamin-C, levede væsentligt længere, end de ubehandlede. (7)

For ti år siden viste Riordan og medarbejdere, at askorbinsyre-plasmaniveauer ved intravenøs administration kan komme op på et for tumorceller giftigt niveau. Forfatterne mener, at askorbinsyre’s cytotoksiske egenskaber burde kvalificere det til at komme i betragtning som et kemoterapeutisk middel. (8)

Disse få udpluk af en betydelig mængde forskning i C-vitamin passer sammen som brikker i et puslespil, hvor det seneste faldt på plads for to uger siden.

Det har vakt betydelig interesse i udenlandske medier, herunder New York Times, og her i Danmark kan det så udbygge fundamentet for de få klinikker, der behandler deres kræftpatienter med intravenøs vitamin-C.
Vitalrådet.


Referencer:

1) Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20. Sept. 2005;102:13604-9.
2) Annals of Internal Medicine 2004;140: 533-37.
3) P.Y. Leung, et al. Cytotoxic Effect of Ascorbate and its Derivatives on Cultured Malignant and Nonmalignant Cell Lines, Anticancer Research, 13(2), March-April 1993, p. 475-480.
4) V. Noto, et al., Effects of Sodium Ascorbate (Vitamin C) and 2-methyl-1,4-Naphthoquinone Treatment on Human Tumor Cell Growth in Vitro. I. Synergism of Combined Vitamin C and K3 Action, Cancer, 63(5), March 2, 1989, p. 901-906.
5) M. A. Medina, et al. Ascorbic Acid is Cytotoxic for Pediatric Tumor Cells Cultured in Vitro, Biochem Mol Biol Int, 34(5), November 1994, p. 871-874.
6) S.L. Baader, et al., Uptake and Cytotoxicity of Ascorbic Acid and Dehydroascorbic Acid in Neuroblastoma (SK-N-SH) and Neuroectodermal (SK-N-LO) Cells, Anticancer, 14(1A), January-February 1994 p. 221-227.
7) Cameroun, Proc Natl Acad Sci 1976;73:3685-9.
8) N.H. Riordan, et. al. Intravenous Ascorbate as a Tumor Cytotoxic Chemotherapeutic Agent, Medical Hypotheses, 44(3), March 1995, p. 207-213.
www.nih.gov
www.pnas.org
www.annals.org
www.iiar-anticancer.org/research/research_index.htm
www.cancer.org/docroot/home/index.asp
www.med.unibs.it/biblioteca/pubmed2/biomol6.htm
www.sciencedirect.com
www.cancer.gov
www.nytimes.com

Rettidig fødsel med C-vitamin

28. juni 2005

C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af bindevæv. Derfor beskytter det gravide mod, at fosterhinderne brister og vandet går for tidligt. I typisk dansk kost er der for lidt C-vitamin til gravide.

Det er velkendt, at gravide bør tage folinsyre – allerede fra før fosterets undfangelse – for at undgå fødsel af børn med rygmarvsbrok. Nu lader det til, at C-vitamin er vigtigt for den gravide på et andet område: Det beskytter mod for tidlig fødsel.

Dette fremgår af et forsøg, som er gennemført på det nationale institut for perinatologi (læren om sygdomme hos barnet i slutningen af graviditeten og den første leveuge) i Mexico City.

110 raske gravide, gennemsnitligt 27 år gamle, deltog i forsøget, som varede fra midten af graviditeten (20. uge) til fødslen. Det var et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden fik tilskud af 100 mg C-vitamin om dagen, mens resten nøjedes med vitaminerne i kosten.

De mexicanske kvinder havde ikke større forkærlighed for frugt og grønt end danske. I kosten fik de gennemsnitligt ca. 65 mg C-vitamin dagligt. Det svarer til danske forhold. Halvdelen fik til gengæld et større tilskud end de normale 60-70 mg i vitaminpiller her i landet.

Kvinderne blev undersøgt med fire ugers interval, til de fødte. Formålet var primært at undersøge, om C-vitaminet beskyttede mod for tidlig vandafgang. Til afgørelse af dette benyttede man den vedtagne definition, som siger, at hvis vandet går mere end to timer før de første fødselsveer (udvidelsesveer), afgår det for tidligt.

Ved en ideel fødsel afgår vandet først, når modermunden er fuldt udvidet, så kvinden kan begynde at presse. Så taler man om rettidig vandafgang. Afgår vandet derimod, mens modermunden udvider sig, taler man om tidlig vandafgang. I begge tilfælde kommer veerne før vandafgangen. Det er det normale og hensigtsmæssige.

For tidlig vandafgang, dvs. vandafgang før fødslens begyndelse, er problematisk, men naturligvis særligt når det varer længe, før fødslen går i gang. Jo længere interval, jo større risiko for infektion af mor og – især – barn som følge af indtrængende bakterier. Derfor stræber man traditionelt efter at have fødslen afsluttet inden for et døgn, når vandet er gået. Det er derfor også meget passende, at vandafgang i sig selv normalt sætter fødslen i gang, selv om dette kan betyde for tidlig fødsel.

De 100 mg C-vitamin var ikke overflødige. Ikke mindre end hver fjerde (24,5 %) af de kvinder, der ikke fik tilskud, havde for tidlig vandafgang. Det samme skete kun for ca. 8 % af dem, der fik.

Hvordan kan dette forklares? Forfatterne henviser til C-vitaminets velkendte betydning for dannelsen af bindevævsfibre, kollagen. Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen. Det er afgørende for styrken af alt støttevæv.

Det mexicanske forsøg tyder på, at det også er afgørende for fosterhindernes styrke og dermed for det normale fødselsforløb. Eller sagt på en anden måde: C-vitamin sikrer, at det ikke er for svage fosterhinder, men derimod barnets udvikling, der bestemmer fødselstidspunktet. For tidlig vandafgang anslås at være årsag til 40 % af alle for tidlige fødsler.

Sammenlagt fik kvinderne i gennemsnit 165 mg C-vitamin om dagen. Om dette er optimalt, kan man ikke vide. Men det er sikkert, at uanset vitaminpiller får mange danske gravide væsentligt mindre end den heldige halvdel af kvinderne i Mexico City.
Vitalrådet.


Reference:

Casanueva E, Ripoll C, Tolentino M, Morales RM, Pfeffer F, Vilchis P, Vadillo-Ortega F Vitamin C supplementation to prevent premature rupture of the chorioamniotic membranes: a randomized trial.
Am J Clin Nutr. 2005 Apr;81(4):859-63.

Til vore trofaste læsere:
Vitalrådets redaktion vil tillade sig at holde ferie i juli måned. Men vi har naturligvis øjne og ører åbne. God ferie og på gensyn i august.
Venlig hilsen fra os alle i Vitalrådet.

www.all-about-nutrition.com/5/american-journal-of-clinical-nutrition.html
www.iom.dk

Ny antioxidant mod solskoldning

6. juni 2005

En ny type antioxidant beskytter mod solforbrænding og kan tænkes også at have andre helbredsmæssige fordele. Også E- og C-vitamin virker.

Franske forskere har fremstillet noget, der er lidt af en sensation, nemlig en form af den vigtige antioxidant, enzymet SOD, som kan indtages gennem munden.

Organismen danner selv SOD, som er et livsvigtigt enzym. Hidtil har det været umuligt at tilføre SOD (Super Oxid Dismutase) på anden måde end som indsprøjtning. Men takket være en kombination af enzymet med hvedeproteinet gliadin, er denne vanskelighed overvundet. Præparatet kan købes i Danmark.

Flere undersøgelser har vist, at man med det nye produkt kan opnå væsentlige resultater på dyr og mennesker. Mest interessant er det måske, at antallet af mutationer aftager hos mennesker, der udsættes for ilt under tryk. Nok så aktuelt er, at præparatet modvirker solskoldning. Mennesker med lys hud tåler ifølge et nyt forsøg otte gange så megen stråling som ellers, før de udvikler solforbrænding. Det svarer til at bruge solbeskyttelsesfaktor 8.

Forsøget blev udført ved universitetshospitalet i Besancon i Frankrig. Det var et lodtrækningsforsøg med deltagelse af 50 raske forsøgspersoner. Alle fik en gang om ugen i fire uger en dosis ultraviolet stråling, som var tilstrækkelig til at fremkalde rødme, på indersiden af en underarm. Halvdelen af deltagerne fik tilskud af SOD-produktet, mens resten fik snydepiller (placebo), og hverken læger eller deltagere vidste, hvem der fik hvad.

Lyshudede mennesker, som udgør en stor del af de patienter, hudlæger ser, tålte langt mere sol, når de fik SOD-produktet. Dertil kom, at den rødme, der opstod efter bestrålingen, aftog hurtigere. Ifølge lederen af forsøget, professor Philippe Humbert, bekræfter forsøget, at præparatet modvirker det ilt-stress (oxidation), som stærkt sollys udløser i huden, og som bl.a. er en vigtig årsag til hudens ældning. Fundet er specielt vigtigt for mennesker med lys eller rødblond hud.

Andre antioxidanter beskytter også huden mod solskader. I et nyt tysk forsøg kunne man f.eks. påvise, at en kombination af C- og E-vitamin ikke alene modvirker solskoldning, men også bremser dannelsen af mutationer i huden. I en oversigt fra 2002 erklærede hudlæger fra University of Connecticut, at en kombination af betakaroten, C- og E-vitamin gav bedre beskyttelse end de enkelte antioxidanter hver for sig. D-vitamin beskytter måske endvidere huden mod udvikling af modermærkekræft i de tidlige stadier.

Enzymet SOD blev først opdaget i 1968. Da det er et protein, vil det normalt nedbrydes af mave- og tarmsaft og dermed miste sin effekt. I det nye præparat er SOD udviklet af en særlig type vandmelon, der nu dyrkes industrielt i Frankrig og indeholder én promille SOD. Det vil sige, at der skal et ton melon til at fremstille et kilo af enzymet. Ved at kombinere enzymet med hvedeproteinet gliadin, kan man beskytte det og få det til at binde sig til tarmvæggen, så det optages i intakt form. Hvilke virkninger, dette har på længere sigt, ved dog endnu ingen, ligesom det også er et åbent spørgsmål, om det tåles af folk, der er intolerante over for hvede.

Hermed er der imidlertid et forslag, der er værd at afprøve, hvis man har sart hud: Tag en kombination af C- og E-vitamin samt SOD-produktet og måske D-vitamin – fra f.eks. en uge før solbadningen. Det lader til at hjælpe, selv om man ikke skal slippe al sund fornuft og lade sig stege hæmningsløst i solen midt på dagen.
Vitalrådet.


Referencer:

1. CARD (Annual Congress of Dermatological Research) meeting in Brest on May 28th 2005, (referat).
2. Placzek M et al. Ultraviolet B-induced DNA damage in human epidermis is modified by the antioxidants ascorbic acid and D-alpha-tocopherol. J Invest Dermatol. 2005 Feb;124(2):304-7.
3. Bialy TL et al. Dietary factors in the prevention and treatment of nonmelanoma skin cancer and melanoma. Dermatol Surg 2002;28:1143-52.

www.blackwell-synergy.com/loi/jid
www.blackwellpublishing.com/journal.asp
www.iom.dk

Ingen fare ved E- og C-vitamin

23. maj 2005

Et bredt udsnit af verdens førende forskere fastslår, at E- og C-vitamin er ufarligt selv i høje doser. Samtidig er teorien om, at de to vitaminer forebygger kronisk sygdom, stadig højst levende.

En række af verdens førende forskere i E- og C-vitamin har slået fast, at de to antioxidanter er fuldkommen sikre over et meget bredt dosisspektrum. Dermed afviser de påstande om det modsatte, som især er fremsat over for offentligheden, i mindre grad videnskabeligt.

Artiklen gør opmærksom på, at hypotesen om at antioxidanter mindsker risikoen for Alzheimers, visse typer kræft, forkalkning af hjertets kransårer m.m. – stadig er meget levedygtig. Selv om åbenlyse mangelsygdomme er sjældne i den vestlige verden, kan lavt indtag accelerere flere indikatorer for ældning. Dette kan i hvert fald delvis skyldes utilstrækkelig beskyttelse mod frie iltradikaler.

Forskerne gennemgår 24 større ”sikkerheds-observationer” af E-vitamin, omfattende alle større undersøgelser fra de senere år. I ingen af dem fandtes nogen skadevirkning.

Det samme gjaldt 29 tilsvarende undersøgelser om C-vitamin, hvor enkelte forsøg dog viste forhøjet udskillelse af oxalsyre – mistænkt for at danne nyresten – i urinen. Dette kan efter forfatternes mening tilskrives en analysefejl, som skyldes, at en del C-vitamin omdannes til oxalsyre som følge af målemetoden.

Artiklen nævner de seneste officielle anbefalinger fra det amerikanske Food and Nutrition Board (FNB), som anfører følgende sikkerhedsværdier for E- og C-vitamin:

………………….E-vitamin (mg)……C-vitamin (mg)
RDA mænd…….15……………………….90
RDA kvinder…..15………………………..75
UL…………………1.000……………………2.000

RDA betyder Recommended Dietary Allowance, dvs. anbefalet dagligt indtag (ADT).
E-vitamin vil sige naturligt E-vitamin. De 15 mg svarer til 33 enheder.
RDA for C-vitamin skal forhøjes med 35 mg for rygere, altså til 125 mg for mænd og 110 mg for kvinder.
UL betyder ”tolerable upper intake level” og er det højeste indtag, man i følge FNB kan indtage med ”rimelig sikkerhed for, at dette ikke medfører skade”.

De anbefalede indtag er højere end tidligere, som udtryk for en stigende anerkendelse – også fra officielt hold – af antioxidanternes betydning.

At de 14 forskere bag artiklen hører til de førende er ingen overdrivelse. Deres navne er kendt af alle med videnskabelig interessere for antioxidanter. Til sammen står de bag mindst 1.500 videnskabelige arbejder.

Ingen overgår dog biokemikeren Lester Packer, der i godt 40 år har været professor ved Sydcaliforniens Universitet og ubestridt er verdens mest anerkendte ekspert på området. Packer har publiceret mere end 70 bøger, heraf én for ikke-specialister, samt over 700 videnskabelige artikler.

Han er præsident for det internationale selskab for forskning i fri radikaler, vicepræsident for UNESCOs internationale selskab for molekylær- og cellebiologi og redaktør af en lang række tunge videnskabelige tidsskrifter. Han har modtaget et utal af videnskabelige priser og sidder for bordenden ved snart sagt enhver videnskabelig kongres af betydning om antioxidanter.

Nu har Packer og medarbejdere præsteret den hidtil grundigste afvisning af de angreb på E- og C-vitamin, som navnlig i Danmark har opskræmt – og muligvis derved skadet – en stor del af befolkningen.
Niels Hertz.


Reference:

Hathcock JN et al. Vitamins E and C are safe across a broad range of intakes. Am J Clin Nutr 2005;81:736-45.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Depressiv af vitaminmangel?

11. april 2005

Flere rapporter taler om sammenhæng mellem mangel på E-vitamin og depression. Noget lignende kendes for C-vitamin og selen. Foreløbig er der dog overvejende stof til spekulationer.

Kan det tænkes, at mangel på E-vitamin spiller en rolle for depression? Noget i den retning tyder en foreløbig australsk undersøgelse på.

Forskere ved Wollongong universitetet i Australien ville undersøge, om flere rapporter om underskud af E-vitamin hos depressive havde noget på sig. De undersøgte i første omgang blodets indhold af E-vitamin hos 49 depressive patienter. I gennemsnit fandt de en værdi på 4,7 mmol/l. Det er langt under de normale 12-42.

Den umiddelbare forklaring kunne jo være, at de depressive for dårlig kost. Men en systematisk udspørgen afslørede intet i den retning. De spiste som alle andre.

Her står sagen. Skal man tro australierne, må det enten være sådan, at depressive har behov for mere E-vitamin end andre – eller at de optager det dårligere fra tarmen.

Måske skal man dog fæste mere lid til andre og større undersøgelser. De har også fundet lavt indhold af E-vitamin i blodet hos depressive, men har i varierende grad fundet en naturlig forklaring: I en undersøgelse af mere end 400 depressive i Rotterdam viste det sig, at de depressive spiste for lidt, eller de fik utilstrækkelig kost.

C-vitamin og selen
Undersøgelserne er dog interessante af andre grunde. Man har nemlig fundet noget lignende, når det gælder både selen og C-vitamin. Begge dele er, lige som E-vitamin, antioxidanter. Den amerikanske C-vitaminforsker Mark Levine opdagede f.eks. under forsøg med studerende, der blev holdt på en kost med uhyre små mængder C-vitamin, at de uvægerligt blev irritable og trætte. Så snart de igen fik mere C-vitamin, steg humøret.

Tilsvarende er tidligere fundet i forsøg med selen. I et engelsk forsøg lod man depressive få enten selen (100 mikrogram/dag) eller snydepiller. Man kunne konstatere forbedring i humøret – og navnlig aftagende angst – i takt med at blodets selenindhold dag for dag steg. En tilsvarende sammenhæng er set hos alkoholikere og patienter i dialyse, hvor der let opstår underskud af selen.

Fra flere sider er der med andre ord mistanke om en eller anden sammenhæng mellem depression og mangel på antioxidanter. Foreløbig er der nok mest baggrund for spekulationer, men så meget kan man vel mene, at der i hvert ikke er grund til at risikere antioxidantmangel, hvis det kniber med humøret.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Owen AJ et al. Low plasma vitamin E levels in major depression: Diet or disease? Eur J Clin Nutr 2005;59:304-6.
2. Tiemeier H et al. Vitamin E and depressive symptoms are not related. The Rotterdam Study. J Affect Disord 2002;72:79-83.
3. Maes M et al. Lower seriúm vitamin E concentration in major depression. Another marker of lowered antioxidant defense in that disease. J Affect Disord 2000;58:241-6.
4. Benton D et al. The impact of selenium supplementation on mood. Biol Psychiatry 1991;29:1092-8.

www.nature.com/ejcn/index.html
www.sciencedirect.com
www.iom.dk

Lyt her: Vitaminer bevarer hørelsen!

3. februar 2005

Store doser C- og E-vitamin forebygger kroniske høreskader som følge af støj. Det viser forsøg med både marsvin og amerikanske soldater. Resultatet er vigtigt, for hver tiende voksen hører dårligt.

Kniber det med hørelsen? Så er grunden måske vitaminmangel. Det fremgår af forsøg, som er udført på det berømte Karolinska Sygehus i Stockholm – sygehuset, der er kendt verden over for, at det er forskere herfra, der bestemmer, hvem der skal have den årlige Nobelpris i medicin.

Forsøgene viste, at hvis marsvin før og efter en voldsom støjpåvirkning får store mængder C- og E-vitamin, slipper de for den kroniske høreskade, der ellers bliver resultatet. Forsøg med amerikanske soldater i forbindelse med skydeøvelser har givet tilsvarende resultat.

Nedsat hørelse er mere almindelig, end man tror. Hver tiende voksen har så alvorlige høreproblemer, at det går ud over kommunikationen i dagligdagen. Hyppigheden tiltager med alderen, men mange får høreskader som unge, hvis de er for ivrige efter at høre voldsom musik eller af arvelige grunde er særligt støjfølsomme.

Det er professor Mats Ulfendahl fra Karolinska’s høreklinik, der stod bag forsøget. Det byggede på den viden, at støj danner frie iltradikaler i det indre øre’s sanseceller. Det er disse radikaler, der ødelægger sansecellerne. Derfor var det logisk at forsøge at dæmpe skaden ved tilførsel af antioxidanter. Ulfendahl fremlagde resultaterne på en kongres om høreskader på Karolinska i september.

Mats Ulfendahl er blandt verdens absolut førende forskere i hørenedsættelse og har blandt andet påvist, at der er stamceller i det indre øre, der kan udvikle sig til modne høre- og nerveceller. Han mener, at denne opdagelse i løbet af 10-20 år kan betyde, at mennesker med erhvervet døvhed kan høre normalt igen. Får han ret er det vel ikke utænkeligt, at hans kolleger på Karolinska nominerer ham til Nobelprisen.

Foreløbig kan man som bekendt ikke reparere ødelagte høreceller hos mennesker. Fugle gendanner derimod hørelsen automatisk, når de er blevet døve som følge af støjskade. Tanken om reparation er altså ikke principielt umulig. Men tænker man på forebyggelse før man skal på diskotek, er det nok værd at overveje et tilskud af vitaminer i megadosis.
Vitalrådet.


Referencer:

Her har vi for en gangs skyld ikke en reference til en videnskabelig artikel, men ovennævnte foredrag, som man kan høre direkte på nedenstående web-adresser.
1) Kan verkligen vitaminer lindra hörselnedsättning? http://www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
2) Ta en vitamin och hör sen! http://www.karolinska.se/templates/Page.aspx?id=39736

www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
www.karolinska.se/templates/Page.aspx
www.iom.dk