Folinsyre: Sandsynligvis klogt at få tilskud

7. februar 2005

Folinsyre sænker blodtrykket, men kun når man får så meget, at det er nødvendigt med tilskud. Samtidig beskytter vitaminet hjerte og hjerne mod blodprop.

Det er for længst dokumenteret, at B-vitaminet folinsyre forebygger medfødt rygmarvsbrok. I Canada har man i otte år beriget alt mel med folinsyre og har dermed hindret ca. 80 % af disse sørgelige tilfælde. Også i USA er berigelse obligatorisk, men i Danmark må vordende mødre klare sig selv. Det er deres eget problem at finde ud af at tage tilskud – før de bliver gravide!

Hovedkilden til folinsyre er grønne grønsager (”folium” vil sige ”blad”). Dem er der mange, der ikke kan lide, og mangel på folinsyre er mere udbredt end på noget andet vitamin. Det er desværre ret sikkert, at manglen ikke kun skader de ufødte, men hos voksne både øger dødeligheden af blodprop i hjertet og af apopleksi (blodprop i hjernen). Ikke nok med det: Sandsynligvis forhøjer manglen også tendensen til forhøjet blodtryk.

Den hidtil ukendte sammenhæng med blodtrykket blev opdaget, da man gennem otte år observerede 156.000 amerikanske sygeplejersker. 1) Sandsynligheden for at de fik højt blodtryk, mens de var yngre (27-44 år), var kun halvt så stor, når de fik ét mg (1.000 mikrogram) folinsyre om dagen, som når de kun fik 0,2 mg. 0,2 mg er både i USA og Danmark et meget almindeligt indtag via kosten (gennemsnitligt 0,25 mg om dagen). Det er næsten umuligt at få 1 mg, fire gange så meget, uden tilskud.

Med hensyn til apopleksi og blodprop i hjertet er der de seneste år kommet meget interessant viden:

I USA, hvor man indførte berigelse af mel i 1996, er dødeligheden af apopleksi siden faldet meget dramatisk, vel at mærke i alle befolkningsgrupper og for både mænd og kvinder, dvs. ret uafhængigt af livsstil.

Før 1996 var det årlige fald i dødelighed som følge af apopleksi godt en procent. Dette fald skyldtes bedre behandling og forebyggelse. Men i de efterfølgende tre år faldt dødeligheden tre gange så meget, nemlig i alt 10-15 %! Dette har man statistisk kun kunnet forklare ved, at den typiske amerikaner nu har dobbelt så meget folinsyre i blodet som før. 2)

Apopleksi (blodprop i hjernen) er desuden langt farligere, hvis man mangler folinsyre. Det blev for nylig demonstreret på mus. De fik kunstigt påført en apopleksi ved at man simpelt hen afklemte en pulsåre til hjernen. Det viste sig, at hjerneskaden kun var halvt så omfangsrig, når blot musene havde fået folinsyre nok. 3)

Men øjensynligt beskytter folinsyre også hjertet. Det fremgik senest, da italienske læger undersøgte ca. 900 patienter, der var indlagt med og uden blodprop i hjertet. De opdelte alle de indlagte efter, hvor meget folinsyre, de fik til daglig. I den gruppe, der fik mindst folinsyre, fandt man langt de fleste patienter på hjerteafdelingen!

Den tredjedel, der fik mindst, havde en risiko, der var dobbelt så stor som den tredjedel, der fik mest. Når man medregnede indtaget af B6-vitamin (B6 samarbejder med folinsyre), havde de, der fik mest, en relativ risiko på kun 29 %. 4)

Det er ikke selve folinsyren, der beskytter hjertet og hjernen. Derimod sænker folinsyre blodets indhold af den skadelige aminosyre homocystein, som angriber blodkarrene.

Omkring 10 % af befolkningen har uden at vide det arveligt forhøjet homocystein (og skal derfor have mere folinsyre). For nylig har det vist sig, at disse 10 % får apopleksi betydeligt oftere end andre. 5, 6) I forvejen vidste man, at nøjagtigt det samme er tilfældet mht. blodprop i hjertet. 7)

Ingen har endnu foretaget blindforsøg, hvor man med tilskud effektivt har sænket blodets indhold af homocystein. Det opfordres der nu til. 8) Men med den eksisterende viden ser det ud til, at det er klogt at få et tilskud.
Det ideelle er måske 0,8 mg (800 mikrogram) om dagen.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Forman JP, Rimm EB, Stampfer MJ, Curhan GC. Folate intake and the risk of incident hypertension among US women. JAMA. 2005 Jan 19;293(3):320-9.
2. American Heart Association’s 44th annual Conference on Cardiovascular Disease Epidemiology and Prevention.carole.bullock@heart.org
3. Endres M, Ahmadi M, Kruman I, Biniszkiewicz D, Meisel A, Gertz K. Folate deficiency increases postischemic brain injury. Stroke. 2005 Feb;36(2):321-5.
4. Taivani A et al. Folate and vitamin B6 intake and risk of acute myocardial infarct in Italy. Eur J Clin Nutr 2004;58:1266-72
5. Al-Delaimy WK, Rexrode KM, Hu FB, Albert CM, Stampfer MJ, Willett WC, Manson JE. Folate intake and risk of stroke among women. Stroke. 2004 Jun;35(6):1259-63.
6. Casas JP et al. Homocysteine and stroke: Evidence on a causal link from mendelian randomisation. The Lancet 2005;365: 224-32
7. Klerk M, Verhoef P, Clarke R, Blom HJ, Kok FJ, Schouten EG; MTHFR Studies Collaboration Group. MTHFR 677C–>T polymorphism and risk of coronary heart disease: a meta-analysis. JAMA. 2002 Oct 23-30; 288(16):2023-31.
8. S Schwammenthal et al. Homocysteine, B-vitamin supplementation, and stroke prevention. From observational to interventional trials. Lancet Neurol. 2004;3(8):493-5.

jama.ama-assn.org
www.lancet.com
stroke.ahajournals.org
www.iom.dk

Folinsyre er stadig sundt

11. december 2004

Ny mediestorm der savner fodfæste i videnskabelige data.

Til den lange række af underlødige angreb på kosttilskud kan nu tilføjes et om folinsyre, som braldres ud i BT under overskriften: ”Kosttilskud kan give kræft”, på trods af forfatternes klare angivelse af, at det kan dreje sig om et tilfældigt fund. Men den slags presse er jo set før.

Der er tale om et gammelt studie fra 1967, som er genoplivet i British Medical Journal (1) og man har nu opgjort de 3.000 deltagende kvinder. Studiet var ikke dobbeltblindt, idet tilskud blev givet i form af tabletter i 6 forskellige farver, taget fra nummererede skuffer.

Af disse 3.000 kvinder døde 31 af brystcancer i disse 37 år, der er gået, og af dem fik 6 kvinder 0,2 mg folinsyre, 8 fik 5 mg folinsyre og 17 fik placebo.

Der er ingen statistisk sikkerhed på dette resultat, hvilket betyder, at der kan være tale om et tilfældigt fund. Studiet var støttet af Glaxo.

Det er som nævnt forfatternes eget udsagn, at der kan være tale om tilfældigheder.

Mange tidligere videnskabelige studier har nemlig vist det stik modsatte, og den officielle kommentar af professorerne Oakley og Mandel i British Medical Journal (2) tager da også klar afstand fra konklusionen, og skriver endda, at disse tidligere studier samlet tyder på, at mere tilskud af folinsyre snarere nedsætter risikoen for kræft end det modsatte.

De gør desuden opmærksom på, at folinsyreberigelse af amerikanske fødevarer hvert eneste år redder flere mennesker fra blodprop i hjernen og hjertet, end der dør af trafikulykker i USA.

Vær opmærksom på, at dette studie er gammelt. Når gamle videnskabelige studier er til fordel for kosttilskud eller naturmedicin, så anklages de altid for at være af ”gammel standard”, og det siges, at ”de ikke lever op til nutidens standard”.

Det samme må anstændigvis også siges om gamle studier, som er negative over for kosttilskud. Der hales en del op af mølposen for tiden.

Problemet er ikke så meget disse gamle studier, men medierne, som vejrer sensation og derved kommer til at skræmme befolkningen fra at tage disse tilskud, som er så vigtige, når de bliver brugt rigtigt. Men rigtig brug kræver information, og den må befolkningen ikke få.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Charles D, Ness AD, Campbell D, Smith GD, Hall MH. Taking folate in pregnancy and risk of maternal breast cancer. BMJ 2004:329:1375-6.
2. Ockley GP, Mandel JS. Commentary: Folic acid fortification remains an urgent health priority. BMJ 2004; 349;1376.

bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk

Overset B-vitamin hindrer måske Alzheimers sygdom

27. september 2004

I jagten på stoffer, der kan forhindre Alzheimers sygdom har man hidtil mest beskæftiget sig med antioxidanter som E-vitamin og Gingko biloba samt B-vitaminerne B12, B6 og folinsyre. En amerikansk undersøgelse peger imidlertid nu på, at også det ret upåagtede B-vitamin niacin kan spille en rolle.

Man har i 90 år vidst, at niacin er vigtigt for nervesystemet, og at svær niacinmangel kan medføre demens – som led i mangelsygdommen pellagra. Men mærkeligt nok har ingen hidtil fundet på at sætte dette i forbindelse med Alzheimer’s sygdom.

Undersøgelsen gjaldt i første omgang 6.158 indbyggere fra Chicago. Alle var over 65 år, og planen var at registrere deres kost og følge dem hvert tredje år med psykologiske målinger for demens. Det lykkedes for 3.718 af deltagerne. Blandt disse udvalgte man tilfældigt 815, som fra starten ikke havde Alzheimer. Dem opdelte man i fem grupper efter deres indtag af niacin.

131 af den sidstnævnte gruppe deltagere fik Alzheimer i løbet af de følgende fire år. Men det viste sig, at den femtedel, der fik mindst niacin (gennemsnitligt 12,5 mg/dag), havde mere end tre gange så mange tilfælde af Alzheimer som dem, der fik mest (22,4 mg/dag eller mere). Dette var resultatet, efter at man statistisk havde korrigeret for kendte eller mistænkte årsager til sygdommen.

Både niacin fra kosten og fra vitaminpiller blev medregnet i undersøgelsen. I kosten er gode kilder til niacin – og dermed måske til undgåelse af Alzheimer’s sygdom – fuldkorn, lever, kød, fisk, mælk, bælgfrugter – og kaffe! Der er også niacin i ølgær, men beklageligvis kun beskedne mængder i øl! En gennemsnitsdansker får 2/3 af sit niacinindtag fra kød, drikkevarer, mælk og ost, mens kun 1/8 stammer fra grøntsager.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Morris MC, Evans DA, Bienias JL, Scherr PA, Tangney CC, Hebert LE, Bennett DA, Wilson RS, Aggarwal N. Dietary niacin and the risk of incident Alzheimer’s disease and of cognitive decline. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2004;75(8):1093-9.
2. Levnedsmiddelstyrelsen: Næringsstofanbefalinger (1992).

jnnp.bmjjournals.com
www.iom.dk

B12-vitamin hjælper mod kløe

6. september 2004

Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.

De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.

Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.

B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.

Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.
Vitalrådet.


Reference:

Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.

www.blackwell-synergy.com/servlet/useragent

www.iom.dk

B-vitamin giver måske stærkere knogler

2. august 2004

B-vitaminet folinsyre kan måske bekæmpe knogleskørhed. Det fremgår af en amerikansk og en hollandsk befolkningsundersøgelse, offentliggjort samtidig i lægetidsskriftet New England Journal of Medicine.

Folinsyre forebygger rygmarvsbrok, som er en alvorlig og hyppig medfødt misdannelse. Det antages desuden, at vitaminet modvirker blodprop i hjertet, slagtilfælde og andre følger af åreforkalkning. Mangel på folinsyre er udbredt. Mangel viser sig bl.a. ved, at blodets indhold af aminosyren homocystein er højere end normalt.

I Holland fulgte man i op til ni år 2.406 personer over 55 år fra Rotterdam og Amsterdam. I den amerikanske undersøgelse, der var et led i det kendte Framingham studie, indgik 1.999 ældre, der blev observeret i 15 år. Foruden knoglebrud registreredes en lang række andre forhold af betydning for knogleskørhed: Rygevaner, alder, højde og vægt, forbrug af kaffe og alkohol, indtag af kalk og D-vitamin, østrogentilskud m.m.

De to undersøgelser fastslog, at højt homocystein og høj risiko for at brække hoften følges ad. Begge viste, at den fjerdedel af befolkningen, der har mest homocystein i blodet, har ca. fordoblet risiko for at brække hoften sammenlignet med dem, der har mindst.

Flere forhold taler for, at der er en årsagssammenhæng. Bl.a. kunne man statistisk udelukke, at risikoen hang sammen med kendte årsager til knogleskørhed som rygning, mangel på kalk i kosten m.m.

Man ved også, at knogleskørhed er et fremtrædende fænomen ved den arvelige sygdom homocystinuri, hvor homocystein er særligt højt. Endelig er det i laboratorieforsøg påvist, at homocystein svækker tværbindingerne i det fletværk af bindevævsfibre, som knoglerne er bygget op omkring.

Ifølge de hollandske tal kan højt homocystein – og dermed mangel på folinsyre – være årsag til omkring en femtedel (19 %) af alle hoftebrud!
Vitalrådet.


Referencer:

1. Van Meurs Joyce B J et al. Homocysteine levels and the risk of osteoporotic fracture. N Engl J Med 2004;350:2033-41
2. Mc Lean Robert R et al. Homocysteine as a predictive factor for hip fracture in older persons, N Engl J Med 2004;350:2042-9
3. (Editorial) Raisz LG. Homocysteine and osteoportic fractures – culprit or bystander? N Engl J Med 2004;350:2089-90.

content.nejm.org
www.iom.dk

Alkohol giver kræft, B-vitamin hindrer det

28. juni 2004

Kræft i tyktarmen er blandt de hyppigste kræftformer og dertil en af dem med den største dødelighed. Flere undersøgelser har de senere år vist, at risikoen for tyktarmskræft forhøjes af alkohol.

Dette er på ny understreget i et delresultat af en befolkningsundersøgelse, som er udført samtidigt i fem lande og omfatter ca. 490.000 mænd og kvinder.

De nyligt offentliggjorte resultater har vist, at risikoen for tarmkræft er forhøjet med omkring 30 % hos dem, der drikker mere end to genstande daglig, uanset om der er tale om vin, øl eller alkohol i anden form. Men denne risiko ser ud til at ophæves helt af B-vitaminet folinsyre.

Tidligere er der fundet sammenhæng mellem alkohol og risikoen for brystkræft hos kvinder, men også her beskytter folinsyre tilsyneladende.

Ligeledes mod kræft i æggestokkene synes det virksomt. I marts offentliggjordes en svensk undersøgelse af dette: Blandt godt 66.000 kvinder var hyppigheden af kræft i æggestokkene mere end 75 % formindsket hos dem, der fik mest folinsyre, selv om de drak mere end to genstande dagligt.

Folinsyre er et B-vitamin, som især findes i grønne planter og lever. Det er mest kendt for sin evne til at forebygge rygmarvsbrok hos nyfødte, den hyppigste af alle alvorlige medfødte misdannelser.

Hyppigheden af rygmarvsbrok er faldet i USA, efter at man i 1996 indførte obligatorisk berigelse af mel med vitaminet. Mangel på folinsyre anses for meget udbredt. Et tilskud på 400 mikrogram dagligt anses for passende som forebyggelse.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Larsson SC, Giovannucci E, Wolk A. Dietary folate intake and incidence of ovarian cancer: The Swedish Mammography Cohort. J Natl Cancer Inst. 2004;3;96(5):396-402.
2. Eunyoung Cho et al. Alcohol Intake and Colorectal Cancer: A Pooled Analysis of 8 Cohort Studies. Annals of Internal Medicine 2004;140:603-613.
3. Giovannucci E et al. Alcohol, low-methionine–low-folate diets, and risk of colon cancer in men. J Natl Cancer Inst. 1995;;87(4):265-73.

jncicancerspectrum.oupjournals.org
www.annals.org
www.iom.dk

Alkohol modvirker effekten af folinsyre hos kvinder

29. oktober 2003

Ny epidemiologisk undersøgelse påviser mangel på folinsyre hos kvinder med dagligt alkoholforbrug på 2-3 genstande og dermed øget risiko for kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme (blodpropper) og brystkræft.

Kvinder, der dagligt drikker 2-3 glas rødvin eller mere, har en stigende risiko for at udvikle kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme og brystkræft på grund af manglende folinsyre.

En undersøgelse udført af forskere på Harvard School of Public Health i Boston viser, at et dagligt alkoholforbrug ikke alene reducerer effekten af folinsyre, men også markant øger sygdomsrisikoen.

Forskerne, der netop har fået publiceret undersøgelsen i artiklen i American Journal of Epidemiology, har fulgt ca. 83.000 kvinder i alderen mellem 34 og 59 år over en periode på 16 år.

Den højeste risiko for at få hjertekarsygdomme og brystkræft fandt forskerne hos kvinder, der kun fik en lille mængde folinsyre – 180 mikrogram – dagligt, og som samtidig havde et højt alkoholforbrug på 30 gram alkohol om dagen eller 2,5 genstande. Størst risiko konstateredes hos kvinder under 60 år.

Omvendt havde kvinder, der ikke drak og fik meget folinsyre – 400-599 mikrogram dagligt den laveste risiko for at udvikle de samme sygdomme.

På denne baggrund kommer Vitalrådet – med en opfordring til kvinder, der drikker mere end 2-3 genstande om dagen eller 17-18 genstande om ugen. Dels at reducerer indtagelsen af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dels at tage et ekstra tilskud af folinsyre:

“For at forebygge den forøgede risiko for hjertekarsygdomme og brystkræft, bør kvinder med et dagligt alkoholforbrug overveje at tage et tilskud af folinsyre,” siger Vitalrådets formand, speciallæge Claus Hancke.

“Dermed ønsker vi ikke at opfordre kvinderne til at fortsætte med at drikke. Da risikoen er markant forøget og statistikkerne viser, at omkring 15 procent eller hver sjette kvinde i aldersgruppen drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimum på 14 genstande om ugen, bør man tage dette alvorligt” påpeger Vitalrådets formand.

Da det er svært at få tilstrækkelig med folinsyre via kosten, anbefales det at tage en vitaminpille eller en multivitamintablet med folinsyre. I kosten er især grønsager som broccoli og grønkål rige på folinsyre.

I forvejen anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at tage ca. 400 mikrogram folinsyre dagligt for at forebygge rygmarvsbrok hos børnene.
Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Epedemiology 2003;158:760-771

www.iom.dk

Nøl i sundhedsvæsenet koster liv!

2. juni 2003

Tusinder af dødsfald skyldes ifølge British Medical Journal, at myndighederne i bl.a. Danmark ikke vil bruge den tilgængelige dokumentation om folinsyre.

350.000 dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme kunne være undgået de sidste ti år, hvis de britiske myndigheder havde anvendt den tilgængelige viden om virkningen af folinsyre, refererer British Medical Journal fra en konference i London (BMJ 2003;326:1054).

Her sagde professor Godfrey Oakley bl.a:
“Ved ikke at kræve obligatorisk tilsætning af folinsyre i melet, har myndighederne begået en fatal sundhedspolitisk fejl”. Oakley har opbakning fra en række kolleger, og kardiologen David Wald anbefaler fx, at man tager et kosttilskud på 800 µg folinsyre om dagen, indtil myndighederne gør noget ved sagen.

Tilsætningen er nemlig ikke obligatorisk i noget EU-land, og dermed når dødstallet langt op over millionen på europæisk plan.

“Det er en utidig nølen, præcis som vi har set det med selen og C-vitamin. Naturligvis skal vi være grundige og kritiske, men vi skal bruge den dokumentation, der er tilgængelig. Nu kan vi også i Danmark begynde at regne på, hvor mange liv vores tøven har kostet os, siger læge Claus Hancke, formand for Vitalrådet.

Folinsyre menes at beskytte mod hjertesygdomme og blodpropper i hjernen, fordi det sænker koncentrationen af homocystein; en aminosyre, man i de sidste 15 år har sat i forbindelse med disse to sygdomme. Folinsyre er også kendt for at kunne forebygge neuralrørsdefekter (medfødte, invaliderende rygmarvsdefekter) og tages derfor af mange kvinder før og under graviditeten.

USA og Canada er blandt de 39 lande, der tager forskningsresultaterne alvorligt og har besluttet at tilsætte folinsyre til melet. I fx Nova Scotia har man gjort det siden 1998, og i løbet af de fem år er antallet af dødsfald halveret. (Canadian Medical Association Journal 2002;167:241-5).

“Myndighederne burde gå ud generalpræventivt og anbefale et tilskud af folinsyre – den hidtidige forskning tyder på, at det kunne redde mange liv” siger Claus Hancke. “Det, vi ser nu, er den kedelige skyggeside af mange års misinformation om kosttilskud.”
Vitalrådet


Reference:

BMJ 2003;326:1054.

www.bmjpg.com
www.iom.dk

Folinsyretilskud kan minimere risikoen for tre af de hyppigste kredsløbssygdomme

23. november 2002

Undersøgelsen – der er en såkaldt metaanalyse af 92 studier, hvori indgår i alt 20.669 patienter – offentliggjortes i British Medical Journal den 23. november 2002.

Man har ved tidligere undersøgelser fundet en sammenhæng med en for høj værdi af stoffet Homocystein i kroppen ved kredsløbssygdomme som blodprop i hjertet, blodpropper i benene samt blodprop i hjernen.

Homocystein ses forhøjet ved mangel på flere B-vitaminer – specielt B12, B6 og folinsyre – samt ved en almindeligt forekommende genetisk defekt, som nedsætter aktiviteten af et enzym i folinsyre-stofskiftet.

Resultatet af denne defekt er en tilstand, der benævnes “funktionel B-vitaminmangel”, hvilket betyder et behov for større indtag af folinsyre hos de udsatte end hos andre.

Forhøjet Homocystein – uanset årsag – viste sig at være signifikant forbundet til de tre følgende lidelser. Ved en reduktion i blodets Homocystein på 3 mikromol/l kunne man nedsætte forekomsten af hjertesygdomme med 16 %. Dyb venetrombose, med og uden lungeemboli, med 25 %. Reduktionen i frekvensen af blodpropper i hjernen (slagtilfælde) var 24 %.

Forfatterne konkluderer:
At man ved at reducere homocystein-koncentrationen med 3 mikromol/l (hvilket alene kan opnås ved at øge folinsyreindtaget, red.) kan nedsætte risikoen for hjertesygdom med 16 %, risikoen for dyb venetrombose med 25 % og risikoen for slagtilfælde med 24 %.
Per Tork Larsen

 

Reference:
British Medical Journal, www.bmj.com

B1-vitamin, Thiamin forskningsreferencer

Januar 1999

1. Allison JR. The relation of hydrochloric acid and vitamin B complex deficiency in certain skin diseases. South Med J 38: 235-241, 1945.
2. Bendich A, Cohen M. Nutrition and Immunology. New York: Alan R. Liss. p 101-123, 1988.
3. Butterworth RF et al. Thiamin deficiency in AIDS. Lancet 338:1086, 1991.
4. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Setyaadmadja AT et al. Thiamin consumption and cardiovascular complaints. J Am Geriatrics Soc 15: 1074-1079, 1967.
5. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Setyaadmadja AT et al. Carbohydrate consumption and cardiovascular complaints. Angiology 18: 224-230, 1967.
6. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Medford FH et al. The ‘ideal’ daily vitamin B, intake. J Oral Med 33: 77-79, 1978.
7. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr. How much refined carbohydrate should we eat? Am Lab 6: 31-35, 1974.
8. Cummings F, Briggs M, Briggs, M. Vitamins in human biology and medicine. Boca Raton, FL: CRC Press. 1981.
9. Iber FL, Blass JP, Brin M et al. Thiamin in the elderly-relation to alcoholism and to neurological degenerative disease. Am J Clin Nutr 6: 1067-1082, 1982.
10. Lonsdale DA. Nutritionist’s guide to the clinical use of vitamin B1. Tacoma, WA: Life Sciences Press. p 1-209, 1987.
11. Lonsdale D. Red cell transketolase studies in a private practice specializing in nutritional correction. J Am Coll Nutr 7: 61-68, 1988.
12. Rindi, G. Thiamin. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 160-166, 1996.
13. Ropert R. Utilisation de la Vitamine B1 fortes doses dans le traitement de divers syndromes douloureux facio-céphaliques. Sem Hôp 4:508-9, 1958 (in French).
14. Shils ME, Young VR. Modern nutrition in health and disease. 7th edn. Philadelphia: Lea and Febiger. p 358, 1988.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.