Pressemeddelelse fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM)

12. november 2002

Forlydender om at antioxidanter generelt ingen effekt har på den sekundære forebyggelse af hjerte-karsygdomme stammer fra The Heart Protection Study, som blev offentliggjort i juli 2002 i tidsskriftet The Lancet. Forsøget blev finansieret af bl.a. lægemiddelfirmaerne Merck & Co. og Roche Vitamins.

Forsøgets formål var bl.a. at undersøge Merck’s kolesterolsænkende medicin Zocor’s effekt på forskellige parametre som blodprop i hjertet og hjertedød mv. I undersøgelsen indgik 20.536 højrisiko-patienter – dvs. patienter med kendt hjertekarsygdom eller dispositioner herfor – f.eks. diabetes.

Patienterne blev randomiseret i 4 grupper, heraf 5000 patienter modtog 600 mg. E- vitamin, 250 mg. C-vitamin samt 20 mg. Betacaroten. 5000 patienter fik både Zocor og vitaminer. 5000 patienter fik kun Zocor og 5000 patienter fungerede som en fælles kontrolgruppe. Dvs. at den del af studiet som indeholdt vitamingruppen plus en fælles kontrolgruppe udgjorde 10.000 personer og ikke 20.536 personer som anført andet steds.

Ikke overraskende viste forsøgets hovedresultat, at Zocor havde positiv effekt selv ved meget lave kolesterolværdier, hvilket utvivlsomt udvinder indikationsområdet for Zocor betydeligt.

Der findes dog flere kritikpunkter, udover at antallet af forsøgspersoner er overdrevet:

– Dosis af E-vitamin og C-vitamin er ikke proportionale i forhold til hinanden. De to vitaminer er tæt knyttet sammen i den antioxidative beskyttelse af cellen. Er der overskud af det ene vitamin kan det få pro-oxidant virkning.

– Man vil normalt ikke give mere end 100 – 200 mg. E-vitamin. C-vitamin skal gives flere gange i døgnet eller som depotpræparat.

– C vitamin, som engangsdosering i en dosis på 250 mg., vil kun have en effekt i ganske få timer. C-vitamins halveringstid er ca. 4 timer, dvs. at man ud fra en døgndosis dosis alene ikke kan forvente en effekt overhovedet – nærmere det modsatte.

– Betacaroten har før været forsøgt givet alene i et større forsøg til lungecancer og rygere. Her så det ud som om, at dette vitamin havde en prooxidant effekt med en overhyppighed af lungecancer hos rygere som resultat. The Heart Protection Study har ikke kunne bekræfte en sådan effekt af en ukorrekt ubalanceret dosering.

Forsøgets resultater er i øvrigt sammenfaldende med de resultater som fandtes i HOPE-studiet, nemlig at der ikke fandtes en sekundær forebyggende effekt ved indtagelse af enkelte vitaminer.

– Man kan ikke undersøge enkelte vitaminers effekt på sygdomme som har været dekader om at udvikle sig. Vitaminer, virker som co-faktorer og som antioxidanter indgår de, i et kompliceret samspil med kroppens egne enzymatiske antioxidanter på en måde som vi endnu ikke helt forstår.

– Enkelte vitaminer eller tilfældige kombinationer af to eller tre enkelte vitaminer skal ikke opfattes som en medicin, der kurerer en lidelse i traditionel forstand, men som en metode, der kan styrke kroppens eget antioxidative forsvar.

– Man kan ikke simplificere og definere 3 forskellige vitaminer i en ulogisk indbyrdes dosering for antioxidanter over en bred kam. Det antioxidative system reducerer oxiderede molekyler. Dette sker ud fra de termodynamiske love. De enkelte trin i denne proces, hvoraf der er mange er afhængig af det enkelte molekyles redoxpotentiale. Eksempelvis indgår urat i denne kæde. Urat er i daglig tale ikke en antioxidant i traditionel forstand men besidder antioxidante egenskaber ligesom albumin. En generalisering er derfor helt ukorrekt.

– Det enkelte individ kan have flere eller enkelte næringsstofmangler. Det er derfor ikke korrekt at undersøge enkelte vitaminers effekt på kroniske sygdomme.

Først indenfor det seneste år er det blevet alment kendt, at et stof som Homocystein (indikator for lavt B-vitamin) har den allerstørste betydning for risiko og hjertesygdomme.

Indholdet af B vitaminerne: B12, B6, og folsyre i vore fødevarer er faldet betydeligt siden fødevareministeriet begyndte systematiske undersøgelser af disse i 1993. Således er fra 24 % til 50% af den mandlige befolkning i risiko for mangelsygdomme. Trods Ernæringsrådets stædige fastholden om det modsatte er fødevareministeriet opmærksom på dette, men udtaler at de blot holder øje med udviklingen.

Jernindholdet i f.eks. havregryn er faldet med 10 % indenfor bare de seneste 5 år. På det Britiske landbrugsministerium hjemmeside oplyses om et fald i Selenindtaget på 50 % sammenlignet med 1983 og i dag.

– Det er velkendt at det er statistikeren der planlægger et studiedesign. Dette er for at undgå for mange parametre. For mange parametre øger spredningen og dermed vanskeliggøres tolkningen. Enkle løsninger giver enkle svar. Der er ikke enkle svar på komplicerede sammenhænge.

Flere forsøg, bl.a. The Nurses Study, viser til sammenligning, at den bedste effekt af forebyggende tiltag opnås jo tidligere man starter med enten lødig kost eller tilskud af et balanceret multivitamin-mineral præparat.

The Heart Protection Study viste, heller ikke overraskende, tegn på muskelcelleskade pga. indtag af statiner, dette i form af stigning i muskelenzymet CK på 250 % i forhold til placebo og vitamingruppen (0.1 % 0.04 %).

Der blev i The Heart Protection Study ikke konstateret bivirkninger i vitamingruppen.

NB. I Storbritannien undersøger man ikke kun de forskellige produkters indhold af næringsstoffer, men sammenholder desuden disse resultater med kostvaner og gennemsnitsdiæter i forskellige tidsperioder. Til sammenligning har man tal helt tilbage fra 1940. Tilsvarende danske tal har tidligere været at finde hos Danmarks Statistik. Men disse tal er ifølge fødevareministeriets hjemmeside ikke tilgængelige mere.
Per Tork Larsen, Speciallæge, DSOM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *